Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 124:

Forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1150/EU af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester. (Lov om håndhævelse af P2B-forordningen).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 26.02.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Orla Hav fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Den danske befolkning og erhvervslivet er endog meget parate til at bruge de muligheder, som den digitale verden byder på. Der er dog en forudsætning, nemlig at man kan opleve tryghed ved brugen af nettet og ved at købe varer herpå og handle med hinanden. L 124 sætter en ramme for den handel på nettet ved at sikre en effektiv håndhævelse af den såkaldte P2B-forordning, som allerede virker som lov i Danmark. Forordningen forbedrer vilkårene for virksomheder, der sælger varer eller tjenester på de digitale platforme, ved at fastsætte krav om gennemsigtighed i platformenes handelsbetingelser og ved at skabe effektive klagemuligheder for erhvervsbrugerne. Forordningen lader det være op til medlemsstaterne at sikre en tilstrækkelig og effektiv håndhævelse – på den baggrund giver lovforslaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beføjelse til at håndhæve P2B-forordningen og gribe ind over for de digitale platforme og udstede påbud.

Derudover indeholder lovforslaget en ændring af årsregnskabsloven, som indebærer, at de største danske virksomheder skal redegøre for deres politik for dataetik i ledelsesberetningen. Kravet er formuleret med baggrund i det såkaldte følg eller forklar-princip, som også gælder for virksomhedernes rapportering om samfundsansvar.

Vi synes, det er et udmærket lovforslag med de her to hovedbudskaber om at sikre muligheden for at drive forretning via den digitale verden og det med at være åben om sin dataetik. Så vil jeg godt sådan i en stille stund for egen regning føje til – jeg kunne høre, at formanden også var ved at kløjes i tituleringen af det her lovforslag – at jeg synes, det er en uting, at vi opererer med et begreb, som hedder P2B. I værste fald kan jeg godt se, at det sådan ud fra en administrativ tilgang til det er smart at bruge sådan et udtryk, men jeg synes ikke, det giver den almindelige danske borger et reelt indtryk af, hvad det er for en lov, vi har med at gøre, og hvad det er for nogle formuleringer, vi har med at gøre, og hvad det er for en overskrift. Hvis vi misser det her med, at befolkningen forstår, hvad det er, det her handler om, ja, så synes jeg, at vi pådrager os selv en stor skyld. Det næste ville være – og det går jeg ud fra formanden vil skride til om et øjeblik – at når jeg bruger begrebet P2B, så overtræder jeg faktisk de interne spilleregler, vi har her i Folketinget, om, at fra den her talerstol taler man dansk, fordi det er et dansk parlament, vi er i og opholder os i. Derfor er det en uskik, at vi er bukket under for den her bureaukratangloficering af vores sprog, så det agter jeg at tage med i udvalgsarbejdet, og jeg har annonceret det over for ministeren. Han har grinet lidt ad mig, men jeg synes nu alligevel, det er ærgerligt, at vi afskærer os fra muligheden for at give befolkningen et bedre indblik i ellers god lovgivning.

Tak til hr. Orla Hav. Formanden har stor sympati for hans synspunkter. Det er klart.

Jeg vil gerne byde velkommen til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. I Venstre bakker vi fuldt op om formålet med den EU-forordning, der implementeres med dette lovforslag. Vi støtter ambitionen om at sikre gennemsigtighed og retfærdighed for erhvervsbrugere af elektroniske platforme. I Venstre ønsker vi at forbedre virksomhedernes vilkår, når de sælger deres produkter via platforme på nettet, og det ønske omfatter alle virksomheder. Men vi er særlig optaget af, at P2B-forordningen – det kan man vel også vælge at kalde den på dansk; det mener jeg ikke der er noget der afskærer os fra – også understøtter særlig de små og mellemstore virksomheders vækstvilkår, og at den ikke svækker muligheden for nye og innovative forretningsmuligheder.

En af de vigtigste roller for EU er at sikre gennemsigtighed og retssikkerhed, når der handles på tværs af grænserne. Det er der desværre ikke altid i dag, og det kan have vidtrækkende konsekvenser for de over en million virksomheder i hele EU, der sælger deres varer og tjenesteydelser via tusindvis af eksisterende onlineplatforme. Internethandel kender som bekendt ingen grænser, og derfor er det rigtig godt, at der nu bliver rettet op på det. Virksomhederne skal kunne gennemskue, hvilke vilkår der gælder for at være til stede på platformen, og er der tale om større platforme, skal virksomhederne have bedre klagemuligheder i forhold til platformen.

Forslaget til en ny P2B-forordning – jeg havde skrevet de engelske ord i talen, men nu holder jeg mig til de danske forkortelser – fra Europa-Kommissionen opstiller en række konkrete krav til de handelsbetingelser, som platformen stiller til de virksomheder, der benytter den. Overordnet skal betingelserne være klare og lettilgængelige, og klagemulighederne forståelige, og så skal handelsbetingelserne indeholde en beskrivelse af virksomhedsbrugernes adgang til data, som erhvervsbrugere eller forbrugere leverer til leverandør. Det er grundlæggende ganske fornuftigt.

Men den anden del af lovforslaget omhandler noget helt andet, nemlig et krav om, at større virksomheder fremover skal lave en dataetisk redegørelse i forbindelse med deres årsberetning. Vi er sådan set fra Venstres side meget enige i, at vi skal have mere fokus på dataetik; data fylder mere og mere i virksomhedernes forretningsmodeller, og i Venstre er vi enige i, at potentialet ved adgang til store mængder data skal udnyttes på etisk ansvarlig vis. Og derfor er det jo svært at være imod, at man skal have mere fokus på dataetik. Men så er det også, at man som politiker skal forholde sig til virkeligheden.

Det er nu 2 timer siden, at statsministeren stod her i Folketingssalen og talte om en hjælpepakke til dansk erhvervsliv. Det er et dansk erhvervsliv, der er presset, og hvor der er stor usikkerhed om virksomhedernes økonomi og danske arbejdspladser. Og så er det, jeg tænker, at vi 2 timer senere behandler det her lovforslag, for det her lovforslag pålægger dansk erhvervsliv en ekstra byrde på 27 mio. kr. i det første år, loven skal været trådt i kraft, og efterfølgende 7 mio. kr. hvert eneste år.

Og det harmonerer bare rigtig, rigtig dårligt med det, som statsministeren stod her på talerstolen og sagde, nemlig at der nu skulle laves hjælpepakker til dansk erhvervsliv; der skulle fjernes hindringer. Og det første konkrete svar, vi så får fra regeringen på det lovforslag, som så behandles 2 timer senere, er en ekstraregning på 27 mio. kr. næste år og løbende 7 mio. kr. efterfølgende hvert eneste år. Det synes jeg sådan set ikke rigtig hænger særlig godt sammen.

Jeg er med på, at regeringen også i sin finanslov og sammen med sine støttepartier har pålagt erhvervslivet en lang række nye byrder, skatter og afgifter, men jeg forstår bare ikke, at man 2 timer efter at statsministeren har stået her i Folketingssalen og sagt, at nu skal vi hjælpe erhvervslivet, kommer med en ekstra regning på 27 mio. kr. Der kan vi selvfølgelig ikke bare se passivt til fra Venstres side, så vi vil under udvalgsarbejdet enten prøve at se, om vi kan få ændret på kravet om afrapportering i årsberetningen, eller om man i det mindste kan gøre sig den ulejlighed at prøve at fjerne byrder, så lovforslaget som minimum går i nul.

Sidste gang, vi havde et lovforslag på erhvervsministerens område, var det også med et krav om, at nu skulle virksomhederne indberette deres omsætningstal to gange. Det var ikke nok at indberette dem til skattemyndighederne, men de skulle også indberettes til Erhvervsstyrelsen. Og erhvervsministeren sagde, at så svært var det vel heller ikke. Men det må åbenbart være så svært, at det offentlige ikke kan finde ud af at sørge for, at tallene bliver udvekslet fra den ene myndighed til den anden, og at det derfor er virksomhederne, der skal gøre det. Og jeg synes jo bare, det burde være regeringen, der tog den opgave på sig at sørge for, at det var systemerne og ikke virksomhederne, der håndterede byrderne. Det er så fair nok, at regeringen ikke mener, det er dens ansvar; det må bare være at lægge byrder på dansk erhvervsliv. Og det kan jo selvfølgelig ikke undre, at det ikke er noget, vi kan støtte fra Venstres side.

Så den del af lovforslaget må enten skilles ud i sit eget, eller også må regeringen trække i arbejdstøjet og prøve finde ud af, hvordan man kan lette byrder for erhvervslivet. For det giver altså ingen mening, at vi 2 timer efter at landets statsminister har stået her på Folketingets talerstol og talt om hjælpepakke til erhvervslivet, nu står med et lovforslag, der pålægger erhvervslivet nye byrder. Den del vil vi ikke være med til fra Venstres side.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Tak. Dansk Folkeparti er meget glad for, at vi implementerer ting fra EU, når det drejer sig om noget, der er fornuftigt og til gunst for danske interesser.

Hvis vi kigger på de problematikker, der har været omkring onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner i de tilfælde, hvor man har været ude i den her del af det, som det her lovinitiativ omhandler – jeg tillader mig at bruge ordene private to business, vi er jo ikke så forskrækkede over internationale ting i Dansk Folkeparti, som både Venstre og Socialdemokraterne er – er det uomtvisteligt noget, som mange erhvervsvirksomheder har kunnet nikket genkendende til. Det er i de tilfælde, hvor de har følt sig bondefanget i forhold til nogle ting, som deres medarbejdere har købt eller bestilt, tegnet abonnement på osv. via de her omtalte tjenester.

Det er vigtigt i de situationer, at vi har mulighed for både at kunne sanktionere det og håndhæve det, og det er også vigtigt, at vi har beføjelserne til at gøre det i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Så det giver god mening at implementere de dele af det.

Vi synes også, det giver god mening ud fra det perspektiv, at man i nogle af de sager, der har været rejst, har været nødt til at køre dem som voldgiftssager, hvor virksomheden selv har skullet betale osv. for at få tingene behandlet.

Så den del af det er vi sådan set meget tilfredse med erhvervsministeren har fundet frem til at få implementeret i en dansk lovgivning. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler for de danske myndigheders håndhævelse af den her del af forordningen.

Men det andet, og det var lidt det, som også Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, var inde på, er det med yderligere administrative byrder for danske virksomheder. Det er jo ikke vejen frem, at vi laver en implementering, som medfører milliondyre nye administrative byrder. Vi har AMVAB–modelberegningprincipper i Danmark, som vi burde bruge mere. Vi burde være mere korrekte her. Folketinget har faktisk for mange år siden vedtaget et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti – jeg tror, det var tilbage i 2005 – hvor vi fik flertal for, at der skal laves AMVAB-beregninger hvert år her i Folketinget af, hvad lovgivningen medfører af plusser og minusser. Men det er aldrig blevet ført ud i praksis. Måske er tiden kommet til at bruge lidt ressourcer på det i Erhvervsministeriet i stedet for at komme med nye byrder og nye krav til redegørelser for, hvad virksomhederne skal beskrive og ikke beskrive.

Det er dataetisk selvfølgelig korrekt, at vi skal bruge oplysninger de steder, hvor oplysninger er vigtige og kan bruges. Men i det her tilfælde skyder man ganske alvorligt over målet og rammer uden for skiven. Så den del af det kan vi ikke anbefale i Dansk Folkeparti.

Vi støtter den ene del af lovforslaget, men ikke den anden del, og det betyder også, at hvis vi skal støtte det her forslag, må ministeren altså få det delt i to, ellers kommer der selvfølgelig et ændringsforslag, og så må vi stemme om det på den måde. Men det ender jo med, at vi ikke kan stemme for det samlede lovforslag, hvis regeringen ikke viser imødekommenhed over for de her ønsker. Så på den baggrund hilser vi 50 pct. af forslaget velkommen, men de andre 50 pct. fylder for meget til, at vi kan støtte det samlede lovforslag.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og jeg vil gerne byde velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Jamen tak for det. Og tak til de tidligere ordførere for gennemgangen. Der skal naturligvis være mulighed for at håndhæve P2B-forordningen ordentligt med flere beføjelser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Derudover er jeg positiv over for der den anden del af lovforslaget, som har været diskuteret lidt mere heroppe. Den omhandler, at de 1.300 største virksomheder i Danmark skal tage det ansvar på sig at redegøre for deres politik for dataetik efter følg eller forklar-princippet. Det vil være med til at sætte Danmark helt i front på det dataetiske område, og det mener jeg vil være stærkt.

Jeg er godt klar over, at vi beder danske virksomheder om at tage et ekstra ansvar ved at påtage sig den arbejdsopgave, det vil medføre, men det er faktisk også rigtig positivt at læse, at mange af vores erhvervsdrivende organisationer er positive over for lovforslaget. Det er faktisk også det ansvar, jeg møder, når jeg besøger mange danske virksomheder. Men derudover er jeg selvfølgelig altid meget glad for, hvis vi kan se på, hvordan vi gør det så nemt og godt som muligt for danske virksomheder.

Jeg ser rigtig meget frem til udvalgsarbejdet, men jeg er også glad for at sige, at Radikale støtter lovforslaget.

Tak for det. Og velkommen til fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Først tror jeg, at jeg vil sige tak til hr. Orla Hav, som ærgrer sig lidt over sprogbrugen eller måden, det her skal udtales på. Der kan man altid være glad for, at man først er nr. 5 i talerrækken, for så kan man lure de andre af. Men jeg kan jo høre, at der er lidt forskellige udtalemuligheder.

SF hilser muligheden for at skabe mere gennemsigtighed om virksomhedernes dataetik velkommen. Vi mener, at P2B-platforme i dag er en vital del af mange moderne virksomheders virke. Derfor ser vi positivt på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får en række muligheder for at undersøge og gribe ind over for de digitale platforme, der bliver anmeldt af danske virksomheder. På sigt kunne vi godt tænke os, at danske brugere også får mulighed for at klage på de her platforme, som misbruger forbrugerrettighederne. Det mener vi ligger i fornuftig forlængelse af det, der allerede er fremført i lovforslaget. Det giver også god mening måske at tænke Forbrugerrådet Tænk ind i en rolle som borgernes vagthund i sådan en løsning her.

Derudover har rigtig svært ved at læse mig til, hvordan man vil håndhæve reglerne over for platforme, der er etableret i andre EU-lande og uden for EU. Derfor håber jeg, at det bliver gjort mere klart i den fremadrettede behandling. Tak for ordet.

Selv tak. Velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten, De Rød-Grønne.

Tak for det. Som tingene er i dag, er platformsøkonomien stadig det vilde vesten. Før forordningen var der ikke nogen betydelig regulering, og det inviterede desværre som bekendt til misbrug, regelbrud, udnyttelse og monopollignende adfærd fra de store platforme, der sidder tungest på markedet.

Med forordningen stillede man krav til gennemsigtighed, man gav platformene handelsbetingelser og deres ansatte rettigheder og deraf følgende pligter. På sin vis tog man højde for såvel forbrugerne, de mindre virksomheder og de ansatte på platformene. Man skelnede klart mellem det at være ansat og det at være enkeltmandsvirksomhed, så det kun er de erhvervsdrivende, der er inkluderet i forordningen, mens ansatte, der hidtil er blevet groft udnyttet som falske selvstændige, nu skal have reelle ansættelseskontrakter – kontrakter, der giver ret til ferie, løn under sygdom og andre arbejdstagerrettigheder. Der er kommet flere muligheder og nu også forpligtelser til, at man skal reagere, hvis der kommer flere af de her falske selvstændige, som leder til social dumping, og det ser vi i Enhedslisten meget positivt på.

Af samme grund støtter vi også lovforslaget, fordi det giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen flere beføjelser til at kunne håndhæve forordningen. Tak.

Selv tak. Vi går videre til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Europa-Kommissionen har tidligere vurderet, at der er omkring 7.000 onlineplatforme i EU, og at omkring en million virksomheder benytter dem til at sælge deres varer, altså bruger platformene som markedsplads. Platformene giver dermed også små og mellemstore virksomheder adgang til større markeder, understøtter virksomhedernes vækstvilkår og give mulighed for nye og innovative forretningsmuligheder.

Det er også klart, at platformene nemt kommer til at sidde i en meget privilegeret situation og position, i særdeleshed over for de mange danske små og mellemstore virksomheder. Derfor er det godt, at vi får reguleret med fokus på gennemsigtighed og klarhed af disse platforme, platform to business. Jeg er helt okay med, at vi siger det på engelsk, beklager.

I dag skal vi så sikre, at loven kan håndhæves, og at der kan idømmes bøde for overtrædelse af et påbud eller tilsagn, og det støtter De Konservative naturligvis, og også forslaget om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal stå herfor.

Lovforslaget indeholder derudover en ændring af årsregnskabsloven, som indebærer, at de største danske virksomheder skal redegøre for deres politik for dataetik i ledelsesberetningen. Kravet er formuleret med baggrund i det såkaldte følg eller forklar-princip, som også gælder for virksomhedens rapportering om samfundsansvar. Den del kunne jeg faktisk rigtig godt undvære – naturligvis ikke dataetikken, men at vi nu igen i forbindelse med behandlingen af noget andet skal have presset endnu et krav ind over for virksomhederne ind i et efter min mening i forvejen overfyldt årsregnskab. Vi burde i stedet sikre, at årsregnskabet først og fremmest handler om det, der oprindelig var intentionen med det. Så kan og bør virksomhederne i øvrigt i deres øvrige rapportering berette om andre relevante forhold som menneskerettigheder, miljø, klima og naturligvis også dataetik, når vi finder ud af, hvad vi mener med begrebet. Det mangler vi også lidt. Men vi kan ikke blive ved med at stille krav til rapportering og slet ikke til indholdet i årsrapporten – ikke uden at gennemgå, hvad der så eventuelt skal ud, og ikke uden at revidere indholdet i årsregnskabet.

I øvrigt er denne del af lovforslaget en klar overimplementering og bidrager også her med ekstra omkostninger – i øvrigt nok flere omkostninger, end der er estimeret. Hvis regeringen som antydet i teksten ønsker at gå forrest med hensyn til dataetik i EU, så hylder jeg det, men der er rigtig mange andre måder at vise det på.

Når det er sagt, er jeg også helt med på, at en ekspertgruppe på dataetik i 2018 bl.a. kom med den her anbefaling, og jeg er også helt enig i intentionen. Det skal der ikke være nogen tvivl om, og jeg vil oven i købet overveje at stemme for det. Jeg er bare grundlæggende uenig i, at vi igen skal mose nye krav ned i ledelsesberetningen, og derfor vil jeg slutte med en opfordring til ministeren, han kan bringe videre til den anden minister, om ved lejlighed at tage en vurdering af, hvad der er behov for i sådan en beretning, og hvad der eventuelt skal flyttes over i et andet format. Jeg bidrager rigtig gerne også med input til lige den del. Tak.

Selv tak. Formanden må nok hellere sige, at det ikke er ulovligt at bruge et engelsk ord i sin tale. Det, der står i forretningsordenen, er, at det skal være forståeligt, også når man omtaler titler på love og den slags ting. Det er helt legalt at bruge begge dele.

Hjertelig velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Vi står på tærsklen til en dybt alvorlig recession i verdensøkonomien, hvis den ikke allerede er begyndt visse steder i verden, og det vil utvivlsomt også komme til at ramme Danmark. Det burde få alarmklokkerne til at ringe alle steder, også hos regeringen, og man burde selvfølgelig i sådan en situation suspendere lovforslag, som pålægger erhvervslivet øgede udgifter, for ellers har man simpelt hen ikke forstået alvoren i situationen. Så selvfølgelig kan vi i Nye Borgerlige ikke støtte det – det ville vi ikke kunne i en normal situation, og det kan vi slet ikke i den situation, som vi står i.

Det er da dejligt, at jeg kan se, at Venstre og Dansk Folkeparti nu er vågnet op og siger: Hov, nu skal vi ikke pålægge erhvervslivet øgede afgifter. Jeg ville ønske, at den opbakning også havde været der i efteråret, hvor man desværre stemte ja til at pålægge erhvervslivet en lang række øgede afgifter, men jeg hilser velkommen, at man er vågnet op nu og siger: Nu bliver vi nødt til at stoppe. Det er en dybt alvorlig situation, som vi står over for, og det kræver altså, at vi går forrest herinde fra Folketingets side og ikke pålægger erhvervslivet øgede udgifter.

Derfor kan vi i Nye Borgerlige selvfølgelig ikke støtte det her.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ingen korte bemærkninger. Velkommen til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Det første, som det her lovforslag får mig til at tænke på, er naturligvis Iliaden af Homer, for i Iliaden har vi historien om den trojanske hest, og det her lovforslag er jo en form for trojansk hest, hesten i form af et forslag om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal overvåge en EU-forordning, og den her hest bliver så skubbet ind i lovgivningen, og ud springer så Odysseus og hans mænd i form af 7 mio. kr. i omkostninger til erhvervslivet – et tal, som Dansk Erhverv siger er meget højere – og et meget uklart begreb om dataetik.

Iliaden var jo ikke blevet helt så god, hvis trojanerne havde gennemskuet hesten, så måske skulle vi bare lade den trojanske hest komme ind i dansk lovgivning. Men det vil vi ikke, for det er en dårlig idé, og det blev jo Trojas undergang, så derfor støtter vi ikke lovforslaget. Tak for ordet.

Selv tak. Så er vi kommet til den fungerende erhvervsminister, som har ordet nu.

Også her vil jeg gerne på vegne af erhvervsministeren sige tak for bemærkningerne fra ordførerne og da også glæde mig over, at jeg fornemmer, at der er flertal for at gennemføre lovforslaget, og jeg skal over for Socialdemokratiets ordfører beklage denne P2B-titel, som er på lovforslaget. Men det får jeg at vide at vi simpelt hen er forpligtet til, altså at forordningens titel skal indgå i lovforslaget. Sådan har de jo nede i EU besluttet at det skulle hedde, altså det her P2B, som jeg så har fundet ud af man på dansk kan oversætte til »platform til virksomhed«. For det, som det handler om, er, at der er nogle virksomheder, som bruger nogle digitale platforme i den her sammenhæng. Men vi må se, om vi ikke kan prøve at få dem til at bruge lidt flere danske titler, når de vedtager noget nede i Europa-Parlamentet. Jeg skal gøre mit til det.

Men lovforslaget her er jo fremsat, ikke mindst fordi digital ansvarlighed er noget, som regeringen tager alvorligt. Digitaliseringen giver os rigtig mange nye muligheder, men den skaber altså også nogle nye udfordringer og dilemmaer, og det drejer sig jo ikke mindst om fremkomsten af nye monopollignende digitale platforme og om en etisk forsvarlig behandling af brugernes data – to områder, som det her lovforslag jo altså adresserer.

For det første, som det også er nævnt, har lovforslaget til formål at sikre en effektiv håndhævelse af denne EU-forordning, P2B, som træder i kraft den 12. juli i år. Forordningen har til formål at skabe mere gennemsigtige vilkår og bedre klageadgang for virksomheder, der sælger deres varer og ydelser gennem digitale platforme, og med det her lovforslag får Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen flere beføjelser over for platformene end det minimum, som beskrives i EU-forordningen. Det skal bl.a. være med til at sikre ordentlige spilleregler på de digitale platforme, der benyttes af danske virksomheder. Styrelsen får bl.a. hjemmel til at kunne kræve udlevering af alle oplysninger, herunder også algoritmer, som er nødvendige for at håndhæve forordningen.

Det andet formål med lovforslaget er jo, som det er blevet nævnt af nogle ordførere, at der i årsregnskabsloven nu er et krav om, at de 1.300 største danske virksomheder skal redegøre for deres politik for dataetik efter følg eller forklar-princippet. Formålet her er jo at skabe fokus på virksomhedernes arbejde med dataetik, så dataetik kan blive et konkurrenceparameter for danske virksomheder, og Danmark vil med det her formentlig blive det første land i verden, som indfører krav af den her karakter over for de største virksomheder, hvor man altså skal redegøre for sin dataetik. Jeg kunne høre, at den her del af lovforslaget var Venstre imod, og jeg hørte også fra De Konservatives side ikke så voldsom en modstand, men måske skulle man arbejde lidt med hvordan, og fra DF's side altså også en modstand mod den her del af lovforslaget, og så havde vi et par partier, der afviste hele lovforslaget.

Må jeg så ikke bare sige til Venstre og De Konservative, at jeg her står med en pressemeddelelse fra den 4. februar 2019, hvor den tidligere regering under Venstres ledelse og med konservativ deltagelse jo fremlagde otte dataetiske initiativer, og jeg citerer:

»Der skal blandt andet gennemføres et krav om, at de største virksomheder i årsrapporten skal redegøre for deres dataetiske politik«.

Det her er altså nøjagtig det samme forslag, som den tidligere regering selv har fremsat, og derfor undrer det mig selvfølgelig såre, at Venstre sådan set her i dag ikke kan støtte sit eget forslag fra tidligere. Men det forventer jeg jo måske kunne blive tilfældet, når vi kommer lidt videre hen i udvalgsbehandlingen. Det vil jeg i hvert fald håbe på, for jeg synes, at lovforslaget her fortjener bred opbakning i Folketinget.

Med de bemærkninger ser jeg selvfølgelig frem til behandlingen af lovforslaget i udvalget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Synes ministeren, det giver god mening, når landets statsminister står her i Folketingssalen i dag og siger, at det er vigtigt, at vi nu sikrer, at erhvervslivet har nogle gode vilkår, og at vi fra Folketingets side sørger for at afbøde de værste økonomiske konsekvenser af den alvorlige situation, vi står i, så at komme med en ekstra byrde på 27 mio. kr. det første år og 7 mio. kr. fremadrettet?

Hvis jeg lige så rigtigt, tror jeg, at SAS har bebudet, at de vil bede deres medarbejdere om at gå ned i løn de næste 3 måneder. Synes ministeren, at det i den situation så giver mening at pålægge erhvervslivet nye byrder?

Ministeren.

Altså, jeg tror, at Venstres ordfører er helt klar over, at det her lovforslag har taget sin begyndelse og er blevet udformet, lang tid før vi kendte til coronavirussets udbrud og nu også de konsekvenser, det har fået her, som vi selvfølgelig skal tage dybt alvorligt, både som regering og som Folketing.

Så her er der jo faktisk bare tale om, som jeg sagde tidligere, et forslag fra den tidligere regering, som vi har bragt med over i den her regerings fremsættelse af et lovforslag om dataetik. Og det er på den baggrund, jeg ikke kan forstå, at Venstre ikke kan støtte sit eget forslag.

Om der skal tages særlige hensyn i den særlige situation, vi står i, er ikke op til mig at svare på. Men jeg forstår grundlæggende ikke, at Venstre ikke kan støtte sit eget forslag.

Spørgeren.

Jamen det er måske, fordi ministeren ikke er minister for området, så der er ministeren lovligt undskyldt. Men den tidligere regering havde samtidig en ambition om at sænke virksomhedernes administrative omkostninger. Det har den her regering ikke, og så hænger tingene jo ikke sammen. Altså, hvis man har en regering, der vil sænke de administrative omkostninger for virksomhederne, og som kommer med nogle ting, hvor der samlet set er tale om lettelser, så er det en god idé. Her har vi nu at gøre med en regering, der entydigt gør det dyrere at drive virksomhed. Og jeg er med på, at det her lovforslag er skrevet og fremsat, før vi så den alvorlige situation, som vi er i i dag, men hvis der skulle være en lille smule troværdighed omkring det, som statsministeren sagde i dag, så var det jo helt legitimt, hvis ministeren sagde, at det var tænkt på et andet tidspunkt, hvor det så mere gunstigt ud for dansk erhvervsliv, men at regeringen set i lyset af den alvorlige situation, vi er i, ville parkere det, sparke det til hjørne, og se, om man kunne kombinere det med nogle andre lempelser, som i det mindste kunne få det til at gå i nul, eller bare sige: Det her er ikke tiden. Det er jo helt fair, at virkeligheden overhalede regeringen indenom.

Er det noget, ministeren kunne se for sig?

Ministeren.

Jeg skal kun sige igen, at det principielle i lovforslaget om, at de 1.300 største danske virksomheder skal redegøre for deres dataetik, er et forslag, som er med i det her lovforslag, og som tidligere har været stillet af Venstre selv. Og derfor undrer det mig selvfølgelig, at Venstre ikke principielt kan bakke op om forslaget. Men skal der tages særlige hensyn i den her coronasituation, vil det som sagt selvfølgelig være noget, man kan drøfte under udvalgsbehandlingen.

Fru Mona Juul.

Jeg synes, det er rigtig godt, at ministeren nævner, at det faktisk er et forslag fra den tidligere regering – det er jeg helt hundrede procent med på – men som det også bliver sagt af Venstres ordfører, var det jo også med en intention om at gå ind og kigge på nogle af de ting, vi i øvrigt belaster erhvervslivet med. Og lige præcis med årsregnskabet og ledelsesberetningen har vi set flere eksempler på, at der ligesom kommer nogle forslag ind oven i noget andet, og det er derfor, jeg anholder det og siger: Hey, kunne vi ikke godt trække det ud af det første forslag, der ligger der, og så lave en fælles evaluering af, hvad der egentlig skal være i en ledelsesberetning, og hvad der skal ligge ved siden af, og så komme med nogle anbefalinger på det. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig.

Så det er derfor, jeg er kritisk over for at koble det sammen og lige pludselig have to meget forskellige ting i det samme lovforslag.

Ministeren.

Tak. Jeg synes jo, at det er en konstruktiv tilgang fra den konservative ordførers side til spørgsmålet. Når det er lagt ind som værende en del af årsregnskabsloven, er det jo, fordi det har en vis betydning, da det er underlagt revision osv.. Dermed sender det jo også et signal til virksomhederne om, at det her skal tages alvorligt. Men jeg synes, at de forslag, som ordføreren kommer med, må tages med i den videre udvalgsbehandling.

Så er det hr. Orla Hav, der har en kort bemærkning.

En fordel ved de digitale medier er jo, at man altid har en lommeregner med sig. Jeg gjorde mig den ulejlighed, nu hvor det her spørgsmål er ved at blive gjort til et stort spørgsmål – 27 mio. kr. fordelt på 1.300 virksomheder. Det giver 20.769 kr. og 23 øre til hver enkelt, når man fordeler beløbet på de 1.300 største virksomheder. Tror ministeren ikke, at de største virksomheder i Danmark ville kunne afholde den lille ekstraudgift for så oven i købet at være førende på et område i en verden, hvor vi kan se, at den digitale tryghed og sikkerhed spiller en større og større rolle?

Ministeren.

Nu kan man lave regning på mange måder, men tallene er i hvert fald, at det er 20 millioner i opstartsomkostninger for ordningen, og så er det 7 millioner årligt, som det vil koste i administrative byrder og på den tid, der skal bruges på at lave sådan en beretning til toårsregnskabet. Man kan jo altid vurdere, om det er lidt eller meget. Men en ting er sikkert, og det er, at spørgsmål omkring dataetik, og at man som forbruger kan være sikker på, hvordan virksomheder bruger ens oplysninger, altså hvilken dataetik der er, er noget, der er kommet for at blive som et vigtigt spørgsmål. Det er også derfor, at det er vigtigt at have med som et ansvar for virksomhederne i dag.

Flere spørgsmål? Værsgo.

Når jeg tillader mig at stille spørgsmålet, hænger det jo lidt sammen med, at jeg synes, vi skal holde fast i proportionerne i det her vigtige spørgsmål. Og jeg synes, at det kommer lidt ud af proportion, når man siger det der generelle, at vi vælter byrder i hovedet på dansk erhvervsliv. Jeg vil bare sige, at jeg tror, at de der 15.384 kr., som de 20 mio. kr. er fordelt, svarer nogenlunde til at indgå en kontrakt med den lokale fodboldklub og så følge op med et årligt tilskud på omkring 5.000 kr. Det tror jeg faktisk godt at man kan få lige så meget ud af ved at være fremsynet på det digitale område og medvirke til, at Danmark har en fremskudt position på det område. Sagt bare for sådan at få proportionerne med.

Ministeren.

Jamen jeg er ikke på den måde uenig i den socialdemokratiske ordførers udlægning af proportionerne – det vil jeg da gerne sige. Og i hvert fald med henblik på, hvilken vægt det i dag har for den enkelte forbruger og for os som borgere, hvordan vores data bliver behandlet i forskellige sammenhænge, så er det her et spørgsmål, der er kommet for at blive – også som et krav om, at virksomhederne redegør åbent for det her. Og det er det, lovforslaget lægger op til, ligesom den tidligere regering lagde op til det.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der ønsker en kort bemærkning.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.