Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 112
Offentligt
2171758_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. marts 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 112, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede
producentansvarsordninger, indførelse af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af
indsamling og behandling af elektronikaffald) stillet den 12. marts 2020 efter ønske fra Marie Bjerre
(V).
Spørgsmål nr. 6 til L 112
”Det
fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der vil ske en væsentlig omfordeling af
omkostningerne til håndtering af emballageaffald på 1,5 mia. kr. pr. år, som i dag afholdes af borgerne
via affaldsgebyret, idet disse omkostninger fremadrettet vil skulle afholdes af producenter og
importører. Forventer ministeren, at borgernes affaldsgebyr dermed vil falde tilsvarende? Og mener
ministeren i den forbindelse, at borgernes affaldsgebyr skal falde på ordningerne for de udsorterede
materialer, således at udsorteringen understøttes, ved at borgernes gebyr falder, jo mere de
udsorterer?”
Svar
Når producenterne fra 2025 overtager ansvaret for håndteringen af emballageaffaldet og
omkostningerne forbundet hermed, forventes det at medføre en reduktion i de kommunalt fastsatte
affaldsgebyrer, som i dag betales af borgerne til dækning af de kommunale udgifter til indsamling og
håndtering af emballageaffald.
Producenter og kommuner får en vigtig opgave i, at understøtte borgerne i at udsortere
emballageaffald til genanvendelse. Det kan gøres på forskellige måder. Det er endnu for tidligt at sige,
om fordelingen af omkostninger imellem producenter og borgere kan gøres på en måde, så
affaldsgebyret reduceres yderligere, jo mere borgerne udsorterer.
Lea Wermelin
/
Janne Birk Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk