Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 114 Bilag 3
Offentligt
2173113_0001.png
Bekendtgørelse om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden
I medfør af § 6, stk. 7, § 6 a, stk. 7, § 7, stk. 6, § 9, stk. 11, § 14 a, stk. 2, og § 58 b, i lov om fremme af
vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret ved lov nr. xx af (måned)
2020 om fremme af vedvarende energi, fastsættes:
Kapitel 1
Formål og definitioner
§ 1.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) BBR: Bygnings- og Boligregistret, jf. lov om bygnings- og boligregistrering.
2) UTM/ETRS89: UTM-projektion baseret på ETRS89, der er den primære kort-projektion i Danmark.
Kapitel 2
Den skriftlige meddelelse om offentligt møde og orienteringsmateriale
§ 2.
Den skriftlige meddelelse om det offentlige møde, som opstiller skal udarbejde efter § 9, stk. 3, i lov
om fremme af vedvarende energi, og orienteringsmaterialet til brug for mødet, skal være Energistyrelsen i
hænde til godkendelse, jf. § 9, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende energi, senest 5 uger før afholdelse af
det offentlige møde.
Stk. 2.
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristen i stk. 1.
Stk. 3.
Opstiller skal ved udarbejdelse af den skriftlige meddelelse og orienteringsmaterialet anvende
Energistyrelsen skabeloner. Skabelonerne kan hentes fra Energistyrelsens hjemmeside
www.ens.dk
eller fås
ved henvendelse til Energistyrelsen.
§ 3.
Den skriftlige meddelelse skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
1) Projektnavn.
2) Kommune(r), hvor projektet placeres.
3) Projektets beliggenhed.
4) Antal anlæg, totalhøjde, effekt og eventuelt fabrikat.
5) Oplysninger om eventuelt alternativt projekt, hvis et alternativt projekt også foreligger.
6) Dato, tid og sted for afholdelse af det offentlige møde.
7) Oplysninger om værditabsordningen, jf. § 6 i lov om fremme af vedvarende energi.
8) Oplysninger om salgsoptionsordningen, jf. § 6 a i lov om fremme af vedvarende energi.
9) Dato for fristen for anmeldelse af krav om betaling af værditab og krav om salgsoption, jf. § 9, stk.
7, i lov om fremme af vedvarende energi.
10) Anmeldelsesgebyr, jf. § 9, stk. 8, i lov om fremme af vedvarende energi.
11) Oplysninger om, at opstiller ikke er forpligtet til at betale for værditab eller tilbyde salgsoption, hvis
der ikke anmeldes rettidigt, jf. § 9, stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi.
12) Mulighed for dispensation fra anmeldelsesfristen, jf. § 10 i lov om fremme af vedvarende energi.
13) Oplysninger om muligheden for at indgå frivillige aftaler om betaling af værditab og tilbud om
salgsoption, jf. § 7, stk. 1, og § 9, stk. 10, i lov om fremme af vedvarende energi.
L 114 - 2019-20 - Bilag 3: Orientering om, at fire bekendtgørelser sendes i høring
2173113_0002.png
14) Oplysninger om VE-bonusordningen, jf. § 13 i lov om fremme af vedvarende energi og
bekendtgørelse om VE-bonusordningen.
15) Kontaktoplysninger på opstiller, herunder mail og telefonnummer.
§ 4.
Orienteringsmaterialet skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
1) Projektnavn.
2) Kommune(r), hvor projektet placeres.
3) Beskrivelse af projektet, herunder antal anlæg, totalhøjde, effekt og eventuelt fabrikat.
4) Kort over projektets placering ifølge hovedforslag.
5) Beskrivelse af eventuelt alternativt projekt, hvis et alternativt projekt foreligger, herunder antal
anlæg, totalhøjde, effekt og eventuelt fabrikat.
6) Kort over eventuelt alternativ projekts placering, hvis et alternativt projekt foreligger.
7) Anlægskoordinater i format UTM Euref89.
8) Høringsperiode for eventuelt kommuneplantillæg med dertilhørende VVM og lokalplan.
9) Link til planforslag, hvis et planforslag foreligger.
10) Link til VVM-redegørelse, hvis en VVM-redegørelse foreligger.
11) Eventuelt yderligere materiale, som opstiller er blevet pålagt at udarbejde af Energistyrelsen i
medfør af § 9, stk. 6, 2. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi.
12) Dato for fristen for anmeldelse af krav om betaling af værditab og krav om salgsoption, jf. § 9, stk.
7, i lov om fremme af vedvarende energi.
13) Oplysninger om, at opstiller ikke er forpligtet til at betale for værditab eller tilbyde salgsoption, hvis
der ikke anmeldes rettidigt, jf. § 9, stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi.
14) Mulighed for dispensation fra anmeldelsesfristen, jf. § 10 i lov om fremme af vedvarende energi.
15) Anmeldelsesgebyr, jf. § 9, stk. 8, i lov om fremme af vedvarende energi.
16) Kontaktoplysninger på opstiller, herunder mail og telefonnummer.
17) Liste og oversigtskort over, hvilke beboelsesejendomme som er registeret til beboelse i BBR, der er
beliggende i en afstand af op til:
a) seks gange vindmøllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, og
b) 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller
vandkraftværker.
Stk. 2.
Energistyrelsen udarbejder listen og oversigtskortet i stk. 1, nr. 17, til opstiller, jf. § 5, stk. 3.
Udsendelse af den skriftlige meddelelse, videregivelse af oplysninger og fakturering
§ 5.
Energistyrelsen sender den skriftlige meddelelse på vegne af opstiller, jf. § 9, stk. 5, i lov om fremme af
vedvarende energi med Digital Post. Modtagere, der er fritaget for Digital Post, vil dog modtage brevet med
brevpost.
Stk. 2.
Energistyrelsen udarbejder til brug for udsendelsen af den skriftlige meddelelse en liste over ejere og
beboere af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i et område, der er omfattet af § 9, stk.
4, nr. 1-3, i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 3.
Energistyrelsen udarbejder endvidere en liste over beboelsesejendomme, som er registreret til
beboelse i BBR, der er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til seks gange vindmøllehøjden fra den
eller de planlagte vindmølleplaceringer, eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte
placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker til brug for afgrænsningen af området,
hvor anmeldelse er gebyrfri.
Stk. 4.
Energistyrelsen indhenter de nødvendige ejendomsoplysninger til brug for udarbejdelse af listerne i
stk. 2 og 3, herunder fra GIS og Datafordeler.dk
L 114 - 2019-20 - Bilag 3: Orientering om, at fire bekendtgørelser sendes i høring
2173113_0003.png
Stk. 5.
Energistyrelsen videregiver følgende lister til opstiller, jf. § 9, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende
energi:
1) Liste over adresser på bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i et område, der
er omfattet af § 9, stk. 4, nr. 1-3, i lov om fremme af vedvarende energi.
2) Liste over adresser på beboelsesejendomme, som er registeret til beboelse i BBR, der helt eller
delvist er beliggende i en afstand af op til seks gange vindmøllehøjden fra den eller de planlagte
vindmølleplaceringer, eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af
solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker.
3) Matrikelnumre og ejerlav på adresserne på listerne i nr. 1 og 2.
Stk. 6.
Energistyrelsen fakturer opstiller for de afholde udgifter efter stk. 1-5, umiddelbart efter
godkendelsen af den skriftlige meddelelse, jf. § 9, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende energi.
Oplysninger på det offentlige møde
§ 6.
Opstiller skal på det offentlige møde, jf. 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi
redegøre for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. Redegørelsen skal
som minimum indeholde oplysninger om:
1) Indholdet i orienteringsmaterialet jf. § 4, stk. 1, nr. 1-17.
2) Vurdering af den forventede støj ved driften af anlægget.
3) Vurdering af forventet skyggekastpåvirkninger.
4) Visualiseringer før og efter projektets etablering.
Stk. 2.
Energistyrelsen skal på mødet redegøre for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, jf. §
9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.
Kapitel 3
Anmeldelse af krav under værditabs- og salgsoptionsordningen
§ 7.
Ejeren af beboelsesejendommen skal anmelde krav på betaling af værditab skriftligt til
taksationsmyndigheden.
Stk. 2.
Anmeldelsen skal ske ved, at ejeren:
1) anvender anmeldelsesblanketten på
www.taksationsmyndigheden.dk
eller
2) anvender den digitale selvbetjening på
www.taksationsmyndigheden.dk.
Stk. 3.
Ved anmeldelsen, jf. stk. 1, skal ejeren oplyse følgende:
1) Navn på det projekt, anmeldelsen vedrører.
2) Navn på ejer(e) af beboelsesejendommen på anmeldelsestidspunktet.
3) Adressen på BBR for den anmeldte beboelsesejendom.
4) Oplysning om, hvis ejeren samtidig anmelder krav om salgsoption.
5) Dato for eventuelt indbetalt gebyr.
6) Navn på den ejer eller kontaktperson, der skal modtage Digital Post vedrørende anmeldelsen og
have tilbagebetalt et eventuelt indbetalt gebyr, jf. § 9, stk. 4. Modtagere, der er fritaget for Digital
Post, kan dog modtage brevpost.
Stk. 4.
Der kan ikke anmeldes krav efter stk. 1 for ubebyggede grunde, medmindre der på
anmeldelsestidspunktet er blevet givet en byggetilladelse fra kommunen. Byggetilladelsen skal sendes til
sekretariatet for taksationsmyndigheden ved anmeldelsen.
§ 8.
Ejer kan ved anmeldelse efter § 7, eller ved sagens behandling i øvrigt anvende en partsrepræsentant, jf.
forvaltningslovens regler. Taksationsmyndigheden kan dog forlange, at der foreligger en fuldmagt.
L 114 - 2019-20 - Bilag 3: Orientering om, at fire bekendtgørelser sendes i høring
2173113_0004.png
§ 9.
Gebyr for anmeldelse, jf. § 9, stk. 8, i lov om fremme af vedvarende energi skal betales ved elektronisk
overførsel af gebyret til Energistyrelsen.
Stk. 2.
Taksationsmyndigheden kan undlade at igangsætte behandlingen af en anmeldelse, hvis et gebyr
ikke er betalt rettidigt.
Stk. 3.
Et indbetalt gebyr uden en anmeldelse betragtes ikke som en rettidig anmeldelse.
Stk. 4.
Skal gebyret tilbagebetales, jf. § 9, stk. 8, i lov om fremme af vedvarende energi, tilbagebetaler
Energistyrelsen gebyret til den ejer eller kontaktperson, der er oplyst på anmeldelsesblanketten, jf. § 7, stk.
3, nr. 6.
Stk. 5.
Gebyret tilbagebetales uden tillæg af renter.
§ 10.
Ejer af beboelsesejendommen kan overdrage krav om betaling af værditab og krav om salgsoption til
tredjemand.
Stk. 2.
Overdrager ejer et anmeldt krav til tredjemand, jf. stk. 1, skal ejer orientere taksationsmyndigheden.
Stk. 3.
Ved overdragelse af et anmeldt krav, jf. stk. 1, anses et indbetalt gebyr vedrørende kravet for
overdraget sammen med kravet.
Taksationsmyndighedens besigtigelse og afgørelse af værditab og salgsoption
§ 11.
Taksationsmyndigheden besigtiger beboelsesejendomme, hvor ejer har anmeldt krav om betaling af
værditab og krav om salgsoption.
Stk. 2.
Energistyrelsen udarbejder på vegne af taksationsmyndigheden, forud for planlægningen af
besigtigelsen, en liste over ejere omfattet af salgsoptionsordningen efter § 6 a, stk. 2, i lov om fremme af
vedvarende energi ud fra de endelige koordinater for anlægget, som opstiller har sendt til
taksationsmyndigheden, jf. § 14, stk. 1, nr. 2. Listen videresendes til taksationsmyndigheden.
Stk. 3.
Taksationsmyndigheden underretter ejeren af beboelsesejendommen og opstiller via Digital Post
om besigtigelsen mindst 14 dage, før besigtigelsen skal finde sted. Modtagere, der er fritaget for Digital
Post, vil dog modtage underrettelsen med brevpost.
Stk. 4.
Det skal fremgå af underretningen, at ejer og opstiller har mulighed for at fremføre deres
synspunkter over for taksationsmyndigheden i forbindelse med besigtigelsen.
Stk. 5.
Sekretariatet for taksationsmyndigheden indhenter inden besigtigelsen den seneste BBR-
registrering af beboelsesejendommen fra det offentlige register
www.ois.dk.
Taksationsmyndigheden
lægger ved vurderingen af, hvad der udgør en beboelsesejendom, jf. § 6, stk. 3, i lov om fremme af
vedvarende energi, vægt på registreringen i BBR-registeret ved vurderingstidspunktet.
§ 12.
Taksationsmyndigheden sender sine afgørelser om værditab og salgsoption, jf. § 7, stk. 1, i lov om
fremme af vedvarende energi, til ejer og opstiller via Digital Post. Modtagere, der er fritaget for Digital
Post, vil dog modtage afgørelsen med brevpost. Er der flere ejere af den beboelsesejendom, som afgørelsen
vedrører, sendes afgørelsen til den ejer eller kontaktperson, der er oplyst ved anmeldelsen efter § 7, stk. 3,
nr. 6.
Stk. 2.
Taksationsmyndigheden offentliggør sine afgørelser om værditab og salgsoption, jf. § 7, stk. 4, i
lov om fremme af vedvarende energi, på www.taksationsmyndigheden.dk. Afgørelserne anonymiseres
inden offentliggørelse.
§ 13.
Bortfalder et projekt, orienterer sekretariatet for Taksationsmyndigheden ejer herom via Digital Post,
jf. § 7, stk. 3, nr. 6. Modtagere, der er fritaget for Digital Post, vil dog modtage orienteringen med brevpost.
Pligter for opstiller i værditabs- og salgsoptionsordningen
§ 14.
Forud for besigtigelsen skal opstiller oplyse følgende til taksationsmyndigheden:
1) Kontaktoplysninger, herunder CVR-nummer.
L 114 - 2019-20 - Bilag 3: Orientering om, at fire bekendtgørelser sendes i høring
2173113_0005.png
2) De endelige koordinater for anlægget eller anlæggene.
3) Ønsket dato for afholdelse af besigtigelse.
4) Øvrige relevante oplysninger.
§ 15.
Taksationsmyndigheden kan pålægge opstiller at fremskaffe det nødvendige materiale til brug for
vurderingen af værditabet og salgsoption, jf. § 7, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 2.
Opstiller skal ved udarbejdelsen af materiale efter stk. 1, følge taksationsmyndighedens vejledning
www.taksationsmyndigheden.dk.
§ 16.
Opstiller skal orientere taksationsmyndigheden skriftligt ved bortfald af projektet. Et projekt
betragtes som bortfaldet, hvis der skal afholdes nyt offentlig møde, jf. § 9 i lov om fremme af vedvarende
energi. Et projekt betragtes ligeledes bortfaldet, hvis opstiller ikke længere ønsker at gennemføre projektet.
§ 17.
Opstiller skal orientere taksationsmyndigheden ved projektændringer, der har betydning for
vurderingen af værditab og salgsoption.
Kapitel 4
Beskikkelse af medlemmer til taksationsmyndigheden
§ 18.
Taksationsmyndigheden består af en formand og et sagkyndigt medlem. Klima-, energi- og
forsyningsministeren beskikker et antal taksationsformænd og sagkyndige, jf. § 7, stk. 5, i lov om fremme af
vedvarende energi for en 2-årig periode. Beskikkelsen er personlig og kan ikke overdrages.
Stk. 2.
Et medlem kan genbeskikkes, hvis personen fortsat opfylder betingelserne for beskikkelse, jf. stk.
4-5.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren beskikker mindst så mange medlemmer, at myndigheden
til enhver tid er funktionsdygtig.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren lægger ved beskikkelsen vægt på, at der besiddes en
kontinuerlig faglighed og habilitet i myndigheden.
Stk. 5.
Formænd skal dokumentere en juridisk kandidateksamen og sagkyndige skal dokumentere relevant
beskæftigelse i vurderingen af værdien af beboelsesejendomme.
Stk. 6.
Taksationsmyndigheden indstiller hvert andet år til klima-, energi- og forsyningsministeren, om der
er behov for nye beskikkelser.
§ 19.
Ved ændringer i de oplysninger, der ligger til grund for beskikkelsen, skal medlemmet orientere
klima-, energi- og forsyningsministeren herom. Klima-, energi- og forsyningsministeren foretager herefter
en vurdering af, om medlemmet fortsat kan fungere som medlem af taksationsmyndigheden.
Stk. 2.
Vurderer klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. stk. 1, at medlemmet ikke længere kan virke
som taksationsmedlem, kan ministeren trække beskikkelsen tilbage.
Stk. 3.
Et medlem kan, ud over stk. 2, fratræde i en beskikkelsesperiode efter eget ønske.
Taksationsmyndigheden og dennes sekretariat
§ 20.
Ved taksationsmyndighedens behandling af en sag medvirker en formand og et sagkyndigt medlem.
Stk. 2.
Formænd for taksationsmyndigheden fordeler internt sagerne mellem sig.
Stk. 3.
Formanden udpeger den sagkyndige til behandling af de enkelte sager. Sekretariatet udarbejder en
liste over sagkyndige og antallet af sager, som forelægges formanden. Herudfra vælger formanden, hvem af
de sagkyndige der skal deltage i sagen.
Stk. 4.
Taksationsmyndigheden afgør selv spørgsmål om medlemmernes habilitet.
Stk. 5.
I tilfælde af formandens inhabilitet anmoder sekretariatet en anden formand om at fungere i sagen.
§ 21.
Energistyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for taksationsmyndigheden efter aftale med
L 114 - 2019-20 - Bilag 3: Orientering om, at fire bekendtgørelser sendes i høring
2173113_0006.png
dennes formand, herunder forberedelse af sager, fremskaffelse af dokumenter, deltagelse i besigtigelser,
sagsbehandling og praktiske forhold i forbindelse med myndighedens virksomhed.
Stk. 2.
Sekretariatet for taksationsmyndigheden er ansvarlig for sagsoprettelse og journalisering af materiale
på sager til taksationsmyndigheden.
Stk. 3.
Sekretariatet må ikke deltage i vurderingen af værditabet og må ikke påvirke
taksationsmyndighedens vurdering.
Stk. 4.
Sekretariatet virker uafhængigt af Energistyrelsens øvrige arbejde.
Stk. 5.
Det er sekretariatets opgave at drive og vedligeholde
www.taksationsmyndigheden.dk.
Stk. 6.
Taksationsmyndigheden kan bemyndige sekretariatet til at træffe konkrete afgørelser efter nærmere
angivne retningslinjer.
§ 22.
Taksationsmyndigheden afholder mindst 2 gange årligt et møde med deltagelse af medlemmer og
sekretariatet. Sekretariatet står for indkaldelse, afholdelse og opfølgning på møderne.
Stk. 2.
Mødernes formål er at drøfte taksationsmyndighedens virke, herunder at sikre en ensartet praksis.
Der kan ikke træffes beslutninger om konkrete sager på mødet.
Stk. 3.
Sekretariatet udarbejder udkast til dagsorden til møderne, jf. stk. 1, efter aftale med
taksationsmyndigheden.
Stk. 4.
Sekretariatet udarbejder et beslutningsreferat fra møderne, der efter deltagernes godkendelse sendes
til alle medlemmer af taksationsmyndigheden.
Stk. 5.
Ikke-deltagende medlemmer har pligt til at orientere sig i referaterne.
§ 23.
Til medlemmer af taksationsmyndigheden ydes i 2020 et honorar på 578,60 kr. pr. påbegyndt
arbejdstime, herunder til tid medgået til forberedelse af de konkrete sager, nødvendig rejsetid og møder.
Stk. 2.
Rejseomkostninger refunderes efter de principper, der gælder for ansatte i staten.
Stk. 3.
Størrelsen af honoraret efter stk. 1, er fastsat pr. 1. januar 2020 og pristalsreguleres med virkning
fra den 1. januar hvert år efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Reguleringen sker på grundlag af den
gældende årlige procentvise ændring i nettoprisindekset beregnet ud fra indekset i oktober måned. Det
pristalsregulerede honorar offentliggøres på taksationsmyndighedens hjemmeside.
Stk. 4.
Energistyrelsen beregner, udbetaler og fører kontrol med de ydelser, som er nævnt i stk. 1-3.
§ 24.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2020.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller,
ophæves.
Klima-, energi- og forsyningsministeriet, den / 2020
Dan Jørgensen
/ Janni Torp Kjærgaard