Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 112
Offentligt
2193111_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-233
Den 16. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 til L 112, Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede
producentansvarsordninger, indførelse af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af
indsamling og behandling af elektronikaffald) stillet den 14. april 2020 af Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 13
”Da
producentansvaret for WEEE og batterier blev implementeret, fremgik principperne for
organiseringen og finansieringen af lovforslagenes generelle bemærkninger. Vil ministeren redegøre
for, hvorfor det ikke er tilfældet med dette lovforslag?”
Svar
Jeg besvarer spørgsmålet ud fra den forståelse, at der spørges til principper for organisering og
finansiering af det nye udvidede producentansvar for emballage.
Principper for organisering og finansiering af det udvidede producentansvar for emballage fremgår af
lovforslagets generelle bemærkninger. Det fremgår bl.a., at udgangspunktet for udmøntningen er den
til enhver tid gældende organisering af affaldssektoren, samt organisering af de øvrige
producentansvarsordninger. Dette med henblik på at sikre en strømlinet affaldssektor med en klar
rolle- og ansvarsfordeling, som er enkel at forstå og benytte for borgere og virksomheder, samt enkel at
føre kontrol og tilsyn med. Det fremgår, at der vil blive fastsat krav til indsamlingsordninger ift. hvilke
fraktioner emballageaffaldet skal indsamles i. Dette med henvisning til affaldsdirektivets krav til
særskilt indsamling af affald. Det fremgår også, at der skal være en enkel administration med henblik
på færrest mulige administrative omkostninger, samt at EU-vejledninger vedrørende
minimumskravene vil blive fulgt i udmøntningen. Dette med henblik på så stor grad af harmonisering
i udmøntningen på tværs af EU som muligt. Det fremgår desuden, at der i udmøntningen kan blive
taget hensyn til affaldsdirektivets mulighed for at fravige kravet om, at producenterne finansierer alle
nødvendige omkostninger.
Emballageaffald udgør en væsentlig andel af det genanvendelige affald fra husholdninger, og det er
nødvendigt med yderligere analyser og fortsat inddragelse af interessenterne for at kunne fastlægge de
nærmere detaljer mht. organisering og finansiering.
Lea Wermelin
/
Janne Birk Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk