Erhvervsudvalget 2019-20
L 149
Offentligt
2193331_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 13 ad L 149 stillet af udvalget den 11. maj
2020 efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder danske myndigheder vil
have, efter vedtagelse af L 149, for at sikre at den ny lovgivning også dæk-
ker selskaber, der markedsfører relevante finansielle produkter over for
danskerne fra udlandet?
Svar:
Som det fremgår af lovforslaget vil udlånsvirksomheder, der er placeret i
et andet EU-land, ikke være omfattet af markedsføringsforbuddet, hvis der
er tale om reklamer online, da det i disse tilfælde er reglerne i afsender-
landet, der gælder. Det betyder, at den erhvervsdrivendes markedsføring
som udgangspunkt skal overholde den lovgivning, som gælder i det land,
hvor den erhvervsdrivende er etableret.
Hvis en virksomhed flytter til et andet EU-land, og etableringen har fundet
sted med det formål at omgå lovgivningen i Danmark,
og aktiviteten ude-
lukkende eller hovedsagelig er rettet mod danske forbrugere, bevares retten i
Danmark til at rejse sager over for den erhvervsdrivende. For de virksomheder
vil markedsføringsforbuddet i lovforslaget altså finde anvendelse og kunne
håndhæves.
Hvis en virksomhed flytter til et andet EU-land, men ikke alene
retter sin markedsføring mod danske forbrugere, vil det bero på en konkret
vurdering, om der er tale om en omgåelse af det danske markedsførings-
forbud. Det bemærkes, at afsenderlandsprincippet kun gælder for virksom-
heder, der er etableret i et andet EU- eller EØS-land. Virksomheder etab-
leret uden for EU eller EØS, som markedsfører sig overfor danske forbru-
gere, vil derfor skulle overholde et markedsføringsforbud i Danmark.
Det fremgår af den politiske aftale, at der fra dansk side skal arbejdes aktivt
for, at begrænsningen af markedsføringen af forbrugslån uden sikkerhed
også kan komme til at gælde på EU-niveau. De tungtvejende forbrugerbe-
skyttelseshensyn indebærer, at aftalepartierne besluttede, at Danmark i
mellemtiden må gå foran og ændre de danske regler på området.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup