Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 17 Bilag 1
Offentligt
2083045_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center i departement
Center for Grøn Omstilling
Dato
2. oktober 2019
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning og
lov om Energinet
(Gennemførelse af ændret gasdirektiv, præcisering af transmis-
sionsselskabers ansvar for gasforsyningssikkerhed og præcisering af ekspropriati-
onsadgang for gasinfrastruktur m.v.)
Lov om ændring af lov om naturgasforsyning og lov om Energinet blev sendt i eks-
tern høring 9. juli 2019 med frist for afgivelse af høringssvar den 22. august 2019.
Der er modtaget 11 høringssvar i høringsperioden.
Følgende syv eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
-
Dansk Gasteknisk Center (herefter DGC), Dansk Gas Distribution/HMN
GasNet (herefter DGD), Dansk Industri (herefter DI), Landbrug & Fødeva-
rer, Nature Energy, SEAS-NVE og Ørsted.
J nr.
2019-120
/ MIBIN
Følgende fire høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforsla-
get:
-
Advokatsamfundet, Dansk Byggeri, Datatilsynet FSR- Danske Revisorers
Forsyningsarbejdsgruppe.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gen-
nemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkninger er
markeret med
kursiv.
For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises
der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Ad ansvaret for gasforsyningssikkerhed
Ørsted, SEAS-NVE, DGC og Landbrug & Fødevarer
anfører, at lovforslagets
præcisering af Energinets ansvar for gasforsyningssikkerheden er korrekt eller ser
positivt ud. Herudover anfører både Ørsted og SEAS-NVE, at lovforslagets be-
mærkninger omkring ansvaret for gasforsyningssikkerhed kan føre til en tolkning af,
at der søges indført et kollektivt ansvar eller lignende for markedsaktørerne med
henblik på at sikre gasforsyningssikkerheden i Danmark.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil,
at for så vidt angår
spørgsmålet om de kommercielle aktørers roller i forhold til gasforsyningssikker-
hed, bemærkes det, at disse i udgangspunktet er uregulerede i forhold til lov om
naturgasforsyning. Ministeriet bemærker, at opfattelsen af, at hver enkelt aktør kun
er ansvarlig for at balancere sin egen portefølje, er korrekt. Dette svarer til formule-
ringen i gasforsyningssikkerhedsforordningens art. 3, om ansvar for gasforsynings-
Side 1/5
L 17 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2083045_0002.png
sikkerhed inden for hver aktørs kompetenceområde. Lovforslaget indfører dermed
ikke solidarisk hæftelse eller kollektivt ansvar for samtlige gashandlere ved gasfor-
syningsafbrud. Lovforslaget søger i stedet at præcisere, at transmissionsselskaber
som Energinet, der er intensivt reguleret af loven, ikke bærer det samlede ansvar
for gasforsyningssikkerheden. Det betyder dermed også, at hver enkelt markedsak-
tør modsætningsvist må vurdere sin egen portefølje op mod gassystemets funkti-
onsmåde. Ministeriet vil præcisere dette i lovforslagets bemærkninger inden frem-
sættelse.
DGC
udtrykker i øvrigt bekymring for, hvorvidt markedsaktørernes ansvar for egen
portefølje, og dermed også spørgsmålet om diversificering af porteføljen gennem
valget mellem grænseoverskridende handel, gennem lagerudtræk eller en kombi-
nation, ikke nødvendigvis fører til et klart ansvar for gasforsyningssikkerhed for
aktørerne. Hertil foreslår DGC, at der med fordel kunne rejses gasforsyningssikker-
hedsmæssige krav over for gashandlerne, for derved at sikre gassens tilstedevæ-
relse på det danske gasmarked. DGC anfører også, at sådanne krav er gældende i
visse andre europæiske lande.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil,
at ministeriet er op-
mærksom på sådanne gasfyldningskrav i andre EU-lande. Der har dog i Danmark
ikke historisk set været gasforsyningskriser, og generelt forventes alle gasmarke-
dets aktører at agere hensigtsmæssigt
også i forhold til gasforsyningssikkerhed.
Det foreslåede af DGC vurderes derfor på nuværende tidspunkt for et for kraftigt
tiltag i forhold til det velfungerende danske gasmarked. Af hensyn til landets gas-
forsyningssikkerhed, særligt i perioden med Tyrafeltets renovering, vil ministeriet
løbende overvåge situationen og tage stilling til, om der er behov for at tage yderli-
gere tiltag i brug.
SEAS-NVE
anfører i øvrigt, at Tyrafeltets nedlukning forekommer at være bag-
grunden for lovforslaget, da gasforsyningssikkerhedsforordningens formulering i
art. 3 ikke er ny, men genfindes i den tidligere version af gasforsyningssikkerheds-
forordningen fra 2010. Desuden anføres det, at der i de almindelige bemærkninger
er anvendt begreberne »tilgængelighed af gas på forbrugsdagen«, »tilstrækkelig
teknisk transportkapacitet« og »systemintegritet«, og at disse ikke har lovhjemmel.
SEAS-NVE anfører endeligt, at selskabet gerne havde set en forudgående diskus-
sion af gasforsyningssikkerhedsbegreberne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil,
at ministeriet er enig
i, at formuleringen i gasforsyningssikkerhedsforordningens art. 3 fra 2017 for så vidt
er en gentagelse af den tidligere formulering fra gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gen fra 2010, og derfor også kunne være gennemført tidligere. Nedlukningen af
Tyrafeltet har dog medført en intensiveret opmærksomhed omkring gasforsynings-
sikkerheden, herunder i forhold til om lovgivningen afspejler de egentlige reelle
underliggende ansvars- og risikoforhold på gasmarkedet. Dette er baggrunden for,
at præciseringen gennemføres nu.
Side 2/5
L 17 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2083045_0003.png
For det andet bemærker ministeriet, at de anførte gasforsyningssikkerheds-
begreber alene har formidlingsteknisk karaktér. Der er tale om tekniske begreber til
brug for en umiddelbar indføring i og beskrivelse af det komplekse gassystems
funktionsmåde. Ministeriet skal derfor understrege, at der ikke er tale om egentlige
juridiske sondringer, men begreber som har pædagogisk og formidlingsteknisk
karaktér.
Ørsted
opfordrer i øvrigt både Energistyrelsen og Energinet til at arbejde videre
med spørgsmålet om entrykapaciteten fra Tyskland (importkapaciteten).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil,
at der på nuværende
tidspunkt arbejdes med spørgsmålet om nedgraderet entrykapacitet -
importkapacitet - ved grænsepunktet Ellund. For indeværende noterer ministeriet
sig dog, at Energinet har igangsat en såkaldt »incremental capacity process«, der
netop har til formål at bestemme det langsigtede behov for kapacitet i transmissi-
onssystemet. Ministeriet er oplyst om, at kapaciteten ved Ellund vil indgå i Energi-
nets arbejde med de tilstødende tyske transmissionssystemoperatører. Den så-
kaldte »incremental capacity process« reguleres af netværkskoderne og håndteres
af de uafhængige regulerende myndigheder, som det danske Forsyningstilsyn og
det tyske BundesNetzAgentur.
Landbrug & Fødevarer
anfører i øvrigt, at kategoriseringen af beskyttede og ikke-
beskyttede kunder i gasforsyningssikkerhedsforordningen ikke afspejler væsentlige
hensyn som eksempelvis dyrevelfærd og forsyningssikkerhed for fødevarer. Orga-
nisationen opfordrer til at tage yderligere skridt til sikring af gasforsyningssikkerhe-
den for ikkebeskyttede kunder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil,
at selve kategorise-
ringen af beskyttede og ikkebeskyttede kunder er reguleret direkte i EU-
forordningen. Danmark har under forhandlingerne fremført nogle af de nævnte
synspunkter og hensyn, men andre hensyn har været afgørende i den endelige
udformning af gasforsyningssikkerhedsforordningen. Ministeriet bemærker ligele-
des, at danske myndigheder er opmærksomme på gasforsyningssikkerheden for
ikkebeskyttede kunder.
Ad ekspropriation ift. biogas
Nature Energy, SEAS-NVE, DGD og DI
anfører, at præciseringer af reglerne ved-
rørende ekspropriationsmuligheder for tilslutning af opgraderet biogas er velkom-
ment eller indebærer gode takter. DI understreger dog, at det er væsentligt, at lov-
tekst og bemærkninger ikke kan give anledning til misforståelser og misfortolknin-
ger ude i kommunerne i relation til tilslutning til opgraderingsanlæg til distributions-
systemet. DI foreslår, at lovforslaget præciseres på dette område.
Side 3/5
L 17 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2083045_0004.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil,
at lovforslaget ikke
vil stå alene. Der forestår et arbejde med at udarbejdelse af en supplerende vejle-
dende udtalelse på varmeforsyningsområdet. Lovforslaget indeholder ikke ændrin-
ger i lov om varmeforsyning, hvor projektbekendtgørelsen har sit ophæng. Det er
dog ministeriets forventning, at præciseringerne i nærværende lovforslag, sam-
menholdt med den vejledende udtalelse vil fjerne eventuel tvivl hos landets kom-
muner i forhold til anvendelsen af projektbekendtgørelsen. Såfremt aktører fortsat
oplever uhensigtsmæssigheder, opfordres de til at gøre ministeriet opmærksom
herpå.
Ad ekspropriation ift. opstrøm
Ørsted
anfører, at der med fordel kan ske præcisering i lovforslagets almindelige
bemærkninger, da nogle af bemærkningerne efter Ørsteds opfattelse ikke stemmer
overens med den fysiske og praktiske virkelighed. Ørsted har som ejer og operatør
af opstrømsrørledningsnet kendskab til de praktiske forhold.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil,
at lovforslagets om-
tale af og sammenligning af opstrøm og transmission skal læses ud fra formålet om
præcisering af ekspropriationshjemlen i lov om naturgasforsyning. Formålet med
præciseringen er, som det fremgår af lovforslaget, at tydeliggøre det faktum, at der
også i lov om naturgasforsyning er hjemmel til ekspropriation for opstrøm. At EU-
reguleringen siden den oprindelige formulerings udformning har indført en son-
dring, ændrer ikke på ministeriets opfattelse af, at ordlyden »naturgastransmissi-
onsanlæg« også materielt omfatter opstrøm henset til praksis. Ministeriet vil forin-
den fremsættelse søge at præcisere lovforslagets bemærkninger om opstrøm.
Ad videregivelse af fortrolige oplysninger
Ørsted
anfører, at det bør overvejes at indskrænke bemyndigelsen til udveksling af
fortrolige oplysninger kun til energimyndigheder, der har en tilsvarende hjemmel i
deres nationale lovgivning. Endvidere burde Forsyningstilsynet forpligtes til at un-
derrette den virksomhed, oplysningerne i givet fald vedrører, om videregivelsen og
identiteten på modtageren heraf. Dernæst foreslår Ørsted, at der bør indhentes
forudgående samtykke fra den pågældende virksomhed, når Forsyningstilsynet,
som omtalt i forslag til naturgasforsyningsloven § 41 c, stk. 2, nr. 2, giver samtykke
til, at den udenlandske myndighed videregiver oplysningerne til tredjemand, da en
sådan videregivelse vil kunne omfatte andre formål end de formål, der forfølges
med energireguleringen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil,
at der i medfør af
den foreslåede bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 41 c, til videregivelse af
oplysninger, herunder fortrolige oplysninger
ud over til Den Europæiske Unions
Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og til Eu-
ropa-Kommissionen - kunne ske videregivelse til energireguleringsmyndigheder i
Side 4/5
L 17 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2083045_0005.png
lande omfattet af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Som det
fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen omfatter det både EU-
medlemsstaterne og ikke-EU medlemsstater. Dog er det en forudsætning i forhold
til ikke-EU medlemsstater, at der er tale om lande, som er bundet af EØS-aftalen,
og dermed af den europæiske energiregulering. Heraf følger det bl.a., at der kun
kan være tale om lande, der i kraft af EØS-aftalen bl.a. er forpligtede til at gennem-
føre gasdirektivets artikel 42, stk. 1, som omhandler videregivelse af oplysninger til
energireguleringsmyndigheder, i national lovgivning. Ministeriet kan endvidere i
forhold til forslaget i § 41 c, stk. 2, nr. 2, bekræfte, at Forsyningstilsynet kun vil kun-
ne give samtykke til videregivelse af oplysninger til andre myndigheder end den
regulerende myndighed, hvis denne videregivelse tjener et formål, der er dækket af
den europæiske energiregulering. Ministeriet antager, at Forsyningstilsynet som
udgangspunkt i overensstemmelse med principperne om god forvaltningsskik vil
orientere de berørte virksomheder om videregivelse af oplysninger i medfør af be-
stemmelsen.
Side 5/5