Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 33 ad L 149 stillet af udvalget den 11. maj
2020 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke økonomiske konsekvenser markeds-
føringsforbuddet for finansielle produkter med ÅOP over 25 procent har
for danske virksomheder, herunder kvantificere de forventede tab for hen-
holdsvis kreditudbydere, mediebureauer og tv-stationer.
Svar:
Lovforslaget er målrettet forbrugslånsvirksomheder og andre, der mar-
kedsfører forbrugerkreditaftaler, og ikke danske medier.
Erhvervsministeriet foretog i forbindelse med lovforslaget en erhvervsøko-
nomisk konsekvensvurdering, hvor det blev vurderet, at markedsførings-
forbuddet ”vil
kunne få økonomiske konsekvenser for forbrugslånsvirksom-
hederne, da virksomheders mulighed for eksponering af forbrugerkredit-
aftaler begrænses, om end der ikke er tale om direkte erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Markedsføringsforbuddet i den foreslåede § 11 a, stk. 1, i
markedsføringsloven kan medføre, at nogle forbrugslånsvirksomheder vil
omlægge deres portefølje af forbrugerkreditaftaler, så de ikke udbyder for-
brugerkreditaftaler med årlige omkostninger i procent over 25 procent, for
at undgå at blive ramt af markedsføringsforbuddet, hvilket vil mindske kon-
kurrencen for lovlige forbrugerkreditaftaler med årlige omkostninger i
procent under 35 procent.”
Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen har vurderet, at lovforslaget samlet set
ikke vil medføre administrative løbende årlige omkostninger eller admini-
strative omstillingsomkostninger over 4 mio. kr., som er grænseværdien
defineret i Vejledningen om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger
(2015) for, hvornår administrative konsekvenser kvantificeres yderligere.
Erhvervsministeriet har i forlængelse heraf vurderet, at der ikke er øvrige
efterlevelseskonsekvenser forbundet med lovforslaget på over 10 mio. kr.,
som er vejledningens grænseværdi for yderligere kvantificering fsva. øv-
rige efterlevelseskonsekvenser.
Endelig bemærkes det, at lovforslaget med ÅOP-loftet samlet set forventes
at medføre større indirekte erhvervsøkonomiske konsekvenser, om end det
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk