Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
31. marts 2020
J nr.
2019-1549
Orientering om at bekendtgørelser sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til bekendtgørelser om
1) værditabsordning, salgsoptionsordning mv., 2) VE-bonus, 3) Grøn Pulje samt 4)
bekendtgørelse om nettilslutningsregler.
Bekendtgørelserne udspringer af lovforslag L 114, der netop nu behandles i
Folketinget. Den videre behandling af lovforslaget er for nuværende ukendt grundet
situationen med COVID-19, men forventes genoptaget, når situationen tillader det.
Formålet med L 114 er at udmønte elementer fra energiaftalen 2018, herunder at
give ministeren bemyndigelse til at afholde teknologineutrale udbud, samt den
politiske aftale om VE-ordningerne indgået på energiforligskredsmøde i november
2019.
Ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om værditabsordningen,
salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og Grøn Pulje, samt til at udvide
gældende regler om nettilslutning til bølgekraftanlæg og vandkraftværker,
udmøntes i vedhæftede bekendtgørelser, som forventes at træde i kraft samtidig
med lovforslaget.
Bekendtgørelse om værditabsordning, salgsoptionsordning mv.
Bekendtgørelsen erstatter den gældende bekendtgørelse om værditab på fast
ejendom ved opstilling af vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder regler for
indkaldelse og materiale til det offentlige møde, krav til former og indhold af
anmeldelse samt regler for taksationsmyndighedens behandlinger og beskikkelse
af medlemmer.
Bekendtgørelse om VE-bonus
Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om hvilke naboer, der har ret til VE-bonus,
hvordan VE-bonus beregnes, hvordan opstiller skal informere om VE-
bonusordningen i indkaldelsen til og i materialet til det offentlige møde mm.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk