Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 43 ad L nr. 149 stillet af Erhvervsudvalget den
27. maj 2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18/5-20 fra Danske Medier
om forslag til ændringsforslag til lovforslaget, jf. L 149 - bilag 11?
Svar:
Som titlen på den politiske aftale indikerer, så ønsker regeringen og de øv-
rige aftaleparter et opgør med kviklån. Den lette adgang til dyre forbrugs-
lån har ikke mindst betydet, at mange unge og socialt udsatte danskere er
endt i gældsfælder, som de har svært ved at komme ud af. Vi har tidligere
set eksempler på, at udbyderne omgår de forbrugerbeskyttende tiltag, der
er blevet iværksat. Derfor er det nødvendigt med en række initiativer, der
skal sikre beskyttelsen af forbrugerne.
Det følger af den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslaget, at det
skal være forbudt at markedsføre kontante forbrugslån og virksomheder,
der udbyder kontante forbrugslån i forbindelse med markedsføring af spil
og spiludbydere. Det følger endvidere af den politiske aftale, at det vil være
den enkelte låneudbyders ansvar at sikre sig, at ovenstående overholdes,
og at der ikke købes reklametid eller anden markedsføring i forbindelse
med markedsføring af spiludbydere eller spil.
For så vidt angår de tekniske udfordringer, der måtte være forbundet her-
med, har jeg som tidligere nævnt stor tiltro til, at aktørerne i markedet er i
stand til at finde konkrete løsninger herpå, hvis man fortsat ønsker at an-
noncere disse lån eller spil.
Det er min klare opfattelse, at der med lovforslaget er fundet en god ba-
lance mellem ønsket om en effektiv forbrugerbeskyttelse og økonomiske
interesser.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup