Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 112:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede producentansvarsordninger, indførelse af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 20.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Fru Marie Bjerre, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her er et komplekst lovforslag med en række ændringer til miljøbeskyttelsesloven. Men grundlæggende set går det ud på, at vi i dansk ret får implementeret det udvidede producentansvar for affald.

For det første implementerer vi med lovforslaget EU's affaldsændringsdirektiv, som fastsætter nye minimumskrav til det eksisterende udvidede producentansvar for bl.a. elektronik. For det andet implementerer vi EU's emballageændringsdirektiv, der som noget nyt indfører et udvidet producentansvar for emballage. Et udvidet producentansvar, hvor producenterne får ansvaret for deres produkter, når de bliver til affald, synes vi grundlæggende set er fornuftigt. Det skulle nemlig gerne give de helt rigtige incitamenter til, at producenterne udvikler mere miljøvenlige produkter, som dermed kan genbruges og genanvendes.

Hvis kommende generationer skal have det mindst lige så godt som os og have mindst lige så mange muligheder som os, er der altså behov for, at vi passer lidt bedre på vores ressourcer. Alt for meget affald bliver brændt eller det, der er værre: Det ender i naturen. Og vi er slet ikke dygtige nok til at sortere og genanvende og slet ikke i forhold til husholdningsaffald, når vi sammenligner os med vores europæiske naboer. Kommunerne har vidt forskellige ordninger til sortering, og alt for mange steder er det stadig sådan, at man slet ikke sorterer.

Derfor bakker Venstre fuldt og helt op om ambitionen om, at vi skal have forbedret og styrket vores affaldssortering. Og for mig personligt kan jeg lige så godt sige, at det var en af mine vigtigste politiske mærkesager, da jeg førte valgkamp til Folketinget for snart 1 år siden. Mit slogan var: Alt plastik skal genanvendes – ikke alle politikere; stem nye kræfter ind. Nu står jeg så her, og jeg må sige, at det er en stor fornøjelse at stå her og behandle et lovforslag, der gerne skulle være med til at få os derhen.

Men jeg må også konstatere, at lovforslaget primært er en bemyndigelseslov; alle de gode intentioner skal efterfølgende udmøntes på bekendtgørelsesniveau af ministeren. Det drejer sig om bekendtgørelse for elektrisk og elektronisk udstyr, bekendtgørelse for batterier, bekendtgørelse for biler og sidst, men ikke mindst, emballagebekendtgørelsen. Der skal fastsættes detaljerede regler lige fra design af produkter til regler for sortering, indsamling og håndtering af affald – der er en hel del.

Vi må medgive, at det giver god mening, at det sker på den måde, da producentansvaret netop kræver mange detaljerede regler, og der er behov for løbende regeljusteringer. Men at vi giver ministeren så vide beføjelser, bekymrer mig altså også. Det er ikke helt ligegyldigt, hvordan direktivet bliver udmøntet – faktisk slet ikke. Den detaljerede udmøntning af regelsættet vil få store økonomiske og organisatoriske konsekvenser for både producenterne, erhvervslivet og kommunerne. Og så har selve udmøntningen afgørende betydning for, hvor hurtigt vi får indrettet vores affaldssystem, så vi kan få understøttet den så tiltrængte efterspørgsel efter genanvendt materiale. Her er det nødvendigt, at vi får erhvervslivet med, så vi får skabt reelle incitamenter, så det ikke bare handler om at få nogle flere røde afgifter over på erhvervslivet, som vi desværre har set før, senest med afgifterne på engangsservice.

For at sige det ligeud er vi bekymrede for, om hjemlerne simpelt hen er for brede. Der er behov for, at vi får rammet konsekvenserne mere præcist ind, og at vi får belyst, hvordan vi kan sikre, at der sker en mere ensartet sortering ved borgerne, og at vi får belyst, hvilken rolle producenterne får, så de sikres en central rolle. Hvad bliver omkostningerne for forbrugerne? Hvordan løftes det organisatoriske ansvar? Hvordan får vi ensrettet indsamlingen, så den kan ske på tværs af kommunerne? Der er rigtig mange spørgsmål, og derfor vil jeg også foreslå, at vi tager de her mange spørgsmål i et samråd i udvalget, så vi kan få besvaret dem alle. Og så håber jeg, at ministeren, når hun går på talerstolen om lidt, vil sige lidt om, hvordan regeringen vil sikre den politiske involvering af Folketingets øvrige partier i den kommende udmøntning af loven. Tak for ordet.

Tak for det. Så kan vi godt give ordet til fru Mette Gjerskov, men jeg vil bare præcisere, at man altså skal være på plads i Folketingssalen, når det er ens tur. Men vi tager fru Mette Gjerskov her som nummer to, i stedet for til sidst. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg skal starte med at sige til formanden, at jeg har siddet ude bag de der glasdøre i 2 timer og ventet på, at det blev min tur, for at være sikker på at være her til tiden og til stede i henhold til de nye coronaregler, hvor vi ikke må gå ind i salen, men skal blive ude bagved. Det havde måske været meget rart, hvis der kunne have været vist en lillebitte smule fleksibilitet, så vi kunne nå at komme ind, når de andre ordførere var gået ud. Jeg føler mig ikke sløset i dag; jeg har bare siddet og ventet og overholdt reglerne.

Når det så kommer til lovforslaget, har vi en stor opgave foran os, når vi skal gøre Danmark til et mere bæredygtigt samfund, til et mere cirkulært samfund – for det skal vi. Når vi køber en vare, skal vi vide, at den kan genanvendes, at den kan splittes ad i forskellige dele, som hver for sig kan genanvendes og cirkuleres tilbage til et nyt produkt – noget til plastik, noget til batterier, noget til metaller osv. osv. – ligesom når vi affaldssorterer derhjemme, bare helt ned til den enkelte vare.

I den fremtid, vi ser ind i, skal flere producenter bære et større ansvar for deres produkter, også når produkterne bliver til affald. Så lovforslaget, vi behandler i dag, er faktisk en vigtig brik i den opgave, fordi vi etablerer de nødvendige hjemler, så den fremtid kan realiseres.

Lovforslaget er tredelt. For det første begynder vi at gennemføre minimumskravene i EU's affaldsdirektiv i de eksisterende udvidede producentansvarsordninger. Det er nødvendigt, at vi lever op til EU's minimumskrav. Vi ensretter eksisterende og nye ordninger så meget, som det overhovedet er muligt. Det skal være enkelt, og det er altså også en ting, der er rigtig, rigtig vigtig. Det skal være så enkelt som overhovedet muligt for producenterne at leve op til kravene. Vi skal hjælpe dem.

For det andet skal vi i gang med at etablere et udvidet producentansvar for flere emballagetyper. Her skal vi følge EU's emballagedirektiv. Altså, vi er jo i en situation, hvor plastik efterhånden er blevet en uundgåelig del af vores natur. Det skal vi lave om på, og med lovforslaget her tager vi de første skridt til at få mere emballage ind i et cirkulært system og sikre genanvendelse – at sikre, at det genanvendes, så ressourcerne ikke bare forsvinder, så vi benytter og udnytter dem fornuftigt og de ikke ender i naturen.

Den tredje del af lovforslaget er, at vi skal modernisere lovgivningen for indsamling og behandling af elektronik. Vi er alt for tilbøjelige til at smide elektronik ud, og en stor del af det, der ryger ud, virker stadig, eller det kan repareres. Men det opgiver vi; vi køber nyt, og klodens ressourcer bliver belastet. Med lovforslaget kan vi sikre en bedre genanvendelse af elektronik, som stadig lever op til miljøkrav, og sikre, at borgerne kan have tillid til, at både data og elektronik håndteres forsvarligt, for det er også et vigtigt element i det.

Vi gennemfører her et af initiativerne i aftalen mellem Venstre, Konservative, LA, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om udmøntning af pulje til strategi for cirkulær økonomi. Vi har tidligere set, hvordan producentansvar leder til store forbedringer. Vores pant- og retursystem er et fantastisk eksempel. Det her lovforslag er ikke en konkret udmøntning, men det er et vigtigt forslag, der giver de nødvendige hjemler til miljøministeren, så hun kan arbejde for et mere cirkulært system.

Vores fremtid skal være mere bæredygtig, den skal være cirkulær. Den mængde affald, der produceres i dag, skal genanvendes. Det, der ikke genanvendes, er uholdbart – det er uholdbart. Mere affald, mere emballage skal genanvendes. Det er ikke kun et bidrag til et bæredygtigt samfund i Danmark. Det er et bidrag til en bæredygtig omstilling af hele verden i tråd med FN's verdensmål. Det er et skridt i den rigtige retning, i en mere bæredygtig retning, og derfor støtter vi fra Socialdemokratiet naturligvis forslaget.

Tak for det. Og så er der en kort bemærkning fra fru Marie Bjerre, Venstre. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Ordføreren nævner jo, at det her er en implementeringslov, og derfor synes jeg, det er meget relevant at spørge ind til, hvad Socialdemokratiet mener i forhold til den konkrete udmøntning politisk. Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ind til, er sortering, altså hvad Socialdemokratiet mener om sortering. Skal der være en ensartet sortering ude i kommunerne og fastsat centralt, i forhold til hvordan man sorterer i hvilke fraktioner? Eller skal det fortsat være op til kommunerne at lave egne løsninger, i forhold til hvordan man sorterer og i hvilke fraktioner?

Mig bekendt foregår der en række drøftelser netop på det område. Jeg tror ikke, der er nogen, der lige nu kan sige, hvordan det ender. Men jeg vil da gerne sige, at jeg godt kunne tænke mig, at vi kunne sikre, at alt affald i Danmark blev indsamlet på samme måde, for det er vel det, der bliver spurgt til. Faktisk ville jeg jo gerne gå så langt som til, at der på en hvilken som helst vare, man køber, var en lille mærkat, hvor der stod, om det skulle i den grønne eller den røde eller den gule skraldespand. For så har vi sikret det helt fra producentleddet. Men det er lidt fremtidstænkning, så hvornår vi når dertil, ved jeg ikke.

Der foregår nemlig, det er helt korrekt, rigtig mange politiske diskussioner om, hvordan man skal inddrage det her, og derfor synes jeg også, det er så relevant at få den politiske debat om det. Hvad mener man om sortering? Altså, skal nogle kommuner stadig væk have lov til at sige: Her sorterer vi slet ikke?

Værsgo.

Det er jeg fuldstændig sikker på stopper. Hvornår det stopper, må spørgeren hellere spørge ministeren om. Men vi skal jo altså have genanvendt mere affald i det her land, og det vil sige, at alle skal tage del i det.

Det her lovforslag handler nu godt nok om producentansvar, så det handler altså ikke om indsamling af affald eller om kommuner og den slags. Det er primært et spørgsmål om producentansvar, vi er optaget af, og det handler jo om, at producenterne, allerede når de producerer varen, skal være fuldstændig klar over, hvordan den vare skal sorteres og splittes ad, når den ikke skal bruges længere.

Tak for det. Var det en kort bemærkning, hr. René Christensen? Ja, værsgo.

Jeg fik et godt tip, så jeg lige vil annoncere, hvem den næste er, der skal på talerstolen, fordi det tager lidt længere tid. Der er ikke flere lige umiddelbart, men man må godt markere, hvis der er flere spørgere til ordføreren.

Værsgo, hr. René Christensen.

Tak, formand, og også tak til ordføreren for en god ordførertale. Der er meget, som Dansk Folkeparti er enig i med hensyn til, hvordan vi skal se fremad, også i forhold til vores indsamling. Det her er jo den første store klump, der kommer, i forhold til at se på udvidet producentansvar.

Det, vi sådan set beslutter i dag, er jo at give ministeren bemyndigelsen til at kunne udføre og implementere de her regler. Det er jo på bekendtgørelsesniveau, langt det meste skal gennemføres. Kan ordføreren ikke være sådan lidt utryg ved, at der jo er skiftende ministre, og at der kan være skiftende holdninger? Her giver man altså hele bemyndigelsen over til ministeren. I Dansk Folkeparti er vi enige i intentionerne, vi er også enige i ordførerens ordførertale, men mener, at vi på en eller anden måde skal løse det her i fællesskab. Der er jo ingen, der kender vejen hen til slutresultatet, og derfor ville det være godt med flere øjne og flere ører i forhold til at udmønte det her. Så er ordføreren ikke enig i, at man på en eller anden måde skal have indrammet, hvordan vi udmønter det?

Værsgo.

For det første har vi jo implementering af nogle EU-regler, og de giver ofte sig selv. Men derudover er det da min erfaring, at miljøministeren er til at tale med om den slags ting. Jeg synes bare også, det er vigtigt, at vi holder fast i, at der er nogle ting, som er ministres ansvar at løse.

Værsgo.

Det er jo korrekt, men det er også sådan, at når man har givet bemyndigelsen til ministeren, kan ministeren jo også bruge den. Hvis man så ikke er enig, skal man udtrykke mistillid til ministeren. Så det værktøj, Folketinget har over for ministeren, er jo at vælte ministeren. Det er jo ikke sikkert, at Folketinget har lyst til det. Man skal bare huske, at det jo ikke altid er den samme minister, der sidder; det kan være forskellige ministre. Men det, vi gør her på et så vigtigt område og på et område, hvor vi måske ikke helt ved, hvor vi ender, men hvor vi alle sammen er enige om, at vi skal ende det gode sted, er, at Folketinget med den her lovgivning nu overgiver kompetencen til den til enhver tid siddende minister, og det redskab, der er tilbage, er mistillid. Er ordføreren ikke enig i, at det er et lidt voldsomt redskab, som Folketinget har over for en til enhver tid siddende minister?

Værsgo.

Det er klart, at jeg selvfølgelig er glad for, at Dansk Folkeparti ikke har lyst til at vælte miljøministeren. Det tror jeg både hun og jeg er rigtig tilfredse med.

Som jeg husker det, står der i bemærkningerne til lovforslaget, at man vil tage udgangspunkt i den til enhver tid gældende organisering af affaldssektoren. For der er faktisk en aftale om affaldssektoren – en aftale, som vistnok er helt tilbage fra 2007, og man ophæver jo ikke nødvendigvis aftalerne med den her lov. Man må tage udgangspunkt i de aftaler, der er indgået. Det vil sige, at der jo vil være en dialog om cirkulær økonomi og om affaldsorganiseringen med andre parter.

Tak for det. Så er der ikke flere spørgere, og så er det hr. René Christensen som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo et ret vigtigt forslag, som vi står med her. Først skal jeg sige, at det sådan set er et forslag, der handler om, at vi skal implementere EU-lovgivning. Tit og ofte står jeg som repræsentant for Dansk Folkeparti jo her og tordner mod, at EU kommer med for meget, men her må man bare sige, at det virkelig giver mening, at vi har ensartede regler i EU. Ellers ville det jo være sådan, at medlemslandene hver især skulle opfinde den dybe tallerken, og hvordan skulle producenterne på nogen måde kunne arbejde i det? Så skulle et produkt være på én måde, hvis det skulle sælges i Danmark, og på en anden måde, hvis det skulle sælges i et andet land. Så det giver absolut mening at have nogle fælles regler på det her område.

Det er jo sådan de ydre rammer, der er for det, men når det så er sagt, har medlemslandene selvfølgelig – og det er rigtig godt – forskellige tilgange til, hvordan man så skal implementere det. Det, der lægges op til her, er jo, som man også kan se – og det har de tidligere ordførere også sagt – at der ligesom er tre step i den første lovgivning, som vi laver her. Det går alt sammen ud på, at ministeren selvfølgelig får en bemyndigelse til at fastsætte minimumskrav inden for de eksisterende regler, der ligger i EU-lovgivningen.

Der, hvor Dansk Folkeparti ser udfordringerne, selv om vi er meget positive over for forslaget her, er netop i spørgsmålet om, hvordan vi implementerer lovgivningen. Der er blevet spurgt til det tidligere, og jeg spurgte også den socialdemokratiske ordfører om det, nemlig at det her selvfølgelig handler om producentansvar, men at det i sidste ende også handler om indsamling. For producentansvaret handler også om, hvordan man producerer produkter, og hvordan det så kan genanvendes. Det vil sige, at tingene går hånd i hånd. Man producerer produktet, og efterfølgende skal det indsamles, og så skal det genanvendes. Der er der jo rigtig mange spørgsmål til, hvordan vi så gør det.

Som Venstres ordfører også spurgte ind til, handler det om, hvordan vi så skal gøre det i Danmark. Skal det være på 98 forskellige måder eller på 1 måde? Det er i hvert fald et af de spørgsmål, der bliver stillet. Er det staten, der skal stå for det? Er det kommunerne, der skal stå for det? Skal vi udlicitere det og lade de private stå for det? Hvordan sørger vi for, at omkostningerne bliver så lave som muligt? For det her bliver en omkostning, men det bliver også en ressource.

I dag opfatter vi jo affald som et restprodukt. Vi har i Danmark været utrolig dygtige til at håndtere restproduktet. Vi har faktisk været nogle af de førende. Vi har brændt det af. Det er en meget gammeldags teknologi, som vi benytter os af i Danmark. Det er en teknologi, som vi har været førende på, og vi er gode til det. Vi har udviklet hele vores fjernvarmesystem ved at brænde affald af. Vi har lavet elektricitet ved at brænde affald af. Der skal vi til at tænke på en helt ny måde.

Derfor kan jeg ikke lade være at smile lidt, når jeg kigger på fremsættelsestalen fra ministeren. Her skriver ministeren:

»Det udvidede producentansvar for emballage skal fastholde og forbedre det nuværende høje niveau af genanvendelse og miljøbeskyttelse med et skærpet fokus ...«.

Der må man bare sige, at det nok lige er at stramme den lidt. I Danmark er vi faktisk ret ringe til at genanvende. Vi er gode til at indsamle, vi er gode til at sørge for, at affaldet ikke ender i naturen, men vi er ikke ret gode til at genanvende. Det skal vi blive bedre til.

Så når jeg kigger på det samlede forslag her, L 112, så vil jeg ikke sige i dag, at vi bare kan stemme for det, som det ligger. Vi vil meget gerne bakke op om det, som Venstre også foreslog, nemlig at vi får et samråd med ministeren, hvor vi kan få en dialog med hinanden om, hvordan det her skal udmøntes. Vi er fuldstændig enige i, at det her skal være på bekendtgørelsesniveau, for ellers skulle vi sidde hernede i salen hver eneste gang og have tre behandlinger for at lave små justeringer. Men der vil i fremtiden komme mange justeringer på det her område, fordi vi, for at bruge et udtryk, som regeringen bruger rigtig meget i øjeblikket, lægger asfalten, mens vi kører. Det kommer vi også til at gøre her. Og hvordan får vi den her gode dialog med både erhvervet, kommunerne, affaldsselskaberne og borgerne? Hvem er det, der skal sortere?

Den socialdemokratiske ordfører nævnte, at det kan være, at der bliver rigtig mange spande i forskellige farver. Det kan jo også være, at man i fremtiden ikke skal sortere ret meget, at man skal sortere i vådt og tørt, og så bliver det kørt hen et sted, hvor der er maskiner, der kan sortere det, så det er hundrede procent i orden, og så det ikke er borgernes ansvar at sortere. Vi ved ikke, hvor det her ender, og det er jo også derfor, det er så spændende at arbejde med politisk. Det er der, vi i Dansk Folkeparti er en lille smule, jeg vil ikke sige nervøse, men bekymrede for, om der bliver den tilstrækkelige politiske inddragelse i den proces, der kommer, i forhold til at udmønte de ting, der skal udmøntes.

Men vi er meget positive over for forslaget og håber også, at ministeren hurtigt kan stille op til et samråd, hvor vi kan få lejlighed til at tage de her diskussioner politisk.

Tak til hr. René Christensen. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

I virkeligheden er det jo en stor dag i dag, fordi cirkulær økonomi endelig lander her i Folketingssalen og på et tidspunkt, forhåbentlig meget snart, også ender som et konkret bekendtgørelsesarbejde. Jeg kan huske, da jeg for lidt mere end 10 år siden første gang hørte om det her cradle to cradle, var det, fordi to filmfolk havde læst den bog, der blev udgivet på det tidspunkt, og som havde den titel. De havde læst den og var fyr og flamme og tog kontakt til mig. Jeg ved egentlig ikke helt, hvorfor det lige var mig, men det var vel bare, fordi jeg var ung og politisk aktiv, så de tænkte, at jeg måtte være sådan en, man går til med gode ideer og idealisme. Vi havde dem inde i Radikal Ungdom, som jeg dengang var aktiv i, og fik et oplæg. Og jeg tænkte: Det er helt vildt det her; det er vildt spændende, men det er også lidt, som man skulle lande på Månen eller et eller andet – kan det lade sig gøre? – men fedt nok, for jeg er ung, og man skal drømme, og jeg dør først om mange år, så det kan da også godt være, at det bliver til noget på et tidspunkt.

Jeg synes egentlig, det er ret vildt, at på de 10-15 år, der er gået i mellemtiden, har den her dagsorden rykket sig fra at være netop en idealistisk, men også på en eller anden måde en temmelig virkelighedsfjern dagsorden, til at være noget helt, helt konkret, men også noget ekstremt komplekst. Det er også derfor, at det lovforslag, vi i dag tager stilling til, er en hjemmelslovgivning.

Det er jo ikke, fordi der ikke gemmer sig alle mulige politiske hensyn i den hjemmelslovgivning. Der bliver jo hjemlet til både standardisering, som er noget af det, der skal foregå i bekendtgørelsesarbejdet, organisering, altså spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for hvad, og hvad rollefordelingen er, og også i et omfang finansieringen. Det er altså rigtig mange store politiske spørgsmål, hvor man også skal veje forskellige interesser mod hinanden. Det er producentens interesse for selvfølgelig stadig væk at opretholde et overskud på produktionen. Der er miljøets interesser, som det her selvfølgelig i sidste ende handler om. Men der er jo også den eksisterende affaldssektors interesser, altså spørgsmålet om, hvilke investeringer man allerede har foretaget, og hvis nu det her falder ud på en bestemt måde, går de investeringer så tabt? Skal vi gå over til et helt nyt regime på det affaldsområde, hvor vi har været vant til at brænde en masse af og få varme ud af det? Hvad når vi nu skal sortere det, og det måske skal indgå i ny produktion i stedet for at lande som varme ude i de danske hjem? Der er så mange spørgsmål her. Der er i øvrigt også spørgsmålet om, hvem der skal hente affaldet osv. osv. Så der er stadig væk rigtig meget politik i det, men det er også hyperkomplekst.

Derfor vil vi selvfølgelig gerne være med til at give hjemmel til, at de her meget komplekse og mangeartede spørgsmål bliver behandlet der, hvor der er den nødvendige kompetence, nemlig i et regeringsapparat med dygtige embedsfolk, som også tager sig tid til at holde møder med interessenterne og jo også skal det, fordi der er en bestemmelse om følgegrupper. Men det er også vigtigt for os, at der bliver en politisk involvering, for der er jo interesser her, som krydser, og hvor man nogle gange skal finde ud af, hvis interesser man skal lytte lidt mere til end andres, eller hvor det fornuftige kompromis ligger.

Derfor er vi på linje med mange andre, der har været heroppe, også interesseret i, at der sideløbende bliver en form for politisk proces, også fordi det her, som jeg sagde helt tilbage i starten af mit oplæg, jo i virkeligheden er født som et meget, meget idealistisk projekt. Og der er altså også noget underligt ved det, hvis idealismen lige pludselig, når den er der, hvor den er moden og skal virkeliggøres, bliver til et teknokratisk projekt. Der er selvfølgelig rigtig meget teknokrati i det her, for det er et system, vi skal have op at køre, men der er også rigtig meget politik i at få det system sat op til at afveje de forskellige interesser på den helt rigtige måde.

Det vil vi selvfølgelig holde øje med og følge meget nøje, men vi har sådan set tillid til vores minister, og vi har også tillid til vores ministerium – sådan set også, hvis magten skulle vende, for sådan som jeg hører hele Folketinget, er det her jo også en dagsorden, der er bred opbakning til, og hvor alle er klar over, at det selvfølgelig er miljøet og ressource- og genanvendelsesperspektivet, der er den drivende faktor i hele det her arbejde. Men der vil selvfølgelig også være nogle andre hensyn, som på en eller anden måde skal afbalanceres. Men der har jeg egentlig tillid til, at vi bredt i Folketinget kan lave en proces, hvor vi følger det, så der bliver den politiske involvering. Men jeg tror egentlig ikke, at det er en involvering af en karakter, hvor vi kommer til at slås om det. Jeg tror bare heller ikke, at vi er der politisk, hvor vi synes, at vi bare politisk skal slippe det og gøre det til et spørgsmål for en regering og nogle embedsfolk. Der er de politiske hensyn og interesseafvejninger stadig væk så store, at vi på en eller anden måde må forvente en form for involvering.

Med de ord støtter vi det her lovforslag, og under teknikken ligger der faktisk en masse idealisme og noget, som i hvert fald giver mig håb om, at det her er et sted, hvor vi virkelig rykker og rykker sammen.

Tak for det. Så er der en ny ordfører, og det er fru Anna Brændemose, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. SF støtter forslaget, da vi ser det som et skridt på vejen i den rigtige retning. Det kan kun modtages positivt med et udvidet producentansvar, og vi ser gerne alle former for produktion indgå i et cirkulært kredsløb, da Danmark og verden står over for en meget alvorlig situation, såfremt vi ikke formår at genbruge vores ressourcer bedre. Vi er simpelt hen ikke gode nok til at genbruge de ressourcer, som vi bruger, og vi afbrænder alt for meget affald.

Det er et helt essentielt problem, vi skal løse, hvis vi skal løse den klima- og naturkrise, som vi står i. Hvis alle mennesker i verden havde det samme forbrug, som den gennemsnitlige dansker, kunne vi have markeret »Earth Overshoot Day« for næsten en måned siden, nemlig den 28. marts. Denne dag markerer, at vi resten af året forbruger næste års ressourcer. Forestil jer, at dette var økonomi, og at man fra slutningen af marts havde brugt hele årets budget og resten af året brugte af næste års budget. Det ville mildest talt blive opfattet som uansvarlig økonomiføring. Det samme er tilfældet i forhold til vores ressourcer.

Dette tiltag fra regeringen er derfor et skridt i den rigtige retning, og det er på tide, at producenterne tager et større ansvar for deres produkter. I øvrigt hæfter jeg mig ved, at Danmarks Naturfredningsforening støtter, at de producentansvarlige virksomheder gøres ansvarlige for beregning og rapportering af genanvendelsesprocenter og tabsrater. Jeg er på linje med Danmarks Naturfredningsforening på dette spørgsmål, og derudover mener jeg, at vi skal fortsætte med at belønne de virksomheder, der tager et stort ansvar for deres produktion og benytter sig af letgenanvendelige materialer. Jeg hæfter mig desuden ved, at Plastic Change er kritiske over for, at de ikke er en del af den følgegruppe, der er nedsat i forbindelse med implementering. Plastic Change ønsker at blive inddraget i det videre arbejde med implementeringen, hvilket jeg mener er rimeligt, eftersom Plastic Change er førende på viden om plastikforurening og vi har brug for eksperter.

Når jeg startede med at sige, at dette er et skridt i den rigtige retning, er det, fordi vi i SF ønsker, at vi ikke skal benytte os af afbrænding af affald allerede fra 2032. Dette tiltag er vigtigt, men det er kun begyndelsen. Tak for ordet.

Tak for det. Så går vi videre i ordførerrækken. Fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Tak for det. Vi forbrænder alt for meget affald, og vi genanvender alt for lidt. Det tror jeg vi alle sammen herinde er enige om. Det er til stor skade for både vores klima og vores natur, hvor affaldet jo alt for ofte ender. Vi skal ikke lade så meget affald gå op i røg, og vi skal alle sammen forbedre os.

For nylig læste jeg en artikel – jeg ved ikke, om den er helt rigtig – som sagde, at vi i gennemsnit bruger vores nykøbte tøj blot seks gange, inden det smides ud, og vi ved vist alle sammen, hvor meget elektronik der bliver skiftet ud, bare fordi den nye model er lidt smartere eller den gamle måske var designet til at gå i stykker for tidligt. Jeg må også indrømme, at jeg selv som forbruger nogle gange godt kunne være lidt bedre. Vi skal have knækket den kurve, vi skal omstille til cirkulær økonomi, hvor vi først og fremmest genbruger og dernæst genanvender. For alle produkter skal i fremtiden selvfølgelig designes til genanvendelse.

Vi står jo i Folketinget lige nu over for forhandlinger om, hvordan affaldsområdet bedst bidrager til klimahandlingsplanen, og det handler jo i høj grad om cirkulær økonomi, men også om organiseringen af affaldssektoren, og jeg undrer mig lidt over, hvordan det her lovforslag hænger sammen med netop de forhandlinger. Det er jo klart, at det her er et EU-regelsæt, som skal implementeres, men måske det burde indgå i et samarbejde i de forhandlinger. Jeg venter i hvert fald på, at de begynder, i spænding. Det er vigtigt for Enhedslisten, at det, selv om det her lovforslag giver ministeren mere vidtgående beføjelser, fortsat skal være Folketinget, der har råderetten over affaldssektoren. Folketinget må altså ikke sættes uden for indflydelse – der vil jeg erklære mig helt enig med ordføreren fra Dansk Folkeparti. Derfor glæder jeg mig også over, at ministeren mundtligt har tilkendegivet, at hun ønsker at imødekomme Folketinget og sikre det. Det håber jeg at vi kan få nedfældet, så det selvfølgelig bliver intentionen med den lovgivning, vi vedtager.

Grundlæggende synes jeg, det er rigtig fint, at vi får et øget producentansvar, og i det her lovforslag handler det om elektronik og emballage, men det er også vigtigt, at den måde, vi organiserer det på, bliver efter de rigtige løsninger. Jeg ved, at der er rigtig mange, der ønsker en øget liberalisering af affaldsområdet, og jeg kan faktisk bekymre mig en smule for, om det her lovforslag kan være en bagdør til netop dette. Det er ikke noget, Enhedslisten synes er en god idé. Vi vil gerne, at kommuner og affaldsselskaber får et formelt ansvar for indsamling og sortering, og det ansvar mener vi faktisk bør defineres på den ene eller den anden måde nu, så det ikke bare er i hænderne på den minister, der på det tidspunkt sidder for bordenden. Det håber jeg at ministeren vil være med til at se positivt på. Jeg ved også, at en række kommuner har henvendt sig netop omkring det spørgsmål.

Jeg mener, at vi skal styrke den kommunale indsats, men selvfølgelig også sikre, at alle aktører i værdikæden får tildelt ansvar og roller i et forpligtende samarbejde. Det gælder på emballageområdet, og det håber jeg også at vi kan se på, når vi behandler det her lovforslag. Hvis ikke det lykkes, kan jeg være bekymret for, at den her lovændring fører til, at affaldsområdet i for høj grad kommer til bare at handle om at tjene penge og i for lav grad om klima og miljøhensyn, hvilket må være det første. Men det vigtigste er jo i virkeligheden, at vi får udviklet nogle produkter gennem producenterne, som er mere miljøvenlige, og her håber jeg, at vi i Folketinget eller i de kommende forhandlinger kan stille øgede krav. Jeg kunne godt tænke mig nogle redskaber, som f.eks. kunne være krav om brug af genanvendte materialer i visse produkter, at der kunne anvendes krav om udfasning af andre produkter, reparerbarhed, designkrav eller standardisering af visse materialer i emballage, som vi ved er på vej på plastikområdet. Det er jo rigtig godt. Det er det, der fører til, at vi kan genanvende meget mere, og det er rigtig vigtigt for klimaet. Så det håber jeg også at vi kan se på sammen, enten her eller senere i behandlingen.

Til sidst vil jeg gerne fortælle om noget, som jeg har fået en henvendelse om fra flere kommuner, som ønsker at kopiere, hvordan man indretter loven i Belgien, hvor man med succes har indført små socialøkonomiske virksomheder, der har mulighed for at genanvende elektronikaffald, sådan at det kan sælges igen. Det er jo en god måde til både at sikre nogle arbejdspladser, særlig for nogle grupper, som står uden for arbejdsmarkedet, og samtidig sikre genanvendelse. Det kan være, at vi kan overveje at give noget spillerum til det også med den her lov. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Bjerre.

Jeg reagerer på den bemærkning, som ordføreren havde om bekymringen for, at man vil snige liberalisme ind ad bagdøren. Og det viser jo så meget klart, at det her er et meget, meget politisk lovforslag. Jeg mener sådan set, at der er hårdt brug for en liberalisering på hele affaldsområdet. Der er nogle klare udfordringer. Altså, hvorfor er det, at virksomheder ikke kan få afhentet deres forbrændingsaffald af private indsamlere, i stedet for at det skal gå til kommunen og blive brændt op? Vil ordføreren ikke gerne have, at der bliver forbrændt mindre affald? Og hvad med, når det kommer til husholdningsaffald, hvor private ikke kan sælge eller afhænde produkter til skrot? De kan ikke komme af med en cykel eller en gammel tagrende – de skal aflevere det til kommunen, fordi kommunen ejer affaldet. Det betyder, at rigtig mange virksomheder har svært ved at lave private indsamlingsordninger fra forbrugerne. Så jeg ser egentlig en helt oplagt mulighed for, at vi får lempet på reglerne her. Vil Enhedslisten ikke være med til det, og kan Enhedslisten ikke se, at der er nogle udfordringer netop på det her område?

Ordføreren.

Jeg synes, der er store udfordringer på det område, men jeg er faktisk i tvivl om, om det er dem, som spørgeren påpeger. For det er rigtigt, at der er problemer for virksomhederne i forhold til indsamling af affald, og dem skal vi løse. Men et af de problemer er, at man tidligere har liberaliseret lovgivningen den måde, at det ikke er kommunerne, der kan afhente deres affald, så mindre virksomheder faktisk ikke kan få lov til at aflevere det til kommunen. Og det er der jo også mange der gerne vil have lov til. Så der synes jeg vi skal være åbne for begge modeller.

Jeg kan være bekymret for, at en øget liberalisering kan føre til, at det affald, som er noget værd økonomisk, bliver genanvendt, og at resten ender i netop øget forbrænding. Og det er det, der er min bekymring – det er primært på klimaets og miljøets vegne. Men jeg er helt enig med spørgeren, når hun siger, at vi skal gøre det lettere for de virksomheder, som jo i dag ikke sorterer plastaffald i særlig stort omfang – også for Folketingets vedkommende, ved jeg, fordi vi ikke kan få mulighed for at genanvende det i Folketinget som virksomhed, og det er da ærgerligt.

Fru Marie Bjerre.

Men altså, hvis Enhedslisten gerne vil være med til at gøre det nemmere for virksomhederne at hente affald hos private, er det jo en liberalisering af affaldsområdet. Anerkender ordføreren ikke det?

Jo, og det er ikke det, jeg foreslår at virksomhederne skal have mulighed for. Jeg er bange for, at det netop fører til øget afbrænding, og at virksomhederne ikke har et incitament til at lave produkter, som faktisk lige præcis bliver designet til genanvendelse. Jeg er med på, at vi kan lave et producentansvar på den ene eller den anden måde, så man måske kan gå ned til butikken og aflevere sin iPhone – det gør folk i øvrigt allerede i dag – men jeg mener, at en ressource, som affaldet er, er noget, der skal være på fællesskabets hænder. Jeg synes ikke, vi skal afgive en masse infrastruktur til private, og derfor bekymrer det mig faktisk med den her lovgivning. Men jeg er enig med spørgeren i, at det i høj grad er et politisk spørgsmål og ikke bare en EU-godkendelse, som vi står og behandler lige nu.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare følge op på den debat, der lige har været mellem Venstre og ordføreren. Ordføreren var jo også enig i, at der er masser af politik i det her. Og så siger ordføreren, at man nu skal passe på, at man ikke lægger det over i private hænder, men at det skal være det offentlige, der står for det. Men hvad er det, vi lige har set? Vi har lige set en masse dansk plastikaffald ende ude i Malaysia. Var det noget, som det private havde samlet sammen, eller var det noget, som det offentlige havde samlet sammen? Det var faktisk noget, det offentlige havde samlet sammen og solgt på bedst mulige vis, for vi har jo indrettet os med affaldsselskaber. Så der er ikke nogen garanti for, at det er bedst, fordi det er det offentlige.

I Dansk Folkeparti har vi sådan set ikke nogen holdning til, om det er det offentlige eller det private, der gør det. Vi vil bare have gjort det bedst muligt og billigst muligt til gavn for borgerne og til gavn for miljøet. Og det er jo dér, at jeg synes, det er vigtigt, at man også fremadrettet kan have den her politiske diskussion. Derfor er jeg også glad for, at ordføreren jo også siger, at man også mener det, nemlig at ministeren ikke bare alene kan beslutte det her; der skal også være en politisk dialog. Det er bare for at understrege, at der ikke er nogen gode og onde i forhold til indsamling af affald.

Ordføreren.

Det er jeg jo sådan set enig i. I forhold til den historie, som ordføreren refererer til, kan man sige, at det jo er en decideret katastrofe, nemlig at vi ikke aner, hvor vores affald ender; det ender så et sted i Asien, hvor det på ingen måde bliver genanvendt. Og det er helt rigtigt, at det er vores indretnings skyld; altså de affaldsselskaber, som ikke har håndteret det, og som jo har solgt det til dem, der købte det billigst muligt, har så ikke haft styr på, hvor affaldet endte. Det er også derfor, jeg synes, at det forslag, som Dansk Folkeparti kom med, om en ordning, som gør, at vi kan følge affaldet, er rigtig, rigtig vigtigt.

Jeg er helt enig med ordføreren i, at det her i høj grad er et politisk spørgsmål. Jeg er bekymret for en øget liberalisering, fordi jeg er bange for, at det kan betyde, at man ikke designer til genanvendelse, og at der bliver brændt mere af, end hvad godt er. Men i Enhedslisten synes vi jo, at det er et politisk spørgsmål, og at det er noget, vi som Folketing bliver nødt til at have hånd i hanke med.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Der er ikke flere, der har bedt om en kort bemærkning, så tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, fru Mette Abildgaard

Tak for ordet. Hvor var det bare en skøn ordveksling, der lige var med de to gode spørgsmål, men også med de gode svar. Det viser jo virkelig, at der bare er politik i alting – sågar også i vores affald – og det viser nogle af de ret grundlæggende dilemmaer og valg, vi står over for i den kommende tid.

Det her udvidede producentansvar er af affaldssektoren selv og af mange andre blevet kaldt den måske største forandring af vores affaldssektor i Danmark, og det kommer til at betyde, at vi kommer til at træffe nogle beslutninger, vi måske også har været tilbageholdende med tidligere, men som i den grad er tiltrængte. Så selv om det her måske godt kan virke en lille smule støvet med nogle bemyndigelser osv., er der virkelig politik i det, så det batter. Jeg glæder mig helt vildt til, at vi skal i gang med at forhandle det og drøfte det nærmere, fordi der er nogle kæmpestore beslutninger, der skal tages.

Helt instinktivt tænker man, at vi jo alle sammen skal til at sortere i mange flere enheder, vi skal have ti spande osv., men som hr. René Christensen fuldstændig rigtigt sagde: Måske skal vi egentlig ikke det; måske vi bare skal sortere i to fraktioner, og det så bliver sorteret i det næste led. På den måde har vi endnu ikke hundrede procent fundet den rigtige opskrift på, hvordan vi skal gøre. Vi kan jo også se rundtomkring i Europa, at man gør det på meget forskellig vis.

Jeg tror, det er meget vigtigt, at det er snart, at vi træffer nogle af de her beslutninger, for jeg tror ikke, man skal undervurdere, hvordan vi som forbrugere også hele tiden bliver opdraget i den hverdag, vi er i. For nylig flyttede jeg fra en kommune til en anden, og jeg flyttede fra en kommune, hvor jeg skulle sortere i fire-fem forskellige enheder, til en kommune, hvor det hele bare skal i den samme skraldespand og bliver afhentet. Der var jeg alligevel blevet så meget opdraget som forbruger i min fraflytterkommune, at det kunne jeg simpelt hen ikke. Så nu har jeg ude i min carport seks forskellige containere, som jeg selv har købt, og som jeg sorterer affaldet i, som jeg selv kører på genbrugspladsen, for jeg kan simpelt hen ikke, når jeg er blevet opdraget i den ene verden, gå over til den anden. Sådan tror jeg egentlig, at vi løbende som forbrugere bliver opdraget, også i forhold til håndtering af vores affald. Derfor er det nu, der skal sættes ind for, at vi får de rigtige vaner hver især og får et velfungerende system.

Der er så meget, der skal tages stilling til: Hvem skal afhente vores affald? Når vi får det her producentansvar, får producenterne også et større ansvar i forhold til måden, de producerer på, de får et incitament til at bruge genanvendelige materialer, til at tænke i fraktioner, der ikke bliver blandet sammen, så det ikke kan genanvendes osv. Men i min verden kommer de også til at spille en større rolle i mere af affaldskæden, end de har gjort hidtil, direkte eller indirekte. Så der er rigtig mange politiske beslutninger, der skal træffes i det her. Jeg er ikke sikker på, at jeg har alle svarene endnu. Det var spændende at se de her anbefalinger fra partnerskabet omkring affald, der kom for nylig, men de undlod jo faktisk også at forholde sig til et af de allermest centrale spørgsmål, der er i hele den her affaldsdebat. Man skal nok ikke undervurdere, at der også er stærke kommunale kræfter i den her debat i forhold til kommunernes ret til at gøre det på vidt forskellige måder, som man gør det i dag.

Det sidste, jeg bare vil sige, er, at jeg har hørt den bekymring, der er i forhold til det her med bemyndigelse og hjemler osv., og jeg synes, det ville være rigtig fint, hvis der blev holdt et samråd, hvor vi får slået fuldstændig fast, at der selvfølgelig skal være en politisk involvering i det her, uanset hvem der måtte sidde med regeringsmagten, så det ville jeg synes var meget, meget fint. Jeg ved godt, at den nuværende minister ikke kan love ud over sin egen regeringsperiode, men det ville være rigtig fint.

Grundlæggende er vi positive over for lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så tak til De Konservatives ordfører. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige. Hr. Peter Seier Christensen, værsgo.

Tak for det. Lovforslaget omhandler udvidet producentansvar for emballage og elektrisk udstyr og andet. Danmark skal inden 2025 have indført producentansvar på emballage jævnfør EU's lovgivning, og det kan medføre store ændringer for vores affaldssystem; bl.a. bliver regningen og ansvaret for håndteringen af emballageaffald lagt over på producenter af emballage.

Nye Borgerlige ser med velvilje på at sikre en mere cirkulær økonomi, hvor vi undgår spild og bruger vores ressourcer med omtanke. Men jeg deler de bekymringer, erhvervslivet giver udtryk for i høringssvarene. En indgribende lov om udvidet producentansvar vil påvirke hele værdikæden fra produktion af emballage til produkter og affaldsbehandlingen i Danmark. Implementeringen af udvidet producentansvar vil derfor få store økonomiske og organisatoriske konsekvenser for både erhvervsliv og kommuner. Og derfor er L 112 faktisk en meget indgribende lov. Og i lighed med flere andre ordførere vil jeg sige, at den her lov jo handler om at overgive bemyndigelsen til ministeren, og vi kan jo se, når vi læser høringssvarene, at der er mange forskellige opfattelser af, hvordan vi gør det her bedst muligt. Også i debatten i dag har vi kunnet se, at der er politiske interesser og forskellige politiske holdninger til den bedste måde at organisere det på.

Så derfor er jeg interesseret i, hvordan vi sikrer, at Folketingets partier også, når og hvis vi gennemfører den her lov, er involveret i udmøntningen, så der er plads til at debattere forbedringer. Jeg ser frem at behandle lovforslaget i udvalget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til Liberal Alliances ordfører, hr. Henrik Dahl.

Tak for en spændende debat. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på min salig onkel, da jeg hørte fru Mai Villadsens ordførertale, for han gik altid i det samme tøj, og foreløbig havde det været moderne seks gange. Så sådan kan man jo altså også løse problemerne.

For nogle år siden besøgte jeg en stor virksomhed i Aabenraa, som har specialiseret sig i genanvendelse og cirkulær økonomi. Det var rigtig spændende, og jeg fik rigtig mange spændende oplysninger. En af de ting, som jeg virkelig bed mærke i, var, at forekomsten af guld i elektronikaffald er større end forekomsten af guld i en typisk guldmine. Det er jo ret meget, og derfor har det egentlig altid undret mig, at der måske har manglet noget motivation til at komme i gang med cirkulær økonomi. Men bedre sent end aldrig.

Der er al mulig god grund til at bakke op om det som et koncept, og derfor er vi selvfølgelig også glade for, at vi er med i strategien for cirkulær økonomi, og derfor bakker vi selvfølgelig også lovforslaget her op.

Tak for ordet.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke ønske om nogen korte bemærkninger. Og den næste ordfører er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak. For nogle måneder siden fik jeg et opkald fra min 15-årige søn, Thor, som sagde: Far, skal vi ikke bruge en 5-6 timer her i eftermiddag på at gå ud og samle skrald langs vejene ude i Løvenholm Skoven ude på Djursland? Vi kan sikkert nå et par kilometer, hvis vi er gode, sagde han. Og så sagde jeg til ham: Jeg vil gerne med dig ud at samle skrald, men du skal ikke være sikker på, at vi kan nå et par kilometer, for jeg har prøvet det før. Og det viste sig, da vi kom ud i den smukke Løvenholm Skov og skulle til at samle affald, var der så meget affald smidt ud fra bilerne langs vejen i skoven, at selv min søn troede, at det var løgn. Så vi samlede og samlede sækkevis, og jeg tror, vi nåede 300 meter på en 5-6 timer. Der er groteske mængder af affald ude i vores natur og mange andre steder langs vejen selvfølgelig, så jeg er selvfølgelig utrolig glad for, at vi i dag udvider producentansvaret på forskellige affaldstyper.

Altså, når producenterne producerer en vare, skal de fra første færd være med til at lave strategier for, hvordan varen kan genbruges og genanvendes. Og det vil selvfølgelig sætte gang i mange ting. Det er jo ikke så enkelt. Der er meget, der skal udvikles: materialeforskning og teknologiudvikling, udviklingen af nye produkter, for at få et øget genbrug og øget genanvendelse. Og det betyder jo, at begrebet cirkulær økonomi – som er smukt i dag, man kan næsten se det for sig, men måske er det også sådan lidt svært at forstå, hvordan det skal fungere – begynder at få ben at gå på. Det handler jo om, at det er de samme produkter – ganske vist også ofte i forskellige former – som skal gå igen og igen. Ikke bare fra vugge til grav, men fra vugge til vugge, hvor vi faktisk ser de samme produkter cirkulere igennem vores samfund gang på gang. Ja, forhåbentlig med tiden næsten i det uendelige.

Tak for det. Vi er nu igennem ordførerrækken, der er nemlig ikke flere korte bemærkninger. Og den næste, der får ordet, er miljøministeren.

Tak for det, og dejligt at se jer. Vi har jo mest set hinanden elektronisk her i den seneste tid. Og tusind tak også fra mig for den spændende debat. Vi står jo både i en sundhedskrise, en klimakrise og en naturkrise. Vi forbruger i dag langt mere, end vores klode kan holde til, og når vi smider brugbare ting ud og forbrænder plastikaffald, så udleder vi også CO₂ til atmosfæren, og vi spilder klodens ressourcer. Vi forbrænder alt for meget affald, og vi genbruger og genanvender for lidt. Alt for mange ting bliver til affald uden at være blevet brugt mere end få gange. Vi lader vores dyrebare ressourcer gå op i røg. Det udleder CO₂ og er et enormt spild.

Men med den globale sundhedskrise, som vi står midt i, ser vi også ind i en fremtid med store økonomiske konsekvenser overalt i verden. Dansk økonomi bliver ikke undtaget. Vi har ikke længere råd til at spilde vores ressourcer. Vi har en enestående mulighed for at gøre genopretningen af Danmark grøn og få den grønne omstilling til at gå hånd i hånd med genrejsningen af dansk økonomi. Affald og cirkulær økonomi, hvor vi bruger vores ressourcer langt mere optimalt, kan spille en væsentlig rolle i genopretningen. En stærkere genanvendelsessektor med nye grønne arbejdspladser skal stimuleres, nye cirkulære forretningsmodeller skal fremmes. I en cirkulær økonomi spiller udvidet producentansvar en væsentlig og vigtig rolle.

Med udvidet producentansvar får producenterne ansvar for deres produkter, når de bliver til affald. Når producenterne skal betale for at få affaldsbehandlet deres udtjente produkter, får de jo også direkte motivation til at designe bedre produkter. Det kan være produkter, der holder længere, eller produkter uden problematiske stoffer, der forhindrer genanvendelse. Produkter, som er nemme at skille ad til genanvendelse og produkter med mindre materialeforbrug. Der har i en årrække været udvidet producentansvar på elektronik, batterier og biler, og pant- og retursystemet, som vi har i dag, er jo også et velfungerende producentansvar for drikkevareemballage. Vi skal have mere producentansvar, og vi skal forbedre de ordninger, der allerede er. Det skal vi gøre i overensstemmelse med nye EU-krav, så vi af hensyn til virksomhederne får en ensretning på tværs af EU, mere transparens i administrationen og ligebehandling af producenterne inden for de enkelte ordninger. Men også så vi får mere miljø og cirkulær økonomi i ordningerne til gavn for både miljø og erhvervsliv.

Første del af lovforslaget skal, som vi også har været inde på her i debatten, sikre, at vores producentansvarsordninger lever op til EU's minimumskrav. Et generelt grundprincip i lovforslaget er, at både eksisterende og nye producentansvarsordninger skal ensrettes så meget som muligt, så det bliver så enkelt som muligt for producenterne at leve op til deres forpligtelser.

I den anden del af lovforslaget tages det første skridt i et nyt udvidet producentansvar for emballage. Udvidet producentansvar for emballage vil være en væsentlig løftestang for den cirkulære økonomi på emballageområdet og for at nå de ambitiøse mål for genanvendelse. Det gælder især plastemballage, hvor vi er meget langt fra mål. Med producentansvar for emballage får vi producenterne på banen. Vi får dem til at tage ansvar for design og for teknologiudvikling i affaldssorteringen, så vi kan få genanvendt langt mere plastik end i dag. Og der ligger et stort uforløst potentiale her, som også indeholder muligheder for at understøtte de nødvendige investeringer i nye sorteringsanlæg, investeringer, der er nødvendige for at kunne genanvende mere, men som også kan skabe nye grønne arbejdspladser.

Dansk erhvervsliv har allerede meget klart meldt sig på banen og ønsker aktivt at påtage sig at løfte et ansvar. Dansk Industri og Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer har meldt ud, at de er klar til at påtage sig deres ansvar for en nødvendig del af organiseringen, og de har som mål, at det skal være borgervenligt, miljøeffektivt, omkostningseffektivt og konkurrenceneutralt.

Flere af klimapartnerskaberne anbefaler også, at virksomhederne spiller en aktiv rolle i producentansvaret, og at ansvaret for den fysiske håndtering af affaldet varetages af producenterne. De her udmeldinger er selvfølgelig et udgangspunkt for den videre implementering, hvor regeringen lægger stor vægt på at inddrage de aktører i værdikæden, som også skal løfte opgaven.

Med den tredje del af lovforslaget foreslås en modernisering af producentansvaret for elektronik. Vi skal have langt mere genbrug af elektronik, end vi har i dag. Meget af det elektronik, som vi smider ud, virker stadig eller kan med simple reparationer komme til at virke igen. Det er spild af ressourcer, at det bare smides ud. Nye genbrugsvirksomheder kan opstå ud af borgernes elektronikaffald, hvis vi sætter de rigtige rammer. Ved at give virksomhederne mulighed for at indsamle elektronikaffald direkte fra borgerne kan vi få en mere skånsom indsamling og undgå fordyrende mellemled, som gør det for dyrt og bøvlet at genbruge.

Vi skal dog holde fast i, at virksomhederne lever op til en række standarder, så de nye muligheder ikke bliver en måde at omgå miljøkravene på. Krav om standarder giver også mulighed for at genbruge elektronik med sikkerhed for, at tidligere brugeres data er slettet. Det tror jeg vi alle sammen vil sætte pris på. Samtidig vil standarderne sikre en høj kvalitet i håndtering af materialerne fra det brugte elektronik.

Hjemlerne skal fastsættes nu, så vi inden for EU-fristen kan dokumentere over for resten af EU, at vi vil indføre udvidet producentansvar for emballage, og at vi vil gøre det i overensstemmelse med de krav, som vi i EU i fællesskab er blevet enige om at stille. Den nærmere konkretisering vil ske på bekendtgørelsesniveau, og jeg har jo godt lyttet mig til her i debatten i salen, at det selvfølgelig er noget, der har stor interesse.

Grunden til, at det skal gøres på den måde, har baggrund i, at det kan være nødvendigt løbende at tilpasse reglerne for ordningernes administration. Det er også en fordel for virksomhederne at gøre det sådan, for det betyder, at de administrative regler løbende kan forenkles og tilpasses på en smidig måde. Der er ikke nogen tvivl om, at særlig producentansvaret for emballage er en stor forandring, og at vi hurtigst muligt skal videre med konkret at få afklaret roller og ansvarsfordeling mellem kommuner og producenter, samt hvordan vi sikrer en enkel og ensartet administration på tværs af producentansvarsordningerne. Regeringen vil bestræbe sig på, at det bliver fastlagt hurtigst muligt. Der er ingen tvivl om, at jo hurtigere vi får de konkrete rammer lagt fast, desto hurtigere får vi sat skub i den nødvendige omstilling til en mere cirkulær økonomi.

Vi har en stor udfordring i at omstille vores samfund til den cirkulære økonomi, og lovforslaget her er et vigtigt skridt i den retning. Jeg håber, der vil være bred opbakning til forslaget, og at vi på den måde kan tage skridtet i fællesskab. I forhold til det ønske, der har været fra flere partier, om samråd, stiller jeg selvfølgelig gerne op til det. Men jeg vil også gerne tilbyde, at vi – i første omgang selvfølgelig – måske kunne tage en teknisk gennemgang af lovforslaget og dykke lidt mere ned i, hvad der ligger i de konkrete hjemler, altså som en parallel til den måde, vi før har gjort det på i Folketinget. Jeg vil derudover også understrege, at vi selvfølgelig også vil lægge op til en drøftelse med Folketingets partier i forhold til den konkrete udmøntning. At vi så ikke er helt enige, tror jeg ikke kommer bag på nogen her i salen. Tak.

Tak for det. Og så er der en kort bemærkning fra fru Marie Bjerre.

Tak for det. Som ministeren nok kunne høre af debatten, blev der bredt af næsten samtlige Folketingets partier efterlyst mere politisk inddragelse. Hr. René Christensen og jeg foreslår et decideret samråd for at få drøftet nogle af de her politiske emner, mens Det Konservative Folkeparti, kan jeg forstå, forventer en reel forhandling, og Enhedslistens ordfører siger, at man forventer, at Folketinget får en reel indflydelse.

Jeg synes ikke helt, at ministeren fik svaret på, hvordan regeringen har tænkt sig at inddrage Folketinget i udmøntningen. Kommer der en reel forhandling? Kommer der reelle politiske drøftelser af de her mange valg, der skal træffes?

Ministeren.

Som jeg i hvert fald også prøvede at sige, kan jeg sagtens forstå den interesse for det, for der er tale om brede hjemler for det videre arbejde med producentansvaret. Når vi gør det på den her måde, er det jo, dels fordi det plejer vi at gøre, dels fordi der er et godt argument for det, nemlig at det, vi har kunnet se i forbindelse med de nuværende producentansvarsordninger, er, at der er behov for, at man fleksibelt kan tilrette ordningerne og ikke nødvendigvis skal i salen hver gang. Det var også det, som jeg hørte fra bl.a. Dansk Folkeparti at der er en erkendelse af.

Så siger jeg også meget klart, at det, der er behov for i udvalget, kan være et samråd, men det kunne også være at starte med en teknisk gennemgang; det er jeg meget åben over for. Men der er jo nogle politiske valg i det her, det er jeg helt med på, og det er også derfor, jeg siger, at vi forestiller os, at vi skal have en drøftelse med Folketingets partier om den nærmere udmøntning. Men det ændrer jo ikke på de hjemler, der ligger i lovforslaget, altså de minimumskrav, som også er blevet besluttet i EU, og som vi selvfølgelig skal beslutte en dansk udmøntning af.

Fru Marie Bjerre.

Mange tak for svaret. Det er jeg rigtig glad for, og jeg lytter mig også til, at ministeren sådan set har tænkt sig at inddrage Folketingets partier i en reel drøftelse. Og jeg håber da så sandelig også, at det gælder, efter at det her lovforslag er blevet vedtaget, for det er jo først efterfølgende, at udmøntningen går i gang.

Derfor vil jeg gerne bare lige have en forsikring om, at man, efter at det her lovforslag er blevet vedtaget, inddrager Folketingets partier i en drøftelse.

Ministeren.

Jeg vil gerne prøve at svare klart. Men f.eks. i forbindelse med det, som ordføreren for Enhedslisten nu var inde på, omkring klimadelen er der jo også et klimapartnerskab, der har afleveret anbefalinger i forhold til producentansvaret, og der har vi jo også forpligtet os ved at sige, at det skal vi følge op på. Vi har også sagt, at vi kommer med en klimahandlingsplan forhold til affald, og der har coronakrisen jo betydet, at der er nogle ting, som har givet forsinkelser.

Så vi kommer til at have politiske drøftelser, også i forhold til hvordan vi håndterer affald i Danmark. Men det, jeg bare ikke kan stå og love her, er jo, at vi alle sammen er enige, for det kommer vi jo ikke til at være. Det er jo også meget tydeligt, at det vil der være forskel på fra parti til parti.

Tak for det, og så er der en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Tak for det, formand. Jeg vil blive lidt i samme spor, altså spørge til, hvordan ministeren vil inddrage resten af Folketinget. For det er rigtigt, at der jo er meget politik i det her. Vi så debatten omkring, om det er det private, om det er det offentlige, om det er kommunerne, om det er staten: Hvordan skal vi gøre det her? Men det er jo det, der er det spændende ved politikken – det er jo også at nå hinanden. Så selv om man starter hvert sit sted, har vi da tidligere set, at man kan nå hinanden på midten; politik handler jo også om at give og tage.

Det, jeg vil spørge ministeren om, er i forhold til den her drøftelse. En drøftelse er jo – ja, undskyld, jeg siger det – på orienteringsniveau. En forhandling er noget helt andet. Lægger ministeren op til, at der skal være en forhandling omkring udmøntningen af den her lovgivning, eller lægger ministeren op til, at det kun skal være en drøftelse?

Ministeren.

Jamen jeg kan godt forstå, at ordføreren spørger. Nu var den socialdemokratiske ordfører også inde på det i sit svar – altså det, der står i lovforslaget, at det tager udgangspunkt i den til enhver tid gældende organisering af affaldssektoren. Det er jo sådan, også her i vores regulering, at det selvfølgelig er noget, vi bliver enige om, og jeg tror, også belært af, hvad ordføreren var inde på – altså hvad man har af parlamentariske redskaber – at en regering gør klogt i, at den har et flertal bag de politiske beslutninger, der skal træffes. Det vil jo også gælde i forhold til affaldsområdet i Danmark.

Hr. René Christensen.

Tak for det, og tak for svaret. Men ministeren svarer ikke helt på det. Nu får vi så også lejlighed til at få en teknisk gennemgang, og det vil jeg da gerne kvittere for at ministeren har sagt. Så må vi se, om der bliver mulighed for et samråd også.

Men det, der er interessant her, er jo, som flere ordførere også har sagt i dag, at det her er et område, hvor vi nok har flere spørgsmål, end vi har svar, og sådan tror jeg også ministeren har det. Det er helt fair; det her er et kompliceret område, vi går i gang med. Derfor er det jo ret interessant, om det er noget, man laver en aftale om, om det er noget, man laver et forlig om, eller om det er noget, hvor man bliver orienteret om, hvad ministeren ønsker. Så derfor håber jeg, at ministeren kan sige nu, at ministeren indkalder til forhandlinger og ikke kun til drøftelser.

Ministeren.

Jamen jeg synes som sagt, at det er et helt fair spørgsmål, og som ordføreren også siger, er det, vi lægger op til med lovforslaget her, jo de minimumskrav, der ligger i forhold til direktivet. Så der er stadig mange spørgsmål, og det siger vi jo med åbne øjne, også når vi går ind i den lovbehandling, der er. Altså, det gælder hele udmøntningen, og det er jo også det, jeg oplever fra erhvervsorganisationerne at der i høringssvarene er en meget, meget stor optagethed af, fordi det selvfølgelig er det, der konkret vil have betydning for dem. Jeg vil også gerne kvittere for, at de sådan set melder sig aktivt på banen, og så forsøger vi at få det håndteret med en følgegruppe. Jeg hører også godt, hvad ordføreren siger, vi har også talt om det før, og som sagt vil jeg meget gerne inddrage Folketingets partier tæt i forhold til det her. Vi kommer til at drøfte det.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Mai Villadsen.

Tak for det. Jeg vil spørge til kommunernes rolle i alt det her med affaldshåndteringen. For jeg er bekendt med, at vi alle sammen og også miljø- og klimaministeren har modtaget et brev fra en række kommuner og borgmestre i Danmark, herunder jo også nogle socialdemokratiske, som er bekymret for, at det, hvis man fuldstændig liberaliserer indsamlingen af affaldet, altså det allerførste led i affaldskæden, så vil være til skade for klimaet, og hvis man ikke laver, ja, jeg ved ikke, om man skal sige en ensretning, men ikke lader kommunerne stå for det første led. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan ministeren stiller sig til den henvendelse.

Ministeren.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er meget optaget af – det var også noget af det, som Enhedslistens ordfører var inde på – at vi får strømlinet den indsamling, der er. For jeg tror, der er mange danskere, som rigtig gerne vil være en del af den grønne omstilling, og som gerne vil være med til at sortere bedre. Vi kunne også høre den konservative ordfører, som slet ikke kunne lade være med at sortere, og det er jo bare fremragende. Så det skal vi have noget mere af, og det er vi jo konkret i gang med at se nærmere på.

Når ordføreren så nævner henvendelsen her, kan jeg jo sige, at den bliver stilet til bl.a. klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, og det hænger jo sammen med, at der er dele af affaldsområdet, som ligger på klimaområdet, og som særlig handler om hele organiseringen af affaldsområdet. Så vi er meget opmærksomme på den diskussion, der foregår, og vi har efterspurgt nogle anbefalinger fra de her forskellige klimapartnerskaber. De er kommet ind, og vi har jo som regering også forpligtet os på, at vi vil komme med en klimaplan for affaldet.

Fru Mai Villadsen.

Apropos det kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre noget. For jeg er godt klar over, at det er delt mellem to ministre, og det gør det lidt sværere at forholde sig til. Men der er jo kommet nogle ret klare anbefalinger fra partnerskabet for affald, hvor jeg godt kan være lidt bekymret over nogle af dem, som jo anbefaler en øget liberalisering, en privatisering af det her område. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, dels hvordan ministeren stiller sig til det, dels om ministeren er bekendt med, hvornår vi begynder at forhandle om affald på klimasiden.

Ministeren.

Bare for at sige det, som det, er, har vi jo været optaget af at få de anbefalinger fra partnerskabet. Det har derfor også, som jeg også har sagt til jer før, når vi har talt om den nationale affaldsplan, betydet noget for, at tidsplanerne har rykket sig en anelse. Det gjorde de allerede på baggrund af det. Nu har vi jo så desværre en coronakrise oveni, som alt andet lige har haft rigtig stor betydning for vores generelle arbejde – det tror jeg ikke jeg behøver at fortælle jer, for det har I allesammen mærket i høj grad – og det har derfor også haft betydning for, hvordan vi har kunnet gå videre i forhold til klimahandlingsplanen.

Men jeg kan sige så meget, at vi arbejder på højtryk, og at jeg har en forventning om, at vi kommer til at drøfte det inden forhåbentlig alt for længe.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)