Erhvervsudvalget 2019-20
L 149
Offentligt
2193348_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 20 ad L 149 stillet af udvalget den 11. maj 2020
efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan lovforslaget vil regulere og sikre
tilsyn med lån mellem private (Peer to Peer), f.eks. såkaldte "facebooklån"
på digitale platform.
Svar:
ÅOP-loftet og omkostningsloftet indeholdt i lovforslaget gælder også for
lån mellem private, de såkaldte Peer to Peer (P2P-lån).
Bestemmelserne omfatter derfor privatpersoner, der yder lån til andre pri-
vatpersoner gennem f.eks. Facebook eller en låneplatform, uden at privat-
personen har tilladelse som forbrugslånsvirksomhed.
Overtrædelse af ÅOP- og omkostningsloftet af privatpersoner uden tilla-
delse som forbrugslånsvirksomhed sanktioneres ved, at kun det lånte beløb
skal tilbagebetales. Disse långivere kan dermed ikke kræve stiftelsesom-
kostninger, renter eller andre omkostninger tilbagebetalt.
Der er tale om en civilretlig regulering, hvor det er op til den enkelte lånta-
ger at påtale en overtrædelse af reglen, der håndhæves af domstolene.
Som det fremgår af den politiske aftale om et opgør med kviklån, så vil
Finanstilsynet følge udviklingen på området, herunder foretage øget stik-
prøvekontrol af, om nogen udbyder kommercielle lån til private i strid med
lov om forbrugslånsvirksomhed. Finanstilsynets stikprøver vil blive tilret-
telagt ud fra risikobaserede tilsynsprincipper, dvs. ud fra en vurdering af,
hvor risikoen for omgåelse er størst.
Finanstilsynet vil kunne foretage politianmeldelse i forbindelse med sager
om långivere, der har drevet virksomhed uden den fornødne tilladelse.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup