Bekendtgørelse om grøn pulje
I medfør af § 14, stk. 5, og § 14 a, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr.
125 af 7. februar 2020, som ændret ved lov nr. [*] af [*] 2020, fastsættes:
Kapitel 1
Definitioner
§ 1.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Naboer: En nabo, der har bopæl i den kommune, hvor vedvarende energianlæg opstilles og en
nabo, der har bopæl i nabokommunen til den kommune, hvor vedvarende energianlæg opstilles.
2) Opstiller: Den person eller juridiske person, der står som ejer til de i § 14, stk. 1, nr. 1-4, i lov om
fremme af vedvarende energi, omhandlede vedvarende energianlæg.
Kapitel 2
Oprettelse og administration af grøn pulje
§ 2.
Kommunalbestyrelsen skal oprette en grøn pulje, som opstiller af vedvarende energianlæg skal
indbetale til, jf. § 14, stk. 1-4, i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen administrerer midlerne i grøn pulje. Kommunalbestyrelsen kan afsætte op til
8 procent af de indbetalte midler fra en opstiller til kommunens administration af midlerne i grøn pulje,
herunder til indkaldelse af ansøgninger, udvælgelse af projekter, tildeling af tilsagn om tilskud, udbetaling.
Kapitel 2
Ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pulje
§ 3.
Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for ansøgningsproceduren for tilskud fra grøn pulje.
Stk. 2. Retningslinjerne skal som minimum indeholde oplysninger om:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Puljens størrelse.
Om pulje udloddes løbende eller en eller flere gange om året.
Ansøgningsberettigede, jf. § 4.
Hvorledes ansøgningerne prioriteres, jf. § 5.
Ansøgningsfrist.
Krav til indhold af ansøgning.
Krav til beskrivelse af projekt.
Oplysning om, hvortil ansøgningen skal sendes, f.eks. mail-adresse eller internetportal.