Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 114 Bilag 3
Offentligt
2173114_0001.png
Bekendtgørelse om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og
vandkraftværker
I medfør af § 9, stk. 11, § 13, stk. 4, § 14 a, stk. 2, og § 73 i lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret ved lov nr. xx af [måned] 2020 om fremme af
vedvarende energi, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse ved opstilling af vedvarende energianlæg omfattet af § 13 i lov om
fremme af vedvarende energi.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Beboer: En person, der er fyldt 18 år, som er registreret i CPR-registret med bopæl på en adresse i
en beboelsesejendom ved et vedvarende energianlæg, der er omfattet af § 13 i lov om fremme af
vedvarende energi.
2) Husstand: Samtlige beboere, som er registret i CPR-registret med bopæl på samme adresse i en
beboelsesejendom uanset relationerne mellem beboerne.
3) Opstiller: Den person eller juridiske person, der står som ejer af et vedvarende energianlæg, der er
omfattet af § 13 i lov om fremme af vedvarende energi.
4) VE-bonus: Det beløb, der udbetales i medfør af VE-bonusordningen, jf. lov om fremme af
vedvarende energi § 13.
5) BBR: Bygnings- og Boligregistret, jf. lov om bygnings- og boligregistrering.
Kapitel 2
Pligt og ret til udbetaling af VE-bonus
§ 3.
Opstillere af vedvarende energianlæg omfattet af § 13 i lov om fremme af vedvarende energi, har pligt
til at tilbyde VE-bonus til husstande der er naboer til anlæggene, efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. §
4.
§ 4.
En husstand har ret til at få tilbudt VE-bonus, jf. dog §§ 5, 6 og 8, hvis husstanden har bopæl i en
beboelsesejendom, som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til
1) Otte gange møllehøjde fra en vindmølle omfattet af § 13 i lov om fremme af vedvarende energi,
eller
2) 200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk omfattet af § 13 i lov om fremme
af vedvarende energi.
Stk. 2.
Husstanden er berettiget til VE-bonus fra første producerede kWh fra anlægget og i hele anlæggets
levetid, jf. dog § 8.
L 114 - 2019-20 - Bilag 3: Orientering om, at fire bekendtgørelser sendes i høring
2173114_0002.png
Stk. 3.
Ved vindmøllens højde forstås vindmøllens totalhøjde fra vindmøllens fod til toppen af den øverste
vingespids, når denne er højest. Opstilles flere vindmøller i en gruppe, beregnes afstanden til
beboelsesejendommen fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller
vandkraftværker, beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg.
Stk. 4.
Stk. 1, omfatter kun hustande i beboelsesejendomme, der allerede var opført på tidspunktet for det
offentlige møde, som opstiller afholder i medfør af § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.
Husstande i beboelsesejendomme, der på tidspunktet for det offentlige møde kun var byggeprojekter med
gyldig byggetilladelse, vil dog være omfattet af stk. 1, fra det tidspunkt, hvor beboelsesejendommen er
færdigbygget, og husstanden er flyttet ind.
§ 5.
Har en beboer i en husstand medvirket til opstilling af det vedvarende energianlæg, der giver
husstanden ret til udbetaling af VE-bonus efter § 4, bortfalder retten til VE-bonus for hele husstanden.
§ 6.
VE-bonus kan ikke udbetales til nærtstående af opstilleren. Som nærtstående anses opstillers
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter
de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
§ 7.
Retten til VE-bonus kan ikke overdrages til tredjemand.
§ 8.
En beboers ret til at modtage VE-bonus ophører, hvis beboeren flytter fra husstanden. Retten til VE-
bonus ophører ved udgangen af den måned, beboeren er flyttet fra husstanden, jf. § 16, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Fraflyttede beboeres ret til VE-bonus overgår til nye beboere, der flytter ind i husstanden. Retten
overgår ved begyndelsen af den første hele måned efter beboeren er flyttet ind i hustanden, jf. § 16, stk. 1
og 2. Flytter ingen ny beboer ind i husstanden overgår den fraflyttede beboers ret til VE-bonus til de
resterende beboere i husstanden, jf. § 16, stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Tidspunktet for en beboers ind- eller fraflytning i en hustand bestemmes af den ind- eller
fraflytningsdato, der er registreret i CPR-registret.
§ 9.
En beboer i en husstand med ret til VE-bonus, der er ejer af beboelsesejendommen og har benyttet sig
af retten til salgsoption, jf. lov om fremme af vedvarende energi § 6 a, har ret til at modtage VE-bonus frem
til udgangen af den måned, hvor beboeren flytter fra ejendommen. § 8, stk. 2, finder herefter anvendelse.
Kapitel 3
Udbetaling af VE-bonus
§ 10.
VE-bonus udbetales til husstanden én gang årligt bagudrettet med frist den 1. december.
§ 11.
VE-bonus udgør:
L 114 - 2019-20 - Bilag 3: Orientering om, at fire bekendtgørelser sendes i høring
2173114_0003.png
1)
����
[%]
=
��������
[
] =
����
����−����
[���� ]
���� ���� ������������ ���� [���� ]
* 100
/
����ℎ] ∗ ����
[
����ℎ]
§ 12.
VE-bonus opgøres på månedlig basis efter følgende formel, jf. dog stk. 2:
[
Stk. 2.
Den samlede VE-bonus, opstiller skal udbetale, kan maksimalt udgøre 1,5 pct. af anlæggets
kapacitet.
1)
����
[%]
∗ ����
§ 13.
Opstiller har pligt til at sikre, at de husstande, der har ret til VE-bonus efter § 4, som har accepteret
opstillers tilbud om VE-bonus efter § 15, modtager den korrekte udbetaling af VE-bonus.
Stk. 2.
VE-bonus til en husstand udbetales til den beboer, der er ansvarlig for fordeling af VE-bonus i
husstanden, jf. § 15, stk. 3, nr. 2. VE-bonus udbetales til den af beboeren oplyste bankkonto, jf. § 15, stk. 3,
nr. 3.
Kapitel 4
Skriftlig meddelelse om offentligt møde og orienteringsmateriale om VE-bonus
§ 14.
Den skriftlige meddelelse om det offentlige møde og orienteringsmaterialet til det offentlige møde,
som opstiller skal udarbejde og have godkendt efter lov om fremme af vedvarende energi § 9, stk. 1, 3 og 6,
og bekendtgørelse om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden, skal som
minimum indeholde følgende oplysninger om VE-bonusordningen:
1) En liste og oversigtskort over, hvilke beboelsesejendomme som er registeret til beboelse i BBR, der
er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til:
a) otte gange vindmøllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, og
b) 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller
vandkraftværker.
2) Et tilbud til de husstande, der er omfattet af § 4 om udbetaling af VE-bonus. Hvis en alternativ
placering af projektet foreligger, når brevet udsendes til det offentlige møde, kan tilbuddet til
husstandene være betinget af, at beboelsesejendommenes beliggenhed opfylder betingelserne i
nr. 1 i forhold til den endelige placering af anlægget.
3) Dato for frist for hustandenes meddelelse af accept af tilbud om VE-bonus, jf. § 15.
Stk. 2.
Energistyrelsen udarbejder listen og oversigtskortet i stk. 1, nr. 1, til opstiller.
Stk. 3.
Energistyrelsen indhenter de nødvendige ejendomsoplysninger til brug for udarbejdelse af listen og
oversigtskortet i stk. 1, nr. 1, herunder fra GIS og Datafordeler.dk.
Kapitel 5
Meddelelse af accept af VE-bonus
§ 15.
Hustande, der ønsker at acceptere opstillers tilbud om VE-bonus, skal meddele deres accept af
tilbuddet skriftligt til opstiller inden 8 uger efter afholdelsen af det offentlige møde efter lov om fremme af
vedvarende energi § 9. Er kravene i § 14 til den skriftlige meddelelse og orienteringsmaterialet ikke
overholdt, løber fristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i § 14 er opfyldt.
L 114 - 2019-20 - Bilag 3: Orientering om, at fire bekendtgørelser sendes i høring
2173114_0004.png
Stk. 2.
Ved meddelelsen af accept, jf. stk. 1, skal husstanden oplyse følgende:
1) Navn på det projekt, accepten vedrører.
2) Navn på beboere i husstanden på accepttidspunktet.
3) Adressen på BBR for beboelsesejendommen, som husstanden har bopæl i.
4) Navn på den beboer i hustanden, der skal modtage digital post vedrørende VE- bonussen på
hustandens vegne, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Ved meddelelsen af accept efter stk. 1 skal alle beboere i husstanden underskrive accepten med
oplysninger om
1) Hvordan udbetalingen skal fordeles mellem beboerne i husstanden,
2) hvilken beboer i husstanden, som opstiller skal udbetale VE-bonussen til, og som dermed er
ansvarlig for fordelingen af VE-bonus i husstanden efter nr. 1, og
3) hvilken bankkonto beløbet skal udbetales til.
Stk. 4.
Husstanden mister ikke sin ret til udbetaling af VE-bonus ved overskridelse af fristen i stk. 1.
Kapitel 6
Oplysningspligt
§ 16.
Ved en beboers fraflytning eller ved en ny beboers tilflytning til en husstand med ret til VE-bonus efter
§ 4 skal beboeren oplyse opstiller om fra- eller tilflytningen samt dato for fra- eller tilflytningen, jf. § 8.
Stk. 2.
Ved en beboers fra- eller tilflytning, jf. stk. 1, skal husstanden indsende oplysningerne i § 15, stk. 2 og
3 til opstiller igen.
Stk. 3.
Opstiller skal orientere nye beboere eller en ny husstand med ret til VE-bonus efter § 4 om deres ret
til VE-bonus efter § 4 og oplysningspligten efter stk. 2, når opstiller selv er blevet opmærksom på ændringer
i husstanden.
§ 17.
Opstiller skal orientere Energistyrelsen ved projektændringer, der har betydning for VE-bonus.
Stk. 2.
Energistyrelsen udarbejder en ny liste og nyt oversigtskort til opstiller, jf. § 14, der tager højde for
projektændringerne.
Stk. 3.
Energistyrelsen orienterer om projektændringen til de husstande, der
1) i medfør af projektændringen ikke længere er berettiget til VE-bonus, eller
2) er blevet berettiget til VE-bonus i medfør af projektændringen.
§ 18.
Opstillere skal efter anmodning give Energistyrelsen alle relevante oplysninger om forhold vedrørende
1) modtagere af VE-bonus for den pågældende opstillers anlæg, og
2) størrelsen af den udbetalte bonus pr. bonusmodtager.
Kapitel 7
Tilsyn
L 114 - 2019-20 - Bilag 3: Orientering om, at fire bekendtgørelser sendes i høring
2173114_0005.png
§ 19.
Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i denne bekendtgørelse.
Kapitel 8
Straffebestemmelser
§ 20.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der undlader
tilbyde VE-bonus efter § 14 eller udbetale VE-bonus efter §§ 4 og 10, udregnet efter bestemmelserne i §§
11 og 12.
§ 21.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Kapitel 9
Ikrafttrædelse
§ 22.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2020.
Klima-, energi- og forsyningsministeriet, den / 2020
Dan Jørgensen
/ Janni Torp Kjærgaard