Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 137:

Forslag til lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om afgifter af spil. (Modernisering af momsreglerne for grænseoverskridende handel med varer og ydelser solgt til forbrugere i EU, digitale salgsregistreringssystemer, håndtering af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra feriegarantiordninger m.v. og udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for den digitale logbog m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 17.03.2020).

Forhandlingen er åbnet. Troels Ravn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Vækst i erhvervslivet skaber arbejdspladser og gør Danmark rigere, og hvis dansk økonomi skal fortsætte med at være i vækst, også på den anden side af denne krise, så skal vi sætte målrettet ind for at skabe bedre vilkår for private virksomheder. E-handel har været et område med stor vækst over de seneste par år, og vi finder det positivt i Socialdemokratiet, at danskere har adgang til at handle på tværs af landegrænserne, men det er samtidig afgørende, at vi også sørger for, at danske virksomheder kan konkurrere på lige vilkår med udenlandske firmaer, når det gælder e-handel. Og derfor har lovforslaget, som vi behandler i dag, til formål at lette adgangen til onlinevarer og -ydelser for forbrugerne i EU. Det gør vi ved at imødegå byrdefulde momsforpligtelser og konkurrenceforvridning. I dag er det sådan, at netop den momsforpligtelse og konkurrenceforvridning sætter en kæp i hjulet for mange af EU's virksomheder, og lovforslaget vil desuden medføre en såkaldt forbrugsbeskatning, så købet fremover beskattes efter reglerne i det pågældende land, hvor varen eller ydelsen forbruges, og dermed skabes netop mere lige konkurrenceforhold mellem virksomheder i EU.

Konkret foreslås tre tiltag med lovforslaget. For det første ophæves den gældende momsfritagelse på 80 kr. for køb af varer med lav værdi fra ikke-EU-lande, og dermed fjerner man en konkurrencefordel, som virksomheder i lande uden for EU har haft indtil nu, herunder får elektroniske platforme også et større ansvar for afregning af moms på varer solgt gennem deres platforme og indført i EU. For det andet foreslås det, at der indføres en lav EU-fælles fjernsalgsgrænse på 10.000 euro. Forslaget om en fælles grænse betyder, at der skal betales moms i forbrugslande, allerede når en virksomheds salg af elektroniske ydelser og fjernsalg af varer samlet overstiger 10.000 euro i hele EU. Og for det tredje foreslås det, at man forenkler det såkaldte momsangivelses- og betalingssystem – one stop shop – så EU-virksomhederne herefter blot vil nøjes med én momsregistrering i systemet frem for registrering i alle lande, altså frem for i alle de lande, de sælger til. Virksomheder uden for EU vil samtidig få mulighed for at opkræve momsen hos forbrugeren ved salget og derefter angive og betale momsen i EU via systemet.

Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Det er blot et enkelt spørgsmål i forhold til det provenu på godt 300 mio. kr., som lovforslaget vil indbringe til statskassen. Kan Socialdemokratiets ordfører fortælle, hvad de penge skal bruges til?

Værsgo.

Nej, det kan jeg af gode grunde ikke, men jeg har naturligvis bemærket, at der er et provenu ved lovforslaget. For mig og for Socialdemokratiet har det vigtige i den her omgang været, at vi får fjernet den ulighed i konkurrencen, som danske virksomheder har været underlagt i forbindelse med den her e-handel i EU. At der så er et provenu, gør vel ikke noget.

Tak. Så går vi videre. Der er ikke flere spørgsmål lige nu. Hr. Arne Honoré Østergaard ... nej, fru Anne Honoré Østergaard. Jamen jeg er overhovedet ikke i tvivl, når jeg ser på personen. Fru Anne Honoré Østergaard, Venstre. Værsgo.

Er det, fordi jeg lige er blevet klippet? Jeg kan godt lide, når skatteministeren siger, at nu er det Arnes tur. Det bliver han sikkert glad for.

For at tale om noget helt andet: Det her lovforslag har til formål at implementere en række EU-regler på momsområdet, for så vidt angår e-handel. Det kan umiddelbart lyde en kende kedeligt, men det vil faktisk betyde, at en række danske virksomheder vil kunne konkurrere på lige vilkår med udenlandske virksomheder om den øgede e-handel.

For det første vil den nye fjernsalgsgrænse for fysiske varer betyde, at flere virksomheder inden for EU med salg til Danmark fremover skal afregne moms i Danmark i stedet for i hjemlandet. Da momssatsen i Danmark er blandt de højeste i EU, vil den nye fjernsalgsgrænse forbedre danske virksomheders konkurrencevilkår, da virksomhederne i langt de fleste tilfælde vil skulle afregne samme momssats. På samme måde vil ophævelsen af momsfritagelsen for indførsel af varer med en værdi under 10 euro for virksomheder uden for EU fjerne den momsmæssige konkurrencefordel, som disse virksomheder har haft i forhold til virksomheder inden for EU. Fremover skal virksomheder uden for EU således altid afregne dansk moms ved fjernsalg af forsendelser til forbrugerne i Danmark. Det vil føre til, at danske virksomheders konkurrencevilkår forbedres, og det kan igen medføre øget omsætning for danske virksomheder.

For det andet vil elektroniske platforme få større ansvar for afregning af moms af varer solgt gennem deres platforme, og som indføres i EU. Hermed sigtes naturligvis til de kinesiske virksomheder, som benytter sig af platforme såsom Wish. Med forslaget vil der ske en mere konkret momsbehandling.

Andre elementer i lovforslaget drejer sig om udvidelse af den gældende mini one stop shop til at gælde alle ydelser samt fjernsalg af varer, digitale salgsregistreringssystemer og forslag om udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for den digitale logbog.

Det er alt sammen fornuftige forslag, som Venstre kan støtte. Samtidig skal jeg hilse fra vores gode venner i De Konservative og sige, at det kan de også.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, så derfor er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det her er endnu en samlelov, som vi jo tit har på skatteområdet, og her er der ti forskellige tiltag. Både fordi der er så mange, og fordi de to foregående ordførere har været inde omkring de fleste af dem, vil jeg ikke nævne dem alle sammen, men tage nogle af dem ud og kommentere dem.

Det første er omkring momsreglerne for internethandel, hvor det er sådan i dag, at varer under 80 kr. er momsfritaget ved import. Fremover fjerner man den grænse, og det er jo for at give lige konkurrence, og det synes vi faktisk fra Dansk Folkepartis side er en god og fornuftig disposition, for der har været en negativ konkurrence for danske virksomheder, fordi de jo betaler moms af varer, der har en værdi under 80 kr., set i forhold til typisk billigt kineserskrammel, vil jeg sige, som flyder ind over landegrænsen – det er op imod 40.000 pakker, der hver eneste dag kommer ind over grænsen, og som man jo ingen kontrol har med, i forhold til hvad der kan være af usunde ting i varerne. Og det stopper man jo ikke nødvendigvis med det her, men man sørger i hvert fald for, at konkurrencen bliver mere lige, og at der bliver en bedre kontrol med det, fordi man trods alt kan finde ud af, hvad det er for nogle virksomheder, der sælger det, og om de betaler den rigtige skat i Danmark, og det synes vi er ganske fornuftigt.

En anden ting, jeg vil tage ud og fremhæve, er omkring det med fjernsalgsgrænsen for betaling af moms i forbrugerlandet. Altså, hvis en tysk virksomhed sælger nogle varer til en dansk kunde via internettet, har der tidligere været en ret høj grænse, hvor man skulle over 280.000 kr., før man afregnede moms i Danmark. Nu kommer der en fælles grænse på 10.000 euro i alle EU-lande, og det er jo noget, der hjælper den danske konkurrenceevne, fordi vi typisk har en høj moms. Jeg har også bemærket, ligesom hr. Ole Birk Olesen, at det også hjælper den danske statskasse. Det giver 285 mio. kr. i varig virkning, som vi selvfølgelig også er interesseret i at finde ud af hvad man kan bruge til. Men vi synes også, det er et konkurrencemæssigt ganske godt og fornuftigt punkt at have med i det her.

Så er der det omkring udvidelse af det, der hedder one shop stop-modellen, som også er nævnt, og hvor vi synes, det er ganske fornuftigt, at der kommer en håndtering af den her ferielovsaftale, der er lavet. Og her handler det så om, hvordan man håndterer A-skatten ved udbetaling fra feriegarantiordningen, hvor det jo også er ganske fornuftigt, at man får det på plads. Så det har vi heller ikke nogen indvendinger imod.

Det eneste, jeg vil nævne, som vi måske kan have nogle spørgsmål til, er faktisk det, der egentlig står som en række småjusteringer. Altså, der er noget omkring digitale salgsregistreringssystemer, som vi har været store fortalere for i Dansk Folkeparti, både i forhold til at give det som påbud til virksomheder, som snyder, men også i forhold til at vi har valgt nogle brancher ud, hvor der er massiv svindel, og hvor man har sagt, at de så skal have det. Det er vi overhovedet ikke kritiske over for – det er vi store fortalere for. Men det, jeg er lidt kritisk over for, er, at man fremover giver det som en ministerbeføjelse, så ministeren kan vælge, hvilke brancher der skal have de her digitale salgsregistreringssystemer. Jeg synes jo, det bør være Folketinget, der bestemmer, hvem der skal pålægges den byrde.

Der står jo i lovforslaget, at hvis der er særlige grunde til at udvide det, kan ministeren vælge at gøre det, men hvem er det, der skal vurdere, om der er en særlig grund til det? Ja, det er vel Folketinget, og i og med at vi som i det her tilfælde har en samlelov med ti forslag, og at vi har dem løbende, så ser jeg altså ikke noget problem ved, at man putter det ind i en af de mange samlelove og lægger det op til Folketinget at vurdere, om der er en ekstra branche, der skal på, eller om der er en branche, der skal af, for at der kommer styr på tingene – så var det jo fornuftigt. Men jeg synes, det bør være en opgave for Folketinget og ikke en ministerbeføjelse. Og det er sådan set den eneste anke, jeg har til det her lovforslag, altså at man måske skulle tage den anden løsning.

Så er der igen det omkring provenuet – altså 285 mio. kr. i varig virkning. Jeg synes, det måske var en idé, at vi kunne blive enige om f.eks. at komme dem over i forbindelse med den øvelse, der kommer nu, og hvor vi skal se, om vi kan skubbe gang i dansk økonomi igen efter coronakrisen. Det er jo ikke det, der rækker i forhold til det lange stykke, men så har man da i hvert fald et provenu her, som man kunne rulle ud. Og der kunne vi måske blive enige om, at man kunne lave en fælles betænkning om det, hvor man skrev, at de 285 mio. kr. i hvert fald kunne være en start på den øvelse, der kommer.

Men som sagt er Dansk Folkeparti positive over for de mange gode tiltag, der er i det her lovforslag, hvor mange af dem jo er ret små. Men vi har lige den enkelte bemærkning til det med de digitale salgsregistreringssystemer, hvor vi synes, at det bør være en folketingsopgave og ikke en ministerbeføjelse. Det var ordene.

Tak. Den næste ordfører er fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak. Det er en udsøgt fornøjelse at implementere disse EU-regler med det her forslag og langt om længe fjerne momsbagatelgrænsen for varer importeret fra tredjelande – og ikke bare i Danmark, men i hele EU. At dæmme op for billige varer, hvor det gang på gang i stikprøver viser sig, at man ikke bare snyder med momsen, men også omgår EU's kvalitetsstandarder, er i bund og grund den eneste grænsekontrol, som Radikale Venstre går ind for.

Nu skal der betales moms af hele beløbet, og det retter naturligvis op på balancen i konkurrencen mellem dansk og udenlandsk nethandel. Vi har i den sparsomme stikprøvekontrol, der har været af værdiansættelsen af de ca. 35.000-40.000 forsendelser, der dagligt ankommer til Danmark, kunnet se, at leverandører ofte har værdisat pakken til mindre end 80 kr. for at slippe for momsen, selv om indholdet var langt mere værd end det. Så ja tak og atter ja tak til, at vi nu i hele EU fjerner momsbagatelgrænsen. Det var på tide.

Herudover tager lovforslaget hånd om, at landene i EU har haft meget forskellige regler for, hvordan momsen blev afregnet for de varer, der sælges på tværs af landegrænserne inden for EU. I Danmark har det været sådan, at netbutikker i andre EU-lande, der sælger varer til danske forbrugere, har skullet betale dansk moms, hvis de vel at mærke har oversteget et salg på 280.000 kr. om året. Det er i sagens natur ikke nemt for virksomhederne at finde rundt i, og det er nemt at snyde med. I Skattestyrelsens indtil videre eneste kontrol af den type handel undersøgte man i 2017-2018 167 EU-baserede internetvirksomheder. Kontrollen viste, at 94 af dem havde haft så stor omsætning i Danmark, at de burde have været momsregistreret. Den kontrol affødte regninger fra Skattestyrelsen på i alt 82 mio. kr.

Alt dette vil fremover blive væsentlig nemmere at finde rundt i, fordi vi nu ophæver den danske fjernsalgsgrænse på 280.000 kr. og samtidig indfører en fælles EU-grænse på 10.000 euro. Den nye EU-grænse betyder, at virksomheder med en årlig omsætning på over 10.000 euro vedrørende fjernsalg af varer og e-handelsydelser til forbrugere i andre EU-lande skal betale moms af salget i forbrugslandet frem for i etableringslandet. Samtidig skal leverandører, der ønsker adgang til EU's indre marked, være tilmeldt onestopshop, som vi med dette forslag også udvider til at omfatte varer fra tredjelande – og hurra for det.

Det lyder alt sammen meget godt, og vi støtter det naturligvis varmt. Men skatteministeren meddelte i oktober, at den danske del af det it-system, der skal sikre, at netbutikker fra tredjelande kan indbetale moms, når momsbagatelgrænsen skal fjernes den 1. januar 2021/22, formentlig ikke bliver klar til tiden. Ministeren har i flere aviser udtalt, at der vil blive kompenseret på andre måder, bl.a. ved manuel sagsbehandling. Kan ministeren mere konkret oplyse, på hvilke måder man vil sikre, at reglerne efterleves, og ligeledes, om indsatsen vil sikre, at der fra den 1. januar 2021/22 vil blive betalt moms af alle de tusindvis af forsendelser fra tredjelande?

Vi har en fælles europæisk opgave i at finde ud af, hvordan vi håndterer den globale e-handel. Dette forslag er et solidt skridt i den rigtige retning. Det næste skridt må være, at vi sammen med vores kolleger i EU får lavet regler for, hvordan handelsplatforme som Amazon, Wish, Alibaba og eBay kan gøres ansvarlige for, at de varer, der sælges fra deres hylder, lever op til EU's kvalitetsstandarder. For normen er nu, at det gør de ikke, og platformene vasker deres hænder og frasiger sig ansvaret, og det holder jo ikke. Så næste skridt er at få EU til at tage livtag med platformene, og så kan vi i mellemtiden her i Folketinget måske tage en snak om, hvad vi kan gøre nationalt for at skabe større sikkerhed for de danske forbrugere. Tak.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, så vi går videre. Det er hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her indeholder flere elementer, som allerede har været oppe i debatten. En af de ting, vi er optaget af i SF, er at sikre danske virksomheder fair og lige konkurrencevilkår i kampen om e-handel. I dag er der en lang række regler, som volder problemer og besværliggør momsarbejdet for de selvstændige, der kæmper for at komme ind på eller fastholde deres position på e-handelsmarkedet, og derfor er jeg glad for, at lovforslaget her har fokus på det.

En af de ting, der virkelig forarger mig, er at se, hvordan f.eks. kinesiske virksomheder har kunnet sende varer til Danmark med momsfritagelse, hvis varen har en værdi på under 80 kr. Det booster et marked for plastikdimser og ragelse, ofte fremstillet under elendige arbejdsvilkår, og af dårlig kvalitet, der bliver transporteret halvvejs rundt om jorden for at tilfredsstille diverse behov, som vi slet ikke vidste vi havde. Hele den kæde af unfair konkurrence og unødig forurening er blevet støttet politisk gennem momsfritagelsen. Det er virkelig trist, og jeg er glad for, at vi nu kan sætte en stopper for det med forslaget her.

Derudover er jeg glad for, at danske virksomheder nu bliver ligestillet med andre virksomheder, ved at de nu ved et salg på over 10.000 euro skal betale moms i det land, de ønsker at sælge deres varer eller ydelser i. Det har tidligere været en hæmsko for danske virksomheder, da det danske samfund som bekendt er indrettet med en højere momssats end andre lande, og jeg er derfor glad for, at lovforslaget her tager højde for den problematik.

Endelig glæder jeg mig over udvidelsen af One Stop Shop-systemet, sådan at danske virksomheder kun behøver at registrere sig ét sted. Det letter papirarbejdet for rigtig mange virksomheder.

SF støtter forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Da vores ordfører, hr. Rune Lund, ikke kan være til stede, har jeg lovet at fremføre synspunkterne, og jeg kan sige, at Enhedslisten overordnet er tilfreds med lovforslagets element omkring de nye momsregler. Ensartet fjernsalgsgrænse er godt, da vi kan sikre mere ensartede regler, så der ikke spekuleres i at udnytte særlig lave momssatser i nogle lande. Det er også positivt, at man sikrer, at lande uden for EU ikke længere kan få en konkurrencefordel i forhold til momsfri import.

Det er klart, at vi er spændte på implementeringen af det nye One Stop Shop-projekt. Der er gode muligheder i implementeringen, både i forhold til at forhindre svindel og i forhold til at gøre det lettere for virksomheder at handle på tværs af grænser, men det er jo alt andet lige også en overvæltning af nogle administrative byrder fra erhvervslivet til skatteforvaltningen. Vi synes, det skal overvåges, at der følger de nødvendige ressourcer med. 0,3 mio. kr. lyder umiddelbart ikke af så mange penge.

Specificeringerne vedrørende de digitale kasseapparater er fornuftige, men vi vil ikke misse muligheden for endnu en gang at sige højt, at Enhedslisten er varme fortalere for digitale kasseapparater. Tal fra Sverige viser, at et milliardprovenu, hvis det rulles ud på alle brancher, vil være til stede, og det er også vores dagsorden. Vi ser gerne, at en bredere kreds bliver omfattet af reglerne, og det vil vi arbejde videre for.

Den eneste ting, vi er en lille smule ærgerlige over, er udskydelsen af logbogen. Der står i bemærkningerne til lovforslaget, at det foreslås derfor at bemyndige skatteministeren til at sætte initiativet i kraft, når der foreligger en endelig afklaring af, hvilke systemer der mest hensigtsmæssigt vil kunne understøtte den digitale logbog, men da det er vores opfattelse, at regeringen her deler Enhedslistens ønske om, at det sker så hurtigt som muligt, så forventer vi, at det kommer i gang straks, men det er noget, vi fortsat vil have fokus på fra Enhedslistens side.

Enhedslisten støtter forslaget.

Tak til fru Jette Gottlieb. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Grundlæggende er vi i Nye Borgerlige positive over for det her lovforslag, og når vi måske får ca. 200 mio. kr. ekstra i kassen, er det jo straks dér, vi skal gå i gang med at sænke nogle skatter eller afgifter. Vi byder gerne konstruktivt ind med, hvor vi kan sætte ind dér, så vi kan få de her 200 mio. kr. ud og arbejde godt og hjælpe det danske erhvervsliv mere, end det faktisk bliver hjulpet med det her lovforslag; altså, så ville det jo faktisk have en dobbelt virkning, hvis det her træder i kraft.

Derudover vil vi anmode om at få skilt lovforslaget ad i forhold til det, der handler om digitale kasseapparater. Vi har jo tidligere behandlet en sag, hvor Nye Borgerliges holdning var den modsatte af nogle andres, hvor vi ikke mente, der skulle være en kollektiv straf – en straf af alle – men at det skulle gælde for de enkelte, som ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt og følge landets love; det skulle selvfølgelig have en konsekvens, men dem i erhvervslivet, som godt kunne finde ud af det, syntes vi ikke, der var grund til at pålægge yderligere byrder. Og derfor vil vi anmode om at få det her skilt ad, så vi også kan stemme for de dele af lovforslaget, som vi støtter.

Tak for det. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Vi støtter lovforslaget, ikke af de samme grunde som SF, der var her på talerstolen og argumentere for dem, men af vores egne grunde. Når man lyttede til SF, fik man det indtryk, at der jo nærmest var tale om en helt grundlæggende idioti, i forhold til at der tidligere havde været en grænse på 80 kr., før man begyndte at pålægge dansk moms, altså en bagatelgrænse. Så derfor bliver jeg nødt til ligesom at forklare, hvorfor der var den grænse. Det var der, fordi PostNord, når der kommer varer ind fra udlandet til Danmark, skal gå i gang med at momsbehandle det, hvis der skal pålægges moms. Og hele det her system med momsbehandling koster. Der er et gebyr på i omegnen af 130 kr., tror jeg, for at momsbehandle en vare, og det vil sige, at hvis man køber en vare fra det store udland, som koster op til 80 kr., skal der altså pålægges op til – altså maksimalt – 20 kr. i moms, og for det skal man betale et gebyr på 130 kr. Det syntes et bredt flertal i Folketinget tidligere var fuldstændig skørt. Jeg tror egentlig også, at hr. Carl Valentins forgænger som skatteordfører i SF syntes, at det ville være skørt at skulle pålægge et gebyr på 130 kr. for at opkræve moms på maksimalt 20 kr.

Så det var baggrunden. Det, der så er sket i mellemtiden, er, at man tilsyneladende har fundet ud af at lave et teknisk system, som kan facilitere, at momsen bliver opkrævet i afsenderlandet af det beløb, som der nu skal opkræves moms af, og at vi så kan undgå det her gebyr fra PostNord i Danmark på 130 kr., så det ikke bliver fuldstændig uoverstigeligt at få sin dims fra Kina – også hvis den måtte være lavet af plastik – til Danmark; altså uden at skulle betale et gebyr på 130 kr.

Derfor kan vi gøre det nu, og derfor bør vi også gøre det nu, fordi det er rigtigt, som andre ordførere har sagt, at det er noget mærkelig noget, at man, hvis man er producent og sælger af et produkt fra et land uden for EU, så kan slippe for, at forbrugerne betaler moms af det, hvorimod tilsvarende producenter og sælgere af tilsvarende produkter fra Danmark eller fra andre EU-lande altså skal betale et momsbeløb af det. Det er en ulige konkurrence, som vi bør gøre noget ved, og det kan vi nu, fordi der er fundet den her løsning, så der ikke skal betales et gebyr på 130 kr. for at opkræve maksimalt 20 kr. i moms. Vi stemmer for lovforslaget.

Tak. Det er skatteministerens tur. Værsgo.

Tak for det. Tusind tak for den entydige opbakning til lovforslaget her. Det er et vigtigt lovforslag, ikke mindst for dansk erhvervsliv, og derfor vil jeg selvfølgelig gerne takke for modtagelsen af lovforslaget, som jo ud over kernen i det, nemlig momsforslaget, som det jo oftest er på skatteområdet, og som jeg også tror hr. Dennis Flydtkjær sagde det, indeholder flere elementer. Det er jo selvfølgelig, fordi det er et vigtigt område, vi har med at gøre, men også fordi det er meget omfangsrigt. Det væsentligste element i forslaget er jo som sagt en modernisering af momsreglerne for e-handelen. Herudover indeholder forslaget, som det også har været fremme, så et initiativ om håndteringen af A-skat m.v. i forbindelse med udbetalingen fra feriegarantiordninger og derudover også et forslag om at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet for den digitale logbog.

Hvis vi først ser på forslaget, der vedrører e-handel, så er der jo, som det også har været fremme, en række regler på momsområdet, der gør det svært for danske virksomheder, der konkurrerer i udlandet om handel på internettet. Forslaget vil betyde, at danske virksomheder nu kan konkurrere på lige vilkår med udenlandske virksomheder om den stadig øgede e-handel, samtidig med at det, skal vi huske, jo altså også vil reducere omfanget af fejl og svig på området. Den konkurrencemæssige ligestilling foreslås jo så skabt ved for det første at ophæve momsfritagelsen på de her omtalte 80 kr. for køb af varer med lav værdi fra steder uden for EU, således at der skal betales moms uanset varens værdi. Dermed forsvinder så den momsmæssige konkurrencefordel, som virksomheder etableret uden for EU hidtil har haft i forhold til virksomheder, der opererer i EU. Det foreslås samtidig, at platformene får et større ansvar for afregning af moms af varer solgt til forbrugerne gennem deres platforme, som jo altså så indføres i EU.

Forslaget sikrer også mere ligelige konkurrencevilkår mellem virksomheder i EU, da det foreslås at ophæve EU-landenes nuværende forskellige nationale fjernsalgsgrænser for varer. Fjernsalgsgrænsen giver jo i dag virksomheder i andre EU-lande mulighed for at sælge til forbrugere i andre lande med deres hjemlands momssats, og i de lande, hvor momsen er lavere end i Danmark, har virksomhederne en fordel i forhold til danske virksomheders salg. Fremover vil der i langt højere grad skulle betales moms i forbrugerens land, uanset hvor i EU virksomheden er etableret, og for et land som Danmark, som har en momssats i den høje ende, vil en øget forbrugslandsbeskatning jo altså styrke virksomhedernes konkurrenceevne. De nye momsregler forventes også at medføre mindre svig og omgåelse til gavn for såvel statskassen som altså også konkurrencevilkårene for de virksomheder, som spiller efter reglerne. Da det også er vigtigt at sikre, at virksomhederne har så få administrative byrder som overhovedet muligt, indeholder forslaget vedrørende de nye e-handelsregler også et forslag om en udvidelse af det eksisterende momsangivelses- og betalingssystem, altså det, der hedder One Stop Shop.

Et andet element i lovforslaget er et forslag om håndteringen af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra feriegarantiordninger. Forslaget har en direkte sammenhæng med den meget brede aftale om et nyt feriesystem, som jo skal fungere her fra september 2020, altså i år. Feriegarantiordninger fungerer på samme måde som Lønmodtagernes Garantifond, og med forslaget skabes der klarhed og ensartethed for garantiordninger, som fungerer ens.

Uanset at der er bred enighed om at indføre den digitale logbog, foreslås det jo også, at ikrafttrædelsen udskydes, indtil der er tilvejebragt en ordentlig systemunderstøttelse. For at sikre, at reglerne kan træde i kraft så hurtigt som muligt – apropos det, som Enhedslisten også var inde på, og at systemunderstøttelsen altså herefter er på plads – foreslås det, at skatteministeren, og det vil i den her situation forhåbentligvis blive mig, bemyndiges til at sætte initiativet i kraft.

Et yderligere element i lovforslaget – det skal være min sidste bemærkning, og som nok skaber en vis genkendelse, det kunne jeg høre på hr. Dennis Flydtkjær, og som måske også kan synes lidt mærkværdigt – er, at det foreslås at ophæve reglerne for digitale salgsregistreringssystemer, som blev vedtaget kort før jul, og så fremsætte dem nu her igen. Jeg tror, det er vigtigt, at jeg understreger, at det hverken er, fordi jeg ønsker at spilde Folketingets tid eller at aflede opmærksomheden fra andre ting med sådan en øvelse, men at forslaget alene fremsættes af lovtekniske grunde og for at få paragraffer til at træde i kraft i den rigtige nummerrækkefølge. Det er det, der er i forslaget.

Men endnu en gang tak for en bred opbakning til det her lovforslag, hvis kerne er et forslag, som gør, at danske virksomheder får bedre konkurrencevilkår og altså også bedre muligheder for at konkurrere med virksomheder internt i EU og virksomheder uden for EU's grænser.

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen.

Skatteministeren og jeg havde forleden en drøftelse af, om man burde afskaffe kaffeafgiften i Danmark. Det foreslog jeg, og det er af den grund, at jeg ikke kan forstå, hvorfor vi har sådan en afgift. Det er jo ikke usundt at drikke kaffe, så hvorfor er det nødvendigt at have en afgift på det? Og til det svarede skatteministeren: Jamen det ville jo koste godt 200 mio. kr. at afskaffe kaffeafgiften, så det kan vi sandelig ikke.

Nu er der knap 300 mio. kr. her, som kommer ind, og det vil sige, at vi pludselig har fået råd til at afskaffe kaffeafgiften. Jeg vil høre, om skatteministeren nu vil revidere sin holdning om, at vi partout skal have en kaffeafgift i Danmark, nu hvor der er kommet penge i kassen til at afskaffe den.

Ministeren.

Svaret er nej. Man kan vel sige, at forslaget om at afskaffe kaffeafgiften – som jeg lige husker koster 255 mio. kr. om året – kan siges at være i den lave ende af de forslag, som hr. Ole Birk Olesen spillede på banen i den selvsamme tale, så der er rigeligt at bruge penge på.

Ole Birk Olesen.

Desto nemmere er det jo at afskaffe den, og det er det, jeg ikke rigtig forstår. Hvorfor skal vi have en afgift på kaffe i Danmark, for det er jo ikke usundt at drikke det? Hvorfor insisterer regeringen på, at vi skal have en afgift på kaffe i Danmark, når vi nu får de her knap 300 mio. kr. ind, der ville kunne dække, at vi afskaffede kaffeafgiften. Mange danskere har jo her under coronakrisen oplevet, at hvor de normalt går på arbejde og får kaffen der som en del af et personalegode, så drikker de nu ufattelige mængder kaffe derhjemme og oplever dermed, hvor hård kaffeafgiften er for deres privatøkonomi. Så hvad siger skatteministeren?

Det er coronarelateret – værsgo.

Det er en brandvarm tale her for at afskaffe kaffeafgiften. Jeg tror, at vi er rigtig mange, der har drukket rigtig meget kaffe, og det er helt fair. Det her handler om noget andet.

Tilbage på den seriøse bane: Vi har lige siddet i weekenden og lavet en kæmpe aftale igen om udvidelse af vores hjælpepakker, som har et omfang på over 35 mia. kr. i øget likviditet til virksomhederne. Så der er rigeligt at bruge penge på i de her måneder og år. Jeg tror, vi kommer til at vende tilbage til, hvad eksempelvis også det her skal bruges til.

Dermed siger vi tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.