Til lovforslag nr.
L 130
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. maj 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven
(Initiativer mod fremmedkrigere og andre terrordømte)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget, herunder
om deling af lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlem-
mer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 5, 7 og 17,
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 2 og 6, og Nye Borgerliges medlem af ud-
valget har stillet ændringsforslag nr. 3, 4 og 8-16.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af IA og
SIU) vil stemme for det stillede ændringsforslag om deling
af lovforslaget.
Et
mindretal
i udvalget (V og KF) indstiller det under A
nævnte lovforslag til
vedtagelse
med det under nr. 2 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr.
3-7 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det
under B nævnte lovforslag til
vedtagelse
med de under nr.
10-14 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
imod de under nr. 8, 9 og 15-17 stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (S og JF) indstiller de
under A og B nævnte lovforslag til
vedtagelse uændret.
Et
tredje mindretal
i udvalget (RV, SF og EL) indstiller
det under A nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3. behand-
ling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 5 og 7 stillede
ændringsforslag og vil stemme imod de under nr. 2-4 og 6
stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B
nævnte lovforslag til
vedtagelse
med det under nr. 17 stille-
de ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under
nr. 8-16 stillede ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (DF og NB) indstiller det
under A nævnte lovforslag til
vedtagelse
med de under nr.
2-4 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
imod de under nr. 5 og 7 stillede ændringsforslag. Mindre-
tallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse
med de under nr. 8-16 stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme imod det under nr. 17 stillede ændringsforslag.
Et
femte mindretal
i udvalget (IA og SIU) vil stemme
hverken for eller imod de under A og B nævnte lovforslag.
Et
sjette mindretal
i udvalget (Sikandar Siddique (UFG))
indstiller det under A nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 5 og 7
stillede ændringsforslag og vil stemme imod de under nr.
2-4 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved 3. be-
handling af det under B nævnte lovforslag redegøre for sin
stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme for det
under nr. 17 stillede ændringsforslag og vil stemme imod de
under nr. 8-16 stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval-
get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget, selv om det ikke er vidtgående nok. Det er godt, at
der nu indføres kontakt- og opholdsforbud i forlængelse af
straf, men det skal ikke kun kunne gives ved ubetinget dom,
hvis vi skal forebygge radikalisering. Det skal også gælde
ved betinget dom. Man skal heller ikke, 3 år efter man har
fået en straf, kunne gå til domstolene og få fjernet forbuddet.
Den del bør helt udgå af lovforslaget, igen med den begrun-
delse, at det skal sikre forebyggelse af radikalisering. Man
skal huske på, at der er tale om terrorister, der har vendt
Danmark ryggen, og som er fjender af Danmark, og derfor
skal de selvfølgelig ikke have den mulighed. Der skønnes at
blive voldsomme merudgifter i kriminalforsorgen på 2-7
mio. kr., stigende til 9-13 mio. kr. som konsekvens af lov-
forslaget. Desuden forventes der ekstraudgifter til tilsynsop-
AX024678