Erhvervsudvalget 2019-20
L 149
Offentligt
2193307_0001.png
N OTAT
Dato: 18. februar 2020
Sag: 20/01995-5
Sagsbehandler: MØK/DEB
Konkurrencerådets høringssvar i forbindelse med forslag til ændring
af lov om forbrugslånsvirksomhed mv. (opgør med kviklån)
Konkurrencerådet
offentliggjorde i 2015 analysenMarkedetfor kviklån,
som kortlagde det danskemarked for mindre, kortfristede forbrugslån,
der ofte kaldeskviklån. Disselån var kendetegnet kort løbetid,typisk
ved
maksimaltén måned,og megethøj ÅOP, typisk omkring 700 pct.
Analysen viste, at forbrugernehar det svært på kviklånsmarkedet.En
betydeligdel af låntagerne
fortryder hurtigt, at de har tagetet kviklån, og
lånenekan i mangetilfælde medførevæsentligeøkonomiskeproblemer
for de pågældende. var derfor efter Konkurrencerådets
Der
vurdering et
klart behovfor regulering,der kunneafhjælpeproblemerne.
På baggrund af Konkurrencerådets
anbefaling blev der indført en be-
tænkningsperiode 48 timer ved indgåelseaf aftaler om kviklån, dvs.
blankoforbrugslån
med løbetid på op til tre måneder.Mange udbydere
ændrede
imidlertid herefterderesprodukt ved at forlængeløbetiden,så-
ledesat lånenefaldt uden for betænkningsperiodens
anvendelsesområde.
Denne udfordring kunne potentielt være adresseret
ved at lade betæn
k-
ningsperioden
gældefor alle lån meden ÅOP over et vist niveau.
Det centraleforslag i høringsudkastet imidlertid at indføre et ÅOP-lof t
er
på 35 pct. for alle kreditaftalerundtagenved pant i fast ejendom.
Det foreslåede
loft er forholdsvist lavt, når man ser på kreditomkostni
n-
gernepå de kviklån, som oprindeligt var målet for indgrebet.Loftet kan
svækkeden effektive konkurrenceog kan ramme ret almindelige korte
lån, der ikke rummerde risici, som kendetegner nævntekviklån. Des-
de
uden kan ÅOP-loftet potentielt virke normerendepå prisdannelsen
og
dermedprisforøgende lån, som i daghar lavereÅOP.
for
Konkurrencerådet derfor gerneet højereÅOP-loft , eller dokumentat
i-
on for, at et loft på 35 pct. ikke har væsentlige
utilsigtedekonsekvenser
for konkurrencen for almindeligeforbrugere.ÅOP-loft et bør desuden
og
være et tillæg til en relevant referencerente
fastsat af Nationalbanken.
Dennepraksissesogsåi flere af de lande,der har indført lignendelofter.
Det er vanskeligtat se en saglig begrundelse den del af lovforslaget,
bag
der forbyder markedsføring alle instituttetsforbrugslån hvis et kredit-
af
,
institut udbyderbareét fin ansielt produkt med ÅOP på mere end 25 pct.
KONKURRENCE
- OG
FORBRUGERSTYRELSEN
ERHVERVSMINISTERIET
L 149 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om at oversende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens syn på konsekvenserne af lovforslaget for konkurrencen på markedet for finansielle ydelser, til erhvervsministeren
2193307_0002.png
Det vil reelt svække udbuddet af lån med ÅOP ned til 25 pct. og yderlige-
re begrænse konkurrencen og forbrugernes adgang til korte lån. Markeds-
føringsforbuddet vil reducere forbrugernes mulighed for at få relevante
oplysninger om produkterne og svække deres muligheder for at træffe
fornuftige valg.
Betydningen af markedsføringsforbuddet kan illustreres med et eksempel.
Antag, at et pengeinstitut giver et lån til
”Hr.
Jensen” på 2.000 kr. i en
måned, og at instituttet opkræver 50 kr. for lånet, fordi det koster 50 kr. at
oprette låneaftalen. I dette tilfælde vil ÅOP være 34,5 pct. før rentebeta-
linger mv., uden at pengeinstituttet tjener penge på lånet,
jf. boks 1 neden-
for.
Lånet vil dermed ikke være forbudt. Markedsføringsforbuddet vil
imidlertid i dette tænkte eksempel betyde, at det vil være forbudt for insti-
tuttet at markedsføre
alle sine
forbrugslån, også dem med ÅOP under 25
pct. Markedsføringsforslaget er dermed relativt vidtgående og komplekst,
uden at det reelt har nogen berøring med de kviklån, man oprindeligt øn-
skede at regulere. Det anbefales på den baggrund, at markedsføringsfor-
buddet udgår af forslaget.
Slutteligt bemærkes, at hvis forslaget om et ÅOP-loft vedtages, så er be-
tænkningsperioden overflødig og bør fjernes.
Boks 1. Stiliseret eksempel
En forbruger ønsker at låne 2.000 kroner i én måned. Forbrugeren får
tilbudt et lån med et oprettelsesgebyr på 50 kroner. Gebyret skal dække
långivers faste udgifter ved at yde lånet, fx udgifter til almindelig admini-
stration og kreditvurdering af forbrugeren. Betalingen af oprettelsesgeby-
ret alene vil efter en måned udgøre 2,5 pct.
rentebetalingerne kommer
oveni. Udregningen af de årlige omkostninger i procent fremgår af bilag
4 i kreditaftaleloven, hvorefter lånet i dette eksempel har en ÅOP på 34,5
procent, hvis der alene opkræves 50 kr. som betaling. Det vil sige en no-
get højere årlig omkostning end de 25 procent, hvor markedsføringsind-
grebet får effekt og ikke langt under det foreslåede ÅOP-loft - selv om
udgiften på de 50 kr. jo ikke i sig selv udgør risiko for en egentlig gælds-
fælde. Sættes loftet for lavt, kan långiverne - heriblandt de traditionelle
udbydere af forbrugslån - ikke få dækket deres omkostninger. Dermed vil
lånemuligheder forsvinde fra markedet.
Christian Schultz
Formand for Konkurrencerådet
2