L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 117 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center i departementet

Center for Klimaneutralt

Danmark

Team

Tværgående klimapolitik og

klimalov

Høringsnotat vedr. forslag til Lov om klima

Lovforslag til lov om klima blev sendt i ekstern høring den 10. januar 2020 med frist for

afgivelse af høringssvar den 3. februar 2020.

Der er modtaget i alt 43 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 43 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

Rådet for Bæredygtig Trafik / NOAH Trafik

Ledernes Hovedorganisation

Dansk Ungdoms Fællesråd

Bæredygtigt Landbrug

Dansk Metal

Økologisk Landsforening

Cyklistforbundet

Energiforum Danmark

Danske Maritime

NOAH

Københavns Universitet

Dansk Affaldsforening

HOFOR

Kim Ejlertsen

Akademikerne

Ungeklimarådet

Dansk Industri

Verdens Skove

Dakofo

Danske Rederier

SMV Danmark

IDA

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Klimarådet

Dansk Energi

Landbrug & Fødevarer

Synergi

Dansk Transport & Logistik

92-gruppen

Globalt Fokus

Dansk Erhverv

Peter Arnborg

Roskilde Universitet

Danske Bilimportører

Dato

7. februar 2020

J nr.

2019-2855

/ CEOMO

Side 1/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Byggeri

Marine Ingredients

–

Danmarks Almene Boliger

Drivkraft Danmark

Kommunernes Landsforening

Danske Regioner

Olie Gas Danmark

Dansk Fjernvarme

Følgende 3 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Dansk Arbejdsgiverforening

Advokatsamfundet

Rigsrevisionen

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået

efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med

kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte

høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Lovforslaget har givet anledning til mange høringssvar, som alle vidner om den store

opbakning, som aftale om klimalov af 6. december 2019 (herefter aftalen) har blandt både de

danske borgere, virksomheder og civilsamfundet. Høringssvarene er præget af stor

opbakning til, at der med lovforslaget sikres juridiske bindende klimamål om at reducere

udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark

opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at

begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader for øje. Høringssvarene bakker i stort

omfang op om, at aftalens årshjul sikrer en systematisk opfølgning på lovens klimamål samt

den handlepligt, som vil blive indført med loven. Høringssvarene er desuden præget af

virksomhederne og civilsamfundets store ønske om at bidrage til implementeringen af

klimaloven. Af høringssvarene fremgår således en lang række forslag til denne

implementering, som ikke direkte vedrører lovforslaget. Disse belyses ikke i dette

høringsnotat. For detaljerede oplysninger herom henvises til de fremsendte høringssvar,

som kan ses på Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1: Juridisk bindende klimamål

Nr. 2: Opgørelse af drivhusgasudledninger

Nr. 3: Guidende principper

Nr. 4: Handlepligt

Nr. 5: Styrkelse af Klimarådet

Nr. 6: Nedsættelse af klimadialogforum

Nr. 7: Klimastatus og -fremskrivning

Nr. 8: Klimaprogram

Nr. 9: Klimahandlingsplaner

Side 2/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Nr. 10: Redegørelse til Folketinget

Nr. 11: Årshjulet

Nr. 12: Fleksibilitetsmekanismer

Ad nr. 1: Juridisk bindende klimamål

17 høringsparter giver eksplicit udtryk for at støtte lovforslagets sikring af juridisk bindende

klimamål.

NOAH, Kim Ejlertsen, Ungeklimarådet og 92-gruppen finder, at lovforslaget er for løst

formuleret, når lovforslagets § 1 rammesætter 70 pct. målsætningen

”med

Parisaftalens

målsætning om at holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader for øje”.

Klimarådet opfordrer til at harmonere denne formulering med Parisaftalen. 92-gruppen og

Globalt Fokus pointerer desuden, at lovforslagets formålsparagraf skal afspejle

aftaletekstens formulering om,

at ”Danmark

skal arbejde aktivt for Parisaftalens mål om at

holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader”.

NOAH, 92-gruppen, Globalt Fokus, Kim Ejlertsen og Synergi opfordrer til, at princippet om,

at et nyt delmål, der fastsættes, ikke må være mindre ambitiøst end det seneste fastsatte

delmål, indskrives i lovteksten.

Klimarådet opfordrer til, at lovforslaget definerer, hvad der i § 2 menes med

klimamålsætninger.

NOAH mener, det bør forklares i loven, hvor 70 pct.-målet kommer fra. Samtidig fremfører

Ungeklimarådet, at de mener, at klimaloven ikke bør benævnes som ambitiøs, da de finder,

at målsætningen udgør en minimumsindsats.

92-gruppen fremfører, at man i fastsættelsen af 70 pct.-målet bør tilføje, at der er tale om

”mindst” 70 pct. reduktion.

NOAH finder, at Danmark bør forpligte sig til en 90 pct. reduktion i

2030. NOAH, Ungeklimarådet og 92-gruppen finder, at klimamålet om klimaneutralitet i

senest 2050 er for sent, mens Danske Rederier fremhæver sin støtte til målet om

klimaneutralitet i senest 2050. I tillæg hertil kommer 17 høringsparter, der overordnet giver

deres støtte til lovforslagets målsætninger.

Dansk Energi og Landbrug & Fødevarer mener, at det bør indskrives i loven, at der inden

2030 skal laves strategier og tiltag, der sikrer emissionseffekt efter 2030.

92-gruppen opfordrer til, at formålsparagraffen forberedes til tilføjelse af de delmål, der

senere skal fastsættes i kraft af klimaloven. Peter Arnborg foreslår at tilføje til § 2, at der

kommer et indikativt delmål i 2025.

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslagets formålsbestemmelse følger af aftaleteksten. Det er en del af aftalen, at

indfrielsen af klimalovens mål om 70 pct. reduktion skal have 1,5 graders målsætningen for

øje. For at opnå overensstemmelse med formuleringen i Parisaftalen er det i lovforslagets §

1, stk. 1 sprogligt præciseret,

at Danmarks udledninger skal reduceres ”med Parisaftalens

målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader for øje”.

Side 3/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der er endvidere tilføjet et nyt stk. 2 til lovforslagets formålsbestemmelse om, at Danmark

skal arbejde aktivt for Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til

1,5 grader med henblik på at afspejle aftaletekstens ordlyd.

Princippet om, at et nyt delmål, der fastsættes, ikke må være mindre ambitiøst end det

senest fastsatte delmål er af central betydning for indfrielsen af klimalovens mål og er derfor

indsat som et nyt § 2, stk. 2.

I henhold til Klimarådets ønske om yderligere specificering af, hvad der menes med

klimamålsætninger, vil det blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at de

klimamålsætninger, der fastsættes i regi af loven, vil have samme karakter, altså være

drivhusgasudledningsmål, som omfatter Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Det

følger af lovforslaget, at 70 pct.-målet er et drivhusgasudledningsmål, som opgøres i

overensstemmelse med FN’s opgørelsesregler. Lovens mekanisme for fastsættelse af

delmål medfører, at klimamålsætningerne (delmålene) løbende erstatter hinanden. Med

klimaloven sættes 70 pct.-målet i 2020 for 2030. I 2025 vil der herefter fastsættes et mål for

2035 og så fremdeles. Det indebærer, at klimamålsætningerne har samme karakter og

opgøres efter samme opgørelsesregler.

Lovforslaget sikrer, at ministeren mindst hvert 5. år offentliggør en klimahandlingsplan med

tiårigt perspektiv. En nærmere specificering af indholdet i klimahandlingsplanerne følger ikke

af aftalen og vil derfor heller ikke fremgå af lovforslaget.

De delmål, der følger af lovforslagets mekanisme, vil efterfølgende blive fastsat ved lov ved

at ændre den foreslåede klimalov. For at sikre klimahandling på kort sigt er det en del af

aftalen, at der i 2020 fastsættes et indikativt delmål for 2025 i forbindelse med den

kommende klimahandlingsplan. 2025-målet og kommende bindende delmål indgår således

ikke i dette lovforslag.

Ad nr. 2: Opgørelse

Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH trafik, NOAH, Kim Ejlertsen og Ungeklimarådet

opfordrer til, at lovforslaget bør indeholde klimabudgetter.

Klimarådet opfordrer til, at lovforslaget indeholder en definition af, hvad de præcise 1990-

udledninger er.

NOAH ønsker, at lovforslaget specificerer, hvilke udledninger, der tælles med i 70 pct.-målet

samt en definition af klimaneutralitet.

Ungeklimarådet opfordrer til, at klimaloven indeholder en målsætning om at reducere de

udenlandske udledninger, som Danmark forårsager. Økologisk Landsforening mener, at

klimabelastning fra udenlandsk produktion af input i dansk produktion skal være omfattet af

reduktionsmål, samt at lovforslaget bør indeholde reduktionsmål for danskernes forbrug.

Verdens Skove opfordrer til, at lovforslaget sikrer, at der laves en opgørelse over Danmarks

positive og negative klimaaftryk uden for Danmark.

Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og Marine Ingredients mener, at den globale netto-

effekt af danske klimatiltag konsekvent opgøres i de produkter, der følger af lovforslaget.

Danske Regioner foreslår, at klimaloven medtager danskernes globale klimaaftryk som

indikator i den globale klimastrategi, der indgår i det årlige klimaprogram.

Danske Rederier finder det positivt, at international skibsfart ikke opgøres i Danmarks

drivhusgasudledninger.

Side 4/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Affaldsforening opfordrer til at anvende en metode, der sikrer, at effekter ved cirkulær

økonomi synliggøres i opgørelsen af Danmarks klimaindsats, evt. i form af tilknyttet

regnskab. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at landbrugets bidrag til Danmarks produktion

af vedvarende energi, herunder biomasse, godskrives i opgørelsen af landbrugets

udledninger.

Ministeriets bemærkninger:

Det er ikke en del af den politiske aftale, at der skal fastsættes klimabudgetter. Aftalen

indeholder et systematisk årshjul, der bl.a. knytter en handlepligt til klimalovens

målsætninger. Handlepligten medfører bl.a., at i en situation, hvor det ikke kan

anskueliggøres, at lovens mål nås, skal klima-, energi- og forsyningsministeren fremlægge

nye initiativer med kort og langt sigt, som viser vejen mod klimalovens mål. I henhold til

aftalen fremgår det af lovforslaget, at klimalovens mål, både 70 pct.-reduktionen og det

langsigtede mål om klimaneutralitet i senest 2050, omfatter drivhusgasudledninger fra dansk

grund. Disse drivhusgasudledninger opgøres i overensstemmelse med FN’s

opgørelsesmetoder.

Opgørelse af udledningerne i 1990 indgår i de årlige afrapporteringer til FN, hvor der kan ske

justeringer i de historiske udledninger efter nyeste viden om de danske

drivhusgasudledninger eller som følge af ændringer i de internationale rapporteringskrav.

Det vil derfor ikke være muligt i lovforslaget at indskrive 1990-udledningerne.

Lovforslaget specificerer, at den årlige klimastatus og

–fremskrivning

skal indeholde en

global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats. Det fremgår

af bemærkningerne til lovforslaget, at reduktioner i international skibs- og luftfart, reduktioner

fra eksport af el fra vedvarende energikilder, effekterne af danske bilaterale

energisamarbejder samt effekterne af dansk import og forbrug søges belyst heri.

Udledningerne fra dansk grund reduceres i kraft af klimalovens mål. Samtidig sikrer

klimastatus og -fremskrivning, at danskernes internationale klimapåvirkning analyseres,

mens den globale klimastrategi redegør for, hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og

handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i

international klimapolitik

Ad nr. 3: Guidende principper

3F, Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer, Roskilde Universitet, BL

–

Danmarks Almene

Boliger og Kommunernes Landsforening bifalder lovforslagets guidende principper, som

klimaindsatsen skal ske under hensynstagen til. NOAH mener omvendt, at principperne

forhindrer radikale omstillingstiltag.

NOAH, Synergi, 92-gruppen og Globalt Fokus roser princippet om, at Danmark har et

historisk og moralsk ansvar for at gå forrest. NOAH og 92-gruppen ønsker princippet

uddybet, og 92-gruppen mener, at princippet ikke bør fremgå på lige fod med de resterende

principper.

Hensynet til beskæftigelsen, velfærdssamfundet, sammenhængskraften og den sociale

balance roses af Dansk Metal, 3F, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 92-gruppen,

Globalt Fokus og Kommunernes Landsforening. 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation

opfordrer til, at disse hensyn specificeres yderligere, og at effekterne herfor opgøres specifikt

i klimaprogrammet og redegørelsen til Folketinget.

Side 5/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Metal, Synergi, Dansk Transport og Logistik og Dansk Byggeri er positive over for

princippet om, at indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som

muligt.

NOAH, 3F, Synergi, 92-gruppen, Verdens Skove, Dakofo, Dansk Erhverv og Dansk

Fjernvarme er positive over for princippet om, at de tiltag, der skal anvendes for at reducere

udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle, indenlandske reduktioner. 3F,

Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Erhverv foreslår at ændre formuleringen i

lovforslaget, så det specificeres, at danske tiltag ikke må flytte ”en væsentlig del” af

udledningen uden for Danmark. Dansk Erhverv påpeger, at indenlandske klimatiltag ikke

altid har effekt på danske udledninger, hvis udledninger fra produktion i udlandet reduceres,

og foreslår derfor at specificere, at der er tale om indenlandske tiltag med reelle globale

reduktioner.

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Landbrug & Fødevarer, Synergi, Dansk Transport og

Logistik, Dakofo, Dansk Erhverv og Marine Ingredients er positive over for hensynet til dansk

konkurrencekraft og princippet om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.

NOAH, Ungeklimarådet og 92-gruppen er kritiske herfor.

Høringssvarene rummer en række forslag til yderligere principper, som klimaindsatsen med

fordel kan ske under hensynstagen til. DUF foreslår involveringen af unge. Globalt Fokus

foreslår menneskerettigheder og verdensmål. NOAH mener, at klimaretfærdighed bør være

et princip, som omstillingen skal tage hensyn til og dermed sikre additionel klimabistand.

Økologisk Landsforening ønsker klimaindsatsen indtænkt i en større helhed, hvor hensyn til

biodiversitet, økologi, vandmiljø og rent drikkevand indgår som principper. Verdens Skove

mener, at loven bør indeholde et princip om, at klimatiltag ikke må have negative

konsekvenser for miljø og natur og foreslår også biodiversitet som princip på linje med de

eksisterende principper i lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Dansk Erhverv finder, at det bør udspecificeres i

lovforslaget, at principperne skal efterleves snarere end tages hensyn til.

Ministeriets bemærkninger:

De guidende principper, som klimaindsatsen skal ske under hensynstagen til, følger af

aftalen. Det er positivt, at høringssvarene bærer præg af bred opbakning til principperne.

Princippernes betydning for klimaindsatsen udgår fra aftalen og er derfor angivet på samme

måde i lovforslaget.

Igennem den globale afrapportering, der kommer som en del af klimastatus og

–

fremskrivning, vil Danmarks globale påvirkning på klimaet blive tydeliggjort.

Ad nr. 4: Handlepligt

NOAH og 92-gruppen finder, at handlepligten er for uklart formuleret i lovforslaget. 92-

gruppen finder, at formuleringen om at anskueliggøre er upræcis, mens Kim Ejlertsen

mener, at begrebet er overflødigt.

Dansk Metal

foreslår, at lovforslaget bør indeholde et såkaldt ’følg eller forklar’ princip, når

det kommer til princippet om at tage hensyn til omkostningseffektivitet i valget af tiltag.

Dansk Industri foreslår, at handlepligten også bør gælde for principperne i § 1. Globalt Fokus

foreslår, at handlepligten også bør gælde for Danmarks internationale forpligtelser.

Side 6/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Som følge af den politiske aftale om klimalov knyttes en handlepligt til klimalovens

målsætninger om 70 pct. reduktion i 2030 i forhold til 1990, det langsigtede mål om

klimaneutralitet i senest 2050 samt delmål, som fastsættes af ovenstående mekanisme efter

2030. Handlepligten indtræder, hvis det ikke kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås.

Dette under hensyntagen til, at man endnu ikke kender de præcise virkemidler, der skal til

for at nå målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990 under

hensyntagen til klimalovens principper for klimaindsatsen. Hvert år skal Klimarådet give en

vurdering af, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimalovens mål nås, og dermed

deres faglige vurdering af, om handlepligten indtræder. I klimaprogrammet giver klima-,

energi- og forsyningsministeren sin vurdering af, om det kan anskueliggøres, at klimalovens

mål nås, eller om handlepligten indtræder. Hvis det er tilfældet, skal ministeren i

klimaprogrammet fremlægge konkrete nye initiativer og initiativer besluttet i året løb med

effekt både kort og lang sigt, som viser vejen mod opfyldelse af klimalovens mål. Folketinget

vurderer, om handlepligten træder i kraft, og om regeringen lever op til den.

Ad nr. 5: Styrkelse af Klimarådet

16 høringssvar bifalder lovforslagets styrkelse af Klimarådet.

Klimarådet ønsker en tydeliggørelse af behovet for rådgivning baseret på analyser. Rådet

foreslår at tilpasse § 3, stk. 2 og § 4, stk. 1, samt at specificere at Klimrådet kan udgive

anbefalinger flere gange om året, som det også sker i dag. Klimarådet opfordrer desuden til

at indsætte opgaven om at bidrage til den offentlige debat i lovforslaget, som det også

fremgår af klimaloven fra 2014.

Klimarådet og 92-gruppen foreslår, at alle rådets medlemmer bør kunne udtale sig på rådets

vegne.

En række høringssvar opfordrer til, at lovforslaget yderligere specificerer, under hvilke

rammer Klimarådet skal rådgive regeringen i forhold til klimaindsatsen, eller hvad

Klimarådets publikationer i den forbindelse skal indeholde. Ledernes Hovedorganisation og

Dansk Metal ønsker, at lovforslaget specificerer, at Klimarådets anbefalinger skal tage højde

for omkostningseffektivitet. Ledernes Hovedorganisation fremhæver også, at lovforslaget

skal specificere, at Klimarådet skal overvåge internationale initiativer. Dansk Metal ønsker, at

lovforslaget præciserer, at Klimarådet i dets udarbejdelse af virkemiddelkataloget også skal

vurdere omkostninger og effekter. Landbrug & Fødevarer mener, at Klimarådet bør give

indspil til, hvilke forskningsområder, der bør blive prioriteret. IDA mener, at Klimarådets

anbefalinger bør omfatte reduktion af udledning fra produktion og forbrug. Dansk Erhverv

finder, at det bør tilføjes til lovforslaget, at Klimarådets rådgivning bør have fokus på

indenlandske tiltag, som ikke finder sted inden for landets grænser. Danske Bilimportører

opfordrer til, at stabile og langsigtede rammebetingelser bør fremgå af bemærkningerne til

bestemmelserne om Klimarådet.

Dansk Erhverv foreslår, at det præciseres i § 4, stk. 1, at Klimarådet skal følge og ikke blot

forholde sig til lovforslagets guidende principper.

92-gruppen ønsker, at det pointeres i lovforslagets § 3, at Klimarådet også bistår Folketinget.

Københavns Universitet og Dansk Industri finder, at Klimarådet skal kunne rekvirere

analyser hos andre aktører end Energistyrelsen. Landbrug & Fødevarer foreslår, at såfremt

Side 7/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimarådets yderligere tilførte midler ikke er tilstrækkelige, bør rådet kunne række ud til

eksterne eksperter, herunder i klimadialogforummet.

Københavns Universitet, Synergi, 92-gruppen og Dansk Byggeri bifalder, at Klimarådet

styrkes inden for områderne klimavidenskabelig forskning og adfærdsforskning. Dansk

Energi frygter, at udvidelsen giver en diffus opgaveløsning og fokus. Roskilde Universitet

efterspørger en specificering af, hvad der menes med disse to nye kompetencefelter. En

række høringsbidrag rummer forslag til på hvilke områder, Klimarådets kompetencer bør

styrkes yderligere eller i hvilken slags ekspertise, der bør findes med de nye medlemmer.

Dansk Metal fremhæver industri, Cyklistforbundet bæredygtig byudvikling, 3F og

Fagbevægelsens Hovedorganisation vægter kompetencer til at vurdere sociale effekter,

beskæftigelsesmuligheder, bredere samfundsøkonomi og international ekspertise, Synergi

fremhæver kompetencer inden for industri med indblik i procesenergiens potentialer, Dansk

Industri fremhæver kompetencer inden for mikro- og makroøkonomi, finansiering,

konkurrenceforhold, beskæftigelse samt internationale handelsvilkår, mens Verdens Skove

fremhæver biodiversitet.

3F, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Energi lægger op til, at Klimarådet,

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og/eller Energistyrelsen bør offentliggøre

datagrundlag, bagvedliggende antagelser og modeller bag deres analyser.

Dansk Metal og Dansk Affaldsforening er positive over for lovforslagets bestemmelse om, at

klimarådet vælger dets egne medlemmer. Bæredygtigt Landbrug kritiserer dette. NOAH og

92-gruppen finder det for vidtgående, at Klimarådet i enighed skal vælge dets medlemmer,

da hvert medlem så vil have vetoret over medlemsudskiftningen.

Dansk Erhverv efterspørger en præcisering af, hvordan Klimarådet sikrer uvildighed i

indstillingen af nye medlemmer.

Globalt Fokus foreslår, at Klimarådet sammensættes efter klimahensyn, men også sociale,

politiske og økonomiske hensyn samt en ligelig fordeling af medlemmer på tværs af køn,

alder m.v.

DUF og Ungeklimarådet ønsker, at lovforslaget specificerer, at Ungeklimarådet har

observationsstatus i Klimarådet.

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslaget sikrer, at Klimarådet fortsat er et uafhængigt og styrket ekspertorgan.

Klimarådet beslutter som uafhængigt organ selv, hvordan de vil rådgive regeringen,

herunder behovet for analyser.

Med det systematiske årshjul i aftale om klimalov sikres det, at Klimarådet i februar vurderer

regeringens klimaindsats, kommer med anbefalinger til den fremadrettede indsats og giver

en status på Danmarks internationale målsætninger. Klimarådet skal dermed én gang årligt

vurdere, om klimalovens mål nås, og dermed om handlepligten indtræder, og give en status

på Danmarks internationale målsætninger. Dertil sikres det med forslagets § 5, stk. 4 (i

høringsversionen af lovforslaget § 5, stk. 3), at Klimarådet fortsat kan afgive anbefalinger,

herunder udgive analyser, flere gange årligt, hvis rådet ønsker dette.

Det er præciseret i lovforslagets § 5, at rådet naturligvis fortsat har en vigtig opgave med at

bidrage til den offentlige debat.

Side 8/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det fremgår af lovforslaget, at formand og næstformænd udtaler sig på Klimarådets vegne.

Dette udelukker ikke, at formanden i konkrete tilfælde kan beslutte, at andre medlemmer af

rådet udtaler sig på rådets vegne, hvilket også fremgår af lovens bemærkninger.

Når det kommer til rammerne for Klimarådets rådgivning og indholdet af deres analyser, er

Klimarådets uafhængighed helt afgørende. Som en del af udmøntningen af den politiske

aftale fremgår det af lovforslaget, hvilken overordnet ekspertise Klimarådet skal besidde,

samt, som understreget i aftalen, at Klimarådets anbefalinger skal forholde sig til klimalovens

formål. Aftalen fastsætter, at Klimarådets kompetencer skal sammensættes af eksperter

med bred ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau inden for energi, bygninger,

transport, landbrug, miljø, natur og økonomi og som noget nyt klimavidenskabelig forskning

og adfærdsforskning af relevans for klimaområdet.

Som led i aftale om finanslov i 2020 er det besluttet, at Klimarådet kan bestille analyser i

Energistyrelsen inden for rammerne af den afsatte bevilling. Klimarådet er uafhængigt og

bestemmer selv, hvordan det i øvrigt vil tilvejebringe de analyser, der ligger til grund for dets

anbefalinger til regeringen.

For at sikre Klimarådets uafhængighed er det en del af aftalen, at Klimarådet selv vælger

nye medlemmer. Ministeren godkender herefter formelt de nye medlemmer. For at sikre

uafhængighed indeholder lovforslaget ikke nærmere specifikationer af, hvordan rådet skal

vælge nye medlemmer.

I forlængelse heraf indeholder lovforslaget ikke et krav om, at rådet offentliggør dets

datagrundlag og bagvedliggende antagelser og modeller. Det vil være op til Klimarådet selv

at beslutte i hvilket omfang, rådet vil offentliggøre dette.

For at sikre interessentinddragelse i udarbejdelsen af klimastatus og

–fremskrivning

fremgår

det af lovforslaget, at den årlige klimastatus og -fremskrivning bliver sendt i ekstern høring,

og relevant bagvedliggende data vil blive offentliggjort. I forbindelse med høringen vil

Energistyrelsen afholde et møde, hvor antagelser og forudsætninger i fremskrivningen

præsenteres.

Aftale om klimalov fastsætter, at Klimarådet selv vælger nye medlemmer. Lovforslaget

præciserer, at denne udvælgelse skal ske efter enighed mellem Klimarådets medlemmer,

således at udvælgelsesprocessen er ens for formand og medlemmer af rådet. Ministeriet har

vurderet, at den bedste udvælgelsesproces af nye medlemmer er ved, at rådet bliver enige

om den mest kompetente kandidat.

Ad nr. 6: Nedsættelse af klimadialogforum

15 høringsparter bifalder nedsættelsen af et klimadialogforum i tilknytning til Klimarådet. Kim

Ejlertsen mener, at klimadialogforummet kompromitterer Klimarådets uafhængighed, og at

den nuværende interessentgruppe bør bevares.

Ledernes Hovedorganisation, Økologisk Landsforening, Cyklistforbundet, Københavns

Universitet, Dansk Affaldsforening, Ungeklimarådet (foreslås også af DUF), Dansk Transport

og Logistik, Dansk Industri, Danske Rederier, SMV Danmark, Dansk Erhverv, Kommunernes

Landsforening, Danske Regioner og Dansk Fjernvarmeorganisationer stiller sig til rådighed

som medlemmer af forummet. Landbrug & Fødevarer ønsker, at det specifikt fremgår af

loven, hvem der bør sidde med i klimadialogforummet. 92-gruppen opfordrer til, at

Side 9/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

formuleringen i lovforslaget ændres, så medlemmer af bevægelser og ikke blot

organisationer kan få indstillingsret til klimadialogforummet.

Dansk Energi fremhæver, at det skal fremgå, at organisationer med indstillingsret til

klimadialogforummet også har deltagelsesret.

Klimarådet har i deres høringssvar fremhævet vigtigheden af at klargøre, at Klimarådet giver

regeringen uvildig rådgivning, samt at rådets anbefalinger ikke ændres efter, at

klimadialogforummet træder sammen.

3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation ønsker en klargøring af, om Klimarådet forventes

at varetage opgaver, der tidligere har ligget i ministerier og ønsker i så fald, at der sikres

interessentinddragelse i Klimarådets arbejde.

Dansk Energi, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv opfordrer til, at

lovforslaget forpligter klimadialogforummet til at mødes mindst to gange årligt. Disse

organisationer opfordrer samtidig til, at klimadialogforummets synspunkter skal

offentliggøres sammen med Klimarådets udgivelse og oversendes til FT, hvor formanden

forholder sig til forummets synspunkter, eller at bemærkningerne gennemgås i et

høringssvar fra ministeriet.

Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Dansk Erhverv opfordrer til, at Grønt

Erhvervsforum også får ophæng i loven.

Kim Ejlertsen finder, at klimadialogforummet bør tilknyttes regeringens årlige klimaprogram,

samt at der skal oprettes lokale klimafora.

Ministeriets bemærkninger:

I henhold til aftalen aftales listen over organisationer og institutioner med indstillingsret til

klimadialogforummet med aftaleparterne og vil blive revideret hvert 3. år af aftalekredsen.

Listen udmøntes efterfølgende formelt af klima-, energi- og forsyningsministeren i en

bekendtgørelse. De organisationer og institutioner, der fremgår af listen i bekendtgørelsen,

indstiller ét medlem til klimadialogforummet, som herefter udpeges af Klimarådet.

Det er afgørende for udmøntningen af aftalen, at Klimarådet kan fungere som uafhængigt

rådgivende organ. Samtidig skal klimadialogforummet sikre, at interessenter har mulighed

for at afgive kommentarer til Klimarådets anbefalinger. Som følge af Klimarådets høringssvar

vil det blive tydeliggjort i lovforslagets bemærkninger, at klimadialogforummet nedsættes

med henblik på at muliggøre, at interessenter kan afgive kommentarer til Klimarådets

arbejde. Det tydeliggøres, at klimadialogforummet ikke har nogen instruktionsbeføjelse

overfor Klimarådet og ikke skal godkende rådets udgivelser eller anbefalinger. Der lægges

op til en model, hvor dialogforummet modtager udgivelser fra Klimarådet klausuleret. I

forbindelse med udgivelsens senere offentliggørelse optrykkes dialogforummets

bemærkninger hertil, som således er tilgængelige i tillæg til Klimarådets konklusioner og

anbefalinger.

Det fremgår desuden af § 7, stk. 2, at det årlige klimaprogram skal indeholde en redegørelse

for Klimarådets anbefalinger, jf. § 4, og klima-, energi-og forsyningsministerens stillingtagen

hertil. Dermed vil ministeren også forholde sig til klimadialogforummets bemærkninger, som

er optrykt i forbindelse med udgivelsen af Klimarådets anbefalinger. Det fremgår ikke af

aftalen, at klimadialogforummets bemærkninger oversendes til Folketinget, og derfor

indskrives dette ikke i lovforslaget.

Side 10/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3F og Fagbevægelsens Hovedorganisations ønske om, at der sker interessentinddragelse i

Klimarådets arbejde sikres igennem klimadialogforummet.

I henhold til høringssvaret fra Dansk Energi, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og

Dansk Erhverv præciseres det i lovforslagets bemærkninger, at klimadialogforummet mødes

i forbindelse med, at Klimarådet udgiver deres årlige anbefalinger samt ved andre

væsentlige udgivelser. Hvilke udgivelser, der kan siges at være væsentlige, og derfor

kræver, at klimadialogforummet træder sammen, beror på en konkret vurdering fra

Klimarådets formand.

Grønt Erhvervsforum er ikke en del af aftalen og udmøntes derfor ikke i lovforslaget. På

samme måde oprettes klimadialogforummet ikke i tilknytning til regeringens klimaprogram

eller lokalt.

Ad nr. 7: Klimastatus og -fremskrivning

Ungeklimarådet, Synergi, 92-gruppen, Dansk Industri og Dansk Byggeri er positive over for

den nye klimastatus- og fremskrivning.

En række høringssvar rummer forslag til en yderligere styrkelse af klimastatus og

–

fremskrivning eller forslag til, hvad denne også bør omfatte. Ledernes Hovedorganisation

foreslår, at klimastatus og

–fremskrivningen

suppleres med sektorstrategier. 92-gruppen

ønsker, at fremskrivningens datagrundlag inden for hav, fiskeri og naturforvaltning styrkes,

samt at Danmarks indsats for at styrke havets optag af CO

bør fremgå af fremskrivningen.

Bæredygtigt Landbrug mener, at klimastatus og

–fremskrivningen

bør indeholde klima- og

kulstofregnskaber, mens Kim Ejlertsen finder, at fremskrivningen også bør sammenligne

forventet udledning med et drivhusgasbudget.

Dansk Affaldsforening gør opmærksom på, at der er behov for tæt interessentinddragelse i

arbejdet med klimastatus og

–fremskrivningen.

Dansk Energi finder, at det bør fremgå af

lovteksten, at klimastatus og

–fremskrivning

sendes i ekstern høring, i stedet for lovforslaget

bemærkninger. Dansk Industri foreslår, at regeringen sender en teknisk skabelon til de nye

klimafremskrivninger i teknisk høring.

3F, Københavns Universitet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 92-gruppen og Danske

Rederier er positive over for, at klimastatus og

–fremskrivning

vil indeholde en global

afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats. Globalt Fokus

ønsker i den forbindelse, at det yderligere specificeres, hvad der menes med klimaindsats.

Høringssvarene rummer en række forslag til, hvad der bør indgå i denne afrapportering, eller

hvordan arbejdet bør tilgås. 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation finder, at den

globale afrapportering bør ske for hvert enkelt virkemiddel. Synergi opfordrer til, at dansk

eksport af energieffektive løsninger indgår. Verdens Skove finder, at der skal afrapporteres

på konsekvenserne for menneskerettighederne og biodiversiteten. Dansk Erhverv finder, at

klimastatus- og fremskrivning bør beskrive klimaeffekter af indenlandske tiltag, hvor

drivhusgasudledningen reduceres uden for Danmark.

92-gruppen, Verdens Skove og Globalt Fokus ønsker, at det fremgår af lovforslaget, at

effekterne af dansk import og forbrug skal belyses. Dansk Energi ønsker et eksplicit krav i

loven om, at både Klimarådet og ministerens i redegørelsen til Folketinget forholder sig til og

kvantificerer den globale indsats.

Side 11/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Det følger af aftalen, at der i klimastatus og

–fremskrivning

skal indgå en global

afrapportering, som skal belyse de internationale effekter af den danske klimaindsats. Det

fremgår samtidig, at det mere specifikt er reduktioner i international skibs- og luftfart,

reduktioner fra eksport af el fra vedvarende energikilder, effekterne af danske bilaterale

energisamarbejder samt effekterne af dansk import og forbrug, som søges belyst. Danmarks

indsats for at reducere de globale udledninger fremgår af den globale strategi, som vil indgå i

det årlige klimaprogram.

Ad nr. 8: Klimaprogram

Dansk Metal, Dansk Affaldsforening, 92-gruppen og Dansk Fjernvarme er positive over for

lovforslagets fastsættelse af et årligt klimaprogram. Energiforum Danmark opfordrer til, at

sammenhængen mellem disse og klimahandlingsplanerne beskrives bedre.

Dansk Fjernvarme opfordrer til, at klimaprogrammet bør indeholde sektorstatusser, så der

kan følges særskilt op på sektorernes reduktioner. Dansk Erhverv mener, at

klimaprogrammet også bør indeholde effekten af klimatiltag med international effekt. NOAH

og Kim Ejlertsen fremhæver, at lovforslaget bør indeholde specificerede krav om

arealanvendelse, energibesparelser og energieffektivisering, fremme af vedvarende energi,

affaldshåndtering, transport og klimatilpasning.

Københavns Universitet finder det potentielt problematisk, at det i lovforslaget fastsættes, at

Danmarks Meteorologiske Institut er regeringens rådgiver i relation til den

klimavidenskabelige udvikling, da institutionen er under ministeriets instruktionsbeføjelse.

Synergi og Dansk Industri høringssvar bifalder lovforslagets sikring af en global klimastrategi

i forbindelse med det årlige klimaprogram, og Dansk Industri giver udtryk for, at denne del af

lovforslaget bør fylde mere. Globalt Forum mener, at lovforslaget bør specificere, at § 7, stk.

2, punkt 6 og 7 relaterer sig bredt til UNFCCC forpligtelser, samt at punkt 7 om en global

klimastrategi udvides til også at omfatte klimadiplomati, handelspolitik m.v. Verdens Skove

mener, at hensynet til biodiversitet også fremgår af bemærkningerne til § 7, samt at det bør

fremgå, at klimatiltag ikke må komme i vejen for EU’s naturdirektiver.

92-gruppen mener, at den globale klimastrategi bør indeholde additionel klimafinansiering.

Verdens Skove fremhæver ligeledes, at den globale afrapportering bør afklare, hvorvidt

klimabistanden er additionel.

92-gruppen ønsker samtidig, at Danmarks internationale forpligtelser skal skrives direkte ind

i loven.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftalen, at klima-, energi- og forsyningsministeren årligt udarbejder et

klimaprogram til Folketinget. Indholdet af dette specificeres af § 7, stk. 2 og følger af aftalen.

Ministeriet vurderer ikke, at det er problematisk, at lovforslaget bekræfter Danmarks

Meteorologiske Instituts opgaver i forhold til at rådgive regeringen om den

klimavidenskabelige udvikling.

Det følger af den politiske aftale, at den globale klimastrategi som en del af klimaprogrammet

vil redegøre for Danmarks globale klima- og energisamarbejder, samt hvordan regeringens

udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som

Side 12/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

global drivkraft i international klimapolitik. Den konkrete udformning og indhold af

klimaprogrammet vil variere fra år til år i takt med, at klimaudfordringen og vejen mod

klimamålene ændrer sig, og derfor er disse heller ikke nærmere specificeret i lovforslaget.

På samme måde er Danmarks klimaforpligtelser ikke statistiske, og de indskrives derfor ikke

i lovforslaget for at give plads til en sådan udvikling.

Ad nr. 9: Klimahandlingsplaner

Klimarådets høringsvar påpeger behovet for at definere, hvad en klimahandlingsplan som

minimum skal indeholde. Dansk Metal betoner vigtigheden af, at der ikke i loven fastsættes

specifikke sektormål til brug for handlingsplanerne.

Synergi, 92-gruppen og Dansk Byggeri ønsker, at aftalens krav om, at der i de kommende

handlingsplaner i 2020 skal indgå sektorstrategier for væsentlige sektorer som landbrug,

transport, energi, byggeri og industri, fremgår af lovteksten. 92-gruppen ønsker ligeledes, at

aftalens krav om, at klimahandlingsplanerne i 2020 inddrager borgere, erhvervsliv og

civilsamfund fremgår af lovteksten.

Ungeklimarådet og 92-gruppen mener, at oprettelsen af et borgerting bør indskrives i hhv.

lovteksten og bemærkningerne.

Ministeriets bemærkninger:

Aftalen fastsætter, at klimahandlingsplanerne skal omfatte arbejdet for at reducere

drivhusgasudledningerne, som klimaloven sætter mål for. Aftalen specificerer, at der i

klimahandlingsplanerne i 2020 skal være sektorstrategier og indikatorer for væsentlige

sektorer, samt at klimahandlingsplanerne skal indeholde tiltag rettet mod borgere,

erhvervsliv og civilsamfund. Aftalen sikrer også oprettelsen af et borgerting frem mod den

første klimahandlingsplan. Disse specifikationer går på handlingsplanerne, der kommer i

2020, og fremgår derfor ikke af lovforslaget til lov om klima, der skal gælde de næste mange

år. Der følger af aftalen ikke et mere generelt minimumskrav for de handlingsplaner, der skal

komme i regi af klimaloven, som derfor heller ikke lovfastsættes.

Ad nr. 10: Redegørelse til Folketinget

Dansk Affaldsforening giver udtryk for at støtte, at lovforslaget sikrer en årlig redegørelse til

Folketinget. Dansk Metal ønsker at tilføje til lovforslaget, at redegørelsen også bør redegøre

for, hvor omkostningseffektivt effekterne er opnået. 92-gruppen mener, at redegørelsen til

Folketinget også bør omfatte Danmarks internationale forpligtelser.

Ministeriets bemærkninger:

Det følger af lovforslaget, at ministeren i klimaindsatsen, der viser vejen mod opfyldelsen af

klimalovens mål, blandt andet vil skulle tage hensyn til princippet om, at indfrielsen af

klimamålene skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Ministerens redegørelse til

Folketinget kommer efter den årlige aftale om finansloven. Ministeren stiller sig til rådighed

for en forespørgselsdebat i Folketinget i forbindelse med udgivelsen af redegørelsen, og her

vil Folketinget kunne følge op på valget af tiltag. Hermed får Folketinget mulighed for årligt at

vurdere, om regeringens initiativer er tilstrækkelige til, at Folketinget vurderer, at

handlepligten efterleves. På samme måde vil Folketinget kunne spørge ind til effekterne af

regeringens klimapolitik i forhold til Danmarks internationale forpligtelser. Det årlige

Side 13/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

klimaprogram vil desuden indeholde en beskrivelse af og status for opfyldelse af Danmarks

internationale klimamålsætninger.

Ad nr. 11: Årshjulet

Dansk Industri og Synergi er positive over fastsættelses af et systematisk årshjul.

Energiforum Danmark ønsker at få konkretiseret produkterne, som årshjulet betinger.

3F foreslår, at Klimarådets vurdering af regeringens klimaindsats ligges i december, mens

anbefalinger bør ligge i februar som nu for at muliggøre inddragelsen af andre aktører.

Klimarådet finder det uhensigtsmæssigt, at Klimarådets vurdering af, om regeringens

klimaindsats anskueliggør, at klimalovens klimamål nås, ligger kort tid efter, at Folketinget i

året før har taget stilling til regeringens handlepligt. Klimarådet foreslår derfor, at Folketingets

vurdering flyttes til, efter Klimarådet har givet sin vurdering.

Ministeriets bemærkninger:

I henhold til 3F’s

høringssvar er det vigtigt, at Klimarådet kan fungere som et uafhængigt

ekspertorgan. Interessentinddragelse i rådets arbejde sikres igennem klimadialogforummet,

hvis bemærkninger optrykkes i tillæg til Klimarådets anbefalinger og dermed også tilgår

regeringen. Ministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre årshjulet, som det står i

aftalen.

I henhold til aftalen starter årshjulet ved, at Klimarådet giver dets vurdering af, om

regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimalovens mål nås, og dermed deres faglige

vurdering af, om handlepligten indtræder. I september kommer det årlige klimaprogram, hvor

klima-, energi- og forsyningsministeren giver sin vurdering af, om det kan anskueliggøres, at

klimalovens mål nås, eller om handlepligten indtræder. Hvis handlepligten indtræder, skal

ministeren i klimaprogrammet fremlægge konkrete nye initiativer og initiativer besluttet i årets

løb, som viser vejen mod opfyldelsen af klimalovens mål. Der skal fremlægges initiativer

med effekt på både kort og lang sigt. Herefter vurderer Folketinget, om handlepligten

–

i lyset

af Klimarådets vurdering og regeringens derpå følgende klimaprogram

–

indtræder. Herefter

starter et nyt årshjul, hvor Klimarådet på ny vurderer regeringens klimaindsats. Årshjulet

sikrer, at Klimarådets indspil kan inddrages i det klimaprogram, som klima-, energi- og

forsyningsministeren senere på året fremlægger. Hvilke analyser og anbefalinger,

Klimarådet ud over vurderingen i regi af årshjulet ønsker at bidrage med, er op til Klimarådet.

Ad nr. 12: Fleksibilitetsmekanismer

NOAH, Kim Ejlertsen, 92-gruppen og Verdens Skove mener at muligheden for at anvende

fleksibilitetsmekanismer for at opfylde klimalovens mål bør fjernes fra lovforslaget. Landbrug

& Fødevarer mener omvendt, at fleksibilitetsmekanismerne bør anvendes for at nå målene.

Dansk Industri mener, at EU-fleksibilitetsmekanismerne vil kunne inddrages i 70 pct.

målopfyldelsen.

Energiforum Danmark mener, at det tydeligere bør afklares, hvornår de økonomiske

konsekvenser af den grønne omstilling er således, at anvendelsen af

fleksibilitetsmekanismer er en mulighed.

92-gruppen mener, at LULUCF-kreditter bør indgå i lovforslaget som eksempel på en

fleksibilitetsmekanisme.

Side 14/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Affaldsforening gør opmærksom på, at beslutningen om som udgangspunkt ikke at

anvende fleksibilitetsmekanismer til at opnå klimalovens mål vil have betydning for den

samlede klimaopgørelse over affaldssektoren, da import af forbrændingsegnet affald

medfører en direkte CO2-udledning i Danmark, mens eksportlandet undgår en større

udledning af drivhusgasser, når affaldet ikke længere deponeres der. Import af affald anses

på den måde som værende en fleksibilitetsmekanisme.

Ministeriets bemærkninger:

Aftaleparterne ønsker ikke at anvende reduktionsmekanismer til opfyldelse af 70 pct.-målet,

herunder reduktionsmekanismer som EU-fleksibilitetsmekanismer, danske reduktioner fra

international luft- og skibsfart og øvrige danske tiltag med international effekt, som fx eksport

af el. Det er aftalt, at såfremt det i de sidste år frem mod 2030 viser sig, at man ikke kan leve

op til 70 pct.-målet under hensyntagen til de i klimaloven angivne principper for

klimaindsatsen, må aftalepartierne inden for forliget bag klimaloven træde sammen med

henblik på at drøfte, om der kan opnås enighed om at anvende fleksible mekanismer og

andre virkemidler. Da aftaleparterne i så fald vil skulle træde sammen for at blive enige om

en evt. brug af fleksibilitetsmekanismer, fastsætter lovforslaget ikke yderligere

omstændigheder for, hvornår og hvordan disse mekanismer skal anvendes.

Generelle betragtninger

Ungeklimarådet fremfører, at klimaloven også bør gælde for Grønland og Færøerne.

Globalt Fokus finder, at klimaloven bør tage afsæt i andre relevante politiske aftaler end blot

aftale om klimalov af 6. december 2019.

Dansk Industri mener, at det bør fremgå af lovforslaget, at loven har økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet. Verdens Skove mener ligeledes, at loven ikke

kan siges ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Synergi

mener, at det bør tilføjes til lovforslagets bemærkning om FN’s verdensmål, at

energieffektivitet har betydning for opfyldelsen af 70 pct.-målet.

Dansk Fjernvarme er enig i, at klimamålet skal ske så omkostningseffektivt som muligt og

fremhæver, at der bør være en klimaorienteret og moderne regulering, der indregner

klimamålene. Dansk Fjernvarme fremhæver, at den nuværende stemmeaftale fra 2017 om

økonomisk regulering af fjernvarmen f.eks. ikke vil være i overensstemmelse med

klimaloven. Den indregner ikke klimatiltag i reguleringen. Derfor mener Dansk Fjernvarme, at

det i loven bør overvejes, at man indarbejder en klimaorienteret regulering i planen.

Ministeriets bemærkninger:

Det klimapolitiske sagsområde varetages af de færøske og grønlandske myndigheder.

Derfor omfatter den danske klimalov ikke Grønland og Færøerne.

Formålet med lov om klima er at udmønte aftale om klimalov af 6. december 2019. Derfor vil

lovforslaget ikke indbefatte elementer fra andre politiske aftaler end de, der fremgår af aftale

om klimalov.

Side 15/16

L 117 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lovforslaget pålægger ikke direkte erhvervslivet nye økonomiske eller administrative byrder

eller lettelser, da lovforslaget alene udgør en overordnet ramme for den danske

klimaindsats. På samme måde vurderes forslaget ikke at have direkte miljømæssige

konsekvenser. Den konkrete udmøntning af lovforslaget følger bl.a. med de kommende

klimaprogrammer og klimahandlingsplaner.

Ministeriet gør desuden opmærksom på, at der ud over ændringer foranlediget af høringen,

er der sket ændringer af lovforslaget, som følge af den generelle lovteknik.

Side 16/16