Tak for det. Jeg havde ellers glædet mig til Nye Borgerliges ordførertale, men den må jeg jo få en anden god gang.
I Liberal Alliance kan vi ikke støtte det her lovforslag. Vi mener egentlig, at det på alt for mange parametre mangler noget kvalitet. Vi synes egentlig, det er et dårligt lovforslag – for at sige det ærligt – som vi ser det. Jeg kan jo forstå, at ministeren gerne vil styrke forbrugerbeskyttelsen med det her lovforslag, og som vi var inde på tidligere, var det også noget, den tidligere regering ønskede, og derfor blev der i juli sidste år lavet en ganske fin aftale om, at forbrugslånsvirksomheder skal have tilladelse hos Finanstilsynet til at udøve deres virksomhed, og Finanstilsynet skal godkende virksomhedernes kreditværdighedsvurderingsprocesser. Med andre ord skal Finanstilsynet føre tilsyn med, at forbrugslånsvirksomheder ikke låner ud til svage sjæle, der ikke kan gennemskue deres lån, at de ikke foretager uansvarlig långivning. Det synes jeg er en fornuftig måde at gribe det an på: finde de brodne kar, tage dem ud af branchen, i stedet for at ramme alle.
Desværre er det sådan, at Finanstilsynets tilladelser ikke er blevet afgivet til en eneste virksomhed endnu; lovgivningen har ikke nået at træde i kraft. I stedet for har den nuværende regering desværre med et bredt flertal haft travlt med at gennemføre mere lovgivning, flere byrder og mere bureaukrati. Jeg synes, det er et generelt kedeligt kendetegn for den her regering og måske i særdeleshed for erhvervsministeren, at man er knap så dygtig til at foretage erhvervsvenlige initiativer, en afbalanceret regulering og gode rammevilkår, men i stedet for har fokus på begrænsninger og mistillid og dårligere rammevilkår. Jeg håber på et skift hos regeringen og ministeren.
Nu har jeg ikke siddet i Folketinget i særlig lang tid, men jeg mindes ikke, at der før i det her Folketing er blevet gennemført ny lovgivning for at fremme forbrugerbeskyttelsen på et område, inden den tidligere vedtagne lovgivning for at fremme forbrugerbeskyttelsen på samme område overhovedet er trådt i kraft og efterfølgende evalueret. Det er da ikke sådan, vi gør i det her Folketing? Det har vi ikke præcedens for. Det er en af årsagerne til, at vi ikke kunne være med på den her aftale.
Jeg får lidt det indtryk, at det måske ikke handler så meget om at fremme forbrugerbeskyttelsen, som det handler om at vise handlekraft over for danskerne i en sag, der er populær hos den danske befolkning, og at sige, at kviklån kun er for dumme mennesker, og at der ikke er nogen, der måske godt kan tage et lån og betale tilbage til tiden og være glade for produktet. Jeg ved ikke helt, om det er en del af den her samfundskontrakt om, at man gerne vil bestemme mere over diverse virksomheder. Man så jo senest, at Danske Bank skulle have skældud af erhvervsministeren for ikke at slække på kreditvurderingskravene. Nu er det så de små låneudbydere, der skal have skældud for ikke at have styr på deres långivning. Det giver ikke mening, at man på den ene side siger, at Danske Bank skal slække på kreditvurderingskravet, når de låner ud til fast ejendom, mens de skal styrke kravet til kreditvurderingen af dem, der vil låne til en knallertreparation eller en lille ferie, altså låne mindre. Altså, det hænger ganske enkelt ikke sammen, og jeg har svært ved at få øje på, hvad det er, der fremmer forbrugerbeskyttelsen i det her lovforslag.
Jeg forstår det sådan, at man gerne vil forhindre, at danskerne bliver fanget i bundløs gæld, men jeg tror oprigtigt ikke, og det er en oprigtig bekymring, at det her lovforslag bliver et værn mod øget gældsætning, bl.a. fordi det er fokuseret på ÅOP, og ÅOP er jo indrettet sådan, at det er et kunstigt begreb, der ikke reelt måler renternes del af omkostningerne på et lån. Det er jo indrettet sådan, at den falder med længden på lånets løbetid. Og det vil sige, som jeg også var inde på tidligere, at låner man 5.000 kr. i en måned og skal betale dem tilbage med 6.000 kr. en måned efter, så er ÅOP på 800 pct., selv om renten reelt set er på 20 pct. Hvis man låner 5.000 kr. og skal betale tilbage med 6.500 kr. – altså markant mere – et år senere, ja, så er ÅOP ikke på 800 pct., nej, den er under 40 pct., og så er det lovligt. Undskyld mig, men det er ikke en tilfredsstillende måde at lave regulering på.
Dem, der primært får gavn af det her lovforslag, er bankerne, er Finans Danmark, for folk vil strømme væk fra de små forbrugslånsvirksomheder og over til bankerne, der tilbyder lange lån. Forbrugerne taber, men storkapitalen vinder. Og jeg frygter, at når bankerne så får stigende aktiekurser, fordi de vinder de der kunder, vil erhvervsministeren se sig sur på bankerne, fordi de har det rigtig godt og vinder markedsandele og måske endda udbetaler udbytte til deres ejere som følge af den her regulering.
Når man kigger på høringssvarene, er der rigtig mange af dem, der fremhæver, at det her er konkurrenceforvridende og i strid med EU-retten – lige fra Dansk Kredit Råd, Finansforbundet, Dansk Annoncørforening, Danske Medier og til den tidligere direktør for Konkurrencestyrelsen Finn Lauritzen. Regeringens svar til alle de her er: Jojo, men Erhvervsministeriet vurderer, at der ikke er noget problem. Men en erhvervsvenlig erhvervsminister må vel sætte sig for at undersøge, om der er et problem, henvende sig til Kommissionen, undersøge det grundigt, inden man hastebehandler noget i Folketinget. Så alt i alt tror jeg desværre ikke, at det her lovforslag rammer forbrugerbeskyttelsen. Og jeg synes, det mangler kvalitet, og derfor kan vi ikke bakke op om det.