Til høringsparterne
Kontor/afdeling
Center for Energieffektivise-
ring
Dato
3. april 2020
Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og
energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse
Energistyrelsen sender hermed vedlagte udkast til bekendtgørelse om tilskud til
energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse i høring.
Høringen er i dag offentliggjort på Høringsportalen:
http://www.hoeringsporta-
len.dk/.
Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest den 13. maj 2020.
Baggrund og indhold
Baggrunden for bekendtgørelsen er en udmøntning af initiativer fra Energiaftalen af
29. juni 2018, som blev indgået mellem den daværende regering og Folketingets
øvrige partier, og som efter regeringsskiftet blev forelagt forligskredsen på ny. Be-
kendtgørelsen forventes udstedet med hjemmel i Forslag til lov om ændring af lov
om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i
bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love
under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område (L116), der blev fremsat
den 26. februar 2020 med forventet ikrafttræden den 1. juli 2020.
Bekendtgørelsen udmønter en markedsbaseret tilskudspulje i årene 2021-2024,
som målrettes energibesparelser i bygninger til helårsbeboelse. Der fastsættes et
årligt loft for puljen på 200 mio. kr. (2018-priser), hvorefter tilskud vil kunne ydes til
bygningsejere for at fremme gennemførelse energiforbedringsprojekter i deres boli-
ger. Energiforbedringsprojekterne vil kunne bestå af et eller flere nærmere be-
stemte energiforbedringstiltag vedrørende bygningens klimaskærm, forsyning og
drift.
Energistyrelsen vil senest 2 uger før åbning af ansøgningsrunden offentliggøre op-
lysninger, herunder om ansøgningsrunder og ansøgningsfrister på Statens-tilskuds-
puljer.dk, og på Energistyrelsens hjemmeside og i den forbindelse offentliggøre en
vejledende tilsagnsramme. Ansøgningerne vil blive prioriteret efter flest energibe-
sparelser set i forhold til boligens areal til beboelse og tilskud vil ydes på baggrund
af den mængde energibesparelser, som energiforbedringsprojektet beregnes at re-
alisere. Der vil som dokumentation af bygningens energimæssige stand ved ansøg-
ning tages afsæt i den pågældende bygnings energimærkning. Idet udgifterne til
J nr.
2020-3314
/ANT
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/2