L 117 - 2019-20 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 117 Bilag 6
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 117

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 00. juni 2020

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om klima

[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)]

1. Indstillinger

[Et

flertal

i udvalget (S, V, DF, RV, SF, EL og KF) ind‐

stiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (NB og LA) indstiller lovforsla‐

get til

forkastelse

ved 3. behandling. ]

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐

rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen

ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at

komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget noterer sig, at vi står

over for alvorlige klimaforandringer, som kræver politisk

handling. Med dette lovforslag implementeres aftale om kli‐

maloven, og der sættes et mål om en 70 pct. reduktion af

drivhusgasser i Danmark i 2030 sammenlignet med 1990.

Det bakker Venstre fuldt op om.

For Venstre er det vigtigt, at grøn omstilling går hånd i

hånd med sunde finanser. For gør vi Danmark fattigere, ta‐

ber både klimaet og Danmark. Der vil være færre penge til

den grønne omstilling, og der vil være færre lande, der vil se

Danmark som et grønt globalt foregangsland, som de vil

vælge at følge. Venstre tror på, at den grønne omstilling i

stedet kan være en vækstmotor for danske virksomheder,

som eksempelvis kan eksportere grønne løsninger og grøn

teknologi. Og især oven på corona-krisen er det ekstra vig‐

tigt for Danmark at sikre vækst og eksport.

Derfor ser Venstre særligt positivt på, at der med klima‐

loven sættes fokus på, at indfrielsen af Danmarks klimamål

skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyn‐

tagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig

erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offent‐

lige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv

skal udvikles og ikke afvikles.

Venstre noterer sig, at disse principper ligger i forlængel‐

se af Venstres klimapolitik. Venstre ønsker, at Danmark skal

være med til at vise vejen i den grønne omstilling for andre

lande. Det betyder, at vi skal sikre en ægte grøn omstilling,

hvor vi ikke bare flytter udledning til udlandet i kampen for

at reducere udledningerne i Danmark. Det betyder også, at

vi skal bruge virksomhederne aktivt i den grønne omstilling.

Danske virksomheder skal opfattes som en del af den grøn‐

ne løsning og ikke som en modsætning. Derfor står Venstre

også fast på et skatte- og byrdestop, som betyder, at vi ikke

samlet set vil gøre det dyrere at være dansker eller at drive

virksomhed.

Selv om erhvervslivet og investorer i høj grad vil være en

stor finansieringskilde i den grønne omstilling, kommer det

ikke til at være gratis for Danmark. Derfor har Venstre alle‐

rede meldt ud, at vi er klar til at bruge af råderummet for at

sikre den grønne omstilling.

Derudover mener Venstre, at vi skal bruge forskning og

innovation for at sikre, at Danmark hele tiden er foran, når

det gælder de nye grønne løsninger. På den måde kan vi sti‐

mulere, at de nye grønne teknologiske kvantespring også

sker i Danmark i fremtiden.

For at sikre den fortsatte folkelige opbakning til den

grønne omstilling mener Venstre også, at vi skal gøre det så

attraktivt og nemt at være grøn som muligt.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at

verden i sommeren 2020 er en anden end et halvt år før, da

DokumentId

Journalnummer

L 117 - 2019-20 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning

et bredt folketingsflertal indgik aftalen om den nye klima‐

lov. Økonomien er rystet, og Finansministeriet forventer et

finanslovsunderskud på mere end 200 mia. kr. Op mod

200.000 danskere har enten mistet eller står til at miste deres

job. Alvoren kan ikke overvurderes, og Folketinget har pligt

til at tage bestik af denne nye bekymrende situation, som vil

præge dansk økonomi i årene frem.

Dansk Folkeparti er derfor nervøs for, om klimalovens

ambition om at reducere dansk CO

-udledning med 70 pct. i

2030 vil yderligere forværre dansk økonomi. En stor del af

det råderum, som var til stede i december 2019, er nu væk.

Det er derfor nu mere afgørende end nogensinde, at klimalo‐

ven bæres af en tanke om at skabe vækst og arbejdspladser

og ikke straffe erhvervslivet og sende arbejdspladser ud af

Danmark.

Af aftalen fra december fremgår det, at »indfrielsen af

Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som

muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne

omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkur‐

rencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse.

Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Danmark

skal vise, at vi kan lave en grøn omstilling og samtidig bibe‐

holde et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften

og den sociale balance sikres. De tiltag, vi skal anvende for

at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reel‐

le, indenlandske reduktioner, men vi skal samtidig sikre, at

danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen

uden for Danmarks grænser«.

Dette er fuldstændig afgørende. Dansk Folkeparti ønsker

derfor til klimaloven at knytte et grønt skattestop, der som

princip følger tanken bag forståelsespapiret af 25. juni 2019,

og som vi derfor forventer opbakning til fra partierne bag

dette papir: »initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen,

modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige –

tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende«.

Dansk Folkeparti bemærker ministerens svar på spørgs‐

mål 3 til lovforslaget: »Med forslag til lov om klima indfø‐

rer vi en række guidende principper, som vi skal tage hen‐

syn til, når vi indretter den danske klimaindsats. Det er for‐

nuftigt, da Danmark internationalt skal være et grønt fore‐

gangsland. Det bliver vi kun, hvis vi kan vise, at det er mu‐

ligt at reducere udledningerne på en måde, hvor vi samtidig

tager hensyn til eksempelvis bæredygtig erhvervsudvikling,

dansk konkurrencekraft, beskæftigelse, mens sammen‐

hængskraften og den sociale balance sikres. Hvis den dan‐

ske klimaindsats skal inspirere andre, skal vi vise, at kli‐

maindsatsen kan gennemføres med klimalovens vigtige

principper for øje. Derfor står jeg ved de principper, som er

indskrevet i forslaget til lov om klima, og jeg mener, det er

både muligt og nødvendigt, at vi indfrier klimalovens mål‐

sætninger på en måde, der tager hensyn til disse«.

Dansk Folkeparti forstår dette sådan, at hensynet til er‐

hvervslivet og konkurrenceevnen er helt i front, og ønsker

derfor, at der oprettes en klimafond, hvor midlerne fra nord‐

søolien placeres med henblik på grønne investeringer. Viser

det sig hen ad vejen mod 2030, at udfordringerne eksempel‐

vis som følge af corona-krisen påvirker muligheden for at

realisere det fulde ambitionsniveau, som klimaloven lægger

op til, må der derfor løbende tages fornyede drøftelser af

målets betimelighed samt de virkemidler, der er taget i brug.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ser nær‐

værende klimalov som et nybrud for dansk klimapolitik. For

SF er det helt centralt, at de nationale drivhusreduktionsmål

bliver juridisk bindende ved at blive indskrevet i en lovtekst,

som er tilfældet her. Det er SF’s opfattelse, at nærværende

klimalov vil forpligte nuværende og kommende regeringer‐

ne på løbende at sætte ambitiøse drivhusgasreduktionsmål

for at bekæmpe klimaforandringerne. Dette er en lov, som er

til de næste generationer.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget ser gennemførslen

af klimaloven som et markant skridt i retning af et grønnere

Danmark, men havde gerne set, at den globale komponent

havde været stærkere. Særligt Danmarks forpligtelser i for‐

hold til international klimabistand er vigtige at honorere, og

dette sker ikke med lovforslaget. Samtidig så Enhedslisten

gerne, at den årlige, globale afrapportering specifikt inklu‐

derede Danmarks internationale forpligtelser.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2020 og var til

1. behandling den 14. maj 2020. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og For‐

syningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren

sendte den 13. januar 2020 dette udkast til udvalget, jf. KEF

alm. del – bilag 160. Den 26. februar 2020 sendte klima-,

energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et hø‐

ringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla‐

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til

klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarel‐

se, som ministeren har besvaret.

L 117 - 2019-20 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Tanja Larsson (S) Henrik Møller (S) Jesper Petersen (S)

Jens Joel (S) Orla Hav (S) Ruben Kidde (RV) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV)

fmd.

Signe Munk (SF)

Carl Valentin (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Rasmus Nordqvist (SF) Gitte Willumsen (V)

Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Marie Bjerre (V) Tommy Ahlers (V)

Carsten Kissmeyer (V)

nfmd.

Morten Messerschmidt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mette Abildgaard (KF)

Orla Østerby (KF) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)