Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 112 Bilag 14
Offentligt
2190413_0001.png
Marts 2020
Fælles ordning for danske producenter
Hensigtserklæring for etablering af en kollektivordning, der løfter det økono-
miske og praktiske producentansvar for emballage.
Baggrund
Udvidet producentansvar på emballage bliver en revolution for affaldsbehandling i Danmark. Pro-
ducenter har fået det økonomiske og praktiske ansvar for affaldsfasen af deres produkter. Formålet
er at højne genanvendelsen af emballageaffald, og skabe incitament til cirkulært design, ved at gøre
producenterne økonomisk ansvarlige for genanvendelsen. Med denne hensigtserklæring bekræfter
et enigt dansk erhvervsliv, at vi er villige og klar til at løfte ansvaret, og sætte handling bag ordene
’cirkulær økonomi’.
Hensigtserklæringen
Hensigten er at etablere én fælles kollektivordning.
Denne organisation vil tilbyde at
løfte det juridiske og praktiske ansvar for alle producenter af emballage på det danske marked,
der ikke ønsker at løfte ansvaret på egen hånd. Erhvervslivet står skulder ved skulder med det
formål at opnå:
Borgervenlighed via simpel og identisk sortering og indsamling ved husstande i hele landet
Omkostningseffektivitet via ensretning, samlede udbud og konkurrence i affaldsbehandling
Miljøeffektivitet via sporbarhed, krav til genanvendelsen og guidelines for emballagedesign
Konkurrenceneutralitet via lige adgang og lige behandling for alle producenter i Danmark
Om en fælles dansk ordning for emballageaffald
Vi vil arbejde for, at der skal være én ordning for den emballage, der ender hos borgeren. Ordnin-
gen skal være non-profit. Det skal sikre, at det primære hensyn er medlemmerne og miljøet, og ikke
at en enkelt organisation skal profitere på situationen med kun én kollektivordning.
Vi skal ikke agere kollektivordning. Derimod vil vi skabe et rum og en retning for danske producenter
til at drøfte bl.a. organisering, finansieringen og driften af ordningen, samt de utallige andre spørgs-
mål der trænger sig på. Denne samtale startes allerede i 2020.
Dokumentet bør betragtes som anslaget til etableringen af en organisation, der praktisk og juridisk
kan overtage producentansvaret, for de producenterne der ønsker det, den 1. januar 2025. Denne
organisation skal være åben og samarbejde med alle interessenter, der er underlagt producentansva-
ret.
Industrien bliver pålagt ansvaret for at genanvende sine emballager - og industrien vil gerne tage
det.