Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 116:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område. (Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 26.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Med L 116 tager vi fat på udmøntningen af de dele af energiaftalen fra 2018, som handler om indsatsen for energieffektivitet. Med lovforslaget siger vi bl.a. farvel til den gamle energispareordning, som ikke fungerer tilstrækkeligt efter hensigten. Det skal vi rette op på med en klog energispareindsats. Energieffektivitet er og bliver afgørende for en omkostningseffektiv grøn omstilling, for den billigste og grønneste energi er nu engang den, som vi ikke bruger.

Med lovforslaget sikrer vi hjemmel til, at konkurrenceudsatte tilskudspuljer kan erstatte energispareordningen i perioden 2021-2024. Puljerne skal tilskynde til energieffektiviseringer i procesenergi i industri- og serviceerhverv samt energiforbruget i bygninger. Tilskuddene vil blive givet til de projekter, som kan levere de største energibesparelser for pengene. Lovforslaget indebærer også en støtteordning til udbredelse af individuelle varmepumper på abonnement ved skrotning af oliefyr. Der er stadig alt for mange oliefyr i drift i Danmark, og det gør ikke vores klima nogen tjeneste. Samtidig kan det dog være svært at bære den store investering i en ny varmepumpe for f.eks. de borgere, som bor uden for den kollektive varmeforsyning og måske ikke har den store værdi i deres boligmasse. I Socialdemokratiet mener vi derfor, at en abonnementsordning giver en rigtig god mulighed for, at flere kan skifte til en varmepumpe uden at skulle stå alene med investeringen.

Det er afgørende, at vi kommer videre med udfasningen af de fossile brændsler i vores boligopvarmning og samtidig styrker indsatsen for energieffektivisering. Med dette lovforslag tager vi et godt skridt på vejen, og derfor bakker vi selvfølgelig op om lovforslaget.

Tak. Næste ordfører er hr. Carsten Kissmeyer, Venstre.

Tak for ordet. Dette er endnu et af de lovforslag, vi skal behandle nu, som er etableret med energiaftalen i 2018. Der var der bred enighed om, at de hidtidige ordninger ikke skulle forlænges efter 2021, og baggrunden for det er, at de har været rigtig, rigtig dyre for både forbrugerne og samfundet, og at administrationen af dem har været relativt tung. Det, der også ligger bagved, er, at i forhold til mange af de ting, der er blevet udført i forbindelse med de ordninger, har der været en dødvægt – forstået på den måde, at rigtig mange af investeringerne faktisk ville være blevet gennemført også uden tilskud.

Det, vi synes er godt, er, at de to nye ordninger, der kommer, både er til besparelser i procesindustri i industrien og i serviceerhverv, og det betyder altså, at man får mulighed for at omstille sin produktion og blive mere konkurrencedygtig i erhvervslivet. Samtidig er det også en støtteordning til at minimere eller reducere energiforbruget i bygninger, og der er afsat 500 mio. kr. årligt til de to ordninger. Det er faktisk et ganske betydeligt beløb.

Vi er også rigtig glade for, at vi i den her sammenhæng får mulighed for det der med abonnementsordning til udskiftning af f.eks. oliefyr der, hvor der er lidt længere imellem husene, og hvor den kollektive varmeforsyning ikke eksisterer. Det giver netop, som den tidligere ordfører sagde, en mulighed for, at folk, der har en relativt lav kreditværdighed, har mulighed for at investere også i en alternativ vedvarende energi-kilde som f.eks. en varmepumpe.

Så vi kan varmt støtte lovforslaget, og det vil være med til at indfri vores mål om CO₂-udledning, som i hvert fald indtil videre – jeg skal nok lade være med at starte en ny diskussion – er 70 pct. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal lykkes med at udvikle energipolitikken, som et stort flertal her i Folketinget vil, så skal vi elektrificere store dele af den energiforsyning, som i dag er fossil. Det handler selvfølgelig i vidt omfang om varmesiden, hvor jo rigtig mange stadig væk har oliefyr og andet, som har været investeringer igennem rigtig mange år. Men det er også derfor, at det er vigtigt, at vi laver ordninger, sådan at folk på en økonomisk ordentlig måde kan komme over på de elektriske alternativer som varmepumper.

Vi er glade for den ordning, som vi har kunnet blive enige om i energiforligskredsen, og glæder os til at se, hvordan – forhåbentlig – varmepumperne vil brede sig ud over store dele af landet og også de dele af landet, hvor den kollektive varmeforsyning jo ikke kan dække. Vi håber, at den reduktion i elafgiften, som vi har kunnet blive enige om, er nok til, at folk ser deres varmeudgifter på et niveau som det, der gjaldt tidligere. Det er enormt vigtigt i forhold til hele den her grønne omstilling, at vi tænker på folks private husholdninger. Der er mange milliarder i spil, men hvis vi skal lykkes med det her uden at have gule veste og alt det, vi ser i Frankrig, er det enormt vigtigt, at udrulningen sker på en måde, så privatøkonomierne ikke bliver ekstra belastet. Derfor er vi glade for, at når man i dag registrerer sin varmepumpe i BBR, får man automatisk nedskrevet sin elafgift i forhold til det forbrug, der er.

Så vi kan støtte det her, og jeg vil nærmest gå så vidt som til at sige, at vi varmt kan støtte det her fra Dansk Folkepartis side.

Tak for det. Hr. Ruben Kidde, Radikale Venstre.

Tak. En balanceret omstilling til vedvarende energi kræver, at der gennemføres energibesparelser der, hvor det er samfundsøkonomisk fornuftigt. Derfor er vi mange partier bag energiforliget, som er enige om, at fra 2021 til 2024 skal der gennemføres en ny energispareindsats, som skal fremme energieffektiviseringer inden for henholdsvis procesenergi i industri- og serviceerhverv og energiforbruget i bygninger. Dertil kommer så en række mindre initiativer, f.eks. en pulje til udskiftning af oliefyr.

Lovforslaget giver ministeren beføjelse til at implementere ordningerne i praksis, men i Radikale Venstre har vi en klar forventning om, at forligskredsen vil blive inddraget i den videre udmøntning. Så i den kommende udvalgsbehandling vil der være lejlighed til at drøfte de mange høringssvar i nærmere detaljer. For energieffektivisering spiller en væsentlig rolle, når det handler om at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling, og der er behov for, at vi i god tid, før udløbet af de her puljer, vi vedtager nu, også beslutter, hvordan energispareindsatsen skal se ud efter 2024.

Med de bemærkninger kan jeg sige, at vi som energiforligspart naturligvis bakker varmt op om det lovforslag, der ligger, og vi glæder os til behandlingen i udvalget.

Tak for det. Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Vi står stadig med en klimakrise, og der er stadig væk et godt stykke vej til den grønne omstilling, der skal indfri vores klimamål. Derfor er det jo helt åbenbart vigtigt, at vi gennemfører gode og bidragende tiltag fra energiforliget fra 2018, og med det her lovforslag fokuseres der på energieffektiviseringer og udfasning af oliefyr.

Det er jo sådan, at den grønne omstilling grundlæggende må gå på flere ben. Vi skal både udfase nogle fossile brændsler og producere mere vedvarende energi, men vi skal samtidig også spare på den grønne energi. Analyser fra bl.a. Ea Energianalyse viser jo, at der faktisk både er en CO₂-reduktion, men også og i særdeleshed nogle økonomiske besparelser, ved at vi sparer på energien, samtidig med at vi omstiller den. Derfor skal vi konstant have et fokus på energieffektiviseringer, og i det her lovforslag er der to puljer, som drejer sig om dette. Det er både i forhold til energiforbedringer i danskernes hjem, men også energiforbedringer ude i virksomhederne i den procesenergi, der bruges.

Tilskudspuljen til energiforbedringer i danskernes hjem har et vigtigt fokus, nemlig at det skal være additionelle eller energibesparende tiltag, man ikke lige gik og planlagde i forvejen, som der gives tilskud til. Det er ret vigtigt, at vi sørger for at oplyse folk godt om de her muligheder for at søge tilskud, men også, at der hurtigt bliver reageret på ansøgninger og der løbende hen over året er flere udbudsrunder, hvilket der også lægges op til, sådan at der er en kort periode, fra man søger tilskuddet, til man får det.

I forhold til tilskudspuljen til energiforbedringer i virksomhedernes procesenergi kan det jo både bruges til energieffektiviseringer af strømdelen, men også af den fossile energi. Inden for rammerne af det her lovforslag kan man faktisk målrette op til halvdelen af puljen mod energibesparelser på fossil energi. Det er jo særlig interessant, mener vi i SF, set forhold til at vi altså står med et klimamål, hvor der i særdeleshed er behov for, at vi også sætter ind der, hvor der er nogle CO₂-reduktioner.

Men den her pulje gør det altså ikke alene i forhold til industriens omstilling. For os at se skal vi altså herudover etablere puljer, som giver et direkte tilskud til, at man erstatter den fossile energi – naturgas og petrokoks, hvis vi skal helt ud i det rigtig slemme – med andre former for energi, f.eks. biogas i stedet for naturgas. Vi må også åbent anerkende, at det er en ekstra udgift for virksomhederne, og der vil vi gerne hjælpe her fra Folketingets side. Det mener vi bliver et vigtigt element at tage fat på i klimahandleplanerne.

I forhold til en vigtig del af den grønne omstilling, som er, at vi kommer af med oliefyrene og egentlig også naturgasfyrene, så tager det her lovforslag jo fat på oliefyrene i form af en støtteordning til varmepumper på abonnement ved skrotning af oliefyr, hvis man bor derude, hvor jeg også selv bor, og hvor der kan være lidt langt mellem husene og der derfor ikke er mulighed for at komme på fjernvarmenettet og gasnettet.

Men for os at se kan det ikke stå alene. Vi mener faktisk, at vi skal tænke i endnu flere muligheder for både at låne til elvarmepumper og at skabe mulighed for, at flere kan udbyde varmepumper på abonnement, og samtidig også nogle steder, hvor pengene er små, og hvor der ikke er friværdi i huset, men hvor man har et oliefyr, give et kontant tilskud, så vi fører den her omstilling helt til ende.

Derudover indeholder lovforslaget nogle korrektioner af lovgivningen, hvor der bliver ryddet op i reglerne på tilskudsområdet. Det er selvfølgelig fornuftigt, og samlet set støtter SF lovforslaget.

Tak. Der er ingen kommentarer. Så det er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

De her energibesparelser er utrolig vigtige, når vi skal nå målet om 70 pct. CO₂-reduktioner i 2030 og vi skal frem til at være et CO₂-neutralt samfund. I Enhedslisten vil vi gerne have, at vi kommer frem til det i 2040 eller 2045, og hovedparten af Folketinget mener, at det skal være i 2050. Så vi er altså ude i noget, hvor vi skal langt videre end der, hvor vi er nu.

Det, som vi nu nedlægger i dag, er jo så den nuværende energispareindsats, som er blevet skældt meget ud, og der er også foregået nogle ting omkring hulmursisolering, og der er nogle, der har fået tilskud til at udskifte deres vinduer, som de alligevel ville have udskiftet, hvis ikke der havde været et tilskud. Jeg tror, det er vigtigt at sige her i dag, at der så nu oprettes en ny måde at give tilskud på, og det er så for et mindre beløb, end det har været tidligere, og at det sådan set er vigtigt, at danskerne derude også er med på det her, også selv om de ikke får tilskud. Altså, det er jo ikke sådan, at man skal have tilskud for alle gode gerninger. Man kan jo godt løbe en tur om morgenen eller spise sundt uden at få penge for det, og man kan også godt lave energibesparelser i sit hjem uden at få penge for det.

Men det er jo vigtigt, at vi kommer frem med nogle løsninger her, hvor vi animerer til, at der sker flere energibesparelser, og der er rigtig mange energibesparelser at hente ude i industrien. Med den nuværende ordning er der rigtig mange selskaber, der har været rundt at gøre opmærksom på, at virksomhederne kunne lave nogle energioptimerende tiltag, som kunne tjene sig hjem på ganske få år, og hvor der ikke alle steder har været en vilje til at gennemføre det, og der tror jeg sådan set ikke, at den her lovændring løser alt. Altså, vi har efterfølgende en opgave, når vi skal til at lave klimahandlingsplaner, hvor vi skal til at drøfte, hvordan vi lige håndterer den tunge industri, og hvordan vi – hvad skal man sige – håndterer energiområdet samlet set. Vi skal også huske, at der er noget, der hedder energibesparelser, når vi kommer til de forhandlinger om klimahandlingsplaner på de felter.

Jeg synes også, det er væsentligt at have med, at der sådan set er nogle muligheder derude. Vi står bl.a. med, at der er en kø på 18,4 mia. kr. til projekter, som er håndteret af Landsbyggefonden, og som er klar til at blive sat i værk, og hvor to tredjedele af de projekter faktisk har et energisparepotentiale, og det er sådan set, uagtet om der er en lovgivning, der sikrer et eller andet tilskud til energibesparelser. Vi har nogle kommuner, som nu har fået ophævet anlægsloftet, men det bør da være noget, som man fortsætter, sådan at kommunerne kan lave flere investeringer i energioptimerende anlæg, og at vi giver kommunerne ret til at opstille solceller, uden at de skal oprette alle mulige små energiselskaber, men at de kan gøre det på samme vis, som man gør i regioner og stat.

I det her lovforslag har man så også et tilskud med til varmepumper på abonnement, og jeg har noteret mig, at der er nogle, der synes, at det er for dårligt, at man vælger en bestemt konstruktion. Men jeg synes, at det er meget sympatisk, at man her understøtter den model på abonnement. For vi har altså at gøre med, at det der, hvor oliefyrene står i Danmark, i høj grad er et pænt stykke ude på landet, hvor man ret nemt kan købe et billigt hus, men hvor det kan være meget svært at sælge et billigt hus, især hvis man så har investeret flere hundrede tusinde kroner i at forbedre det hus. Derfor er en abonnementsordning en god løsning, hvis det er sådan, at man bor i landlige omgivelser og har et gammelt oliefyr, som man egentlig gerne vil af med, men man ikke kan få en realkreditfinansiering af det. Så det er en naturlig ordning, og hvis man som boligejer ikke synes om den ordning, er man jo frit stillet til selv at finansiere sine energiløsninger. Så igen: Jeg synes ikke, at man skal have tilskud til alt. Så hvis der er nogen, der ikke vil have en varmepumpe på abonnement, og de har penge til at investere, så kan de jo gøre det.

Jeg synes også, der er nogle uløste ting i det her, for vi skal også frem til, at der med de her energibesparelser er en balance. For vi står jo over for at få en fjernvarmeforsyning, som bliver mere og mere bæredygtig, og hvordan harmonerer det med at bruge de sidste 20 millimeter isolering til at opnå et nulenergihus, hvis det er sådan, at den fjernvarme, der kommer ind fra det kommunale selskab, er baseret på geotermi og sådan set en vedvarende energikilde? Så vi har noget, hvor vi jo også skal tænke i, at det skal have et eller andet leje, som hænger sammen med de energiløsninger, vi har i fremtiden. Så der ligger nogle store opgaver i de her klimahandlingsplaner, som vi skal have landet meget snart, og som skal gøre, at vi frem mod 2030 får sikret de her 70-procents-CO₂-reduktioner. Der kan det være nemt, at man fokuserer på nye tekniske anlæg, men det er altså vigtigt at huske, at energibesparelser gør opgaven meget nemmere.

Så tilslutning til det her lovforslag og tilslutning til, at vi arbejder videre med energibesparelser.

Tak. Hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. L 116 er jo en udmøntning igen af energiforliget fra sommeren 2018. Det har været omtalt af de forskellige ordførere. Jeg vil først og fremmest sige tak til de ordførere, der har bakket op om tilskuddet til, at man kan installere en varmepumpe. Os, der bor ude langs kysten, har jo manglende kreditværdighed, så det er rart, at vi så kan få en abonnementsordning, så vi kan udskifte vores oliefyr – dem, der har sådan et. Det er en god ordning, hvor der er 20 mio. kr. om året, der bliver afsat til varmepumper. I stedet for at skulle investere 70.000-100.000 kr. i sådan en varmepumpe kan man få en abonnementsordning til noget, der ligner 20.000 kr. i engangsbetaling og 5.000 kr. om året og så en garanteret kilowattpris, der ligger på et meget lavt niveau. Det er en god ordning, og det vil fjerne mange af de fyr, der i dag bruger fossilt brændstof, nemlig olie, så vi kan komme over på elenergi, som vi jo i kraft af det, vi udbygger på vindmølle- og solcelleområdet, får masser af.

Ellers er der jo konkurrenceudsættelse af den tilskudspulje, som er på 500 mio. kr. årligt, heraf de 300 mio. kr. til energibesparelse i erhverv, dvs. på procesenergi og andre ting. Det er en rigtig god ordning, men det er også rigtig, rigtig mange penge, og forhåbentlig får vi at se på vores klimaregnskab, at vi her får energieffektiviseret både på bygninger, men også på produktion og procesenergi. Så det bakker Det Konservative Folkeparti op om og siger ja til lovforslag L 116.

Tak for det. Hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Nye Borgerlige kan ikke tilslutte sig en politik, som tildeler 520 mio. kr. i grønne subsidier. Jeg mener, at vi som politikere skal forvalte borgernes skattekroner klogere end det. Vismændene betvivler desuden grundlæggende, at grønne subsidier vil have en målbar effekt i sidste ende. For sænker man prisen på én økonomisk aktivitet, stiger den på en anden.

Nye Borgerlige stiller sig også kritisk over for ønsket om at udmønte energieffektiviseringsmålet i lyset af coronakrisen. Ifølge Dansk Industri er energieffektiviseringsmålet på 32,5 pct. i 2030 ikke bindende, og i disse alvorlige tider er det ikke nu, vi unødigt skal binde os til planøkonomiske energimålsætninger. I stedet kunne vi med fordel skifte fokus. Det er ikke energiforbruget i sig selv, der er problemet. Det er den forurening, hvordan man så end vælger at måle den, der opstår som led i energiforbruget, der er problematisk. Så man bør i stedet rette indsatsen mod at reducere forureningen, ikke energiforbruget. Lad os forholde os til det, vi ved med sikkerhed. Hvis noget er energieffektivt og giver mening, skal husholdningerne og virksomhederne nok selv forestå energibesparelsen.

Men i Nye Borgerlige ønsker vi også at hjælpe. Det er derfor, Nye Borgerlige i stedet foreslår nu, at vi skal halvere elafgiften, hvis vi skal understøtte økonomien. Det er et af de forslag, vi er kommet med her i forbindelse med coronakrisen. Det er en måde at understøtte samfundsøkonomien på uden at forvride markedet at pege på specifikke energibesparelser, uagtet om disse forurener meget eller meget lidt. I krisetider gribes de fleste politikere forståeligt nok af virkelyst. At fjerne barrierer for markedet, som gør deres gerning, ligger måske derfor fjernt. Men lad os bestræbe os på i det mindste ikke at lave unødige skader. Subsidier kan forvride markedet i mange år frem og kan gøre den grønne omstilling mere pinefuld og ineffektiv. Derfor støtter Nye Borgerlige ikke L 116.

Tak for det. Den næste er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Lovforslaget her udmønter dele af den energiaftale, som blev indgået af de fleste af Folketingets partier tilbage i 2018. Det er en energiaftale, som vi i Liberal Alliance i det store og hele synes er god, men der er også elementer i den aftale, som vi havde gjort anderledes, hvis det var os, der bestemte fuldstændig.

Vi har lige behandlet et lovforslag om teknologineutralt udbud af grøn strøm-produktion. Det synes vi var rigtig godt. Nu er vi så kommet til et lovforslag, der, synes vi, har mere karakter af, at man vil understøtte bestemte mennesker, der bor bestemte steder, og ikke har særlig meget med klimaet at gøre. Men sådan er det jo i aftaler – der er positive ting, og der er mindre positive ting, og man skal sige ja eller nej til aftalen, og vi sagde ja til den her aftale.

Når vi for alvor vil den grønne omstilling i Danmark, er det, der skal gøres, at der skal tages fat om de grundlæggende strukturer i det danske samfund. Det handler ikke om små tilskudspuljer til den ene og den anden adfærd. Det handler om at reducere skatter og afgifter på adfærd, man gerne vil have, f.eks. forbrug af grøn strøm, og det handler omvendt om at forhøje afgifter på adfærd, man vil have mindre af. Det vil i det her tilfælde sige, at der er nogle steder i det danske samfund, hvor det at udlede CO2 er for billigt i forhold til omkostningen for samfundet. Derfor bør der være noget CO2-afgift. Omvendt giver det jo ingen mening, at vi har en ret høj afgift på forbrug af grøn strøm i Danmark. Derfor er målsætningen – det må den være for alle seriøse folketingspartier – at afskaffe elafgiften, fordi vi er på vej mod en situation i 2030, hvor al dansk strøm, som produceres i Danmark, er grøn. Derfor nytter det ikke noget, at vi bliver ved med at have en høj afgift på forbruget af den strøm.

Vi stemmer for lovforslaget, fordi det er en del af denne aftale, og aftalen under ét synes vi om. Derfor stemmer vi for lovforslaget.

Tak. Den sidste er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Det her er jo igen et lovforslag, der udmønter energiaftalen fra 2018, som Alternativet er med i. Så vi stemmer selvfølgelig for, og den her gang gør vi det også med glæde. Lovforslaget støtter energibesparelser i både virksomheder og private hjem.

Et af elementerne handler om støtte til varmepumper, og her deler vi faktisk Dansk Folkepartis store begejstring for varmepumper – modsat den store uenighed, vi havde under forrige debat, hvor det lød på Dansk Folkeparti, som om man vil til at reducere vores 70-procentsmål til et 60-procentsmål. Jeg opfattede faktisk også af Venstres indlæg i den forrige debat en nølende opbakning til 70-procentsmålet. Hvis de borgerlige partier er indgået i den her aftale om at reducere CO2-forbruget med 70 pct. i 2030 i den tro, at man lige så stille kan reducere målet ved et vedvarende pres, så vil jeg bare sige: Glem det. Det kommer Alternativet aldrig til at gå med til, og det er jeg sikker på at flere af de rød-grønne partier heller aldrig nogen sinde kommer til at gå med til. Så hvis det er planen, vil jeg sige: Glem det.

Derimod var vores enighed med DF meget stor med hensyn til begejstringen for varmepumper. Vi har i forrige periode haft en miljøordfører, der hedder Christian Poll, som stadig væk er blandt vores rådgivere, og det var lige før, vi gav ham mellemnavnet Varmepumper, fordi han er og vi er så utrolig begejstrede for varmepumper. Så det er en af de gode ting i det her forslag, hvor vi deler begejstringen med DF. I det hele taget glæder vi os til at stemme for den samlede pakke.

Tak for det. Så er det klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for gode og konstruktive kommentarer til lovforslaget. Lovforslaget handler om de fremtidige rammer for den danske energieffektiviseringsindsats. Lovforslaget har sin baggrund i energiaftalen fra 2018, hvor alle partier i det daværende Folketing blev enige om at lukke ned for energiselskabernes energispareindsats – også kaldet energispareordningen – ikke fordi energieffektivisering ikke længere er vigtigt, men fordi der simpelt hen er behov for en ny og mere effektiv måde at tildele støtte på. Derfor lukker vi med udgangen af 2020 ned for ordningen og erstatter den med to helt nye puljer på samlet set 2 mia. kr. i perioden 2021-2024.

For det første etablerer vi en pulje på 300 mio. kr. årligt målrettet besparelser i procesenergi i industri- og serviceerhverv. Ansøgerne vil konkurrere om tilskudsmidlerne, så støtten som udgangspunkt tildeles det projekt, som giver flest besparelser for puljemidlerne. Med lovforslaget åbner vi dog også op for muligheden for, at f.eks. fortrængning af CO₂ kan udgøre et sekundært kriterium.

For det andet kommer en tilskudspulje på 200 mio. kr. årligt målrettet energibesparelser i bygninger i brug. Fra puljen kan der søges om tilskud til energirenoveringsprojekter i helårsboliger ud fra en positivliste, så ordningen bedst muligt målrettes tiltag, som ikke ville være blevet gennemført i fraværet af tilskud. Med de nye puljer til energibesparelser er det målet, at vi får en bedre, mere transparent og effektiv energispareindsats i Danmark.

En anden vigtig del i den grønne omstilling i Danmark er, at vi skal skrotte de sorte oliefyr og erstatte dem med varmepumper, som kører på grøn strøm fra vindmøller og solceller. Det gælder særlig i husstandene uden for de kollektive forsyningsnet, som ikke har adgang til den stadig grønnere fjernvarme. Med energiaftalen blev der derfor afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024 til at støtte udbredelsen af individuelle varmepumper ved skrotningen af oliefyr i netop de områder, hvor der ikke er adgang til fjernvarme eller naturgas. Forligskredsen er blevet enige om, at tilskuddet skal gives til varmepumper på abonnementsvilkår. Puljerne til både energibesparelser og skrotning af oliefyr kræver en ændring af energispareloven, som ikke i dag indeholder hjemmel til at yde tilskud til støtte til energibesparelser.

Lovforslaget indeholder derudover en række andre mindre ændringer. Bl.a. foreslås det at give mulighed for at fastlægge regler for, hvornår energimærket kan miste sin gyldighed; det kan f.eks. være, hvis energimærket er mangelfuldt eller giver et misvisende billede af bygningernes energimæssige tilstand. Derudover foreslås det at ophæve en række love, som ikke længere anvendes, ikke længere har afsat bevilling, og som dermed vurderes at have udtjent deres formål.

Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkelte elementer med Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Tak for ordet.

Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.