Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. maj 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 149 stillet af udvalget den 7. maj 2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7/5-20 fra Finans & Leasing
om spørgsmål og bemærkninger til lovforslaget, jf. L 149 - bilag 4?
Svar:
I det følgende kommenteres de specifikke dele i henvendelsen fra Finans
& Leasing.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
I overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet
fremgår Erhvervsministeriets vurdering af lovforslagets erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser af lovforslagets side 11.
Erhvervsministeriet er opmærksom på, at lovforslaget medfører, at de om-
fattede virksomheder skal tilpasse deres forretningsmodeller samt interne
forretningsgange for at overholde det foreslåede ÅOP- og omkostningsloft
samt forbuddene mod markedsføring. Disse forhold er blevet vurderet af
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, som har vurderet, at de
administrative konsekvenser forbundet hermed vil være under 4 mio. kr.
Udskydelse af ikrafttræden
Det følger af den politiske aftale om et opgør med kviklån, at lovforslaget
skal træde i kraft den 1. juli 2020. En udskydelse af lovforslagets ikrafttræ-
den vil således ikke være i overensstemmelse med den politiske aftale.
Under forhandlingerne gjorde flere partier det klart, at man ønskede, at ini-
tiativerne trådte i kraft hurtigst muligt. Det blev begrundet med, at man
ønskede at tage et klart opgør med kviklån og dermed sætte en stopper for
ublu renter og omkostninger, for derved at beskytte forbrugerne.
Der ligger således tungtvejende forbrugerbeskyttelseshensyn bag aftalen.
Disse hensyn er ikke blevet mindre aktuelle af COVID-19 situationen. Det
er derfor fortsat min opfattelse, at lovforslaget bør træde i kraft 1. juli 2020.
Forbud mod markedsføring af spil og kviklån sammen
For så vidt angår det foreslåede forbud mod enhver markedsføring af for-
brugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med spil
eller spiludbydere, er det op til annoncøren at indgå en kontrakt med me-
dieplatformen om, at den pågældende reklame ikke vises i forbindelse med
en reklame for spil eller spiludbyder.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk