L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 116 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af be-

sparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger,

afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område

Center

Center for Klimaneutralt

Danmark

Team

Klima- og energiadfærd

Dato

17. januar 2020

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov

om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven

samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

område blev sendt i høring den 8. november 2019 med frist for afgivelse af hø-

ringssvar den 6. december 2019.

Der er modtaget i alt 23 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 5 høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkast til

lovforslaget: Advokatrådet (Advokatsamfundet), Erhvervsflyvningens Sammenslut-

ning, Dansk Arbejdsgiverforening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FSR

–

Danske Revisorer.

Følgende 18 høringsparter har afgivet bemærkninger til udkast til lovforslaget:

Bosch, Bygherreforeningen, Danmarks Almene Boliger, Dansk Byggeri, Dansk

Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Standard, Dan-

ske Bygningskonsulenter, Datatilsynet, HOFOR, Kommunernes Landsforening,

Landbrug og Fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling, SYNERGI, TEKNIQ Arbejdsgi-

verne og Varmepumpeindustrien i Danmark.

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gen-

nemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert enkelt emne. Bemærk-

ningerne er markeret med

kursiv.

For detaljerede oplysninger om svarenes indhold

henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen

Svarene har især berørt følgende punkter:

1) Generelle bemærkninger

2) Skrotningsordningen

a) Afgrænsning af skrotningsordningen

b) Krav til prækvalifikation i skrotningsordningen

c) Kvaliteten af varmepumpeinstallationer

d) Administration af skrotningsordningen

e) Tekstnære bemærkninger

f) Øvrige bemærkninger til skrotningsordningen

3) Tilskud til energiforbedringer i bygninger til helårsbeboelse (bygningspuljen)

a) Afgrænsningen af bygningspuljens tilskudsordning

b) Konkurrenceudsat tilskudsordning med flere årlige ansøgningsrunder

c) Afgrænsning af tilskudsberettigede energiforbedringstiltag ved en positivli-

ste og fastsættelse af minimusstøtteniveau

d) Ordningens afsæt i bygningens energimærkning

J nr.

2019-30

Kontor i Energistyrelsen

Center for Energieffektivise-

ring

J nr.

2019-89852

Side 1/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

e) Understøttende aktiviteter og informationsindsats

f) Øvrige bemærkninger vedr. bygningspuljens tilskudsordning

Tilskud til energibesparelser i erhverv (erhvervspuljen)

a) Afgrænsning af tilskudsmodtagere i erhvervspuljen

b) Tildelingskriterier i erhvervspuljen

c) Administration af erhvervspuljen

d) Antal årlige ansøgningsrunder i erhvervspuljen

e) Informationsindsats

f) Øvrige bemærkninger vedr. erhvervspuljens tilskudsordning

Energimærket

Ophævelsen af ældre love samt ændring af afskrivningsloven og ligningsloven

Øvrigt

Eventuelle ændringer som høringssvarene har givet anledning til

1. Generelle bemærkninger

Dansk Byggeri bakker op om regeringens lovforslag og bemærker, at der er behov

for en øget indsats for energieffektivisering og energibesparelser, hvis Danmark

skal leve op til både EU’s mål om energieffektiviseringer i 2030 og det danske mål

om klimaneutralitet i 2050. Det bemærkes, at lovforslaget går den rigtige vej, men

der spørges ind til, om initiativerne er tilstrækkelige til at udnytte potentialet for

energibesparelser i bygningsmassen, såvel bolig som erhverv, hvorfor det er vig-

tigt, at indsatsen fortsætter ud over forslagets horisont, som er 2024.

Dansk Energi ser positivt på, at der nu skabes lovhjemmel til at videreføre indsat-

sen på energieffektiviseringsområdet, der kan understøtte udfasning af fossile

brændsler, der i dag fortsat anvendes til bygningsopvarmning og i industriens pro-

cesser. Dansk Energi bemærker, at energieffektiviseringsindsatsen og de politiske

initiativer i lovforslaget bør målrettes brugen af fossile brændsler, hvorved der sik-

res store drivhusgasreduktioner. Dansk Energi bemærker endvidere, at det i forbin-

delse med, at energiselskabernes energispareforpligtelse ophæves ved udgangen

af 2020, er vigtigt, at der sikres en smidig transition til de nye politiske virkemidler

og at fastholde et energisparemarked med en lang række aktører, der arbejder

målrettet med at fremme energieffektivitet.

Dansk Fjernvarme bemærker, at det af lov om fremme af besparelser i energifor-

brugets § 3 fremgår, at kollektive forsyningsvirksomheder bl.a. er pålagt at ”sikre

realisering af energibesparelser i overensstemmelse med forpligtelser fastsat ved

lov”. Dansk Fjernvarme henstiller til, at

varmeforsyningsloven § 28b og energispa-

rebekendtgørelsen i sin helhed konsekvensrettes som følge af at energisparefor-

pligtelsen med udløb af den nuværende energispareordning ikke længere påhviler

net- og distributionsselskaberne.

Dansk Industri bemærker, at det er positivt, at der er fokus på, at tilskudspuljerne

skal bidrage til opfyldelsen af Danmarks energispareforpligtelser i EU i perioden fra

2021 til 2030. Energiaftalen af 2018 udløber dog i 2024, hvortil Dansk Industri ger-

Side 2/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ne vil bemærke, at puljerne bør forlænges frem mod 2030 for at sikre en tilstrække-

lig indsats, hvor Danmark realiserer sine energieffektiviseringspotentialer og lever

op til de danske EU-forpligtelser.

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at den nuværende energispareordning

ikke forlænges ved dens udløb i 2021, og at der i henhold til energiaftalen af juni

2018 implementeres en ny energispareindsats med formålet om at øge effekten af

energieffektiviseringsprojekter. Landbrug & Fødevarer ser mange gode elementer i

indførelsen af nye markedsbaserede tilskudspuljer finansieret over Finansloven.

Rådet for Grøn Omstilling finder det beklageligt, at den samlede økonomiske ram-

me for ydelse af støtte til energibesparelser er blevet drastisk reduceret for den

fremtidige indsats. Rådet for Grøn Omstilling fremfører, at selv om de nye ordnin-

ger administreres mere effektivt, frygter man, at der vil være tale om betydelig re-

duktion af indsatsen for energibesparelser. Dette rejser efter Rådets opfattelse tvivl

om, hvorvidt Danmark vil være i stand til at leve op til sine forpligtelser om gennem-

førelser af energibesparelser i henhold til EU’s Energieffektiviseringsdirektiv (EED).

Rådet finder, at denne tvivl forstærkes af, at lovforslagets bemærkninger ikke inde-

holder en vurdering af omfanget af de energibesparelser, der forventes opnået, og

hvorledes ordningen forventes at bidrage til opnåelsen af den nationale forpligtelse

til gennemførelse af energibesparelser. Rådet foreslår derfor, at bemærkningerne

udvides med en beregning af de forventede energibesparelser og en vurdering af

disse i forhold til opfyldelsen af spareforpligtelsen i EED, herunder, at det i be-

mærkningerne til lovforslaget præciseres, at der fastlægges operationelle mål og

succeskriterier for ordningerne, og at der årligt udarbejdes en redegørelse for ord-

ningerne, der omfatter ydelsen af tilskud, og som viser fremdriften i forhold til de

fastsatte mål for at kunne vurdere behovet for justeringer i ordningens administrati-

on.

SYNERGI bemærker, at de i alt 500 mio. kr. til tilskud til energieffektivisering er en

betydelig reduktion af energispareindsatsen sammenlignet med den eksisterende

energispareordning. SYNERGI bemærker desuden, at tilskudspuljerne kun rækker

frem mod 2024. SYNERGI ser på den baggrund frem til konkretiseringen af rege-

ringens energieffektiviseringsudmeldinger i en kommende klimahandlingsplan, hvor

SYNERGI imødekommer en skitsering af Danmarks energispareindsats efter 2024

med henblik på energieffektiviseringsindsatsens økonomiske langsigtede fremtid.

TEKNIQ Arbejdsgiverne finder det positivt, at der som følge af energiaftalen iværk-

sættes initiativer, der kan understøtte udfasningen af brugen af fossile brændsler til

bygningsopvarmning samt delvis opfyldelse af Danmarks energispareforpligtelse i

henhold til Bygningsdirektivet.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de generelt positive tilkendegi-

velser i forhold til lovforslaget.

Side 3/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I forhold til bemærkningerne fra Dansk Energi og Dansk Fjernvarme om transitio-

nen fra den nuværende energispareordning er Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet enige i behovet for at fastlægge de nærmere vilkår, samt udbrede kendska-

bet til disse, så hurtigt som muligt med henblik på at sikre en god overgang fra den

nuværende energispareindsats til den kommende. Klima- Energi- og Forsynings-

ministeriet bemærker i den forbindelse, at der vil blive planlagt og gennemført en

bred informationsindsats og understøttende aktiviteter i samarbejde med relevante

aktører og interessenter.

For så vidt angår Dansk Fjernvarmes bemærkning om regelgrundlaget for den nu-

gældende energispareordning er ministeriet opmærksom på behovet for at konse-

kvensrette regelgrundlaget, herunder varmeforsyningsloven og energisparebe-

kendtgørelsen i forbindelse med afslutning af energispareordningen.

Til Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Industri, Rådet for Grøn Omstilling og

SYNERGIs høringssvar om de foreslåede ordningers varighed frem til 2024 og

foreslået afsatte midler bemærkes, at puljernes overordnede udformning i forhold til

gennemførelse af energibesparelser følger af energiaftalen fra 2018 og dermed det

politiske mandat, der ligger til grund for lovforslaget. Med hensyn til energispare-

indsatsen efter 2024 fremgår det af energiaftalen fra 2018, at der i energiaftalens

periode skal tages initiativ til drøftelse af den videre energipolitik efter 2024.

Til Rådet for Grøn Omstillings forslag om præcisering af bemærkningerne med

hensyn til målsætninger og redegørelser m.v. bemærker Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet, at dette arbejde vil indgå i forbindelse med den præcise udmønt-

ning af de enkelte ordninger, herunder i forbindelse med udarbejdelse af bekendt-

gørelser og det administrative grundlag for puljerne, og finder ikke anledning til, at

dette skal fremgå af lovforslagets bemærkninger.

For så vidt angår bemærkningen fra bl.a. Dansk Energi med hensyn til at under-

støtte udfasningen af fossile brændsler, henviser Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet til dette notats afsnit 8, hvoraf det fremgår, at der i lovforslagets specielle

bemærkninger til foreslået § 7, stk. 2, i energispareloven er tilføjet en tekst, hvoref-

ter tilskud til energibesparelser inden for lovens rammer og i et vist omfang vil kun-

ne målrettes ansøgersegmenter med henblik på opnåelse af CO

-reduktion.

Skrotningsordningen

a. Afgrænsning af skrotningsordningen

Bosch, Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer, TEKNIQ Ar-

bejdsgiverne og Varmepumpeindustrien finder det uhensigtsmæssigt, at der alene

gives tilskud til en abonnementsordning og mener, at der bl.a. også bør gives til-

skud til, at bygningsejere kan købe deres egen varmepumpe. Kritikken begrundes

Side 4/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

dels med, at tilskud til et bestemt forretningskoncept opfattes som konkurrencefor-

vridende, samt at barrierer såsom investeringsbarrierer kan løses på andre måder

end ved en abonnementsløsning. Konkret foreslås statsgaranteret lån og leasing af

varmepumper som øvrige modeller, hvorpå finansieringsmæssige barrierer kan

søges håndteret.

BOSCH og Varmepumpeindustrien fremhæver, at formålet med nuværende ord-

ning, varmepumper på abonnement, var at igangsætte et marked for varmepumper

på abonnement, og at dette formål må betragtes som værende opfyldt.

Dansk Fjernvarme fremhæver kravet i den nuværende abonnementsordning om, at

kontrakterne mellem energitjenesteleverandøren og varmekunden skal have en

varighed på minimum 10 år. I den forbindelse mener Dansk Fjernvarme, at 10-års

horisonten er for kort, og at det fordyrer abonnementsløsningen for varmekunden.

Landbrug & Fødevarer efterspørger en redegørelse for, hvor mange oliefyr der

fortsat findes uden for kollektiv forsyning med henblik på, om man med fordel kan

udvide ordningen til også at omfatte oliefyr inden for kollektiv forsyning.

TEKNIQ Arbejdsgiverne udtrykker bekymring for, at Energistyrelsen vil hæve til-

skuddet pr. installeret varmepumpe, hvis ordningen viser sig ikke at have tilstræk-

keligt afløb. Det skyldes, at dette ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne vil være omkost-

ningsmæssigt ineffektivt og konkurrenceforvridende.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at forligskredsen bag energiaf-

talen 2018 har truffet en politisk beslutning om at udmønte skrotningsordningen

som en abonnementsordning, som bygger videre på modellen og erfaringerne fra

den nuværende ordning varmepumper på abonnement. Den politiske beslutning

om en abonnementsordning beror bl.a. på en vurdering af, at en abonnementsord-

ning resulterer i flere tilskyndede varmepumper og således har en højere additiona-

litet sammenlignet med en ordning, der ville omfatte tilskud til, at bygningsejere kan

købe deres egen varmepumpe.

I overensstemmelse med energiaftalen fra 2018 målrettes støtten energibesparel-

ser og energieffektiviseringer, der ikke ville være blevet gennemført eller gennem-

ført i et mindre omfang i fravær af et tilskud, med henblik på at opnå så høj additio-

nalitet som muligt.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det generelle varmepumpesalg er opad-

gående, og at tilskud til varmepumpeabonnementer ikke vurderes at medføre nega-

tive konsekvenser for det generelle varmepumpesalg. Dette beror på vurderingen

af abonnementsløsningens tilskyndelseseffekt, og at abonnementsløsningen såle-

des forventes i højere grad at henvende sig til oliefyrsejere, der ikke ville have købt

Side 5/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

en varmepumpe selv, og som er en praktisk og økonomisk tilgængelig alternativ

varmeløsning til oliefyrsejere uden for kollektiv forsyning.

Ministeriet bemærker i relation til bemærkningerne om formålet med den nuværen-

de abonnementsordning, at det primære formål med skrotningsordningen er at

tilskynde flest mulige konverteringer fra oliefyr uden for kollektiv forsyning til var-

mepumper.

Ministeriet bemærker, at bl.a. krav til længden på kontrakterne mellem energitjene-

steleverandørerne og varmekunderne vil indgå i Energistyrelsens videre arbejde

med tilskudsmodellen. Betragtningen om, at kontrakterne i den nugældende ord-

ning varmepumper på abonnement er korte, er i den forbindelse noteret og vil blive

taget med i overvejelserne.

Det noteres, at der ikke eksisterer præcise opgørelser over antallet af oliefyr i

Danmark, men at Energistyrelsen under ministeriet kan oplyse, at styrelsen i en

analyse af bestanddelen af oliefyr vurderer, at der eksisterer omtrent 50-55.000

oliefyr uden for kollektive forsyningsnet ud af de ca. 80.000, der vurderes at være i

alt i Danmark. Det fremgår af energiaftaleteksten, at puljens målgruppe er oliefyrs-

ejere uden for kollektiv forsyning, hvorfor ministeriet ikke finder anledning til at om-

fatte oliefyr inden for kollektive forsyningsnet.

Ministeriet bemærker, at støtteniveauet i skrotningsordningen søges fastsat med

henblik på flest mulige konverteringer af oliefyr uden for kollektiv forsyning.

b. Krav til prækvalifikation i skrotningsordningen

BOSCH og Varmepumpeindustrien vurderer, at krav i forbindelse med prækvalifika-

tion kan være konkurrenceforvridende og vil udelukke mindre aktører.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de krav, der forventes at

indgå i prækvalifikationen, bl.a. beror på forbrugerhensyn, og at kravene giver stør-

re sikkerhed for, at kontraktuelle vilkår overholdes. I tillæg hertil kan det oplyses, at

krav til prækvalifikation har til formål at sikre, at energitjenesteleverandørerne har

kompetencer til at efterleve de vilkår, der måtte være forbundet med tilskud fra

skrotningsordningen. Dertil bemærkes, at alle har mulighed for at ansøge om præ-

kvalifikation, ligesom det også forventes at være muligt at søge om prækvalifikation

løbende inden for tilskudsperioden.

c. Kvaliteten af varmepumpeinstallationer

Dansk Fjernvarme mener, at der er behov for at fokusere på kvaliteten af varme-

pumpeinstallationerne og anbefaler, at der indføres et energitjek ved dimensione-

ringen af varmepumpen. Ligeledes foreslår Dansk Fjernvarme, at der indføres

Side 6/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skærpede krav til installationsprocessen, samt at TEKNIQ Arbejdsgiverne og Tek-

nologisk Institut bør inddrages i denne proces.

Dansk Energi foreslår at koble

”godkendelsesordningen for

små vedvarende ener-

gianlæg” (VE-godkendelsesordningen)

med den foreslåede prækvalifikation med

henblik på at sikre, at varmepumperne installeres optimalt.

Dansk Standard finder det afgørende, at tilskud fremmer energieffektive varme-

pumper, og på den baggrund foreslås det, at tilskud gennem Skrotningsordningen

betinges af, at der benyttes ny Dansk Standard (DS 1150).

TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår, at tilskud fra ordningen betinges af, at der anven-

des installatører, der er godkendte i henhold til VE-Godkendelsesordningen med

henblik på at sikre optimale varmepumpeinstallationer.

Varmepumpeindustrien fremhæver, at de ser behov for øget kompetenceopbygning

og uddannelse af installatører.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den tiltænkte incitaments-

struktur for energitjenesteleverandørerne betyder, at energitjenesteleverandørerne

har et klart økonomisk incitament til at sikre optimale varmepumpeinstallationer,

som resulterer i en så høj virkningsgrad som muligt. Det skyldes, at energitjeneste-

leverandørerne betaler for den el, der leveres til varmepumpen, og at varmekunden

betaler pr. leveret kWh varme. Ministeriet vil i det videre arbejde vurdere, hvorvidt

tilskud skal betinges af, at der anvendes VE-godkendte installatører eller ny Dansk

Standard ved installationen. De dertil medfølgende administrationsomkostninger for

energitjenesteleverandørerne bør derfor vurderes i lyset af, om kvaliteten af var-

mepumpeinstallationerne løftes betydeligt.

d. Administration af skrotningsordningen

Dansk Fjernvarme bemærker, at de betragter den nuværende ordning som admini-

strativ tung, eftersom der skal installeres ekstra el- og varmemålere.

TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår, at konceptet for varmepumper på abonnement

justeres, således at de administrative byrder mindskes for energitjenesteleverandø-

rerne, herunder at energitjenesteleverandørerne ikke afregner for den leverede

strøm.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at man i det videre arbejde

med skrotningsordningen er opmærksom på at undgå unødige administrationsom-

kostninger for energitjenesteleverandørerne. For så vidt angår afregning af strøm

Side 7/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

henvises der til bemærkningerne ovenfor om, at den tiltænkte incitamentsstruktur

vurderes at medføre energieffektive varmepumpeinstallationer.

e. Tekstnære bemærkninger

Dansk Standard foreslår, at der i lovforslaget indskrives en udtrykkelig hjemmel i

den foreslåede bestemmelse i forslag til § 7, stk. 2, nr. 4, i energispareloven, hvor-

efter der kan fastsættes et krav om, at den nye standard for installation af varme-

pumper skal følges, når der ydes tilskud til installation af varmepumper under den

foreslåede abonnementsordning. Konkret foreslår Dansk Standard, at det i forbin-

delse med fastsættelse af regler om de betingelser, der skal opnås for at kunne

opnå tilsagn om tilskud forventes, at der under abonnementsordningen bliver et

krav, at varmepumpeinstallationen installeres efter DS 1150.

Ministeriets bemærkninger.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder ikke anledning til at præcisere be-

stemmelsen § 7, stk. 2, nr. 4, så den udtrykkeligt nævner overholdelse af bestemte

standarder. Ministeriet vurderer, at bestemmelsen indeholder en tilstrækkelig

hjemmel til at kunne fastsætte krav til overholdelse af bestemte standarder i den

kommende bekendtgørelse for skrotningsordningen, såfremt dette måtte vurderes

at være relevant for skrotningsordningen.

Ministeriet finder ikke anledning til at tilføje i lovbemærkningerne, at det forventes,

at det under abonnementsordningen bliver et krav, at varmepumpeinstallationerne

installeres efter DS 1150. Der henvises til bemærkning ovenfor om installationens

kvalitet, at den tiltænkte incitamentsstruktur vurderes at medføre energieffektive

varmepumpeinstallationer.

Øvrige bemærkninger til skrotningsordningen

Varmepumpeindustrien foreslår bl.a., at varmepumper udbredes gennem øget vej-

ledning til slutbrugere eller gennem informationskampagner.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at styrelsen er opmærksom på

behovet for større kendskab til varmepumper blandt forbrugerne, og at der f.eks. på

sparenergi.dk gøres en indsats for at imødekomme dette.

3. Tilskud til energiforbedringer i bygninger til helårsbeboelse (byg-

ningspuljen)

a. Afgrænsningen af bygningspuljens tilskudsordning

Danmarks Almene Boliger bemærker, at det ikke fremgår klart af forslaget, hvorvidt

hjemlen til at yde tilskud også omfatter de almene boliger, og det anføres, at lov-

Side 8/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

forslaget bør præciseres, således at det klart fremgår, hvorvidt de almene boliger er

omfattet

–

og dermed ligestilles andre boligformer.

Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at hvis alle ansøgninger vedrørende energi-

forbedringer i bygninger til helårsbeboelse vurderes på lige linje i forbindelse med

udbuddet af puljemidler, vil det kunne føre til, at puljen hurtigt tømmes af store,

velorganiserede bygningsejere som f.eks. almene boligforeninger eller administra-

torer af bygningsporteføljer af private udlejningsboliger, hvilket de finder uheldigt,

idet der er et stort potentiale for energibesparelser i parcelhussegmentet. Rådet

finder det også uheldigt, hvis puljemidler anvendes til renoveringer af private udlej-

ningsboliger som led i udnyttelsen af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, idet de be-

mærker, at disse renoveringer er særdeles rentable for udlejerne i forvejen.

Ministeriets bemærkninger:

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der med lovforslaget vil etab-

leres hjemmel til at kunne yde tilskud til almene boliger. For at tydeliggøre hvilke

bygninger, der vil kunne være omfattet af tilskudsbestemmelsen, er der tilføjet en

præcisering i lovbemærkningerne, hvoraf det fremgår, at der med hjemmel i den

foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, i energispareloven også vil kunne ydes tilskud til alme-

ne boliger.

Ministeriet bemærker endvidere for så vidt angår mulighed for at målrette puljens

midler yderligere, at de anførte bemærkninger vil blive taget videre i forbindelse

med udmøntningen af puljen ved bekendtgørelse, der også kommer i offentlig hø-

ring.

b. Konkurrenceudsat tilskudsordning med flere årlige ansøg-

ningsrunder

Dansk Byggeri bemærker med tilfredshed, at bygningspuljens tilskudsordning ud-

formes som en konkurrencepræget tilskudspulje, og kvitterer bl.a. for, at der med

forslaget lægges op til flere tilskudsrunder pr. år, hvortil de tilføjer, at månedlige

tilskudsrunder, evt. undtaget juli, bør overvejes.

Rådet for Grøn Omstilling ser ligeledes positivt på, at ordningen udmøntes som en

tilskudsordning med direkte tilskud til bygningsejeren. Rådet ser også positivt på, at

der vil etableres konkurrence om midlerne med flere årlige ansøgningsrunder, hvor

Rådet opfordrer til, at der gennemføres så mange runder som muligt for at sikre, at

bygningsejerne, der søger om tilskud, ikke skal vente for længe på at få afgjort, om

de kan få tilskud.

Dansk Energi bemærker, at der lægges op til en konkurrencebaseret tilskudsord-

ning, hvor der ikke fokuseres på at opnå de mest omkostningseffektive besparel-

ser, men flest besparelser pr. m².

Side 9/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker, at de hensyn, der er lagt vægt på ved udmønt-

ningen af bygningspuljen, kan risikere at være modsatrettede, dvs. hensyn om at

sikre så høj additionalitet som muligt, samtidig med at der lægges op til, at ansø-

gerne skal konkurrere mod hinanden i flere årlige ansøgningsrunder, hvor størst

energibesparelse pr. m² favoriseres for at give flere dybe renoveringer. TEKNIQ

Arbejdsgiverne bemærker derudover, at ansøgning i runder frem for løbende be-

handling i højere grad vil understøtte planlagte renoveringer end løbende renove-

ringer, hvor man ikke nødvendigvis har tid til at vente flere måneder på svar på en

ansøgning. TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker endvidere, at de finder, at et fokus

på flest mulige besparelser pr. m² umiddelbart vil favorisere energibesparelser i

mindre bygninger, da identiske projekter vil give den største besparelse pr. m².

Ministeriets bemærkninger:

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at et konkurrenceelement vedr.

flest besparelser pr. m² imødekommer energiaftalens krav om så høj additionalitet

som muligt i højere grad end et kriterium baseret på tilskudskronen.

Det kan endvidere bemærkes, at der som et af flere energiforbedringstiltag lægges

op til at give tilskud til køb og installation af varmepumper gennem bygningspuljen,

hvilket vil have en direkte CO

-reducerende effekt.

Som led i udmøntningen af energiaftalen, hvorefter indsatsen skal konkurrenceud-

sættes, er det vurderet nødvendigt at åbne op for ansøgninger i flere årlige runder,

hvor ansøgningerne kan bedømmes op mod hinanden. For så vidt angår ansøg-

ningsrundernes tilrettelæggelse bemærker Klima- Energi- og Forsyningsministeriet,

at der i forbindelse med den konkrete opsætning af tilskudsordningen, som bl.a.

udmøntes ved bekendtgørelse, vil blive set på, hvorledes ansøgningsrunderne

bedst tilrettelægges, herunder deres antal og placering hen over året. Hertil be-

mærkes, at det tilstræbes, at ansøgningstiden vil blive så kort som mulig.

I hvilket omfang fokus på flest mulig kWh/m² vil favorisere mindre bygninger af-

hænger af den nærmere udformning af tilskudsordningen. Det er dog dokumente-

ret, at det største energibesparelsespotentiale findes i mindre bygninger, jf. rappor-

ten ”Varmebesparelser i eksisterende bygninger” (SBi 2017). Derfor er det vurde-

ringen, at anvendelsen af dette kriterium som udgangspunkt er hensigtsmæssig.

c. Afgrænsning af tilskudsberettigede energiforbedringstiltag

ved en positivliste og fastsættelse af minimusstøtteniveau

Dansk Byggeri bemærker, at de finder det fornuftigt, at der arbejdes ud fra en posi-

tivliste, og bidrager gerne til dens udarbejdelse, idet det bemærkes, at den eksiste-

rende positivliste for håndværkerfradraget (Boligjobordningen) ikke bør overføres i

sin helhed.

Dansk Energi bemærker ligeledes, at de finder anvendelse af en positivliste som en

fornuftig måde at sikre en enkel administration af ordningen. Hertil bemærkes, at

Side 10/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

der ved listens udarbejdelse med fordel kan ses på, hvad der er gældende krav i

bygningsreglementet samt erfaringer fra standardværdikataloget.

Dansk Fjernvarme stiller sig også til rådighed som samarbejdspartner under ud-

formning af en positivliste, der skal lette ansøgning om tilskud under den nye pulje-

ordning. Det foreslås desuden, at Energisparerådet og eventuelt andre interessen-

ter inddrages i arbejdet forud for udsendelse af nye bekendtgørelser i høring i for-

året 2020.

Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at de mangler en redegørelse for, hvor meget

det planlægges at yde i tilskud og det foreslås, at der redegøres for dette i be-

mærkningerne. Rådets generelle holdning er, at store tilskud set i forhold til de

samlede omkostninger vil indebære et fald i additionaliteten, hvis der ydes mere

end nødvendigt for at tilskynde bygningsejeren til at gennemføre energibesparel-

sen. Det gælder således om at finde en balance, og Rådet foreslår, at der redegø-

res herfor i bemærkningerne til lovforslaget.

TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker, at dybe renoveringer typisk omfatter investe-

ringer i klimaskærm, vinduer og ventilation, som ud fra en gennemsnitsbetragtning

har en lavere additionalitet end investeringer i områder som f.eks. kedler eller byg-

ningens varmeanlæg.

KL bemærker, at de overordnet finder høringsmaterialet positivt, men spørger,

hvordan lovbemærkningernes tekst

om, at det er et formål at ”reducere antallet af

støttede energirenoveringsprojekter, der

fører til små energibesparelser” skal for-

stås. KL kan ikke umiddelbart læse af lovforslaget, hvordan små energibesparelser

er defineret, men alt efter hvordan det defineres, kan det have en betydning for,

hvordan kommunerne kan sammensætte vedligeholdelsesprojekter.

Ministeriets bemærkninger:

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de positive tilbagemeldinger og

ønske om samarbejde om positivlisten.

For så vidt angår de konkrete tilskudsstørrelser finder ministeriet ikke anledning til

at tilføje dette i lovbemærkningerne, da den konkrete udmøntning og afgrænsning

vil foregå ved udformningen af bekendtgørelse om ordningen.

Der er tale om en konkurrencebaseret tilskudspulje, hvor der lægges op til at støtte

de energiforbedringsprojekter, som indeholder den største energibesparelse pr. m .

Endvidere lægges op til at anvende en minimumsbeløbsgrænse for tilskud. Dermed

understøttes de dybe energirenoveringer og ikke de små energibesparelsesprojek-

ter. De konkrete tiltag, der vil kunne opnås tilskud til, vil komme til at fremgå på

ordningens positivliste.

Side 11/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For så vidt angår afgrænsningen af en dyb renovering bemærkes, at den vil blive

målt på energibesparelsen, hvor også konvertering fra f.eks. oliefyr til varmepumpe

kan give en stor energibesparelse og derved medvirke væsentligt til en dyb renove-

ring.

Herudover bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at der gennem bygningspul-

jens tilskudsordning alene vil kunne ydes tilskud til private bygningsejere og virk-

somheder til gennemførelse af energiforbedringsprojekter i deres bygninger, hvor

hovedanvendelsen er helårsbeboelse. Ordningen vil således ikke omfatte offentlige

bygninger.

Endvidere kan det supplerende til de bemærkninger, der fremgår af afsnittet oven-

for om skrotningsordningen, tilføjes, at der under bygningspuljen, som et af flere

energiforbedringstiltag på ordningens positivliste, lægges op til at give tilskud til køb

og installation af varmepumpe.

d. Ordningens afsæt i bygningens energimærkning

Dansk Energi bemærker, at de som udgangspunkt kan bakke op om anvendelse af

energimærket som en central del af dokumentationsarbejdet. Dansk Energi bakker

ligeledes op om muligheden for at yde tilskud til udarbejdelse af energimærker

anvendt til dokumentation i forbindelse med tilsagn om tilskud i konkrete sager.

Rådet for Grøn Omstilling ser positivt på, at energimærkningen af bygninger får en

fremtrædende rolle ved ydelsen af tilskud, idet det bemærkes, at de finder, at det vil

bidrage til, at tilskuddene målrettes de bygninger, hvor der opnås størst effekt, samt

at ansøgningsprocessen forenkles, og at kravene til dokumentation i forbindelse

med ansøgning forenkles.

Ministeriets bemærkninger:

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de positive tilbagemeldinger.

Endvidere bemærkes, at der som led i det igangværende initiativ om en mere ro-

bust energimærkningsordning for bygninger, som et første skridt, er sat fokus på at

styrke kvaliteten i de udstedte mærker. Der er derfor allerede i 2019 taget nye,

digitale redskaber i brug for at stoppe fejl, før boligejeren får sit energimærke. Sam-

tidig er der sat ind med mere målrettet, dataunderstøttet og risikobaseret tilsyn.

e. Understøttende aktiviteter og informationsindsats

Dansk Byggeri bemærker, at der bakkes op om, at puljen også kan dække informa-

tionsindsats og tilføjer, at der er behov for målrettet information, da det kan forven-

tes, at brugen af ordningen vil tage lidt tid at løbe i gang. Dansk Byggeri foreslår

derfor, at det kan overvejes, om puljens størrelse kan justeres, således at tilbage-

værende midler i puljen overføres til efterfølgende år.

Side 12/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

SYNERGI bemærker ligeledes, at det er væsentligt, at informationen omkring den

nye bygningspulje påbegyndes så tidligt som muligt i 2020 for at opnå et kendskab

blandt danskerne. Man kan derfor med fordel overveje, hvorvidt puljens størrelse i

starten af puljens levetid bør være mindre end senere i puljens levetid.

HOFOR bemærker, at de gennem mange år har arbejdet målrettet med at undgå

energispild hos energiforbrugerne og vil ved udløbet af den nuværende energispa-

reaftale stille deres viden på området til rådighed for den fremadrettede indsats.

HOFOR noterer sig derfor med tilfredshed, at der på finansloven forventes at være

hjemmel til at anvende en del af tilskudspuljens midler til understøttende aktiviteter,

herunder samarbejde og partnerskaber med bl.a. forsyningsselskaber.

Rådet for Grøn Omstilling støtter, at der anvendes puljemidler til understøttende

aktiviteter for ordningen, som giver mulighed for at inddrage de involverede aktører

i en bred indsats til målretning og effektivisering af puljemidlerne, idet det bemær-

kes, at Rådet lægger vægt på, at kommunerne motiveres til at tage lokale initiativer

til fremme af energibesparelser i kommunens boliger, og herunder bidrage til en

målretning af puljemidlerne. Rådet foreslår, at der afsættes tilstrækkelige midler til

de understøttende aktiviteter til sikring af en bred og omfattende indsats.

Ministeriets bemærkninger:

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de positive tilbagemeldinger,

og er enig i, at de understøttende aktiviteter er vigtige for at udbrede kendskabet til

puljen, herunder at det i den forbindelse er centralt at have fokus på den lokale

forankring hos kommunerne m.fl. Herudover bemærkes, at relevante interessenter

vil blive søgt inddraget i forbindelse med tilskudspuljens udmøntning og i

forbindelse med fastlæggelsen og implementeringen af de understøttende

aktiviteter og værktøjer. Endvidere bemærkes, at der som led i udmøntningen af

puljen vil blive set på mulighederne for, hvordan overskydende puljemidler vil kun-

ne overføres til efterfølgende år.

Øvrige bemærkninger vedr. bygningspuljens tilskudsordning

HOFOR foreslår, at der ved udmøntningen af bygningspuljen sikres fokus på at

opnå den optimale effekt af de gennemførte energirenoveringer, og det tilføjes, at

det er særligt relevant at udnytte potentialerne ved aktiv brug af den store mængde

data, som energiforsyningsvirksomhederne råder over qua udrulningen af fjernaf-

læste el-, fjernvarme- og gasmålere.

HOFOR foreslår derfor to konkrete tiltag. Som et første tiltag foreslås det, at støt-

temodtagere tilbydes en bonus, hvis energiforbruget efter energiforbedringen rent

faktisk falder til det forventede forbrug pr. m², og at dette kunne følges op. Som et

andet tiltag foreslås det, at energiforsyningsvirksomheders data om energiforbrug

indtænkes fra start i evaluering af ordningen, herunder ved at muliggøre en sam-

menligning det målte årlige energiforbrug før og efter gennemførelsen af energifor-

bedringen.

Side 13/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at der savnes en redegørelse for, hvorledes

man har tænkt sig at afgrænse de bygninger, hvor der ikke er tale om statsstøtte,

og de bygninger, hvor tilskud ydes efter de gældende forordninger.

Dansk Fjernvarme bemærker med henvisning til § 28, stk. 2, i lov om fremme af

energibesparelser i bygninger, at net- og distributionsvirksomheder er forpligtede til

at stille oplysninger til rådighed for udarbejdelse af energimærkning, at det kan føre

til en skævvridning i administrative byrder for net- og distributionsselskaber i områ-

der med en bygningsmasse af gennemsnitligt lavere energimæssig standard, og

som ikke er handlet så ofte som gennemsnittet på boligmarkedet, da det vil være

her, der er størst potentiale for energibesparelser. Dansk Fjernvarme bemærker, at

dette bør indtænkes, når net- og distributionsselskaber inddrages i arbejdet med

den nye ordning.

Ministeriets bemærkninger:

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker til forslagene fra HOFOR, at der

for nærværende er ved at blive set på den nærmere udmøntning af tilskudsordnin-

gen, herunder anvendelse af data og digitalisering, incitamenter for at fremme gen-

nemførelse af energiforbedringstiltag og evaluering af ordningen, og at HOFORs

bemærkninger vil blive inddraget i overvejelserne.

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker til kommentaren fra Rådet for

Grøn Omstilling, at bygningspuljens tilskudsordning er målrettet helårsboliger. Der

vil derfor i udgangspunktet ikke være tale om statsstøtte i de situationer, hvor der

alene ydes tilskud til private bygningsejere, og hvor der hverken direkte eller indi-

rekte er knyttet erhvervsmæssige aktiviteter til bygningen. Tilskudsordningen vil

derimod indebære statsstøtte i de situationer, hvor der ydes tilskud til energibespa-

relser og energieffektiviseringer i udlejningsbygninger, der udlejes til boligformål, og

hvor der ydes tilskud til private boliger, der udlejer lokaler til erhverv eller værelser

til boligformål. Afgørende for, om der er tale om statsstøtte i henhold til EU-retten vil

således være, om den tilskudsberettigede enhed udøver økonomisk aktivitet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker til kommentarerne fra Dansk

Fjernvarme, at disse bemærkninger vil blive taget med i det videre arbejde med

bygningspuljen i forhold til bygningernes energimærkning.

4. Tilskud til energibesparelser i erhverv (erhvervspuljen)

a. Afgrænsning af tilskudsmodtagere i erhvervspuljen

Dansk Energi bemærker, at lovforslaget begrænser fremtidige forretningsmodeller,

der ikke omhandler en direkte tilskudsordning til slutkunder og fremhæver, at de ser

en række udfordringer med en direkte tilskudsmodel i forhold til at sikre afløb for de

afsatte midler og sikkerhed for, at det ønskede niveau af energibesparelser realise-

Side 14/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

res. Dansk Energi ser ligeledes en risiko for, at mindre virksomheder ikke kan opnå

tilskud uden mulighed for tredjeparts aggregering.

Dansk Gartneri bemærker, at hvad angår præciseringen af de tilskudsberettigede

foranstaltninger, er det vigtigt, at der ikke bliver lagt for firkantede kriterier for tilde-

lingen af tilskud, f.eks. for høje bundgrænser i forhold til energibesparelserne i de

enkelte projekter. Dansk Gartneri bemærker, at det derved sikres, at de politiske

intentioner med ordningen flugter med de energibesparende projekter, der får mu-

lighed for at ansøge om tilskud.

Rådet for Grøn Omstilling finder det ikke hensigtsmæssigt, at ordningen udmøntes

som tilskudsordningen med direkte tilskud til slutbrugerne, og ikke ved udbud. Rå-

det for Grøn Omstilling vurderer, at der er etableret virksomheder, der er i stand til

at være aktører eller mellemmænd, der kan påtage sig en forpligtelse at gennemfø-

re energibesparelser i virksomheder. Rådet for Grøn Omstilling vurderer endvidere,

at der på den måde kan skabes incitamenter til gennemførelse af flere besparelser

end ved ydelse af tilskud til slutbrugeren. Desuden vil disse aktører kunne gennem-

føre besparelser i SMV-segmentet og samle disse besparelser i fælles ansøgninger

om tilskud. Rådet finder, at SMV-segmentet med den foreslåede ordning tabes

fuldstændigt, idet det vil være for administrativt tungt for virksomhederne at søge

tilskud og for myndigheden at administrere sådanne små tilskud.

SYNERGI er positive over udformningen af erhvervspuljen til energibesparelser og

energieffektiviseringer i procesenergi i industri og serviceerhverv.

TEKNIQ Arbejdsgiverne vurderer, at der er risiko for, at puljen tilrettelægges på en

måde, så den i højere grad kommer store virksomheder til gavn end små og mel-

lemstore virksomheder.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at udmøntningen af erhvervs-

puljen som en konkurrencebaseret tilskudsmodel rettet mod slutbrugere blandt

andet er baseret på en vurdering af, hvordan der opnås størst mulig effekt af mid-

lerne samt, hvordan der kan opnås mest mulig gennemsigtighed i og bedst mulig

kontrol af tildelingen af tilskudsmidlerne. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

bemærker i den forbindelse, at der i udmøntningen af erhvervspuljen er mulighed

for, at tilskudsmodtagere involverer tredjepart i form af eksempelvis rådgivning i

forbindelse med de konkrete projekter, men at selve tilskuddet udbetales direkte til

den slutbruger, der gennemfører det tilskudsberettigede tiltag. Ministeriet bemær-

ker yderligere, at der i forbindelse med fastsættelse af de nærmere vilkår i er-

hvervspuljen i form af bekendtgørelsen, der kommer i offentlig høring, vil tages

hensyn til, hvordan det kan sikres, at puljen kommer både store, mellemstore og

små virksomheder til gavn.

Side 15/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

b. Tildelingskriterier i erhvervspuljen

Dansk Energi ser positivt på konkurrenceelementet i erhvervspuljen, hvorved de

billigst mulige besparelser først får tilsagn om tilskud.

Landbrug & Fødevarer

ser prioriteringen af ”at fremme størst mulige

energibespa-

relse pr. tilskudskrone samt at fremme så høj additionalitet som mulig”, som en

fornuftig disposition. Landbrug & Fødevarer er dog bekymrede for, at det enspore-

de fokus på pris pr. kWh sammenholdt med, at der ikke længere er mulighed for at

aggregere projekter gennem en energisynskonsulent, vil føre til, at puljen kun tilgo-

deser de ”nemme besparelser” i større virksomheder.

Det er således Landbrug &

Fødevarers bekymring, at projekterne i SMV-segmentet har svært ved at nå et

omfang, hvor de kan nå ned på en pris, der kan konkurrere med projekttyper, der

kan gennemføres i større og mere energitunge virksomheder, hvor det er muligt at

aggregere projekter, der ikke er additionelle, og som driver støtteniveauet ned.

Dette forstærkes af kravet om lange tilbagebetalingstider og den finansielle risiko,

som virksomheden pålægges.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de positive tilkendegivelser og

bemærker, at prioriteringen af midlerne på baggrund af størst mulig energibespa-

relse pr. tilskudskrone skal sikre størst mulig effekt af midlerne i henhold til mål-

sætningerne i energiaftalen fra 2018. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet be-

mærker yderligere, at alle projekter, der ydes tilskud til uanset disses størrelse, skal

overholde de konkrete vilkår i ordningen, der fastsættes blandt andet med henblik

på at sikre additionaliteten i erhvervspuljen. Med hensyn til mindre virksomheders

muligheder for at opnå tilskud henvises til ovenstående bemærkninger vedrørende

afgrænsning af tilskudsmodtagere.

c. Administration af erhvervspuljen

Dansk Energi bemærker, at ministeren får beføjelser til at fastsætte en række reg-

ler på området i forbindelse med tilsagn om tilskud, herunder mulighed for at stille

krav til en positiv/negativliste samt øvrige dokumentationskrav og kriterier for an-

søgning. Dansk Energi ser gerne entydige og stramme, men fair krav til dokumen-

tation, der på en gang sikrer høj effekt og en administrativt enkel tilskudsordning.

Dansk Energi vurderer samtidig, at omfattende adgang til tilsagnsmodtagers regn-

skaber mv. vil kunne være en barriere for nogle slutkunder.

Dansk Gartneri henstiller til, at kontrolbeføjelserne ikke anvendes ud over, hvad der

måtte være nødvendigt for at sikre, at reglerne for ordningen overholdes af hensyn

til, at erhvervene ikke pålægges unødige administrative byrder.

Landbrug & Fødevarer er kritiske over for forslaget om, at udbetaling af tilskud først

sker, når projektet er gennemført, da det er med til at skabe en større usikkerhed

Side 16/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

for ansøger. Denne usikkerhed forstærkes endvidere af muligheden for reduktion

eller tilbagebetaling af tilskudsmidler, jf. den foreslåede § 10 i energispareloven.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i hensynet til, at administrationen

af erhvervspuljen er så enkel som muligt samtidig med, at der sikres en sikker og

gennemsigtig kontrol af ordningen. Med hensyn til tidspunkt for udbetaling af til-

skuddet bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at dette blandt andet

er fastsat ud fra et hensyn til kontrol af midlerne samt af hensyn til de generelle

vilkår og bestemmelser for udbetaling af statslige tilskudsmidler. Den administrative

udmøntning af ordningen vil desuden ske ved bl.a. udstedelse af en bekendtgørel-

se, der forinden kommer i offentlig høring.

d. Antal årlige ansøgningsrunder i erhvervspuljen

Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at der i tilrettelæggelsen af erhvervspuljens

ansøgningsrunder tages hensyn til, at afviste projekter hurtigst muligt kan få gen-

behandlet reviderede ansøgninger, så projekterne ikke falder på gulvet ved at an-

søger prioriterer sine midler anderledes i perioden ml. ansøgningsrunderne.

SYNERGI fremfører, at et afgørende element i puljen bør være, at antallet af årlige

udbudsrunder er højt og behandlingstiden kort. SYNERGI forslår derfor mindst 11

årlige udbudsrunder med henblik på en mere omkostningseffektiv brug af puljemid-

lerne med højere additionalitetsgevinster til følge. SYNERGI mener yderligere, at

hyppige udbudsrunder vil modvirke favorisering af store virksomheder på bekost-

ning af mindre energiforbrugende virksomheder.

TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker, at ansøgning i runder frem for løbende be-

handling i højere grad vil understøtte planlagte renoveringer end løbende renove-

ringer, hvormed store virksomheder vil komme til at dominere i ordningen. På den

baggrund ønsker TEKNIQ Arbejdsgiverne, at Energistyrelsen i den endelige ud-

formning af støtteordningen sikrer, at der også er let adgang til puljen for mindre

virksomheder, og at der er et stærkt fokus på at sikre additionalitet.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de positive tilkendegivelser og

henviser til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at der i fastsættelse af

antallet af ansøgningsrunder både skal tages hensyn til ansøgernes muligheder for

at søge ofte, sagsbehandlingstiden samt den administrative byrde i ordningen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker yderligere, at antallet af ansøg-

ningsrunder vil blive fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen,

som vil komme i offentlig høring.

Side 17/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

e. Informationsindsats

Landbrug og Fødevarer vil gerne opfordre til, at Energistyrelsen kommunikerer de

nye tilskudsregler ud, så snart rammerne for puljerne fastlægges. Dermed vil po-

tentielle ansøgere hurtigst muligt kunne tilpasse deres projektideer til de nye an-

søgningsvilkår, og det vil være muligt at afvikle en ansøgningsrunde i begyndelsen

af 2021. Det er Landbrug & Fødevarers indtryk, at der i 2020 kun vil være beske-

den efterspørgsel på energibesparelser blandt energiselskaberne. Dette betyder

reelt, at der ikke vil være nogen tilskudsmuligheder i et helt år, hvilket igen vil bety-

de, at mange projekter ikke vil blive igangsat, og at mange vil afvente med at initie-

re projekter, til den nye ordning træder i kraft.

Rådet for Grøn Omstilling savner en beskrivelse af, om det planlægges at gennem-

føre understøttende aktiviteter, og i givet fald hvilken type aktiviteter.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i behovet for at fastlægge de

nærmere vilkår, samt udbrede kendskabet til disse, så hurtigt som muligt og kvitte-

rer for opfordringen til at dette. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker i

den forbindelse, at det forventes, at der vil blive planlagt og gennemført understøt-

tende aktiviteter i bredt samarbejde med aktører og målgruppen for ordningen i

løbet af 2020. Herudover forventes den kommende bekendtgørelse sendt i offentlig

høring i løbet af første halvår 2020, hvor udmøntningen af ordningen vil være kon-

kretiseret.

Øvrige bemærkninger vedr. erhvervspuljens tilskudsordning

Landbrug & Fødevarer ser gerne, at de kommende tilskudspuljer vil sikre en højere

gennemsigtighed i bevillingerne, end hvad tilfældet har været i den nuværende

energispareordning.

Landbrug & Fødevarer havde gerne set en større prioritering af energispareindsat-

sen i form af flere tilskudsmidler i erhvervspuljen, da det er deres erfaring, at der

fortsat findes et stort potentiale for energieffektiviseringer i erhvervet, herunder

landbruget, hvilket de anser som et omkostningseffektivt virkemiddel til at nedbrin-

ge drivhusgasudledningerne.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at erhvervspuljen sammentænkes med ener-

gisynsordningen, således at resultaterne fra energisynene f. eks. benyttes som

dokumentation i forbindelse med ansøgninger om tilskud. Herved sikres også, at de

obligatoriske energisyn fører til konkrete energibesparelser i virksomhederne.

SYNERGI efterspørger en konkret løsning på problematikken omkring ubrugte

midler. SYNERGI har forståelse for, at puljemidler ikke kan overføres til efterføl-

Side 18/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

gende år, men ser det som en forudsætning for ordningen, at alle midler bruges til

det tiltænkte formål, evt. via en opsamlingspulje sidst på året.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker til kommentarerne fra Landbrug

& Fødevarer, at udmøntningen af ordningen netop er tilrettelagt med henblik på høj

gennemsigtighed, herunder i valget af en konkurrencebaseret tilskudsmodel, hvor

slutbruger selv ansøger og modtager tilskuddet direkte. Med hensyn til prioritering

af energispareindsatsen i form af flere tilskudsmidler i erhvervspuljen bemærkes, at

puljernes overordnede udformning i forhold til gennemførelse af energibesparelser

følger af energiaftalen fra 2018 og dermed det politiske mandat, der ligger til grund

for lovforslaget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for opfordringen fra Rådet for

Grøn Omstilling om at inddrage energisynsordningen i administrationen og tager

den med i det videre arbejde med udmøntningen af ordningen.

Ministeriet bemærker med hensyn til størrelsen af det planlagte tilskud, at forslaget

medfører, at det konkrete tilskud, der ydes til et enkelt projekt, afhænger af den

faktiske realiserede energibesparelse i projektet samt det ansøgte tilskudsbeløb pr.

sparet kWh, som der er givet tilsagn om.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig betragtningerne fra SYNERGI

om behovet for, at midlerne har så stor effekt som muligt og derfor skal anvendes til

det tiltænkte formål. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at der i udmøntningen

af puljen vil blive set på mulighederne for, hvordan eventuelle overskydende pulje-

midler vil kunne overføres til efterfølgende år.

5. Energimærket

Bygherreforeningen bemærker, at energimærket som indikation for bygningernes

performance har en række mangler. Det gælder eksempelvis to forhold, nemlig at

visse bygninger har fået et forbedret energimærke som følge af tidligere ændringer

i energifaktorerne, uden at dette har medført reelle besparelser i slutforbruget, og at

energimærkningen mangler en indbygget dynamik, således at energimærket kan

opdateres løbende i takt med, at der foretages energibesparende tiltag

–

og ikke

som i dag, hvor kravet om opdatering/fornyelse (for større bygninger) kun gælder

for hvert 10. år.

Bygherreforeningen foreslår at give bygningsejerne (og/eller deres rådgivere) ad-

gang til selv at opdatere energimærker i takt med gennemførelse af besparelser

inden for energimærkets gyldighedsperiode. Dette kunne foregå således, at en

fornyelse af energimærket f.eks. hvert 10. år samtidigt bliver en ekstern verificering

af de foretagne, løbende indberetninger

–

eventuel suppleret med kommunal eller

statslig stikprøvekontrol i lighed med den eksisterende ordning generelt.

Side 19/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danmarks Almene Boliger bemærker, at omkostningerne ved ordningen er ufor-

svarligt høje i forhold til nytten. Baggrunden angives som følgende:



I almene boliger får beboerne den fulde gevinst ved rentable energiinvesterin-

ger, og de kan kollektivt gennem beboerdemokratiet beslutte disse. I den al-

mene model er der indbygget gode finansieringsmuligheder. Incitamenterne til

at gennemføre rentable investeringer er således til stadighed tilstede.



Almene boligorganisationer skal løbende opdatere langsigtede drifts- og ved-

ligeholdelsesplaner, og i disse indgår naturligt også overvejelser om rentable

energiinvesteringer. Set i det lys er energimærkningsordningen dyrt dobbelt-

arbejde.

Såfremt energimærkeordningen fastholdes i sin nuværende form, så ønsker Dan-

marks Almene Boliger ændringer i forhold til række- og kædehuse, hvor ordningen

er særlig uhensigtsmæssigt, set fra deres side. De peger her på, at energikonsu-

lenten skal vurdere hvert hus for sig på trods af, at de er helt ens. Derfor ønsker

Danmarks Almene Boliger, at det ved ensartet byggeri kun skal være nødvendigt at

vurdere en bolig.

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Industri og SYNERGI bakker op om mulighe-

den for at annullere et energimærke, hvor en berigtigelse af energimærket ikke

vurderes at give et tilstrækkeligt retvisende energimærke. Dansk Energi bakker op

om muligheden for at yde tilskud til udarbejdelse af energimærker anvendt til do-

kumentation i forbindelse med tilsagn om tilskud i konkrete sager. SYNERGI opfor-

drer til, at indsatsen for at få energimærket flere boliger bør styrkes.

Danske Bygningskonsulenter har en bemærkning til forslag om ændring af § 12 stk.

1, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, hvorefter

”energikonsulent”

ændres til

”virksomhed eller person”.

Der henvises til, at personer ikke kan energi-

mærke en bygning, og at det derfor ikke giver mening at skrive personer. Derfor

foreslås i stedet følgende ændring:

”energikonsulent”

ændres til:

”certificeret

virk-

somhed”.

Danske Bygningskonsulenter mener også, at det er vigtigt, at energimærkninger,

som ikke er retvisende, altid først forsøges rettet gennem berigtigelse. Danske

Bygningskonsulenter er enige med hensigten bag ændringen, når det nævnte ek-

sempel, dvs. at der ikke findes et ansvarligt certificeret energimærkningsfirma, fo-

rekommer i praksis.

Udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen synes ifølge Danske Bygningskonsu-

lenter meget bred, hvorfor man foreslår, at de regler, som udvidelsen af bemyndi-

gelsesbestemmelsen giver klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte i

hvilke andre tilfælde energimærkningen mister sin gyldighed, skal defineres, gerne i

dialog med branchen, beskrives og offentliggøres til de certificerede energimærk-

ningsfirmaer.

Side 20/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

HOFOR bemærker i forbindelse med ændringer i lov om fremme af energibespa-

relser i bygninger, at det overvejes at ændre kravet i § 20 om, at energimærker skal

opsættes, så de er synlige for brugere af bygningen i bygninger, der ejes eller bru-

ges af offentlige institutioner og virksomheder m.v. Kravet betyder, at op til 10 år

gamle energimærker skal hænge synligt i administrationsbygninger i forbindelse

med kraftvarmeanlæg, spildevandsanlæg m.v., hvor offentligheden ikke har ad-

gang.

Kravet i § 20 kunne ifølge HOFOR alternativt affattes, så det er i overensstemmel-

se med bygningsdirektivet, som kun kræver, at energimærket opsættes i bygninger

over 500 m , der anvendes af offentlige myndigheder og ofte besøges af offentlig-

heden.

HOFOR foreslår samtidigt, at der i stedet stilles krav om øget anvendelse af data

ved at synliggøre bygningens faktiske årlige og/eller månedlige energiforbrug for

brugerne i alle bygninger anvendt af offentlige institutioner og virksomheder, her-

under administrationsbygninger m.v. Et sådan krav vurderes af HOFOR at ville

have større effekt, da brugerne af bygningen dermed bliver motiveret til at tænke

over energirigtig adfærd og -drift, særligt hvis brugerne kan konstatere at energifor-

bruget er steget i forhold til tidligere år.

Ministeriets bemærkninger:

Til Danmarks Almene Boligers høringssvar bemærkes, at Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet i 2018 igangsatte en indsats, som skal styrke energimærknings-

ordningen for bygninger. Som led i denne indsats er der en række initiativer for

udvikling af bl.a. eksisterende, større bygninger. Der henvises her til

Initiativplan

–

en mere robust energimærkningsordning.

Et af disse initiativer er at analysere, om

mere vidtgående initiativer til energieffektivisering, f.eks. certificeret energiledelse,

krav om energisyn eller krav om vedligeholdelsesplaner, helt eller delvist kan er-

statte energimærkningen af store bygninger.

Række- og kædehuse er af ministeriet vurderet som værende generelt mere selv-

stændige end etagebygninger. I modsætning til etagebygninger kan række- og

kædehuse variere fra enhed til enhed i alt lige fra tag til vinduer. Ministeriet er dog

forstående over for Danmarks Almene Boligers udfordringer på lejemarkedet, hvor

drift og vedligehold foretages centralt. Ministeriet tager derfor opfordringerne fra

Danmarks Almene Boligers til efterretning, men vurderer ikke, at bemærkningerne

giver anledning til ændringer i nærværende lovforslag.

Til Bygherreforeningens høringssvar bemærkes, at en bygnings energimæssige

ydeevne ikke alene er bygningens umiddelbare energiforbrug, men også hvor me-

get energi, der samlet set forbruges for at forsyne bygningen. Da en stigende

mængde af Danmarks energi kommer fra vindkraft, solenergi og andre vedvarende

energikilder, kræver det generelt mindre energi at producere elektricitet og fjern-

varme. Derfor blev energifaktorerne nedjusteret den 1. juli 2018, så de afspejler

Side 21/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

den faktisk forventede energiforsyning i 2020. For visse bygninger har det medført

et forbedret energimærke, hvilket er en naturlig konsekvens af, at der anvendes

mere vedvarende energi til at forsyne bygningerne.

Bygherreforeningen foreslår at energimærket for større bygninger opdateres lø-

bende i takt med, at der foretages energibesparende tiltag. Forslaget er i tråd med

den indsats, som skal styrke energimærkningsordningen for bygninger, hvor data

og digitalisering skal gøre det muligt at understøtte større bygningsejers behov.

Til Danske Bygningskonsulenters høringssvar bemærkes at grunden til, at ændrin-

gen henfører til både virksomhed eller person, skyldes et ønske om fleksibilitet,

dvs. muligheden for at tilrettelægge energimærkeordningen på en anden måde end

anvendelse af certificerede energimærkningsfirmaer. Denne mulighed foreligger i

lovens øvrige bestemmelser, hvorfor denne linje også følges her.

Bestemmelsen er en bemyndigelsesbestemmelse, hvilket betyder, at der skal ind-

sættes en konkret bestemmelse i bekendtgørelse om energimærkning af bygnin-

ger, inden energimærker kan gøres ugyldige. Eventuel indførsel af konkrete be-

stemmelser vil derfor følge sædvanlig praksis for udstedelse af bekendtgørelser,

herunder høring, hvor det er muligt at indgive høringssvar. Berigtigelse af energi-

mærker vil forstsat være den normale praksis for at sikre, at bygningsejer får kon-

krete energimærkninger.

Til HOFORs høringssvar bemærkes, at bygningsdirektivet fastslår, at bygninger op

til 250 m , der anvendes af offentlige myndigheder og ofte besøges af offentlighe-

den, samt at andre bygninger over 600 m og ofte besøges af offentligheden, skal

have synlig opsætning af energimærket.

For bygninger, der anvendes af offentlige myndigheder, gælder også, at der skal

foreligge et gyldigt energimærke. Såfremt der foretages ændringer, som i væsent-

ligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne, vil det medføre, at der

skal ske fornyet energimærkning. Dette nye energimærke skal erstatte det tidligere

energimærke og erstattet det synligt opslåede energimærke. Dette er uafhængigt af

den 10 årige gyldighedsperiode.

For andre bygninger over 600 m og som ofte besøges af offentligheden, skal alene

gyldigt energimærke være opsat. Såfremt der foretages ændringer, som i væsent-

ligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne, skal energimærket her

nedtages, såfremt der ikke foreligger et gyldigt energimærke. Det betyder, at det

energimærke, som er synligt, skal afspejle bygningens energimæssige tilstand.

For så vidt angår forslaget om øget anvendelse af data ved at synliggøre bygnin-

gens energiforbrug for brugerne i bygninger anvendt af offentlige institutioner og

virksomheder bemærkes, at der i dag allerede offentliggøres energiforbrug i staten

på webadressen

sparenergi.dk.

Herudover bemærkes at de i høringssvaret frem-

Side 22/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

sendte bemærkninger vil bringes videre i forhold til udarbejdelsen af den kommen-

de energibesparelsesindsats.

6. Ophævelsen af ældre love, samt ændring af afskrivningsloven og lig-

ningsloven

Dansk Industri og SYNERGI ser positivt på ophævelsen af ældre love og ændrin-

ger af lignings- og afskrivningsloven, hvortil der ligeledes ses positivt på den fore-

slåede ligningslovsændring, der sikrer, at fremtidige tilskud til private bygningsejere

bliver skattefritaget i medfør af den foreslåede hjemmel i energispareloven.

Dansk Fjernvarme anfører for så vidt angår ændringen i afskrivningsloven, at de

opfatter denne ændring således, at det vil føre til ændrede vilkår for virksomheder-

ne, hvor de til forskel fra tidligere vil skulle betale skat af et tilskud i det år, de mod-

tager tilskuddet, men først kan få fradrag for afskrivningerne i takt med de alminde-

lige afskrivningsregler. Der opfordres derfor til, at der indsættes en adgang til at

foretage straksafskrivning for virksomheder også i den nye energispareordning.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de positive tilbagemeldinger.

Endvidere bemærkes til kommentaren fra Dansk Fjernvarme, at den omhandlede

bestemmelse i afskrivningsloven er begrænset til tilskud ydet efter lov om statstil-

skud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder. Efter denne lov kunne der

frem til finansåret 2001 ydes tilskud til investeringsomkostningerne til projekter, der

førte til mere effektiv energiudnyttelse eller energibesparelser i erhvervets energi-

anvendelse. Da der ikke har været bevillinger på finansloven siden 2001, er det

ministeriets vurdering, at denne lov har udtømt sit indhold og derfor bør ophæves.

En ophævelse af den pågældende bestemmelse i afskrivningsloven vil således ikke

føre til en forringelse i forhold til gældende ordninger.

7. Øvrigt

Dansk Fjernvarme bemærker til den foreslåede § 9, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 7),

at myndighederne i forbindelse med kontrolopgaver hos tilskudsmodtager uden

retskendelse kan få adgang til fysiske installationer og regnskaber samt øvrigt, ikke

nærmere defineret fysisk og elektronisk materiale. Dansk Fjernvarme bemærker, at

når der med speciallovgivning hjemles til adgang uden retskendelse, bør dette kun

ske på præcist definerede vilkår og med et eksakt beskrevet formål. Samtidig aner-

kendes behovet for kontrol med tilskudsordninger men henstilles til, at stedlig kon-

trol kun sker ved begrundet mistanke og med fokus på det materiale, der konkret

vedrører den undersøgte energibesparesag.

Datatilsynet henviser til lovforslagets § 1, nr. 7 og § 2, nr. 8 og gør opmærksom på

reglerne om behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6. De henstiller til, at Energistyrelsen overvejer, om der vil ske behandling af

Side 23/24

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

personoplysninger som følge af lovforslaget, og hvis dette er tilfældet, overvejer på

hvilket grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6 behandlingen kan ske.

Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger foranlediget af

udkastet vil ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven, herunder de grundlæggende principper for behandling af person-

oplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker til kommentaren fra Dansk

Fjernvarme om kontroladgang uden retskendelse, at det er forventningen, at langt

størsteparten af tilskudssagerne vil kunne kontrolleres administrativt på baggrund

af de krav, der stilles til dokumentation. Der kan dog være situationer, eksempelvis

ud fra en specifik risikovurdering eller ved særlig mistanke om uregelmæssigheder,

hvor det vurderes nødvendigt at foretage fysisk kontrol på stedet af de installationer

mv., der er givet virksomhedsejeren tilsagn om tilskud til at etablere. Adgangen vil

dog begrænses til fysiske installationer mv. i relevante dele af virksomheders drifts-

sted og øvrige lokaliteter, hvor projektet efter ansøgningen om tilsagn skal gennem-

føres. For så vidt angår adgangen til at gøre sig bekendt med materiale, vil det

være afgrænset til relevant skriftligt materiale, der er nødvendigt for at udøve kon-

trol efter loven.

Endelig har ministeriet taget Datatilsynets bemærkninger til efterretning og vurde-

rer, at der ikke sker behandling af personoplysninger som umiddelbar følge af lov-

forslaget, men at det vil indgå i udmøntningen af hjemler i henhold til lovforslaget.

8. Evt. ændringer, som høringssvarene har givet anledning til

Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at der med lovforslaget vil

etableres hjemmel til at kunne yde tilskud til almene boliger. For at tydeliggøre,

hvilke bygninger, der vil kunne være omfattet af tilskudsbestemmelsen, er der tilfø-

jet en præcisering i lovbemærkningerne, hvoraf det fremgår, at der med hjemmel i

den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, også vil kunne ydes tilskud til almene boliger.

Herudover er det i lovforslagets specielle bemærkninger til foreslået § 7, stk. 2, i

energispareloven tilføjet en tekst, hvorefter tilskud til energibesparelser inden for

lovens rammer og i et vist omfang vil kunne målrettes ansøgersegmenter med

henblik på opnåelse af CO

-reduktion.

Side 24/24