Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 117
Offentligt
2200898_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. maj 2020
J nr.
2019-2855
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 14. maj 2020 stillet mig følgen-
de spørgsmål 1 til L117, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 1
Vil ministeren bekræfte, at det klimaprogram, som forventes offentliggjort i septem-
ber 2020 baseres på den klimahandlingsplan, som ministeren skal udarbejde, og
som skal have et tiårigt perspektiv? Baggrunden for spørgsmålet er, at klimahand-
lingsplanen slet ikke er omtalt i bemærkningerne til § 13, mens klimaprogrammet er
omtalt. Man kan derfor få det indtryk, at klimahandlingsplanen er sekundær, hvilket
ikke stemmer med aftalen om klimaloven.
Svar
Af forslag til lov om klima fremgår det, at klima-, energi- og forsyningsministeren er
forpligtet til mindst hvert 5. år, og som minimum i forbindelse med fastsættelse af et
delmål at offentliggøre en klimahandlingsplan med et tiårigt perspektiv. I klimahand-
lingsplanen skal regeringen fremlægge sin klimaindsats for de næste ti år (§ 2, stk.
2). Det gør sig naturligvis også gældende i 2020, som det fremgår af aftale om
klimalov af 6. december 2019.
Regeringen har d. 20. maj 2020 præsenteret første del af udspillet til en klimahand-
lingsplan. Dette udspil vil blive reflekteret i det klimaprogram, som jeg også er for-
pligtet til at udarbejde i henhold til lovforslaget, og som ifølge årshjulet skal offent-
liggøres hvert år i september.
Lovforslagets § 13 ændrer ikke på den forpligtelse, som klima-, energi- og forsy-
ningsministeren har til at offentligøre en klimahandlingsplan, som følger af § 2, stk.
2. § 13 er lovens ikrafttrædelsesbestemmelse og bemærkningerne til bestemmel-
sen har udelukkende til hensigt at gøre det klart hvilke dele af lovforslagets årshjul,
som vil effektueres i 2020, da loven først forventes at træde i kraft i 2. halvdel af
2020. Klimahandlingsplanerne er ikke en del af årshjulet, da de ikke forekommer
årligt, og derfor er klimahandlingsplanen for 2020 ikke omtalt i bemærkningerne til §
13.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen