Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 114 Bilag 9
Offentligt
2188616_0001.png
Kære
Her midt i de afsluttende forhandlinger om VE-loven vil jeg gøre opmærksom på at de forudsætninger, som
Energistyrelsen har anvendt i forbindelsen med forarbejderne til forslaget om en VE-Bonus ikke stemmer
overens med virkeligheden.
I følge Energistyrelsen beregninger vil naboer til kommende vindmølleprojekter på land kunne se frem til
en årlig VE-bonus på ca. kr. 5000 årligt, hvis de tildeles en andel i fortjenesten fra anlægget svarende til 5
kW af VE-anlæggets kapacitet, men denne antagelse bygger på en forventning om et prisniveau for
afregningen af el fra vindmøller, der er sat alt for højt.
Af Notat om ”VE-bonus ordningen” fremgår, at forudsætningen for at bonussen kommer op på kr. 5000
årligt, er, at spotprisen på el er mellem 330 og 360 kr/MWh. (svarende til 33-36 øre/kWh)
Siden Horns Rev 3 blev koblet på elnettet medio 2019, er prisniveauet for el blevet væsentligt lavere, når
vinden blæser. Faldet fremgår af de vedhæftede bilag fra EMD A/S, der dokumenterer sammenhængen
mellem elforbrug, spotprisen samt produktionen af vindbaseret el.
Det er naturligvis vanskeligt at spå om, hvilken pris el fra vind vil blive afregnet til i det kommende årti. Men
efter tilkoblingen Horns Rev 3 er det veldokumenteret, at prisen på el falder drastisk, når markedet er
mættet.
Derfor må det forventes at værdien af en VE-bonus baseret på fortjenesten fra 5kW produktionskapacitet,
ender med at blive afregnet med udgangspunkt resultater, der er baseret på spotpriser mellem 10 og 20
øre/kWh. Måske endda lavere.
Årsagen hertil er dels at udbuddet af el overstiger efterspørgslen, men også den danske støttestruktur på
VE-området. For en stor andel af den danske vindmølle kapacitet kan leve med endog meget lave el-priser.
Havvindmølleparker baseres som bekendt på CfD (Contract for difference), hvilket betyder, at ejerne får
den aftalte mindstepris. De eneste betingelser er, at spotprisen er positiv og sat det påhviler ejeren afsætte
sin produktion. Derudover er der ejerne af vindmøller på land opført inden februar 2018. Mange af disse vil
forsat vil modtage 25 øre/kWh frem til 2025-26. For sidstnævnte gælder ligeledes, at støtten kun udbetales
underforudsætning af at spotprisen er positiv.
Statsstøtte spiller altså forsat en stor rolle i udbuddet af vindbaseret el, hvilket risikerer at stille naboer
omfattet af VE-bonusordningen væsentligt ringere, end Energistyrelsen har stillet dig og resten af Klima-
Energi- og Forsyningsudvalget i udsigt.
I figuren nedenfor ses værdien af en VE-bonus beregnet ud fra den konkrete produktion af el fra de 219
vindmøller på 150 meter eller større, der blev opstillet i 2017 og 2018. Der er altså tale om de nyeste og
største vindmøller på land.
Figur 1 Beregnet ud fra Stamdataregister for vindkraftanlæg ultimo februar 2020
L 114 - 2019-20 - Bilag 9: Henvendelse af 8/5-20 fra Paw Rytter, Vrå
Jeg vil opfordre dig til at overveje grundigt, hvad du tænker om VE-bonusordningen. Ikke mindst fordi
værdien af den (kr. 5000) har bidt sig fast i den offentlige bevidsthed. Mange potentielle naboer til
kommende vindmøller på land er i forvejen utilfredse med ordningen og betragter tilbuddet om en
kompensation på ”15 kr.” om dagen som en hån. Så hvis den ender med at blive endnu lavere, vil det sætte
dig og dine kolleger i et dårligt lys.
Måske er tiden inde til, at vi fokuserer på udbygningen af vind på havet. Hvis vi gør det, vil du, som
beslutningstager kunne være med til at sikre en udbygning, der følger udviklingen i efterspørgslen på el, så
vi ikke risikerer at skabe en boble på VE-energimarkedet.
Med venlig hilsen
Paw Rytter
Christiansdalsvej 83
9760 Vrå