Spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre
terrordømte) (L 130):
”Kan ministeren bekræfte, at det ikke er en dommer, men deri-
mod politiet der som den udøvende myndighed skal træffe be-
slutning om, hvor, hvornår, hvor ofte og hvorledes tilsynet skal
udføres, jf. ministerens udtalelse: ”Det er altså ikke de udøvende
myndigheder, der træffer beslutningen [om at idømme et op-
holds- og kontaktforbud], men de dømmende, hvilket er helt i
overensstemmelse med gængse retssikkerhedsprincipper” i ind-
lægget ”Der er behov for vidtgående tiltag for at passe på Dan-
mark”(Politiken den 25. februar 2020)?”
Svar:
Som det nærmere fremgår af pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, vil forbuddene skulle idømmes af domstolene efter en konkret
vurdering af, om et opholdsforbud og/eller kontaktforbud vil være egnet og
nødvendigt for at forebygge nye terrorhandlinger ved at sikre, at den pågæl-
dende person ikke fastholdes eller falder tilbage i radikaliserede miljøer og
at forhindre, at de pågældende rekrutterer andre til de radikaliserede miljøer.
I de tilfælde, hvor domstolene efter en konkret vurdering finder, at den
dømte skal idømmes forbud, fører politiet tilsyn med den dømtes overhol-
delse af sådanne forbud efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
79 b, stk. 6. Den nærmere gennemførelse af tilsynet vil afhænge af, om den
dømte er meddelt et opholdsforbud og/eller et kontaktforbud. Endvidere vil
det afhænge af en konkret vurdering, om – og i givet fald i hvilken udstræk-
ning – politiets adgang til at føre tilsyn bør udnyttes. Politiets tilsyn vil dog
i alle tilfælde skulle tilrettelægges inden for lovens rammer, herunder de
nærmere regler om politiets gennemførelse af tilsyn, som vil blive fastsat i
bekendtgørelsesform, jf. den foreslåede § 79 b, stk. 11, nr. 2.
For så vidt angår de nærmere rammer for politiets gennemførelse af tilsyn
med dømtes overholdelse af et meddelt kontaktforbud, herunder særligt rets-
sikkerhedslovens bestemmelser om gennemførelse af tvangsindgreb uden
for strafferetsplejen, henvises der til den samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 21 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.
2