Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 112
Offentligt
2193254_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 31 til L 112, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede
producentansvarsordninger, indførelse af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af
indsamling og behandling af elektronikaffald) stillet den 13. maj 2020 af Miljø-og Fødevareudvalget på
vegne af Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 31 til L 112
”Hvordan
vil ministeren sikre en bedre kontrol med import af produkter, der sælges via udenlandske
hjemmesider, uden at sælgeren deltager i producentansvarsordningerne, og hvilke muligheder har
ministeren for at forbyde eller knytte særlige betingelser til import af varer, der ikke er omfattet
producentansvarsordningerne?”
Svar
Alle virksomheder, der sælger produkter omfattet af udvidet producentansvar på det danske marked,
er forpligtet til at deltage i producentansvarsordningerne. Dette gælder også ved salg af varer via
udenlandske hjemmesider. For at undgå at udenlandske producenter, der sælger direkte til en kunde i
Danmark via en hjemmeside, unddrager sig sine producentansvarsforpligtigelser, giver lovforslaget
mulighed for, at udenlandske producenter kan udpege en bemyndiget repræsentant i Danmark. Den
bemyndigede repræsentant skal varetage producentens forpligtigelser ift. de gældende
producentansvarsregler. Alternativt til en bemyndiget repræsentant kan den udenlandske virksomhed
selv etablere sig i Danmark.
Kontrollen med denne form for udenlandske virksomheder er et anliggende, som skal løses i
fællesskab med de øvrige EU-lande. Konkret arbejder EU-Kommissionen på en guideline om
håndtering af problemstillingen. Denne guideline vil danne grundlag for den videre udmøntning og
samarbejde med de øvrige EU-lande omkring håndhævelsen.
For så vidt angår import af varer, som ikke er omfattet af producentansvarsordningerne, er disse varer
ikke omfattet af lovforslaget eller producentansvarsreglerne i øvrigt og kan derfor ikke behandles
herunder.
Lea Wermelin
/
Janne Birk Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk