Erhvervsudvalget 2019-20
L 149
Offentligt
2193362_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. maj 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 149 stillet af udvalget den 7. maj 2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7/5-20 fra Finans & Leasing
om spørgsmål og bemærkninger til lovforslaget, jf. L 149 - bilag 4?
Svar:
I det følgende kommenteres de specifikke dele i henvendelsen fra Finans
& Leasing.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
I overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet
fremgår Erhvervsministeriets vurdering af lovforslagets erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser af lovforslagets side 11.
Erhvervsministeriet er opmærksom på, at lovforslaget medfører, at de om-
fattede virksomheder skal tilpasse deres forretningsmodeller samt interne
forretningsgange for at overholde det foreslåede ÅOP- og omkostningsloft
samt forbuddene mod markedsføring. Disse forhold er blevet vurderet af
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, som har vurderet, at de
administrative konsekvenser forbundet hermed vil være under 4 mio. kr.
Udskydelse af ikrafttræden
Det følger af den politiske aftale om et opgør med kviklån, at lovforslaget
skal træde i kraft den 1. juli 2020. En udskydelse af lovforslagets ikrafttræ-
den vil således ikke være i overensstemmelse med den politiske aftale.
Under forhandlingerne gjorde flere partier det klart, at man ønskede, at ini-
tiativerne trådte i kraft hurtigst muligt. Det blev begrundet med, at man
ønskede at tage et klart opgør med kviklån og dermed sætte en stopper for
ublu renter og omkostninger, for derved at beskytte forbrugerne.
Der ligger således tungtvejende forbrugerbeskyttelseshensyn bag aftalen.
Disse hensyn er ikke blevet mindre aktuelle af COVID-19 situationen. Det
er derfor fortsat min opfattelse, at lovforslaget bør træde i kraft 1. juli 2020.
Forbud mod markedsføring af spil og kviklån sammen
For så vidt angår det foreslåede forbud mod enhver markedsføring af for-
brugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med spil
eller spiludbydere, er det op til annoncøren at indgå en kontrakt med me-
dieplatformen om, at den pågældende reklame ikke vises i forbindelse med
en reklame for spil eller spiludbyder.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 149 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/5-20 fra Finans & Leasing om spørgsmål og bemærkninger til lovforslaget, til erhvervsministeren
2/2
Jeg har tillid til, at man i markedet er i stand til at finde konkrete løsninger
på de tekniske udfordringer, der måtte vise sig at være forbundet hermed.
Kassekreditter og andre revolverende produkter
Det er vurderingen, at der ikke bør indføres en bredere undtagelse fra om-
kostningsloftet end for kassekreditter. Lovforslaget skal sikre en høj for-
brugerbeskyttelse, og denne forbrugerbeskyttelse bør ikke lempes ved
yderligere undtagelser. En bredere undtagelse fra omkostningsloftet vil
åbne for øget omgåelsesmulighed, hvilket skal undgås.
Kreditkort og andre revolverende produkter vil almindeligvis have en fast-
lagt tilbagebetalingsdato, hvor denne dato lægges til grund ved udregnin-
gen af omkostningsloftet.
Er aftale om henstand en ny kreditaftale?
En aftale om henstand i forhold til en eksisterede kreditaftale skal anses
som en ny kreditaftale, der supplerer den oprindelige kreditaftale.
Imidlertid vil hele aftalekomplekset, både den oprindelige aftale og tillægs-
aftalen om henstand, skulle iagttage hhv. ÅOP- og omkostningsloftet,
hvorfor beregningen af omkostningsloftet inkluderer alle renter og omkost-
ninger betalt efter indgåelsen af den oprindelige kreditaftale.
Hvem har pligt til at kreditvurdere?
Afsnittet i lovforslagets pkt. 2.1.3 citeret i henvendelsen fra Finans & Lea-
sing beskriver sanktionen ved overtrædelse af ÅOP-loftet for ikke-er-
hvervsdrivende, fx privat personer. Disse vil ikke være omfattet af kredit-
aftaleloven eller lov om forbrugslånsvirksomhed, hvorfor der ikke er pligt
til at foretage en kreditværdighedsvurdering. Der er derfor ikke behov for
en korrektion af lovforslaget.
Fejl skrift på s. 47
Det antages, at Finans & Leasing henviser til teksten på side 34, højre
spalte, afsnit 4, idet det er dette afsnit, der omhandler ikrafttrædelsesbe-
stemmelsen.
Hensigten med afsnittet er at beskrive, at hvis en rente- og omkostningsfri
kredit ved misligholdelse efter 1. juli 2020 omdannes til en kredit, hvor der
skal betales løbende rente og eventuelt oprettelsesgebyr, så vil hele aftale-
komplekset blive omfattet af lovforslagets regler, selvom den oprindelige
kreditaftale er indgået
før
1. juli 2020.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup