L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 116 Bilag 1
Offentligt

Thermotechnology

Energistyrelsen

Center for energieffektivisering

Att. Elsebeth Teichert

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

Robert Bosch A/S

Telegrafvej 1

DK-2750 Ballerup

Tlf. +45 44 89 89 89

Fax +45 44 89 87 87

www.bosch.dk

Jens Brening, TT/SEN

Tlf. +45 44 898-471

[email protected]

6. december 2019

Tilskudspulje til individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr

Journalnummer 2019-89852

Robert Bosch A/S takker for muligheden for at afgive kommentarer til forslag

til lov om fremme af besparelser i energiforbruget, og i særdeleshed den del

der omhandler tilskud til varmepumper der installeres og drives af såkaldte

energitjenesteleverandører.

Bosch finder det positivt at der tages initiativer til en hurtigere udbredelse af

varmepumper og andre teknologier der kan bidrage markant til den grønne

omstilling.

Som udgangspunkt ser vi ikke problemer i at yde et tilskud til de slutkunder,

der med den ene eller anden begrundelse føler sig mere trygge i en

abonnementsordning, og formålet med denne skrivelse, at sikre at der gives

alle aktører lige vilkår for at udfase oliefyr med varmepumper.

Vi har følgende bemærkninger til høringen:

•

Abonnementsordningen for varmepumper blev første gang støttet i den

eksisterede ordning, der som bekendt er blevet forlænget på grund af den

beskedne succes. Et af formålene med den eksisterende ordning var at

”fremme etableringen af et marked for levering af varme fra individuelle

varmepumper”. Som nævnt i evalueringen har der været en meget stor

spredning i succesen blandt de 4 operatører og derfor undrer det os at

Robert Bosch A/S er et datterselskab af Robert Bosch GmbH, Stuttgart

CVR: 55112819

Bankforbindelse: Danske Bank

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Thermotechnology

man vil fortsætte med udelukkende at støtte denne ordning. Vi mener ikke

at Energistyrelsen har givet en valid begrundelse for at foresætte

ordningen, andet end den er politisk besluttet.

Siden den første ordning blev etableret, er andre aktører gået ind i

markedet, på trods af de ikke modtager tilskud, så derfor må det

oprindelige formål været blevet opfyldt. Vi ser således ikke nogen

støttemæssig begrundelse for at fortsætte statsstøtte alene til

forretningsmodeller. Der er ifølge Energistyrelsens oplysninger, givet

tilsagn til ca. 830 varmepumper. For Bosch giver det ikke et grundlag for

at få brugt alle 25 mio. DKK og dermed nå målet på 1.900 installerede

varmepumper på abonnement.

•

Støtteordningen er begrundet i, at der er økonomiske barrierer for

udbredelsen af varmepumper. Det skulle især gøre sig gældende i

områder 4, uden for kollektiv forsyning, hvor det efter sigende skulle være

svært at få finansieringen på plads, blandet på grund af lave huspriser.

Den finansielle udfordring mener vi kan løses på flere andre måder end

alene em abonnementsordningen, eksempelvis ved et staten garanterer

for, lånet som det er kendt fra andre områder.

I forhold til garantielementet som blev nævnt på mødet, findes rig

mulighed for at tilkøbe sig til forlængede garantier, der giver samme

sikkerhed for uforudsete udgifter, som abonnementsordningerne. Det taler

for at tilskuddet til udfasningen af oliefyr, skal kunne tilgå alle kunder,

uanset om man køber kontant, leaser eller får en varme på abonnement.

•

Med lovforslaget lægges der op til at allokere 80 mio. DKK over en

periode på 4 år.

Der skal i lighed med den eksisterende abonnementsordning opstilles en

række kriterier for at byde ind og blive godkendt som aktør. Det stiller krav

til både finansiering, kapital, kompetence og installationskapacitet. Krav

som ikke vil kunne løftes af ret mange aktører. Vi ser derfor en risiko for at

ordningen, har et utilsigtet konkurrenceforvridende element, da det gør det

sværere for mindre installatører at få adgang til kunder. Det taler for at der

gives helt identiske tilskud både til abonnementsordninger og til køb af

varmepumper.

6. december 2019

Side 2 af 3

•

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Thermotechnology

•

Det er vores opfattelse at begrundelserne for at fortsætte med en

abonnementsordning er baseret på manglende opdateret viden om

udviklingen i varmepumpemarkedet, og at beslutningen er truffet på

baggrund af forhold der var aktuelle for 3 til 5 år siden.

Nævnte forhold blev taget op på mødet om ordningen i Energistyrelsen d.

26. november 2019, men vi fik ikke disse forhold belyst.

6. december 2019

Side 3 af 3

Uanset hvad skrotningsordningen kommer til at indeholde, er det vores håb at

ordningen udvides til at gælde for alle forbrugere uanset om man køber, lejer

eller vælger en abonnementsordning.

Vores ønskes begrundes i en frygt for at kunder der ikke ønsker at benytte sig

af en abonnementsordning, men heller ikke køber en uden tilskud, vil

fortsætte med at anvende sit oliefyr. Derved risikerer man at målet om en 70%

reduktion af CO2 udledningen ikke nås i tide.

Med venlig hilsen

Robert Bosch A/S

Jens Bredning

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvar

Journalnr. 2019-89852

København den 6. december 2019

Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme

af energibesparelser i bygninger og ligningsloven samt ophævelse af en række love under

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område

Bygherreforeningen takker Energistyrelsen for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte

lovforslag.

Bygherreforeningen støtter op om de skitserede rammer og målsætninger med ændringerne i forhold

til statslig involvering i opnåelse af energibesparelser i bygninger, herunder opfølgning på energiafta-

len fra juni 2018. Vi ser således en generel overensstemmelse mellem en række elementer i styrel-

sens forslag og forslag fremsat af partnerskabet Renovering på Dagsordenen, hvori Bygherreforenin-

gen indgår, for så vidt angår en ny energispareordning for perioden 2021-2024, uanset om den stats-

lige tilskudspulje forbliver af den i energiaftalen fastlagte størrelse eller eventuelt senere forhøjes, hvis

den viser sig at fremme additionelle energibesparelser.

For så vidt angår energimærket har vi i tidligere høring herom argumenteret for, at energimærket som

indikation for bygningernes performance har en række mangler. Det gælder eksempelvis to forhold,

nemlig at visse bygninger har fået et forbedret energimærke som følge af tidligere ændringer i energi-

faktorerne, uden at dette har medført reelle besparelser i slutforbruget, og at energimærkningen

mangler en indbygget dynamik, således at energimærket kan opdateres løbende i takt med, at der fo-

retages energibesparende tiltag

–

og ikke som i dag, hvor kravet om opdatering/fornyelse (for større

bygninger) kun gælder for hvert 10. år.

Bygningsejerne, herunder kommuner med væsentlige porteføljer, anvender store summer på energi-

mærker, der kun har begrænset værdi som styringsredskab for porteføljens energiperformance, og

dette forhold understøttes af de lange perioder mellem verificeringer af energimærkerne. Omvendt må

en øget hyppighed ikke medføre øgede omkostninger til eksterne energikonsulentverificeringer, og

derfor kunne nærværende forslag til lovændring være en anledning til at give bygningsejerne (og/eller

deres rådgivere) adgang til selv at opdatere energimærker i takt med gennemførelse af besparelser

inden for energimærkets gyldighedsperiode. Dette kunne foregå således, at en fornyelse af energi-

mærket fx hvert 10 år samtidigt bliver en ekstern verificering af de foretagne, løbende indberetninger

–

eventuel suppleret med kommunal eller statslig stikprøvekontrol i lighed med den eksisterende ord-

ning generelt.

En sådan metodik vil bringe energimærkning på linje med og naturligt koblet til byggesagsbehandlin-

gen efter de nye bestemmelser, og dermed sikre en mere ensartet håndtering af bygge- og ejendoms-

sektorens administrative forhold.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Et dynamisk energimærke vil naturligvis medføre, at der vil skulle være den nødvendige, digitale ad-

gang til energimærkerne for opdatering, ligesom der kunne være mulighed for angivelse af, hvem der

har foretaget denne, dvs. bygherren, rådgiveren eller energikonsulenten, så køber ved eksempelvis

salg vil kunne vurdere verificeringen og dokumentationen af bygningens energiperformance.

En sideeffekt af en dynamisk energimærkning vil være, at der analyse- og forskningsmæssigt vil

kunne opnås løbende adgang til opdaterede data, der vil give et mere retvisende billede af bygnings-

massens energimæssige tilstand.

Vi står naturligvis også til rådighed, hvis ovennævnte bemærkninger ønskes uddybet.

side 2 af 2

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

6. december 2019

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i

energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven

og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets område

Energistyrelsen har den 8. november 2019 anmodet om eventuelle bemærkninger til forslag til

lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love un-

der Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område.

BL har følgende bemærkninger til forslaget:

Fremme af besparelser i energiforbruget

Det foreslås at ændre energispareloven, så der etableres en hjemmel til at kunne yde tilskud til

energibesparelser og energieffektiviseringer til opfølgning af Energiaftalen 2018. Hensigten er,

at der skal kunne ydes tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer af både erhvervs-

puljen og bygningspuljen.

Det fremgår ikke klart af forslaget, hvorvidt disse tilskud også gælder for de almene boliger. Det

bør derfor præciseres, således det klart fremgår, hvorvidt de almene boliger er omfattet

–

dermed er ligestillet med andre boligformer.

Fremme af energibesparelser i bygninger

Indledningsvist skal det bemærkes, at BL og de almene boligorganisationer gennem flere år har

været i løbende dialog med Erhvervsstyrelsen vedrørende energimærkningsordningen for byg-

ninger, idet omkostningerne ved ordningen er uforsvarligt høje i forhold til nytten.

Baggrunden er følgende:

•

I almene boliger får beboerne den fulde gevinst ved rentable energiinvesteringer, og de

kan kollektivt gennem beboerdemokratiet beslutte disse. I den almene model er der ind-

bygget gode finansieringsmuligheder. Incitamenterne til at gennemføre rentable investe-

ringer er således til stadighed tilstede.

Almene boligorganisationer skal løbende opdatere langsigtede drifts- og vedligeholdel-

sesplaner, og i disse indgår naturligt også overvejelser om rentable energiinvesteringer.

Set i det lys er energimærkningsordningen dyrt dobbeltarbejde.

•

Fastholdes energimærkningsordninger i sin nuværende form, må det påpeges, at den har en

særlig uhensigtsmæssighed i forhold til række- og kædehuse, hvilket der en stor del af i den al-

mene boligsektor. I dag skal energikonsulenten vurdere hvert hus for sig på trods af, at de er

helt ens. Ligesom det er tilfældet for etageboliger, ønsker BL, at det ved ensartet byggeri kun

skal være nødvendigt at vurdere en bolig.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

side

Afslutningsvis skal det anføres, at der er næsten 600.000 almene boliger i Danmark, og derfor

har det en samfundsøkonomisk betydning, at en ordning som energimærkning tilrettes klogt og

omkostningseffektivt. Hertil kommer, at en stor del af beboerne i de almene boliger har nogle af

de laveste indkomster.

BL står naturligvis til rådighed, såfremt der ønskes en uddybning af ovennævnte.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til Energistyrelsen

Center for Energieffektivisering

[email protected]

08.12.2019

J-nr.: 447559 / 2715479

Høring over lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energi-

besparelser i bygninger, afskrivnings- ligningsloven mv, j. nr. 2019-89852

Tak for muligheden for at afgive høringssvar.

Dansk Byggeri bakker op om regeringens lovforslag. Der er behov for en øget indsats for

energieffektivisering og energibesparelser, hvis Danmark skal leve op til både EU’s mål om

energieffektiviseringer i 2030 og det danske mål om klimaneutralitet i 2050.

Lovforslaget går den rigtige vej, men spørgsmålet er, om initiativerne i dette forslag er til-

strækkeligt til at udnytte potentialet for energibesparelser i bygningsmassen, såvel bolig som

erhverv. Det er derfor vigtigt, at indsatsen fortsætter ud over dette forslags horisont, som er

2024.

Energispareloven - bygningspuljen

Dansk Byggeri noterer med tilfredshed, at bygningspuljen udformes som en konkurrence-

præget tilskudspulje til erstatning af den eksisterende ordning med energiselskabernes spa-

reindsats, sådan som beskrevet i punkt 2.1.2.2. Men størrelsen af bygningspuljen, 200 mill.

kr. årligt, er med sikkerhed langt fra tilstrækkelig i forhold til behovet for energirenoveringer.

Og den samlede energisparepulje på 500 mill. kr. årligt er en beklagelig reduktion i forhold til

de 1,5 mia. kr. pr. år, som den hidtidige indsats var begunstiget med.

Dansk Byggeri bakker op om, at puljen også kan dække informationsindsats. Der er behov

for målrettet information, og gerne hurtigt i 2020, for når man ser på kendskabet til energisel-

skabernes spareindsats blandt private energiforbrugere, kan man forvente, at brugen af ord-

ningen vil tage lidt tid at løbe i gang. Derfor kan det overvejes om ikke puljens størrelse kun-

ne justeres, således at manglende brug af puljen i 2020 kunne skydes til årene efter.

Det er fornuftigt, at der åbnes for, at der også vil kunne stilles krav om reduktion af CO2-

udledning, og at der arbejdes ud fra en positivliste. Denne liste bidrager Dansk Byggeri gerne

til at udarbejde, idet den eksisterende positivliste for håndværkerfradraget (Boligjobordnin-

gen) bør ikke overføres 1:1.

Der lægges i forslaget op til flere tilskudsrunder pr. år, en enkel ansøgningsprocedure og en

hurtig sagsbehandling. Dansk Byggeri kvitterer for alle tre elementer, de er vigtige for at få en

velfungerende ordning. Månedlige tilskudsrunder, evt. undtaget juli, bør overvejes.

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Telefon: 72 16 00 00

CVR-nr.:26 91 11 25

www.danskbyggeri.dk

[email protected]

Jyske Bank:

5032 - 0001028719

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energimærker kan gøres ugyldige, forældede paragraffer og skattefrihed

Dansk Byggeri bakker op om, at håndteringen af ukorrekte energimærker udvides fra kun at

kunne omfatte berigtigelse til også om omfatte, at de gøres ugyldige. Korrekte energimærker

er et vigtigt element i arbejdet med at energieffektivisere boligmassen.

Ligeledes bakker vi op om, at forældede paragraffer sløjfes.

Det er godt, at det slås fast, at tilskud, der ydes til boligejere efter energispareloven, utvety-

digt er skattefrie.

Klimapartnerskaberne og klimahandlingsplanen

Mens der er udfoldet betydelig indsats for at reducere energiforbruget i mange år, er det sto-

re fokus, der er kommet på at reducere udslippet af klimagasser, primært CO2, med til at

rejse nye spørgsmål og behov for nye overvejelser. Dette afspejles vel også af, at der åbnes

for muligheden for at stille krav om reduktion af CO2-udledninger.

Dansk Byggeri bidrager gennem klimapartnerskabet for byggeri og anlæg til, at energiforbru-

get ses i sammenhæng med CO2-udslippet og vil i den forbindelse ikke undlade at påpege

det vigtige i, at der fortsat er fokus på at reducere energiforbruget i bygningsmassen og byg-

geprocessen. Dét er dette lovforslag jo et godt bevis på.

På den baggrund er det bekymrende, at arbejdet med klimapartnerskaberne i udgangspunk-

tet har en præmis om, at bygge- og anlægsbranchen har et ganske begrænset potentiale for

reducere CO2-udledningen, idet udledningen regnskabsteknisk placeres i enten energisekto-

ren eller industrien. Herved risikerer man, at de store og vigtige bidrag, der ligger i en forbed-

ring af den eksisterende bygningsmasses energieffektivitet, bliver overset eller negligeret.

Dansk Byggeri vil arbejde målrettet for, at den kommende klimahandlingsplan vil indeholde

betydelige bidrag fra bygge- og anlægsbranchen, ellers vil det blive uforholdsmæssigt dyrt,

hvis ikke umuligt, at nå klimalovens ambitiøse mål om en reduktion på 70% i 2030. EA Ener-

gianalyse har beregnet, at uden energibesparelser risikerer omstillingen til et klimaneutralt

Danmark i 2050 af blive op imod 120-160 mia. kr. dyrere.

Venlig hilsen

Dansk Byggeri

Sign.

Torben Liborius

Erhvervspolitisk direktør

Side 2 af 2

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

j.nr. 2019-89852

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt til

[email protected],

kopi til

[email protected]

Afsender:

Dansk Energi

Vodroffsvej 59

1900 Frederiksberg C

Dok. ansvarlig: NNR

Sekretær:

Sagsnr: s2019-1179

Doknr: d2019-24143-6.0

5. december 2019

Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i

energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger,

afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love

under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område.

Dansk Energi vil gerne takke for muligheden for at afgive kommentarer til høring af dette lov-

forslag som udmønter initiativer fra Energiaftalen af 29. juni 2018.

Dansk Energi ser positivt på at der nu skabes lovhjemmel til at videreføre indsatsen på ener-

gieffektiviseringsområdet der kan understøtte udfasning af fossile brændsler, der i dag fortsat

anvendes til bygningsopvarmning og i industriens processer.

Generelle kommentarer

Energiselskabernes energispareforpligtelse ophæves ved udgangen af 2020 og transitionen

til de nye politiske initiativer, som denne høring omhandler, vil utvivlsomt skabe udfordringer

med at fastholde et energisparemarked med en lang række aktører, der arbejder målrettet

med at fremme energieffektivitet. Sikres der ikke en smidig transition til de nye politiske vir-

kemidler vil det utvivlsomt medføre øget risiko for at markedet kollapser og konsekvensen

heraf kan i sidste ende være manglende målopfyldelse overfor EU.

Med lovforslaget indføres der hjemmelbestemmelser til at yde tilskud til energibesparende

foranstaltninger til reduktion af energiforbrug i bygninger og procesenergiforbrug samt til at

fremme anvendelsen af varmepumper i bygninger opvarmet med oliefyr udenfor den kollekti-

ve forsyning. Dansk Energi arbejder for at sikre grøn omstilling og reduktion af fossile

brændsler så omkostningseffektivt som muligt. Derfor bør en energieffektiviseringsindsats

også målrettes brugen af fossile brændsler hvorved der både sikres store drivhusgasredukti-

oner og opnås mere effektiv anvendelse af energien. Derfor bør også disse politiske initiati-

ver målrettes den fossile del af vores energiforbrug.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Energi ser frem til at indgå i dialog om udarbejdelse af de konkrete retningslinjer på

området når disse udmøntes i forbindelse med bekendtgørelser og vejledninger.

Erhvervspulje

Med lovforslaget sikres hjemmel til at yde tilskud til reduktion af bygningers energiforbrug

såvel som af energiforbrug til procesformål. Lovforslaget er udformet som en rammelov der

muliggør udmøntning af fremtidige tilskud der rækker udover Energiaftalen. I den forbindelse

bemærker Dansk Energi at lovforslagets

§1

stk. 7 (tilføjelser til lov om fremme af besparelser

i energiforbruget) begrænser fremtidige forretningsmodeller der ikke omhandler en direkte

tilskudsordning til slutkunder.

Overordnet set ser Dansk Energi positivt på konkurrenceelementet hvorved de billigst mulige

besparelser først får tilsagn om tilskud. Da flere omkostninger i et energispareprojekt ikke er

direkte forbundet til projektets størrelse vil denne tilskudsmodel, uden mulighed for tredje-

parts aggregering, medføre risiko for at mindre virksomheder med mindre energispareporo-

jekter ikke kan opnå tilstrækkelig skala til at kunne opnå tilskud selvom additionaliteten i net-

op SMV-segmentet vurderes højt da der normalt ikke er et stort fokus på energieffektivitet.

Dansk Energi ser en række udfordringer med en direkte tilskudsmodel. Med tidligere til-

skudspuljer har der været vanskeligheder med at få afløb for de afsatte midler hvorved der

ikke opnås den forventede reduktion af energiforbruget og drivhusgasser. Samtidigt opnås

der ikke med tilskudsmodellen sikkerhed for at besparelser kommer i hus som man ville have

set med en model med aktører der forpligtes at leverer energibesparelser.

Dansk Energi bemærker at Ministeren får beføjelser til at fastsætte en række regler på om-

rådet i forbindelse med tilsagn om tilskud. Herunder mulighed for at stille krav til en posi-

tiv/negativliste samt øvrige dokumentationskrav og kriterier for ansøgning. Dansk Energi ser

gerne entydige, stramme men fair krav til dokumentation der på en gang sikrer høj effekt og

en administrativ enkel tilskudsordning.

I forbindelse med kontrol af tilskud bemærkes det ligeledes at Ministeren eller personer med

særlig bemyndigelse hertil får omfattende adgang til tilsagnsmodtagers regnskaber mv.

Dansk Energi vurderer at dette vil kunne være en barriere for nogle slutkunder.

Bygningspulje

Med lovforslaget lægges op til at bygningspuljen udmøntes som en konkurrencebaseret til-

skudsordning hvor der ikke fokuseres på at opnå de mest omkostningseffektive besparelser

men flest besparelser pr. kvadratmeter. Der vil således ikke med den nuværende formulering

sikres flest energibesparelser for pengene. End sige størst drivhusgasreduktion for pengene.

For at sikre størst mulig reduktion af drivhusgasser og derved størst muligt bidrag til 70%

målsætningen, med de afsatte midler forslår Dansk Energi at drivhusgasreduktion eller for-

trængning af fossilbrændsel indarbejdes som et af kriterierne til fordeling af tilskud. I nuvæ-

rende udformning kommer klimaeffekt i anden række, som muligt sekundært tildelingskrite-

rie, i forhold til reduktion af energiforbrug. Dette vil medføre reduceret klimaeffekt af ordnin-

gen.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I forhold til anvendelsen af en positivliste med tiltag der vurderes af have stor effekt og høj

additionalitet ser Dansk Energi det som en fornuftig måde at sikre enkel administration af

ordningen. I udarbejdelse heraf kan man med fordel se på hvad der er gældende krav i byg-

ningsreglementet samt erfaringer fra Standardværdikataloget.

I forhold til anvendelse af energimærket som en central del af dokumentationsarbejdet kan

Dansk Energi som udgangspunkt bakke om op dette. Dog vil det kræve et markant løft i kva-

liteten af energimærket hvis der skal være troværdighed om dokumentationen. Derfor bakker

Dansk Energi også op om muligheden for at annullere et energimærke hvor en berigtigelse

af energimærket ikke vurderes at give et tilstrækkeligt retvisende energimærke. Ligeledes

bakker Dansk Energi op om muligheden for at yde tilskud til udarbejdelse af energimærker

anvendt til dokumentation i forbindelse med tilsagn om tilskud i konkrete sager.

Skrotningsordning

–

fremme af varmepumper

I Energiaftalen af 29. juni 2018 fremgår det at partnerne bag aftalen ønsker at udfase oliefyr i

bygningsopvarmning og til det formål etableres en pulje med tilskud til installation af individu-

elle varmepumper, når der skrottes et oliefyr.

Af dette lovforslag fremgår det, at man ønsker at udmønte dette tilskud ved at støtte enkelte

forretningsmodeller frem for andre til at fremme varmepumper ved at indføre en hjemmels-

bestemmelse til at støtte varmepumper på abonnement. Dansk Energi konstaterer, at det

nærmere indhold af støtteordningen, ifølge Energistyrelsen, vil blive fastlagt i løbet af 1.

halvdel af 2020.

Dansk Energi ser gerne at de afsatte midler får størst mulig effekt og derved sikre størst mu-

lig reduktion af drivhusgasser ved at skrotte flest mulige oliefyr. Derfor er vi også af den

holdning at flest mulige forbrugere skal have adgang til de afsatte midler. Vi finder det derfor

også uhensigtsmæssigt at midlerne alene, målrettes én forretningsmodel. Dansk Energi for-

slår derfor en model, hvor alle forbrugere kan få adgang til tilskud

–

også hvis man selv øn-

sker at eje sin varmepumpe. Dansk Energi kan konstatere, at denne begrænsning i adgang

til tilskud ikke fremgår af Energiaftalen, og bemærker at det kan medføre at færre oliefyr bli-

ver udfaset i perioden 2021-24.

Uanset valg af tilskudsmodel, ønsker Dansk Energi at understrege vigtigheden i at installatø-

rer har den rette uddannelse, der sikrer korrekt installation af varmepumper og høj effektivitet

til følge. Den forslåede prækvalifikation kan derfor med fordel kobles til den allerede eksiste-

rende VE-godkendelsesordning.

Dansk Energi står selvsagt til rådighed såfremt der er behov for uddybning af ovenstående

eller der skulle opstå spørgsmål i forbindelse herved.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Nikolaj Nørregård Rasmussen

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

[email protected]

35 300 433

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Til Energistyrelsen

Dansk Fjernvarmes høringssvar til forslag til

Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme

af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophæ-

velse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område.

Journalnummer 2019-89852.

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Herunder følger først generelle bemærkninger, og dernæst Dansk Fjernvarmes kommen-

tarer til den foreslåede skrotningsordning og konvertering til individuelle varmepumper.

Afslutningsvis behandles de konkrete forslag til ændringer af nugældende lovgivning.

Vi imødeser afslutning af den nuværende energispareordning, og ser frem til at bidrage

positivt til udmøntning af den nye energiaftale fra juni 2018.

Fjernvarmen forsyner ca. 1,7 millioner ejendomme i Danmark. Det er derfor af afgørende

betydning, at vilkårene for fjernvarmeselskaber understøtter den grønne omstilling, så

fjernvarmesektoren i 2030 er CO

-neutral, og dermed kan løfte en væsentlig del af opga-

ven i 70% reduktion af udledningen af drivhusgasser – frem for at være underlagt en tung

økonomisk regulering.

Dansk Fjernvarme taget et nyt initiativ der giver en kollektiv løsning på individuelle behov.

Der er tale om ejendomme med oliefyr, gaskedler og anden opvarmning, som med fordel

kan få tilbud om eldrevne varmepumper. Dansk Fjernvarme stiller sig i spidsen for at få

etableret en række regionale andelsselskaber, som skal tilbyde eldrevne individuelle var-

mepumper til private. Det betyder ”Grøn Varme til 500.000 boliger”.

Bemærkninger til lovforslaget

Net- og distributionsselskabernes rolle i den nye ordning er naturligvis væsentlig anderle-

des end under den nuværende energispareordning. I efteråret 2019 præsenterede Ener-

gistyrelsen et oplæg for Energisparerådet, hvor forsyningsselskaberne er indtænkt i byg-

ningspuljen som deltagere i ”understøttende aktiviteter”. Dansk Fjernvarme deltager me-

get gerne i en dialog om hvilke aktiviteter der kan være relevante, og hvilke opgaver net-

og distributionsselskaberne kan løfte i den forbindelse.

6. december 2019

Side 1/4

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2/4

Skrotningsordningen

Den politiske beslutning om at udmønte støttemidlerne på 20 mio. kr./år som varme på

abonnement, tager afsæt i COWIs evaluering af ordningen fra marts 2019. Denne evalu-

ering tager ikke højde for den lavere elafgift der blev indført i 2018 og markant rykker ved

konkurrenceforholdet mellem varme på abonnement og øvrige modeller hvor boligejeren

selv betaler for den el varmepumpen bruger. Derfor anbefaler Dansk Fjernvarme at eva-

lueringen opdateres, så den afspejler de faktiske forhold på markedet.

I forhold til udmøntningen af støttemidlerne via varme på abonnement, anbefaler Dansk

Fjernvarme, at der arbejdes med at udvide definitionen af varme på abonnement, således

at der ikke sker konkurrenceforvridning ved at ordningen begrænses til få markedsaktø-

rer. I den forbindelse minder Dansk Fjernvarme om at det allerede var uhensigtsmæssigt,

da den midlertidige bekendtgørelse 2019 for støtte til varmepumper i områder berørt af

bortfaldet af grundbeløbet havde en begrænset kreds af aktører nævnt i bilaget, det er

ikke godt for konkurrencen.

Den nuværende definition er administrativt tung, og betyder derudover, at der skal instal-

leres ekstra el- og varme målere. Disse omkostninger medfører en meget høj varmereg-

ning til boligejerne. Der bør undersøges om boligejerne kan få samme sikkerhed med

øgede krav til installationsprocessen kombineret med en garanti for varmepumpen og in-

stallationen på minimum 15 år. En periode på 10 år er meget kortsigtet når det gælder

varmeforsyning, og vil pålægge boligejerne for høje omkostninger, da det fordrer en kort

tilbagebetalingstid for leverandørerne.

Dansk Standard er på vej med en ny standard for installation af varmepumper, der kan

være med til at sætte rammerne for krav til installationen. Dansk Fjernvarme anbefaler

derudover at Tekniq og Teknologisk Institut inddrages i arbejdet med at definere krav til

installationsprocessen for varmepumper.

Dansk Fjernvarme vil anbefale at der bliver fokus på at ejendomme får et energitjek som

udgangspunkt for dimensioneringen af et varmepumpeanlæg. Derudover skal der være

skærpede krav til installationsprocessen, så kunderne får det rigtige anlæg, som både er

korrekt installeret og indreguleret. Der er områder, hvor fjernvarme fortsat er et godt alter-

nativ for mange, og dermed sættes der hurtigt gang i den grønne omstilling væk fra fos-

sile opvarmningsformer. For at udbrede konkurrencedygtig og miljøvenlig fjernvarme hvor

det giver mening, bør Projektbekendtgørelsen og beregningsforudsætningerne opdate-

res, så de også understøtter den grønne omstilling og de ambitiøse klimamål. I områder

hvor fjernvarme ikke er en rentabel løsning, men hvor kunderne skal have et tilbud om

Grøn Varme, er eldrevne varmepumper ofte det gode valg. Det kræver dog at vilkår for

brændeovne, biokedler m.v. også understøtter den miljørigtige omstilling.

Ved planer om tilskud eller andre incitamenter for konvertering væk fra de fossile

brændsler, bør ordninger af konkurrencemæssige hensyn både kunne rumme omstilling

til fjernvarme og varmepumper – præcis som ved den hedengangne ”Skrot dit oliefyr”

kampagne.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3/4

Lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Af §3 fremgår det at kollektive forsyningsvirksomheder bl.a. er pålagt at ”sikre realisering

af energibesparelser i overensstemmelse med forpligtelser fastsat ved lov…”. Dansk

Fjernvarme henstiller til at Varmeforsyningsloven §28b og energisparebekendtgørelsen i

sin helhed konsekvensrettes, som følge af at energispareforpligtelsen med udløb af den

nuværende energispareordning ikke længere påhviler net- og distributionsselskaberne.

Vedr. §7 stk. 2 nr. 1, stiller Dansk Fjernvarme sig allerede nu til rådighed som samar-

bejdspartner under udformning af en positiv- og negativliste, der skal lette ansøgning om

tilskud under den nye puljeordning. Det foreslås desuden at Energisparerådet og evt. an-

dre interessenter inddrages i arbejdet forud for udsendelse af nye bekendtgørelser i hø-

ring i foråret 2020.

§9 stk. 2 fastsætter at myndighederne i forbindelse med kontrolopgaver hos tilskudsmod-

tager, uden retskendelse kan få adgang til fysiske installationer og regnskaber samt øv-

rigt, ikke nærmere defineret fysisk og elektronisk materiale. Dansk Fjernvarme bemærker,

at når der med speciallovgivning hjemles til adgang uden retskendelse, bør dette kun ske

på præcist definerede vilkår og med et eksakt beskrevet formål. Samtidig anerkendes be-

hovet for kontrol med tilskudsordninger, men henstiller til at stedlig kontrol kun ske ved

begrundet mistanke, og med fokus på det materiale, der konkret vedrører den under-

søgte energibesparesag.

Lov om energibesparelser i bygninger

§28 stk. 2 beskriver at net- og distributionsvirksomheder skal stille oplysninger til rådig-

hed for udarbejdelse af energimærkning. Det sker allerede i dag, men set i lyset af at der

er lagt op til at energimærket skal have afgørende betydning for ansøgning om tilskud fra

bygningspuljen, ønsker Dansk Fjernvarme at bemærke, at dette kan betyde en skævvrid-

ning i administrative byrder for net- og distributionsselskaber i områder med en bygnings-

masse af gennemsnitligt lavere energimæssig standard, og som ikke er handlet så ofte

som gennemsnittet på boligmarkedet, da det vil være her der er størst potentiale for ener-

gibesparelser. Dette bør indtænkes, når net- og distributionsselskaber inddrages i arbej-

det med den nye energispareordning.

Afskrivningsloven

Lovforslaget indeholder en afskaffelse af virksomheders mulighed for at foretage straks-

afskrivninger af udgifter, der er betalt med tilskud til energibesparelser. Som vi forstår det,

efterlader det virksomhederne i en situation, hvor de skal betale skat af et tilskud i det år,

de modtager tilskuddet, men først kan få fradrag for afskrivningerne i takt med de almin-

delige afskrivningsregler.

Det er vores vurdering at der er tale om en forringelse af en energispareordning, der

netop på vej mod regeringens 2030-mål om 70% reduktion af drivhusgasser burde for-

bedres.

Størstedelen af de fremtidige energibesparelser skal hentes i virksomhederne, så det un-

drer, at man i den forbindelse forringer ordningen for virksomhederne.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi opfordrer derfor til at der indsættes en adgang til at foretage straksafskrivning for virk-

somheder også i den nye energispareordning.

For uddybende kommentarer skal I være meget velkomne til at kontakte Dansk Fjernvar-

mes sekretariat.

Side 4/4

Med venlig hilsen

Mette Louise W. Bjørnlund

[email protected]

Mobil 40 13 97 08

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

6. december 2019

SOLN

DI-2019-17815

Deres sagsnr.: 2019-89852

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt pr. mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring over lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energifor-

bruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven

og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriets område

DI takker for muligheden for at kommentere på ovenstående høring.

Ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget

DI kan konstatere, at lovforslaget blandt andet har til formål at etablere hjemmel til at

kunne yde tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i såvel procesenergi i in-

dustri- og service erhverv som i bygninger gennem konkurrence baserede tilskudsmodel-

ler. Dette sker som en udmøntning af Energiaftalen fra sommeren 2018, og det er et vigtigt

element i den grønne omstilling i forhold til at nedbringe Danmarks energiforbrug, højne

andelen af vedvarende energi og styrke Danmarks forsyningssikkerhed.

Der er et særskilt behov for at styrke energieffektiviseringsindsatsen i Danmark frem mod

2030. DI mener derfor, at det positivt, at der er fokus på, at tilskudspuljerne skal bidrage

til opfyldelsen af Dannmarks energispareforpligtelser i EU i perioden fra 2021 til 2030.

Energiaftalen af 2018 udløber dog i 2024, hvortil DI gerne vil bemærke, at puljerne bør

forlænges frem mod 2030 for at sikre en tilstrækkelig indsats, hvor Danmark realiserer

sine energieffektiviseringspotentialer og lever op til de danske EU-forpligtelser.

Der er i Danmark et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale for at øge energieffektivi-

seringsindsatsen. Ea Energianalyse har peget på potentielle samfundsøkonomiske gevin-

ster ved at høste disse potentialer, og det kræver en reel styrkelse af indsatserne med nye

politiske initiativer.

Som nævnt i DI’s 2030-plan

bør regeringen forfølge en ambition om at realisere det dan-

ske potentiale for energieffektiviseringer på op til 33 pct. frem mod 2030 0g op til 45 pct.

frem mod 2050. En styrkelse af indsatsen er også nødvendig for at sikre dansk opfyldelse

af EU’s energieffektiviseringsmål via EU’s bygningsdirektiv (langsigtet energi-renove-

ringsstrategi) og EU’s energieffektiviseringsdirektiv, herunder artikel 7 om det årlige mål

om at sænke det endelige energiforbrug med 0,8 pct. årligt.

*SAG*

*SAGDI-2019-17815*

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

En øget dansk energieffektiviseringsindsats skal, udover de gevinster der knytter sig hertil

i Danmark, også sikre et dansk internationalt lederskab på området. Det Internationale

Energi Agentur har peget på, at man globalt set kan dække 44 pct. af klimaforpligtigelsen

via energieffektivisering. Det vil i givet fald dramatisk øge den internationale efterspørgsel

efter energieffektiviseringsløsninger. I DI’s 2030-plan

er der peget på en række initiativer

der kan sikre et styrkelse af energieffektiviseringsindsatsen i Danmark, samt et godt dansk

fodfæste i forhold til at udnytte disse internationale markedsmuligheder.

Ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger

DI støtter op om at der etableres hjemmel til, at energimærket kan gøres ugyldigt i til-

fælde, hvor en berigtigelse ikke vil give et tilstrækkeligt retvisende bilede.

Energimærket er et godt redskab til at måle energieffektiviteten og klimabelastningen fra

Danmarks bygningsmasse. Derfor bør mangelfulde eller misvisende energimærker

kunne gøres ugyldige, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Ophævelse af en række ældre love og ændring af ligningsloven og afskriv-

ningsloven

DI bakker op om, at fjerne overflødige og forældede administrative regler, der har ud-

tømt sit formål. Særligt med den foreslående ændring af Ligningsloven, der sikrer, at

fremtidige tilskud til private bygningsejere bliver skattefritaget i medfør af den foreslå-

ede hjemmel i ”Lov om fremme af energibesparelser i energiforbruget”.

Med venlig hilsen

Sofie Laurentzius Nielsen

Konsulent

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København

Sendt pr. mail til

[email protected] og

[email protected]

2019-12-06

Høringssvar fra Dansk Standard vedr. Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser

i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og

ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

område

Dansk Standard takker for muligheden for at kommentere på forslaget om lov om ændring af lov

om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger,

afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets område.

Lovforslaget skal give hjemmel til at fastsætte regler om at staten yder tilskud til installation af

varmepumper til erstatning af oliefyr under en abonnementsordning for varmepumper. I

forbindelse med installation af varmepumper er det afgørende, at dette sker på den mest

hensigtsmæssige måde, så varmepumpen opnår den bedst mulige energieffektivitet under de

foreliggende omstændigheder.

Det er en velkendt problemstilling, at hvis en varmepumpe dimensioneres forkert eller ikke

installeres hensigtsmæssigt, så bruger den mere energi end nødvendigt. Dermed bliver elregningen

og klimabelastningen unødvendig stor og staten får ikke den fulde virkning af det ydede statstilskud

i forhold til reduktion af udledning af CO2. Det fremgår således af en rapport som Teknologisk

Institut i 2017 udførte for Energistyrelsen, at kun 15 % af de udførte væske-vand-varmepumper

havde den forventede såkaldte seasonal performance factor. Rapporten kan ses på Energistyrelsens

hjemmeside her: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Varme/den_gode_varmepumpeinstallation.pdf

Dansk Standard har den 2. december 2019 udgivet standarden ”DS 1150:2019 - Varmepumper med

eldrevne kompressorer

–

Udførelse af varmepumpeinstallationer med en varmeeffekt til og med 25

kW”. Standarden sætter krav til udførelse af varmepumpeinstallationer til den type boliger, som er

omfattet af den abonnementsordning, der foreslås indført med lovforslaget. Udføres installationen

af en varmepumpe efter denne standard, vil dette medvirke til at sikre, at varmepumpen opnår den

forventede energieffektivitet til glæde for miljøet og den enkelte boligejer.

Derfor foreslår Dansk Standard, at der i lovforslaget indskrives en udtrykkelig hjemmel i den

foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 2, nr. 4, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf.

nedenfor, til at fastsætte et krav om, at den nye standard for installation af varmepumper skal

følges, når der ydes tilskud til installation af varmepumper under den foreslåede

abonnementsordning.

Det fremgår af lovforslaget, at den virksomhed som installerer varmepumpen og tilbyder den til

boligejeren på en abonnementsbasis selv har et incitament til at sikre, at varmepumpen har den

fornødne energieffektivitet. Men set ud fra et hensyn til at sikre, at staten får mest mulig

energieffektivitet for de ydede tilskud og af hensyn til at sikre den foreslåede ordning rent faktisk

bidraget med de forventede energieffektiviseringer og CO2-reduktioner, bør varmepumper

installeret under den foreslåede ordning installeres efter den omtalte standard, DS 1150.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Konkret anbefaler Dansk Standard, at der i lovforslagets § 1, nr. 7, hvormed der indsættes en ny §

7 i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, indskrives i stk. 2, nr. 4, efter ”de betingelser,

der skal opfyldes for at kunne opnå tilsagn om tilskud,” tilføjes sætningen ”herunder om

overholdelse af bestemte standarder”, samt at der i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede

§ 7, stk. 2, nr. 4, tilføjes, at det i forbindelse med fastsættelse af regler om de betingelser, der skal

opnås for at kunne opnå tilsagn om tilskud forventes, at det under abonnementsordningen bliver

et krav, at varmepumpeinstallationen installeres efter DS 1150.

I Dansk Standard stiller vi os meget gerne til rådighed for en videre drøftelse vedr. ændring af loven,

samt det videre arbejde med at indarbejde standarderne i bekendtgørelserne omhandlende

fremme af energibesparelser.

Med venlig hilsen

Rina Ronja Kari

Public Affairs Konsulent

D: 39966101 | M: 26701816

Mail:

[email protected]

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K.

Att.: Elsbeth Teichert

Odense, den 6. december 2019

Vedr.: Journalnummer 2019-89852 vedr. høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om fremme af

besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og

ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område af

den 8. november 2019

Danske Bygningskonsulenter takker for muligheden for at aflevere et høringssvar. Dette brev skal betragtes

som høringssvaret fra Danske Bygningskonsulenter, som repræsenterer de uafhængige små og mellemstore

energimærkningsvirksomheder på det danske marked.

Danske Bygningskonsulenter har to kommentarer til den fremsendte høring vedr. ændringsforslag til lov om

fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 841 af 21. august 2019:

Ændringen til §12 stk. 1

I høringen foreslås i § 12, stk. 1, at >>energikonsulent<< ændres til: >>virksomhed eller person<<

Da personer ikke kan energimærke en bygning, giver det ikke mening at skrive personer.

Derfor foreslås i stedet følgende ændring: >>energikonsulent<< ændres til: >>certificeret virksomhed<<

Udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen

I § 4, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler

om, i hvilke andre tilfælde energimærkningen mister sin gyldighed.«

Danske Bygningskonsulenter mener, at det er vigtigt, at energimærkninger, som ikke er retvisende, altid først

forsøges rettet gennem berigtigelse.

Danske Bygningskonsulenter er enige med hensigten til ændringen, når det nævnte eksempel (at der ikke

findes et ansvarligt certificeret energimærkningsfirma) forekommer i praksis.

Udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen synes meget bred, hvorfor Danske Bygningskonsulenter

foreslår, at de regler, som udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen giver klima-, energi- og

forsyningsministeren til at fastsætte, i hvilke andre tilfælde energimærkningen mister sin gyldighed, skal

defineres (gerne i dialog med branchen), beskrives og offentliggøres til de certificerede

energimærkningsfirmaer.

Vi imødeser en konstruktiv dialog omkring indholdet af vores høringssvar.

Med venlig hilsen

Formand for Danske Bygningskonsulenter

Brian Aaboe

Tlf.: 28512809

Mail:

[email protected]

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt til

[email protected]

Cc:

[email protected]

2. december 2019

J.nr. 2019-11-0305

Dok.nr. 157335

Sagsbehandler

Betty Husted

Høring over forslag til ændring af lov om fremme af besparelse i

energiforbruget, lov om fremme af energibesvarelse i bygninger,

afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række

love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område

Ved brev af 8. november 2019 har Energistyrelsen anmodet om Datatilsynets eventuelle be-

mærkninger til ovennævnte lovforslag.

Følgende fremgår af lovforslagets § 1, nr. 7:

[…]

§ 7, stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om:

[…]

2) den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få

udbetalt tilskud efter dette kapitel, herunder krav til ansøger om ekstern kvalitetssikring af

ansøgningen,

[…]

§ 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren gennemfører kontrol med, at reglerne i lovens

kapitel 3 og regler udstedt i medfør heraf samt vilkår i tilsagn overholdes.

Stk. 2. Ministeren og personer, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, har, hvis det skøn-

nes nødvendigt for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til

lovens kapitel 3 eller regler udstedt i medfør heraf, mod behørig legitimation og uden ret-

skendelse adgang til fysiske installationer i virksomheder og bygninger, hvortil der er gi-

vet tilsagn om tilskud til realisering af energibesparelser eller energieffektiviseringer efter

denne lov. På tilsvarende måde har ministeren og personer, der er særligt bemyndiget

dertil, adgang til virksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder ma-

teriale, der opbevares i elektronisk form.

Stk. 3. Tilsagnsmodtager og af denne bemyndigede personer skal yde den fornødne vej-

ledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse og skal på begæring udlevere eller ind-

sende det i stk. 2 nævnte materiale til ministeren eller personer, der er særligt bemyndi-

get dertil.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol af de foranstaltninger, der ydes

tilskud til efter lovens kapitel 3 eller regler udstedt i medfør heraf.

[…]

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Følgende fremgår af lovforslagets § 2, nr. 8:

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 2

§ 25 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunika-

tion om forhold, som er omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven

eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herun-

der udstede regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for ob-

ligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.

Datatilsynet kan til orientering oplyse, at databeskyttelsesforordningen ifølge artikel 2, stk. 1,

finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp

af automatisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger,

der er eller vil blive indeholdt i et register.

Personoplysninger defineres i forordningens artikel 4, nr. 1, som enhver form for information

om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Ved en identificerbar fysisk person forstås

en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres.

Definitionen af personoplysninger omfatter alene fysiske personer, hvilket betyder, at virksom-

hedsoplysninger, dvs. oplysninger om juridiske personer, falder uden for forordningens anven-

delsesområde. Derimod er oplysninger om enkeltmandsvirksomheder omfattet, hvilket også

gælder virksomhedsoplysninger, der kan identificere enkeltpersoner.

Datatilsynet bemærker, at enhver behandling, herunder indsamling, af personoplysninger, der

er omfattet af databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, skal ske på baggrund af et

lovligt grundlag i forordningens artikel 6. Dette gælder også, hvis oplysningerne indsamles fra

offentligt tilgængelige registre.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er behandling af personoplysninger lov-

lig bl.a., hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den

dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til ud-

førelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndigheds-

udøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Datatilsynet henstiller, at Energistyrelsen overvejer, om der vil ske behandling af personoplys-

ninger som følge af lovforslaget.

Datatilsynet henstiller endvidere, at Energistyrelsen – i det omfang der er tale om behandling

af personoplysninger – overvejer på hvilket grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel

6, behandlingen kan ske.

Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at enhver behandling af personoplysninger foranlediget af ud-

kastet vil ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven, herunder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger i databeskyt-

telsesforordningens artikel 5.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Betty Husted

Databeskyttelsesforordningen

– og de retlige rammer for dansk lovgivning. Betænkning nr. 1565, Bind I, side 45.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Plan-Fjernvarme Bygas & Kraftvarme

Direkte tlf.

2795 2787

E-mail

[email protected]

Dato

6.12.2019

Hørringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af

energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og

ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets område

HOFOR takker for muligheden for at kommentere på forslag til lov om ændring af lov om

fremme af besparelser i energiforbruget mv.

HOFOR har gennem mange år arbejdet målrettet med at undgå energispild hos

energiforbrugerne og derigennem givet et væsentligt bidrag til at øge energieffektiviteten

og fremme den grønne omstilling. Arbejdet er hovedsageligt sket som konsekvens af

den frivillige aftale mellem klima-, energi-, forsyningsministeren og energiselskaberne,

bedre kendt som energispareaftalen.

Ved udløbet af den nuværende energispareaftale vil HOFOR fortsat arbejde med

energieffektivisering, og HOFOR ønsker at stille den store viden på området til rådighed

for den fremadrettede indsats. HOFOR noterer sig derfor med tilfredshed, at der på

finansloven forventes at være hjemmel til at anvende en del af tilskudspuljens midler til

understøttende aktiviteter, herunder samarbejde og partnerskaber med bl.a.

forsyningsselskaber.

HOFOR foreslår, at der ved udmøntningen af bygningspuljen sikres fokus på at opnå

den optimale effekt af de gennemførte energirenoveringer. HOFOR’s erfaringer viser, at

der i nogle tilfælde spares mindre energi efter gennemførsel af en energirenovering end

forventet. Dette skyldes i høj grad manglende opfølgning på effekterne af de

gennemførte renoveringer. Effekten kan eksempelvis reduceres, hvis indetemperaturen

forøges, varmeanlægget ikke er indreguleret ordenligt osv. Det er i den forbindelse

særligt relevant, at udnytte potentialerne ved aktiv brug af den store mængde data, som

energiforsyningsvirksomhederne råder over qua udrulningen af fjernaflæste el-,

fjernvarme- og gasmålere.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

HOFOR foreslår derfor to konkrete tiltag:

1. Støttemodtagere tilbydes en bonus på f.eks. 10% af støttebeløbet, hvis

energiforbruget efter renoveringstiltag rent faktisk falder til det forventede forbrug

pr. kvadratmeter. Opfølgning på dette kunne eksempelvis ske ved, at ansøgerne

i forbindelse med ansøgningen accepterer, at energiforsyningsvirksomheder eller

andre aktører i løbet af det første år eller to følger op på, om energiforbruget

falder til det forventede niveau. Hvis forbruget ikke udvikler sig som forventet,

kan energiselskabet bl.a. tilbyde vejledning i indregulering af varmesystemet,

rådgive om at besparelserne kan blive ædt om, hvis kunder skruer for meget op

for indetemperatur efter en renovering osv. Hvis forbruget rent faktisk falder til

det forventede forbrug efter en periode udløses efterfølgende en bonus.

2. Energiforsyningsvirksomheders data om energiforbrug indtænkes fra start i

evaluering af ordningen. Her tænkes bl.a. på, at der bør være mulighed for, at

sammenligne det målte årlige energiforbrug før gennemførsel af

energirenoveringer med det målte årlige energiforbrug efter gennemførsel

fremfor alene at tage udgangspunkt i et teoretisk energiforbrug i energimærket,

når effekten af ordningen skal evalueres. HOFOR noterer sig i den forbindelse,

at det af lovbemærkningerne fremgår, at der kan fastsættes vilkår om, at

tilskudsmodtager skal stå til rådighed for og bidrage til erfaringsopsamling og

evaluering af ordningen. HOFOR foreslår i den forbindelse, at det af vilkårene for

modtagelse af tilskud skal fremgå, at tilskudsmodtager accepterer at data om det

faktiske energiforbrug både før og efter den gennemførte renovering kan

indsamles af Energistyrelsen direkte fra energiforsyningsvirksomheder mv. til

brug for evaluering af ordningen. De indsamlede data kan også anvendes til at

udvikle nye tiltag, værktøjer og services, der fremmer energieffektivisering.

HOFOR fortolker den gældende § 15 stk. 2. i

Bekendtgørelse om energivirksomheder

og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og

fakturering m.v.

sådan at det indenfor rammerne heraf vil være muligt for

energiforsyningsvirksomheder at bidrage til eksempelvis et initiativ som skitseret i pkt. 1

ovenfor overfor egne kunder. HOFOR foreslår, at Energistyrelsen vurderer om de

påtænkte modeller for partnerskaber med energiforsyningsvirksomheder kan rummes

inden for nævnte bekendtgørelse eller om der eventuelt er behov for justering heraf alt

afhængigt af omfanget af involvering af energiforsyningsvirksomheder efter 2020.

HOFOR foreslår, at det overvejes at udvide § 6 stk. 1, nr. 3 i lov om fremme af

besparelser i energiforbruget, så ministeren også kan fremme energieffektivisering i

bygninger ud over den eksisterende mulighed for fremme af energieffektive produkter,

anlæg eller processer gennem indgåelse af aftaler mellem erhvervsvirksomheder,

forbrugere mv.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

2 af 3

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I forbindelse med ændringer i lov om fremme af energibesparelser i bygninger foreslår

HOFOR, at det overvejes at ændre kravet i §20 om at energimærker skal opsættes, så

de er synlige for brugere af bygningen i bygninger, der ejes eller bruges af offentlige

institutioner og virksomheder m.v. Kravet betyder, at op til 10 år gamle energimærker

skal hænge synligt i administrationsbygninger i forbindelse med kraftvarmeanlæg,

spildevandsanlæg mv., hvor offentligheden ikke har adgang.

Kravet i §20 kunne alternativt affattes så det er i overensstemmelse med

bygningsdirektivet, som kun kræver, at energimærket opsættes i bygninger over 500

m2, der anvendes af offentlige myndigheder og ofte besøges af offentligheden.

HOFOR foreslår samtidigt, at der i stedet stilles krav om øget anvendelse af data ved at

synliggøre bygningens faktiske årlige og/eller månedlige energiforbrug for brugerne i alle

bygninger anvendt af offentlige institutioner og virksomheder, herunder

administrationsbygninger mv. Et sådan krav vurderer HOFOR vil have større effekt, da

brugerne af bygningen dermed bliver motiveret til at tænke over energirigtig adfærd og -

drift, særligt hvis brugerne kan konstatere at energiforbruget er steget i forhold til

tidligere år.

Afslutningsvis bemærker HOFOR, at det bør overvejes også at fremme

energieffektivisering i fjernvarmeproduktionen. Der kan i visse tilfælde være projekter,

hvor der er god samfundsøkonomi i at øge effektiviteten i varmeproduktionen,

eksempelvis gennem udbredelse af store varmepumper i fjernvarmesystemet, men hvor

der ikke er god selskabsøkonomi i gennemførsel af projekterne. Gennemførsel af

sådanne projekter vil kræve politisk beslutning om, at de selskabsøkonomiske

incitamenter skal afspejle de samfundsøkonomisk bedste løsninger.

HOFOR stiller sig naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående forslag og

bemærkninger.

Med venlig hilsen

HOFOR A/S

Jacob Høgh

Chefkonsulent

Direkte tlf. 2795 2787

E-mail [email protected]

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

3 af 3

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

KL’s høringssvar til lovforslag om energibesparelse i

bygninger mv

KL takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar til lovforslag om

energibesparelse i bygninger mv. Det skal bemærkes, at der tages forbehold

for en evt. politisk behandling af sagen.

Generelle bemærkninger

Lovforslaget indeholder 3 hovedpunkter:

1. Der etableres en erhvervspulje og en bygningspulje, hvor der kan

søges tilskud til energibesparende projekter. Der nævnes eksemplet

konvertering fra oliefyr til varmepumpe.

2. Misvisende energimærker kan gøres ugyldige

3. Ophævelse af en række gamle overflødige love, hvor der i flere år

ikke har været tilknyttet bevillinger.

KL finder overordnet høringsmaterialet positivt. Det bliver dog interessant at

følge, hvem som får og ikke får tilskud iht. punkt 1 om fremme af energibe-

sparelser i bygninger.

Detaljerede bemærkninger

Den eneste sætning, KL umiddelbart har kommentarer til, er i afsnit

2.1.2.2.1. Tilskudspulje til energibesparelser og energieffektiviseringer i byg-

ninger (bygningspuljen), hvor der nederst på side 16 står, at et formål er at

”reducere antallet af støttede energirenoveringsprojekter, der fører til små

energibesparelser”.

KL kan ikke umiddelbart læse, hvordan små energibesparelser er defineret.

Men alt efter hvordan det defineres, kan det have en betydning for, hvordan

kommunerne kan sammensætte vedligeholdelsesprojekter, hvor energibe-

sparelsen og den medfølgende investering kun er en mindre, men potentielt

afgørende, faktor, ift. hvordan vedligeholdelsesmidler bliver allokeret.

Dato: 3. december 2019

Sags ID: SAG-2019-06405

Dok. ID: 2849045

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3194

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

Med venlig hilsen

Kristoffer Slottved

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato 6. december 2019

Side 1 af 2

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

København

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Jnr. 2019-89852

Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i

energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger,

afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets område

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at Energispareordningen ikke forlænges ved

dens udløb i 2021, og at der i henhold til energiaftalen af juni 2018 implementeres en ny

energispareindsats med formålet om at øge effekten af energieffektiviseringsprojekter.

Den nuværende ordning har således været dyr for forbrugerne og uigennemsigtig, og vi

ser derfor mange gode elementer i indførelsen af nye markedsbaserede tilskudspuljer

finansieret over Finansloven. Der er dog en række elementer i høringsudkastet, som

bekymrer Landbrug & Fødevarer, og som vi ønsker adresseret dels i rammelovgivningen

og dels i de kommende bekendtgørelser for de respektive tilskudspuljer. Helt

grundlæggende havde vi gerne set en større prioritering af denne dagsorden i form af

flere tilskudsmidler i erhvervspuljen, da det er vores erfaring, at der fortsat findes et stort

potentiale for energieffektiviseringer i erhvervet, herunder landbruget, hvilket vi anser som

et omkostningseffektivt virkemiddel til at nedbringe drivhusgasudledningerne. Med de nye

kriterier og vilkår for tilskud, ser vi desværre også en risiko for, at den kommende

erhvervspulje vil tilgodese energibesparelser i større virksomheder, hvorimod SMV’erne

kan få svært ved at få understøttet deres energispareprojekter. Disse bekymringer

udfoldes i nedenstående bemærkninger.

Principper for erhvervspuljen

Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at der i tilrettelæggelsen af erhvervspuljens

ansøgningsrunder tages hensyn til, at afviste projekter hurtigst muligt kan få

genbehandlet reviderede ansøgninger, så projekterne ikke falder på gulvet ved at

ansøger prioriterer sine midler anderledes i perioden ml. ansøgningsrunderne. Vi vil i den

sammenhæng gerne opfordre til, at Energistyrelsen kommunikerer de nye tilskudsregler

ud så snart rammerne for puljerne fastlægges. Dermed vil potentielle ansøgere hurtigst

muligt kunne tilpasse deres projektideer til de nye ansøgningsvilkår, og det vil være

muligt at afvikle en ansøgningsrunde i begyndelsen af 2021.

Landbrug & Fødevarer er således bekymrede for, at energispareindsatsen risikerer at gå

fuldstændig i stå frem mod 2021. Det er vores indtryk, at der i 2020 kun vil være

beskeden efterspørgsel på energibesparelser blandt energiselskaberne. Dette betyder

reelt, at der ikke vil være nogen tilskudsmuligheder i et helt år, hvilket igen vil betyde, at

mange projekter ikke vil blive igangsat og at mange vil afvente med at initiere projekter, til

den nye ordning træder i kraft.

I henhold til § 8 stiller Landbrug & Fødevarer sig kritisk overfor forslaget om, at udbetaling

af tilskud først sker, når projektet er gennemført. I kraft af, at energisynskonsulenter ikke

længere kan påtage sig den økonomiske risiko ift. udbetaling på baggrund af

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 2

projekternes faktiske energibesparelse, da slutbrugerne nu skal ansøge direkte om

tilskuddet ved Energistyrelsen, er dette med til at skabe en større usikkerhed for ansøger.

Denne usikkerhed forstærkes endvidere af muligheden for reduktion eller tilbagebetaling

af tilskudsmidler jf. § 10.

Kriterier for tildeling af midler i erhvervspuljen

Helt overordnet ser Landbrug & Fødevarer prioriteringen af ”at fremme størst mulige

energibesparelse pr. tilskudskrone samt at fremme så høj additionalitet som mulig”, som

en fornuftig disposition. Vi er dog bekymrede for, at det ensporede fokus på pris pr. kWh,

sammenholdt med at der ikke længere er mulighed for at aggregere projekter gennem en

energisynskonsulent, vil føre til, at puljen kun tilgodeser de ”nemme besparelser” i større

virksomheder. Det er således vores bekymring, at projekterne i SMV-segmentet har

svært ved at nå et omfang, hvor de kan nå ned på en pris, der kan konkurrere med

projekttyper, der kan gennemføres i større og mere energitunge virksomheder, hvor det

er muligt at aggregere projekter, der ikke er additionelle, og som driver støtteniveauet

ned. Dette forstærkes af kravet om lange tilbagebetalingstider og den førnævnte

finansielle risiko, som virksomheden pålægges.

Udbredelse af skrotningsordningen

I Landbrug & Fødevarer er vi tilfredse med, at der indføres en skrotningsordning mhp. at

fremme brugen af varmepumper og udfasning af oliefyr. Med energiaftalen blev det

besluttet at målrette ordningen mod oliefyr uden for de kollektive fjernvarme- og gasnet.

Vi ser dog gerne en nærmere redegørelse for, hvor mange oliefyr der fortsat findes uden

for de kollektive fjernvarme- og gasnet, og om man ikke med fordel kunne udvide

ordningen til også at omfatte oliefyrede boliger inden for nettet, for at opnå en højere

udbredelse af ordningen. Vi mener ligeledes, at der med fordel kan afsættes

tilskudsmidler til ansøgere, der foretrækker at investere i eget anlæg i stedet for at indgå i

en abonnementsordning.

Afsluttende bemærkninger

Landbrug & Fødevarer ser gerne, at de kommende tilskudspuljer vil adressere

ovenstående udfordringer og sikre en højere gennemsigtighed i bevillingerne, end hvad

tilfældet har været i den nuværende energispareordning. Vi ser derfor også frem til, at

den nærmere udmøntning af tilskudspuljerne fremlægges med bekendtgørelserne, og

Landbrug & Fødevarer vil gerne inddrages i processen med at udforme kriterier og vilkår,

der vil gælde for udbuddet under erhvervspuljen.

Vi står selvfølgelig til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående, og vil gerne

forbeholde os retten til at vende tilbage med yderligere information, hvis vi finder behov

herfor.

Med venlig hilsen

Simon Horsholt

Konsulent

Miljø, Klima og Bæredygtighed

D +45 3339 4291

M 2785 2384

E [email protected]

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Att: Elsbeth Teichert, [email protected]

kopi til [email protected]

6. december 2019

Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i

energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger,

afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område - journalnummer 2019-89852

Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Økologisk Råd) takker for at være blevet indbudt til høringen

om lovforslaget om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget mm.

Vi har kun kommentarer til de dele af lovforslaget, som vedrører implementeringen af

støtteordningerne til fremme af energibesparelser i bygninger og proces og skrotningsordningen

for oliefyr. Vi har ingen kommentarer til de øvrige dele af lovforslaget, som vedrører

energibesparelser i det offentlige, præcisering af hjemler i forbindelse med

energimærkningsordningen sanering af gamle tilskudslove mv.

Vi har først en række overordnede kommentarer til den overordnede rammer for de tre

støtteordninger og herefter bemærkninger til de enkelte ordninger.

Overordnede kommentarer:

De tre støtteordninger erstatter den tidligere energispareordning, hvorefter energiselskaberne var

forpligtet til at gennemføre energibesparelser. Vi finder det beklageligt, at den samlede

økonomiske ramme for ydelse af støtte til energibesparelser er blevet drastisk reduceret for den

fremtidige indsats. Til og med 2020 er rammen for støtte til energibesparelser på ca. 1,5 mia. kr.

Med de nye ordninger indskrænkes rammen til ca. en tredjedel, nemlig 520 mio. kr. pr år fra 2021

og frem. Selv om de nye ordninger administreres mere effektivt, således at der opnås større

energibesparelser per støttekrone end under den eksisterende ordning, frygter vi, at der vil være

tale om betydelig reduktion af indsatsen for energibesparelser.

Dette rejser efter vores opfattelse tvivl om, hvorvidt Danmark vil være i stand til at leve op til sine

forpligtelser om gennemførelser af energibesparelser i henhold til art. 7, 7a og 7b i EU’s

Energieffektiviseringsdirektiv (EED), der indeholder en forpligtelse til gennemførelse af

energibesparelser svarende til 0,8 % af energiforbruget per år.

Denne tvivl forstærkes af, at lovforslagets bemærkninger ikke indeholder en vurdering af

omfanget af de energibesparelser, der forventes opnået, og hvorledes ordningen forventes at

bidrage til opnåelsen af den nationale forpligtelse til gennemførelse af energibesparelser.

Rådet for Grøn Omstilling

Chr. Jarby

Kompagnistræde 22, 3.

1208 København K

Telefon +45 33 15 09 77

[email protected]

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For at give en bedre baggrund for vurderingen af lovforslaget i den videre behandling, skal vi

derfor foreslå, at bemærkningerne udvides med en beregning af de forventede energibesparelser

og en vurdering af disse i forhold til opfyldelsen af spareforpligtelsen i EED.

Hvad angår opfølgningen af ordningerne foreslår vi, at det i bemærkningerne til lovforslaget

præciseres, at

•

der fastlægges operationelle mål og succeskriterier for ordningerne, som blandt andet

omfatter omfanget af de besparelser, der ønskes opnået,

der udarbejdes årligt en redegørelse for ordningerne, der omfatter ydelsen af tilskud og

som viser fremdriften i forhold til de fastsatte mål. Denne redegørelse bør gøres offentligt

tilgængeligt og lægges til grund for en vurdering af beslutning af behovet for justeringer i

ordningens administration

der i sidste halvdel af 2024 udarbejdes en uafhængig evaluering af ordningen, der giver

mulighed for at vurdere ordningens resultater ud fra de fastsatte mål og succeskriterier.

•

Tilskud til energibesparelser i bygninger (bygningspuljen)

Vi vil gerne kvittere for, at en række af de forslag om puljens tilrettelæggelse, som Rådet tidligere

har fremsat, afspejles i bemærkningerne til lovforslaget. Dette gælder for:

•

Udmøntningen af ordningen som en tilskudsordning med direkte tilskud til bygningsejeren,

og ikke som en udbudsordning, hvor der gives tilskud til aktører, der påtager sig en

forpligtelse til gennemførelse af energibesparelser i bygninger. Det er vores vurdering, at

der i Danmark ikke findes virksomheder, der er i stand til at påtage sig sådanne

forpligtelser i forhold til energibesparelser i bygninger. Udmøntningen ved udbud ville

derfor have medført ineffektivitet eller skabt problemer i forhold til afløb af puljemidlerne.

Etablering af konkurrence om midlerne med flere årlige udbudsrunder. Vi skal i denne

forbindelse opfordre til, at der gennemføres så mange runder som muligt for sikre, at

bygningsejerne, der søger om tilskud, ikke skal vente for længe for at få afgjort, om de kan

få tilskud.

Gennemførelse af understøttende aktiviteter. Vi støtter, at der anvendes puljemidler til

understøttende aktiviteter for ordningen, som giver mulighed for at inddrage de

involverede aktører i en bred indsats til målretning og effektivisering af puljemidlerne.

Specielt lægger vi vægt på, at kommunerne motiveres til at tage lokale initiativer til

fremme af energibesparelser i kommunens boliger, og herunder bidrage til en målretning

af puljemidlerne. Det er vores vurdering, at en aktiv kommunal indsats kan ”geare”

puljemidlerne i den forstand, at puljen anvendes som grundlag for at sætte lokale

aktiviteter i gang, der medfører en øget indsats for energibesparelser, som kan videreføres

også efter ophøret af puljen. Det er imidlertid en mangel, at beskrivelsen af hvilke

Rådet for Grøn Omstilling

Chr. Jarby

Kompagnistræde 22, 3.

1208 København K

Telefon +45 33 15 09 77

[email protected]

•

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

aktiviteter, der påtænkes iværksat, er meget kortfattet. Det er også en mangel, at det ikke

fremgår hvor store midler, der afsættes til formålet. Vi foreslår derfor, at bemærkningerne

udvides dels med en uddybende beskrivelse af hvilke type aktiviteter, der påtænkes

iværksat, og hvor mange penge, der afsættes til formålet. Vi foreslår, at der afsættes

tilstrækkelige midler til de understøttende aktiviteter til sikring af en bred og omfattende

indsats.

Rådet støtter endvidere, at energimærkningen af bygninger får en fremtrædende rolle ved ydelsen

af tilskud. Det vil bidrage til at tilskuddene målrettes de bygninger, hvor der opnås størst effekt.

Det kan også medvirke til, at ansøgningsprocessen forenkles, og at kravene til dokumentation i

forbindelse med ansøgning forenkles.

Vi har til sidst en række spørgsmål til ordningen, som vi foreslår, bliver besvaret i den udgave af

bemærkningerne til lovforslaget, som forelægges for Folketinget ved lovens fremsættelse.

•

Fordeling af puljen mellem forskellige brugergrupper.

Det fremgår, at tilskuddet målrettes

helårsboliger. Dette omfatter dels enfamiliehuse, som bebos af ejeren, etageboliger med

ejer- eller andelsboliger, private udlejningsboliger og almene boliger. Etageboligerne er

ofte drevet af professionelle administratorer, som i princippet hurtigt kan sætte sig ind i

ordningens regler og indsende store tilskudsansøgninger for flere bygninger ad gangen.

Hvis alle ansøgninger vurderes på lige linje med hinanden i forbindelse med udbuddet af

puljemidler, kan dette bevirke, at puljen tømmes hurtigt af de store, velorganiserede

bygningsejere som fx almene boligforeninger eller administratorer af bygningsporteføljer

af private udlejningsboliger. Dette vil være uheldigt, idet det store potentiale for

energibesparelser findes blandt parcelhusene.

Derudover vil det også være uheldigt, hvis puljemidler anvendes til renoveringer af private

udlejningsboliger som led i udnyttelsen af boligreguleringslovens §5, stk. 2, der giver

mulighed for drastiske forhøjelser af huslejen som følge af renoveringer. Dels er disse

renoveringer særdeles rentable for udlejerne i forvejen, og anvendelse af puljemidlerne i

den forbindelse vil formentligt ikke give anledning til additionelle besparelser. Dels finder vi

det forkert, at der ydes statslige tilskud, der benyttes til at kræve huslejeforhøjelser, der

langt overstiger forrentningen af omkostningen til energiforbedringen.

•

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bygningspuljen i udgangspunktet ikke

udgør statsstøtte, idet tilskuddene tildeles boliger og ikke virksomheder. Samtidigt

fremgår, at der kan være tale om statsstøtte, hvis støtten ydes til udlejningsboliger, eller

hvis der foregår erhvervsmæssige aktiviteter i boligen. Det fremgår videre, at der i det

omfang, der er tale om statsstøtte, vil støtten blive ydet efter reglerne i Gruppefritagelses-

eller de minimis forordningerne. Der savnes imidlertid en redegørelse for, hvorledes man

har tænkt sig at afgrænse de bygninger, hvor der ikke er tale om statsstøtte, og de

bygninger, hvor tilskud ydes efter de gældende forordninger.

Rådet for Grøn Omstilling

Chr. Jarby

Kompagnistræde 22, 3.

1208 København K

Telefon +45 33 15 09 77

[email protected]

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Derudover savnes der også en redegørelse for, hvor meget, det planlægges at yde i tilskud.

Vi foreslår, at der redegøres for dette i bemærkningerne. Vores generelle holdning til dette

er, at store tilskud (i forhold til de samlede omkostninger) vil indebære et fald i

additionaliteten, hvis der ydes mere end nødvendigt er for at tilskynde bygningsejeren til at

gennemføre energibesparelsen. På den anden side skal tilskuddet ikke være så lille (i

forhold til de samlede omkostninger), at det ikke har en tilskyndelseseffekt. Det gælder

derfor at finde en balance, og vi foreslår, at der redegøres herfor i bemærkningerne til

lovforslaget.

Tilskud til energibesparelser i erhverv (erhvervspuljen).

Vi finder det ikke hensigtsmæssigt, at det er valgt at udmønte ordningen som tilskudsordningen

med direkte tilskud til slutbrugerne, og ikke – som det fremgår af aftalen – ved ”udbud, hvor

aktører byder ind med en given mængde besparelser til en given pris”.

Det er vores vurdering, at der i modsætning til bygningspuljen i kraft af den eksisterende

energispareordning, er etableret virksomheder, der er i stand til at være aktører eller

mellemmænd, der kan påtage sig en forpligtelse at gennemføre energibesparelser i virksomheder.

Det er endvidere vores vurdering, at der på den måde kan skabes incitamenter til gennemførelse

af flere besparelser end ved ydelse af tilskud til slutbrugeren. Desuden vil disse aktører kunne

gennemføre besparelser i SMV-segmentet og samle disse besparelser i fælles ansøgninger om

tilskud. Med den foreslåede ordning tabes SMV-segmentet fuldstændigt, idet det vil være for

administrativt tungt for virksomhederne at søge tilskud og for myndigheden at administrere

sådanne små tilskud.

Vi vil desuden anbefale, at erhvervspuljen sammentænkes med energisynsordningen, således at

resultaterne fra energisynene fx benyttes som dokumentation i forbindelse med ansøgninger om

tilskud. Herved sikres også, at de obligatoriske energisyn fører til konkrete energibesparelser i

virksomhederne.

Derudover savnes der – ligesom ved bygningspuljen – en redegørelse for hvor meget, det

planlægges at yde i tilskud.

Endelig savnes en beskrivelse af, om det planlægges at gennemføre understøttende aktiviteter, og

i givet fald hvilken type aktiviteter.

Tilskud til fremme af varmepumper (Skrotningsordningen).

Rådet støtter, at ordningen administreres som abonnementsordning frem for ydelsen af et tilskud

til slutbrugeren til indkøb af en varmepumpe.

Det er vores vurdering, at ydelse af direkte tilskud til slutbrugeren indebærer fare for, at

bygningsejere, der har nem adgang til finansiering af en varmepumpe sandsynligvis vil være de

første til at søge tilskud, og dermed tømme tilskudspuljen. Ydelse af tilskud ved abonnement vil

Rådet for Grøn Omstilling

Chr. Jarby

Kompagnistræde 22, 3.

1208 København K

Telefon +45 33 15 09 77

[email protected]

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

derimod udgøre et alternativ, som kan benyttes af bygningsejere, der ikke har så nem adgang til

finansiering.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at puljen tænkes udmøntet således at

virksomheder, der ønsker at tilbyde varmepumper på abonnement, først skal prækvalificeres,

hvorefter de kan søge tilskud på

Vi vurderer, at dette ikke er en hensigtsmæssig måde at fordele tilskuddene på, idet tilskudspuljen

ikke udnyttes til at skabe en effektiv konkurrence mellem virksomhederne om effektivisering og

billiggørelse af levering af varmepumper på abonnement. Erfaringen fra den eksisterende ordning

viser, at der er en tendens til en geografisk opdeling af markedet for de eksisterende leverandører

af varmepumper. Det indikerer, at konkurrencen mellem leverandørerne inden for de enkelte

geografiske områder er svag. Hvis der ydes tilskud til leverandørerne i en situation, hvor der ikke

er et stærkt konkurrencepres, kan det betyde, at tilskuddet helt eller delvist inddrages af

leverandørerne til at øge deres overskud i stedet for at reducere varmeprisen for slutbrugerne.

Vi foreslår derfor, at ydelsen af nye tilskud bør benyttes som en anledning til at bryde op på dette

mønster, og i stedet for at bruge ordningen til at skabe en reel konkurrence mellem

tilskudsmodtagerne, der sikrer, at potentialerne for effektiviseringer ved indkøb, installering og

drift af varmepumper samt inddragelse af ekstern finansiering udnyttes, samtidigt med at

slutbrugerne garanteres rimelige vilkår ved indgåelse af aftaler om varmelevering.

Dette kan sikres ved en alternativ udmøntningsform baseret på, at potentielle leverandører af

varmepumper skal konkurrere indbyrdes om godkendelse til at opnå tilskud. Temaerne for denne

konkurrence kan eksempelvis være et af følgende to alternativer:

•

levering af varme billigst muligt ved ydelse af et givet tilskud eller

levering varme til en på forhånd fastsat maksimalpris med det mindste tilskud.

Det første alternativ sikrer forbrugerne billigst varme. Det andet sikrer, at tilskudspuljen strækkes

længere til ydelse af tilskud til flere varmepumper.

Tanken er således, at der gennemføres udbud af tilskudsydelsen på baggrund af disse kriterier, og

der udvælges et begrænset antal leverandører, der bedst lever op til kriterierne.

Der er selvfølgelig en række forhold, der skal overvejes nærmere ved gennemførelse af disse

udbud, herunder hvordan det sikres, at man opnår en geografisk dækning af alle dele af landet. Vi

bidrager gerne til en nærmere drøftelse af disse forhold.

En anden mangel er, at det ikke fremgår, hvorledes ydelsen af tilskud påtænkes koordineret med

støtten til abonnementsordninger for varmepumper til fjernvarmeforbrugere i de områder, hvor

fjernvarmeforsyningen nedlægges som følge af bortfaldet af grundbeløbet. Det forekommer

derimod som om, at de to ordninger påtænkes administreret hver for sig. Dette fremgår blandt af,

at støtten til tidligere fjernvarmeforbrugere er sat til 15.000 kr., per varmepumpe, hvorimod der i

skrotningsordningen er lagt op til et faldende tilskud jo flere varmepumper de enkelte

leverandører installerer. Det er vores vurdering, at man ved at lave fælles udbud af støtten for de

Rådet for Grøn Omstilling

Chr. Jarby

Kompagnistræde 22, 3.

1208 København K

Telefon +45 33 15 09 77

[email protected]

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

to ordninger kunne have opnået et stort volumen, der kunne have givet tilskudsmodtagerne et

reelt incitament til effektivisering ved udnyttelse af stordriftsfordele.

Derudover har vi enkelt bemærkning til lovforslagets tekst. Det fremgår af lovforslaget, at

installering af varmepumper karakteriseres som ”energibesparelse” eller ”energieffektivisering”.

Dette er misvisende, idet varmepumper i denne sammenhæng består i en konvertering af

varmeforsyningen fra olie til vedvarende energi (omgivelsesvarme) og el og ikke en

energibesparelse eller energieffektivisering. Hvis omgivelsesvarmen inddrages fuldt ud i

energibalancen for en varmepumpe, vil dette i mange tilfælde føre til, at bygninger med

varmepumper tilføres mere energi end ved forsyning med et oliefyr. Vi skal derfor opfordre til, at

formuleringen af lovforslaget genovervejes i dette lys.

Endelig vil vi anbefale, at det sættes som en betingelse for tilskud, at varmepumperne installeres

af godkendte VE-installatører for at sikre kvaliteten af de installerede varmepumper. Flere

rapporter viser, at der er svingende kvalitet af de udførte varmepumpeinstallationer i de private

boliger. Vi anbefaler desuden, at det sættes som betingelse, at varmepumpeinstallationerne

opfylder den nye standard for varmepumper DS 1150:2019.

Sluttelig vil vi anbefale, at Skrotningsordningen evalueres grundigt efter et stykke tid og herunder

om abonnementsordningerne som forudsat fjerner en række barrierer for forbrugerne, fx at

ordningen giver større teknisk og økonomisk tryghed for forbrugerne og, at de løser eventuelle

finansielle barrierer i områder, hvor det er svært at låne til forbedring af husene.

Skulle der være spørgsmål til vores høringssvar, står vi naturligvis til rådighed for en drøftelse.

Med venlig hilsen

Chr. Jarby

Seniorrådgiver

Rådet for Grøn Omstilling

Chr. Jarby

Kompagnistræde 22, 3.

1208 København K

Telefon +45 33 15 09 77

[email protected]

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvar fra SYNERGI vedr. lovforslag J.nr. 2019-89852

SYNERGIs høringssvar vedr. tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer

SYNERGI støtter regeringens lovforslag om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om

fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Tilfredshed med puljernes udformning

SYNERGI er positive over udformningen af erhvervspuljen til energibesparelser og energieffektiviseringer i

procesenergi i industri og serviceerhverv samt bygningspuljen til energieffektiviseringer i bygninger. Puljerne, der

er en udmøntning af initiativerne af Energiaftalen d. 29. juni 2018, er vigtige elementer i den grønne omstilling i

forhold til at nedbringe Danmarks energiforbrug, højne andelen af vedvarende energi og styrke Danmarks

forsyningssikkerhed.

SYNERGI bemærker imidlertid, at de i alt 500 mio. kr. til tilskud til energieffektivisering er en betydelig reduktion

af energispareindsatsen sammenlignet med den eksisterende energispareordning. SYNERGI vil derfor med

interesse følge det kommende arbejde med en klimahandlingsplan, der gerne skal sætte yderligere fokus på behovet

for energieffektivisering.

For som det fremgår af regeringens udkast til Danmarks endelige nationale energi- og klimaplan, der skal afleveres

til EU senest d. 31. december 2019, så er regeringen

”[…] aware, that the current measures fall short of reaching the energy

saving obligations under article 7 of Directive 2012/27/EU. This is partly due to the use of a frozen policy scenario, wherein only

measures from the period 2021-2024

are included.”

Klimarådet har i deres statusrapport fra november 2019 i forlængelse

heraf vist, at Danmark ikke når i mål med sin EU energispareforpligtelse uden yderligere tiltag.

Det er positivt, at tilskudspuljerne bidrager til at opfylde Danmarks energispareforpligtelse, der løber i perioden

2021-2030, i henhold til artikel 7 i Energieffektiviseringsdirektivet (EED). Dog bemærker vi, at tilskudspuljerne

kun rækker frem mod 2024, og vi er derfor meget optagede af, hvorvidt regeringen har tænkt sig at forlænge

puljerne efter 2024, samt hvilke yderligere tiltag regeringen har tænkt sig at kigge på for at opfylde

energispareforpligtelsen i henhold til artikel 7, efter energispareindsatsen blev markant reduceret i Energiaftalen

2018.

SYNERGI anerkender, at timingen for indsendelse af Danmarks Nationale Energi- og Klimaplan ikke er optimal

i forhold til den igangværende politiske proces med vedtagelse af en klimalov med et ambitiøst reduktionsmål på

70 procent og opfølgende klimahandlingsplan. Det er derfor forståeligt, at der er behov for at kunne melde

yderligere initiativer ind senere. SYNERGI ser frem til konkretiseringen i en kommende klimahandlingsplan af

regeringens energieffektiviseringsudmeldinger, hvor SYNERGI imødekommer en skitsering af Danmarks

energispareindsats efter 2024 med henblik på energieffektiviseringsindsatsens økonomiske langsigtede fremtid.

Flere udbudsrunder i erhvervspuljen vil give størst additionalitet

Elementerne i erhvervspuljen må tilrettelægges, så puljemidlerne får størst mulig effekt og ikke favoriserer visse

typer virksomheder. SYNERGI fastholder derfor, at et afgørende element i puljen bør være, at antallet af årlige

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvar fra SYNERGI vedr. lovforslag J.nr. 2019-89852

udbudsrunder er højt og behandlingstiden kort. Konkret foreslår SYNERGI mindst 11 årlige udbudsrunder og

dermed én runde månedligt med undtagelse af sommerferiemåneden.

En lang række fordele kan høstes gennem hyppige udbudsrunder. For det første sikres større kontinuitet i

styrelsens arbejdsstrøm end ved få udbud med spidsbelastningsperioder. For det andet mindskes udsving i pris pr.

kWh pr. leveår for de projekter, der tildeles støtte, da få udbud risikerer at lede til forsinkede effekter, forringet

kalibreringsevne for markedet og i sidste ende til prisfluktuationer. For det tredje vil hyppige udbudsrunder føre

til en mere omkostningseffektiv brug af puljemidlerne med højere additionalitetsgevinster til følge. Endelig vil

hyppige udbudsrunder modvirke favorisering af store virksomheder på bekostning af mindre og dermed mindre

energiforbrugende virksomheder. I virksomheder, hvor energieffektiviseringer kun fylder lidt i hverdagen og har

begrænset effekt på bundlinjen, er det altafgørende, at behandlingstiden er kort, så der hurtigt opnås klarhed over,

om projektet godkendes. Disse mindre virksomheder har ikke råd til længere perioder med uvished, og en månedlig

udbudsrunde, hvor projekter evalueres og besvares inden for den givne måned, er derfor optimal.

SYNERGI håber dermed, at en månedlig udbudsrunde for erhvervspuljen implementeres

–

ikke mindst fordi

SYNERGI ikke ser relevante ulemper ved forslaget i sammenligning med alternativet ved færre udbudsrunder.

SYNERGI ser desuden frem til en konkret løsning på problematikken omkring ubrugte midler. SYNERGI har

forståelse for, at puljemidler ikke kan overføres til efterfølgende år, men ser det som en forudsætning for ordningen,

at alle midler bruges til det tiltænkte formål, evt. via en opsamlingspulje sidst på året.

Flere ressourcer til styrelsens behandling af projekter

SYNERGI ønsker, at der tilføres flere ressourcer til styrelsens projektbehandling. Dette ønske tager afsæt i

SYNERGIs bekymring for, at manglende ressourcer i styrelsen har medført, at flere projekter i løbet af 2019 har

haft meget lang behandlingstid.

Informationsindsatsen afgørende for bygningspuljen

SYNERGI bemærker, at det er væsentligt, at informationen omkring den nye bygningspulje påbegyndes så tidligt

som muligt i 2020 for at opnå et kendskab blandt danskerne. Man kan derfor med fordel overveje, hvorvidt puljens

størrelse i starten af puljens levetid bør være mindre end senere i puljens levetid.

SYNERGI støtter ugyldiggørelse af mangelfulde eller misvisende energimærker

SYNERGI støtter det lovpligtige energimærke af bygninger. Energimærkning er vigtigt styringsinstrument til at

måle energieffektiviteten og dermed klimabelastning fra Danmarks bygningsmasse. Samtidig er det godt for

borgernes privatøkonomi, da borgerne får lettere ved gennemskue de årlige energiomkostninger forbundet med

bygningen.

SYNERGI er også af den opfattelse, at energimærkets troværdig er fundamental for energispareindsatsen i

bygninger. Derfor er det vigtigt at højne energimærkets troværdig og få ryddet op. SYNERGI bakker derfor op

om, at der etableres hjemmel til at kunne gøre energimærket ugyldigt i tilfælde, hvor en berigtigelse ikke vil give et

tilstrækkeligt retvisende billede. Mangelfulde eller misvisende energimærker bør modsat i dag kunne gøres ugyldige

frem for kun at berettiges. Samtidig opfordrer SYNERGI til, at indsatsen for at få energimærket flere boliger bør

styrkes.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvar fra SYNERGI vedr. lovforslag J.nr. 2019-89852

SYNERGI støtter ophævelsen af ældre love og ændringer af lignings- og afskrivningsloven

SYNERGI anser det for fornuftigt at fjerne overflødige og forældede administrative regler, der har udtømt sit

indhold, når der er lavet en ny rammelov med energisparepuljen til bygninger. Det er yderligere fornuftigt set i

lyset af den foreslåede ligningslovsændring, der sikrer, at fremtidige tilskud til private bygningsejere bliver

skattefritaget i medfør af den foreslåede hjemmel i energispareloven.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Email: [email protected]

Dato: 6. december 2019

Side 1/5

journalnummer 2019-89852.

Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af be-

sparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparel-

ser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophæ-

velse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriets område

TEKNIQ Arbejdsgiverne takker for muligheden for at afgive kommentarer til hørin-

gen af lovforslaget. TEKNIQ Arbejdsgiverne finder det positivt, at der som følge af

Energiaftalen af 29. juni 2018 iværksættes initiativer, der kan understøtte udfas-

ningen af brugen af fossile brændsler til bygningsopvarmning samt delvis opfyl-

delse af Danmarks energispareforpligtelse i henhold til Bygningsdirektivet. TEKNIQ

Arbejdsgiverne bakker således op om de hensyn, der varetages med bekendtgø-

relsen.

De centrale elementer i lovforslaget er efter TEKNIQ Arbejdsgivernes vurdering

hhv. erhvervspuljen, bygningspuljen og skrotningsordningen. Bygningspuljen og

Erhvervspuljen er mere overordnet beskrevet, mens der er arbejdet mere med

skrotningsordningen.

Bygningspuljen

Med lovforslaget skabes der hjemmel til at etablere den såkaldte bygningspulje,

der skal understøtte energirenoveringer i bygninger. Det fremgår af Energiaftalen,

at indsatsen skal indrettes, så der sikres så høj additionalitet som muligt. Samtidig

lægges der op til, at ansøgerne skal konkurrere mod hinanden i flere årlige ansøg-

ningsrunder, hvor størst energibesparelse pr. m2 favoriseres, hvilket skal give

flere dybe renoveringer.

Det er TEKNIQ Arbejdsgivernes vurdering, at disse forskellige hensyn kan risikere

at være modsatrettede.

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ansøgning i runder frem for løbende behandling vil i højere grad understøtte plan-

lagte renoveringer end løbende renoveringer, hvor man ikke nødvendigvis har tid

til at vente flere måneder på svar på en ansøgning. Planlagte projekter må som

udgangspunkt forventes at være mindre additionelle end andre typer projekter.

Dybe renoveringer omfatter typisk investeringer i klimaskærmen, vinduer og ven-

tilation, som ud fra en gennemsnitsbetragtning har en lavere additionalitet end in-

vesteringer i områder som fx kedler eller bygningens varmeanlæg.

Et fokus på flest mulige besparelser pr. m2 vil umiddelbart favorisere energibespa-

relser i mindre bygninger, da identiske projekter vil give den største besparelse pr.

m2.

Erhvervspulje

Det vurderes, at der er risiko for at puljen tilrettelægges på en måde, så den i hø-

jere grad kommer store virkso

heder til gav , e d SMV’ere, so

Ansøgning i runder frem for løbende behandling vil i højere grad understøtte plan-

lagte renoveringer end løbende renoveringer, hvor man ikke nødvendigvis har tid

til at vente flere måneder på svar på en ansøgning. I praksis vil det betyde, at

store virksomheder, som systematisk arbejder med vedligeholdelse af deres pro-

duktionsapparat, og som lang tid i forvejen kan søge om tilskud til vedligeholdel-

sesarbejder, vil komme til at dominere i ordningen.

Planlagte renoveringer må som udgangspunkt forventes at være mindre addition-

elle end andre tiltag. Samtidig kan ikke additionelle projekter i sagens natur und-

være tilskud, hvorfor de kan acceptere meget lave tilskud, og dermed udkonkur-

rere andre projekter, som vil være afhængige af tilskud, for at blive gennemført.

Derfor er der risiko for at mange af de støttede projekter ikke vil være addition-

elle.

På den baggrund ønsker TEKNIQ Arbejdsgiverne, at Energistyrelsen i den endelige

udformning af støtteordningen sikrer, at der også er let adgang til puljen for min-

dre virksomheder og at der er et stærkt fokus på at sikre additionalitet.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Email: [email protected]

Dato: 6. december 2019

Side 2/5

Skrotningsordning

Med lovforslaget indføres hjemmel til at støtte varmepumper på abonnement.

Det nærmere indhold af støtteordningen vil blive fastlagt i løbet af 1. halvdel af

2020. Materialet efterlader tvivl om Energistyrelsen har inddraget erfaringerne

med den nuværende støtteordning

–

uanset det af styrelsens egen evaluering står

klart at ordningen har haft meget moderat succes.

Generelle overvejelser

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Varmepumper på abonnement kan nå en målgruppe, som har svært ved at skaffe

finansiering til køb af en varmepumpe. Derfor har tilbud om varmepumper på

abonnement en berettigelse på lige fod med andre forretningsmodeller som f.eks.

salg og ejerskab af en varmepumpe.

Udrulningen af varmepumper på abonnement er gået langsommere end forven-

tet, og flere af de oprindelige støttemodtagere har trukket sig fra ordningen eller

reduceret deres engagement i den. Omvendt har andre aktører valgt at etablere

sig på markedet for varmepumper på abonnement uden støtte fra Energistyrel-

sen. Det rejser spørgsmålet, om rammerne omkring varmepumper på abonne-

ment, er udformet hensigtsmæssigt. Med de betingelser som i dag stilles for at

modtage støtte til varmepumper på abonnement, vurderer TEKNIQ Arbejdsgi-

verne, at det vil blive uhyre vanskeligt at sikre den udbredelse af varmepumper,

som rammen for støtten muliggør. Samtidig vil ordningen blive voldsomt konkur-

renceforvridende overfor andre forretningsmodeller på markedet.

Støtteordningens effekt på varmepumpemarkedet

Evalueringen af Energistyrelsens abonnementsordning har vist, at de udvalgte fire

virksomheder har haft meget varierende succes. I samme periode har andre spil-

lere etableret sig på markedet for varmepumper på abonnement, uden at mod-

tage statstilskud. Tanken med den oprindelig støtteordning var at etablere et

”brohoved” for virkso heder, so gav hjælp i e

kort opstartsperiode for at

hjælpe den nye forretningsmodel på vej, og at virksomheder herefter skulle kon-

kurrere med andre varmepumper i markedet.

Med lovforslaget lægges op til at udvide støtteordningen, så den i absolutte tal får

et væsentlig større omfang end den oprindelige ordning. Dermed får den også væ-

sentlig større effekt på markedet end den nuværende ordning. TEKNIQ Arbejdsgi-

vernes vurderer, at en udvidelse af støtteordningen vil få mærkbare konsekvenser

for de mange aktører, som i dag lever af at installere og servicere varmepumper

på almindelige markedsvilkår. Dermed vil støtteordningen flytte markedsandele

fra traditionelle installatørvirksomheder til energitjenesteleverandører. Forret-

ningsmodeller skal naturligvis have plads til at udfolde sig i markedet, når det sker

som led i en fri konkurrence. TEKNIQ Arbejdsgiverne finder det da også positivt at

bruge offentlige støttemidler til generelt at udbrede varmepumper og derigen-

nem at bidrage til den grønne omstilling. Til gengæld finder vi det uacceptabelt, at

bruge offentlige støttekroner på at favorisere en bestemt forretningsmodel på be-

kostning af andre

–

det er ikke en offentlig opgave. Offentlig støtte kan gives til at

understøtte udbredelsen af varmepumper

–

ikke til bestemte forretningsmodel-

ler.

TEKNIQ Arbejdsgiverne er bekymret for at Energistyrelsen - hvis ordningen ikke gi-

ver den ønskede effekt - vil se sig kaldet til at øget tilskuddet pr. installeret varme-

pumpe for at øge antallet af varmepumper. Et sådant tiltag vil nok opbruge støtte-

ordningens midler, men det vil være omkostningsmæssigt ineffektiv og det vil

yderligere forvride konkurrencen på varmepumpemarkedet.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Email: [email protected]

Dato: 6. december 2019

Side 3/5

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Statsstøtte

Varmepumper på abonnement har, som det også beskrives i de almindelige be-

mærkninger, været omfattet af statsstøtte i perioden 2016 og frem til 2020. Støt-

ten er blevet givet til fire (oprindeligt fem) energitjenesteleverandører. Som det

fremgik af høringsbrevet i forbindelse med høringen af bekendtgørelse nr. 807 af

23. juni 2016 (Energistyrelsen j. nr. 2016-1252), som støtten til de fire energitjene-

steleverandører oprindeligt havde hjemmel i, var formålet med støtteordningen

”fre

e etableri ge af et arked for leveri g af var e fra i dividuelle var e-

pu per til byg i gsopvar i g.”

Det må derfor lægges til grund, at støtten til de

fire virksomheder skulle begrænses til alene at omfatte markedsetablering.

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, at ordningen nu forventes at

kunne indrettes under den generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte. I

så fald er der ikke længere tale om støtte til midlertidig markedsetablering, men

åbnet for en generel støtteadgang til denne bestemte forretningsmodel. Det

fremgår ikke dog ikke nærmere hvad der ligger bag den ønskede ændring og det

burde forslaget have indeholdt en beskrivelse af.

Gentænkt varmepumper på abonnement

Såfremt det fortsat ønskes at støtte varmepumper på abonnement, bør ordningen

i det mindste justeres, så den også giver adgang til støtte for bygningsejere, der

ønsker at eje en varmepumpe og der bør være lige adgang til støtten for alle aktø-

rer på markedet.

På den baggrund foreslår vi at abonnementsmodellen justeres, så den baseres på

følgende grundlæggende principper, med mulighed for at man som leverandør vi-

dereudvikle konceptet:

•

Varmepumpe med finansiering

Garanti for virkningsgrad.

Årlig lovpligtig service inkl. kontrol af varmepumpens virkningsgrad

Installation af VE-godkendt virksomhed

Udvidet garanti på varmepumpen

Der gives mulighed for at kunden selv afregner el til varmepumpen

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Email: [email protected]

Dato: 6. december 2019

Side 4/5

Den væsentligste forskel i forhold til den nuværende model vil være, at kunder i

sådan model kan vælge selv at afregne forbrugt el overfor forsyningsselskabet

frem for at afregne varme med energitjenesteselskabet. Til gengæld gives byg-

ningsejeren en garanti for virkningsgraden som kontrolleres ved et årligt eftersyn.

TEKNIQ Arbejdsgiverne vurderer, at denne model vil være væsentligt enklere for

virksomheder at administrere, hvilket betyder, at markedet vil blive åbnet op over

for nye spillere og partnerskaber på markedet. Dermed vil ordningen kunne styr-

kes betydeligt, samtidig med at de hensyn, som oprindeligt lå til grund for udvik-

lingen af varmepumper på abonnement, vil blive varetaget. Endelig vurderer vi at

modellen

i højere grad vil være fore elig ed EU’s statsstøtteregler e d e evt.

udvidelse af den nuværende ordning.

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-

ringssvar.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Med venlig hilsen

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Email: [email protected]

Dato: 6. december 2019

Side 5/5

Simon O. Rasmussen

Underdirektør

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Journal 2019-89852 - Høringssvar til Energistyrelsen fra Varmepumpeindustrien i Danmark

På vegne af Varmepumpeindustrien i Danmark (VPI) (tidl. Varmepumpefabrikanterne) takker vi for

muligheden for at fremkomme med kommentarer til forslag til lov om fremme af besparelser i

energiforbruget

–

i særdeleshed den del, der omhandler tilskud til varmepumper, der installeres af såkaldte

energitjenesteleverandører (på abonnement).

VPI støtter den overordnede klimamålsætning og ambition om 70 pct. reduktion af CO2 udledningen senest

i 2030, som Regeringen og størstedelen af de politiske partier aktuelt arbejder for. Vi har den opfattelse, at

varmepumpeteknologien i høj grad kan bidrage til at gøre det realistisk, at denne målsætning kan nås.

Derfor finder vi det også positivt, at der tages initiativer til en hurtigere udbredelse af varmepumper og

andre teknologier, der kan bidrage markant til den grønne omstilling. Imidlertid undrer vi os over, at et

sådant tilskud udelukkende skal favorisere varmepumper

på abonnement.

Allerede i brev af 5. juli 2018 til

Energi-, forsynings- og klimaministeren og til medlemmerne af Folketingets Energi-, Forsynings- og

Klimaudvalg udtrykte vi alvorlig bekymring for netop det element i Energiaftalen af 29. juni 2018, som

omhandlede den afsatte støttepulje til individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr, 20 mio.kr. årligt i

2021-2024, i alt 80 mio. kr.

VPI er fortsat principielt imod støtteordninger rettet direkte mod slutbrugerne, da det næsten altid i sidste

ende påvirker markedet negativt. Vi finder, at der er behov for at sikre gunstige rammebetingelser for

sektoren, herunder ikke mindst øget kompetenceopbygning og uddannelse hos installatørerne. I

aftaletekste er det l.a. for uleret, at ” arkedet så vidt uligt skal drive de grø e o stilli g”, og at

”grø e løs i ger i de for e overskuelig årrække ka leveres på ko

er ielle vilkår”. VPI fi der det helt

afgørende, at alle har lige vilkår for at udfase oliefyr og andre fossile opvarmningsformer. Vi ønsker også at

få stoppet eller konverteret den store mængde individuelle biomasse baserede kedler, der udelukkende

eller primært er drevet af et hul i afgiftsreguleringen.

Nu, da energiaftalen skal implementeres, har ministeriet imidlertid valgt at lade hele det afsatte beløb tilgå

blot én løsning, nemlig varmepumper på abonnement. Ifølge Energistyrelsens egne oplysninger har den

eksisterende abonnementsordning, som endda har været forlænget pga. den beskedne succes, alene ført

til tilsagn om ca. 830 varmepumper over en treårig periode. Det har ikke vist sig muligt at få brugt alle 25

mio. kr., som har været afsat, og dermed er det nærmest umuligt at nå målet på 1.900 installerede

var epu per på a o e e t. De eksistere de ord i g havde/har til for ål at ”fre

e eta leri ge

et arked for leveri g af var e fra i dividuelle var epu per”. De ge e førte evalueri g af ord i ge

viser, at der har været en meget stor spredning i succesen blandt de 4 operatører, og tilmed har medført at

enkelte af disse er blevet økonomisk nødlidende. Derfor undrer det os meget, at man alligevel vælger alene

at fortsætte denne ordning. I kontrast til abonnementsordningens resultater står det faktum, at der på det

normale kommercielle marked afsættes >10.000 varmepumper årligt, jfr. Energistyrelse

/VPI’s

varmepumpestatistik, altså i alt ca. 30.000 varmepumper over 3 år. Siden den første ordning blev søsat, er

andre aktører gået ind i markedet på trods af, at de ikke modtager tilskud, så derfor må det oprindelige

formål være opfyldt. Der burde derfor ikke være nogen grund til at fortsætte med statsstøtte til nye

forretningsmodeller, men en øget satsning på en generel udbredelse af varmepumper.

Det er blevet nævnt, at det skulle være økonomiske barrierer, der står i vejen for udbredelsen af

varmepumper. Især i område 4, hvor det efter sigende skulle være vanskeligt at få finansieringen på plads.

Den udfordring kunne imidlertid eksempelvis løses ved, at staten garanterer for lånet, hvilket er kendt fra

andre områder. Det er naturligvis i orden, at den foreslåede ordning tilsigter at have et socialt element,

men man kan undre sig over, at ordningen alene kigger på selve investeringsudgiften, og kun i mindre grad

fokuserer på de løbende omkostninger for den enkelte forbruger. Samlet set er abonnementsløsningen

som oftest dyrere end et køb, og der findes på markedet allerede rig mulighed for at tilkøbe sig til

L 116 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

forlængede garantier, der giver samme sikkerhed i forhold til uforudsete udgifter. Dette forhold taler igen

for, at tilskuddet til udfasning af oliefyr bør tilbydes alle, uanset om der købes kontant, leases eller aftales

en varmepumpe på abonnement.

Forslaget lægger op til at allokere 80 mio. kr. over en periode på 4 år. Der skal i lighed med den

eksisterende ordning opstilles en række kriterier for at byde ind, men da disse krav til både kapital,

kompetence og installationskapacitet ikke forventes løftet af ret mange aktører, ser vi en risiko for, at

ordningen får et utilsigtet konkurrenceforvridende element, og dermed gør det meget svært for

almindelige installatører at tage del i den grønne omstilling. Det er endnu et element, der taler for, at der

gives helt identiske tilskud til køb af varmepumper. Efter vor opfattelse er det således uforståeligt, at

offentlig støtte på den måde favoriserer én bestemt måde at drive forretning på.

Det er vores opfattelse, at begrundelserne for at fortsætte med en abonnementsordning er baseret på

manglende konkret viden om varmepumpemarkedet, og at beslutningerne træffes baseret på forhold, der

var mere aktuelle for 3-5 år siden end tilfældet er i dag. Disse forhold blev taget op på interessentmødet

om ordningen i Energistyrelsen 26. november 2019. Desværre blev disse input ikke kommenteret, og det

fremstod mere, som om man ikke havde gjort sig fuldstændig klart, hvad strategien for støtteordningen er

–

udover at skulle fremme udskiftning af de sidste oliefyr til en varmepumpe. Er det for at fremme nye

forretningsmodeller ? Er det for at skabe et større grundlag for finansiering ? Eller er det for at støtte en

mere eller mindre ubegrundet frygt for uforudsete udgifter for den enkelte, der skyldes en generel lille eller

til tider helt manglende viden om moderne varmepumper ? Moderne tredjeparts testede varmepumper

leverer ved den rigtige installation den besparelse, som der er lovet. Det mener vi, er et godt argument for,

at en tilskudsordning til varmepumper på abonnement skal kunne tilgå såvel varmepumper på

abonnement, som kunder der ønsker at købe varmepumpen selv.

Varmepumpeindustrien opfordrer derfor helt overordnet til at anvende midlerne, så de generelt

understøtter udbredelsen af varmepumper. Det kunne også mere hensigtsmæssigt være gennem øget

vejledning til slutbrugerne eller gennem en egentlig informationskampagne, på linje med hvad

Energistyrelsen allerede har iværksat overfor nye boligejere.

Erfaringerne fra den tidligere skrotningsordning i energiaften i 2009 viste sig ikke at komme til at virke efter

hensigten. Erfaringerne fra abonnementsordningen har hidtil heller ikke vist sig at virke efter hensigten. Det

er synd for varmepumpeteknologien, som absolut lever op til både Danmarks miljø- og klimamålsætninger

og moderne menneskers ønsker om opvarmning og komfort i deres boliger. Det er således vores håb, at en

tilskudsordning under alle omstændigheder udvides til at gælde for alle forbrugere uanset måden, de

vælger at anskaffe deres varmepumpe på.

Venlig hilsen

Varmepumpeindustrien i Danmark

p.f.v.

Torben Andersen (formand)

Lars Abel (sekretariatschef).

Varmepumpeindustrien i Danmark

Mobil: +45 4030 3075