Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 116 Bilag 2
Offentligt
2174644_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. april 2020
J nr.
2019-301
Orientering om at bekendtgørelser sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbreve og udkast til bekendtgørelser
om tilskudspuljen til besparelser i procesenergi i industri- og serviceerhverv
(erhvervspuljen), tilskudspuljen til energibesparelser i bygninger (bygningspuljen)
og støttepuljen til individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr
(skrotningsordningen).
Bekendtgørelserne udspringer af lovforslag L 116, der blev fremsat i Folketinget d.
26. februar. Den videre behandling af lovforslaget er for nuværende ukendt pga.
situationen med COVID-19, men forventes genoptaget, når situationen tillader det.
Formålet med L 116 er netop at sikre hjemmel til udmøntningen af ovennævnte
tilskudspuljer, som har ophæng i energiaftale 2018. Ændringer i forbindelse med
den kommende behandling af dette lovforslag kan derfor medføre tilsvarende
ændringer i bekendtgørelserne.
Bekendtgørelser om erhvervspuljen og bygningspuljen
Bekendtgørelserne indeholder regler for, hvem der kan søge om tilskud fra
puljerne, hvordan ansøgninger prioriteres samt regler for støtteberettigede
omkostninger, betingelser for tilskud, udbetaling af tilskud, kontrol, dokumentation
og klageadgang mv.
Bekendtgørelse om skrotningsordningen
Bekendtgørelsen fastlægger regler for støttepuljen, hvorfra der gives tilskud til
energitjenesteleverandørers levering af varmepumper på abonnementsvilkår ved
samtidig skrotning af oliefyr uden for de kollektive forsyningsnet. Bekendtgørelsen
fastlægger blandt andet regler om prækvalifikation, tildeling af tilsagn,
støtteniveauer, geografisk spredning, krav om brug af VE-godkendte installatører,
ejerskab, drift og vedligehold af varmepumpen samt kontrol og
oplysningsforpligtelser mv.
Bekendtgørelserne sendes i ekstern høring d.d. med frist for afgivelse af
høringssvar den 13. maj 2020. Jeg vil ved udstedelsen af bekendtgørelsen
oversende de endelig bekendtgørelser samt høringsnotat til udvalget.
Med venlig hilsen
Holmens Kanal 20
1060 København K
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Dan Jørgensen
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.kefm.dk