Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 112
Offentligt
2193265_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 15 til L 112, Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede
producentansvarsordninger, indførelse af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af
indsamling og behandling af elektronikaffald) stillet den 30. april 2020 af Miljø- og Fødevareudvalget
efter ønske fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 15
”Der
lægges ikke op til at ændre på principperne for fastlæggelse af affaldsgebyrer i forbindelse med
lovforslaget. Vil ministeren klargøre, hvordan kommunerne skal finansiere eventuelle aktiviteter i
relation til emballageaffald, som ikke er finansieret af producenterne, og om kommunerne selv vil
kunne finansiere aktiviteter, der udspringer af lokalpolitiske ønsker i relation til håndteringen af
emballageaffald, og som ikke er omfattet af producenternes finansiering?”
Svar
Det følger af det reviderede affaldsdirektiv, at producenterne med indførsel af det udvidede
producentansvar for emballage skal overtage det finansielle ansvar for håndteringen af
emballageaffald. Det indebærer, at producenterne skal afholde alle de nødvendige udgifter.
Affaldsdirektivet giver dog mulighed for at medlemsstaten kan afvige fra dette af hensyn til den
økonomiske bæredygtighed i ordningen. I det tilfælde skal producenterne dog afholde mindst 80 pct.
af udgifterne.
Kommunale udgifter til håndtering af emballageaffald forventes fortsat at skulle finansieres gennem
affaldsgebyrerne. Lovforslaget ændrer ikke på principperne for dette.
Lea Wermelin
/
Janne Birk Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk