L 130a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, at idømmelse af opholdsforbud og kontaktforbud kan karakteriseres som en uforholdsmæssig tillægsstraf over for særlige grupper af dømte, som allerede har afsonet en fængselsstraf, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20
L 130 , L 130 A , L 130 B
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. maj 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2020-0037-0077

1476437

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 31 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-

dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren

den 30. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen

Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 130a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, at idømmelse af opholdsforbud og kontaktforbud kan karakteriseres som en uforholdsmæssig tillægsstraf over for særlige grupper af dømte, som allerede har afsonet en fængselsstraf, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 31 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre

terrordømte) (L 130):

”Vil ministeren kommentere det forhold, at idømmelse af op-

holdsforbud og kontaktforbud kan karakteriseres som en ufor-

holdsmæssig tillægsstraf over for særlige grupper af dømte, som

allerede har afsonet en fængselsstraf, og det forhold at politiets

tilsyn ifølge lovbemærkningerne ikke kan karakteriseres som

strafprocessuelle indgreb, men som en ren forvaltningsretlig ak-

tivitet, på trods af at tilsynet er begrundet i, at personen er idømt

og har afsonet straf for overtrædelse af terrorlovgivningen og en

evt. overtrædelse af forbuddene øger risiko for tilbagefald eller

øget radikalisering, jf. høringssvaret fra Amnesty Internatio-

nal?”

Svar:

For så vidt angår spørgsmålet om tillægsstraf fremgår det af pkt. 1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, at det er PET’s vurdering, at terr-

ortruslen mod Danmark er alvorlig, og at truslen bl.a. kan udgå fra radikali-

serede personer i islamistiske miljøer.

Efter regeringens opfattelse er det derfor nødvendigt for at forebygge nye

terrorhandlinger, at der iværksættes tiltag, som kan modvirke såvel den ra-

dikaliserende indflydelse, terrordømte kan udøve på deres omgivelser, som

en fortsættelse af den radikalisering, den dømte selv har været genstand for.

Regeringen finder, at det forebyggende initiativ bør gennemføres ved at ind-

sætte en ny bestemmelse om opholdsforbud og kontaktforbud i straffeloven

som § 79 b. Forbuddene vil skulle idømmes af domstolene efter en konkret

vurdering af, om et opholdsforbud og/eller et kontaktforbud vil være egnet

og nødvendigt for at forebygge nye terrorhandlinger. Forbuddene skal her-

ved varetage hensynene til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed,

opretholdelse af den offentlige orden, forebyggelse af forbrydelse og hen-

synet til at beskytte andres rettigheder og friheder.

Efter regeringens opfattelse er det derfor nødvendigt for at forebygge nye

terrorhandlinger, at der iværksættes en ordning, som den foreslåede hvoref-

ter terrordømte personer ved dommen kan idømmes et opholdsforbud og

kontaktforbud, og at politiet fører tilsyn med overholdelsen af disse forbud.

Der henvises i øvrigt til de tidligere fremsendte bemærkninger i den kom-

menterede høringsoversigt, jf. bilag 1 til lovforslaget, pkt. 1.1, hvor hørings-

svaret fra Amnesty International er kommenteret.

For så vidt angår den foreslåede § 79 b, stk. 6, 2. pkt., hvorefter politiet

uden retskendelse kan føre tilsyn med dømtes overholdelse af et meddelt

kontaktforbud, er det bl.a. anført i pkt. 1.5.2 i den kommenterede hørings-

oversigt over lovforslaget, at tilsynet ikke har karakter af efterforskning,

som baserer sig på en konkret mistanke om et strafbart forhold, der kan be-

eller afkræftes af domstolene. Der er derimod tale om et lovbestemt tilsyn,

som har til formål at kontrollere, at den dømte overholder et idømt kontakt-

forbud med henblik på ultimativt at forebygge nye terrorhandlinger. Derfor

er det også vanskeligt at se, hvad domstolene reelt skulle efterprøve.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil retsplejelovens be-

stemmelser om straffeprocessuelle indgreb skulle iagttages, hvis den dømte

i forbindelse med tilsynet med rimelig grund mistænkes for at have begået

et strafbart forhold. Det betyder, at politiet i en sådan situation som udgangs-

punkt vil skulle indhente en retskendelse for f.eks. at foretage en ransagning

af den dømtes bolig, computer, telefon eller andet IT-udstyr.

Der henvises i øvrigt til de tidligere fremsendte bemærkninger i den kom-

menterede høringsoversigt, jf. bilag 1 til lovforslaget, pkt. 1.5.2, hvor hø-

ringssvaret fra Amnesty International er kommenteret.