Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 170:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Sund og Bælt Holding A/S. (Digital håndhævelse af miljøzoner og ændring af trinkrav for lastbiler og busser).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 16.04.2020).

Forhandlingen er åbnet. Fru Mette Gjerskov, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak, formand. Luftforurening er et alvorligt problem. Hvert år dør alt for mange mennesker i Danmark netop på grund af luftforurening, og med det her forslag vil vi stramme håndhævelsen af miljøzonerne, hvor der gælder særlige krav til køretøjers udstødning. Det skal være sværere at snyde, og vi fremrykker ikrafttrædelsesdatoen 6 måneder for dieseldrevne lastbiler og busser, så vi hurtigere får reduceret luftforureningen. Det er vores første skridt i den rigtige retning, når det kommer til luftforurening, et skridt i retning af mere bæredygtighed. Det er jo helt essentielt for os som mennesker at trække vejret, og hvis det er forurenet luft, vi trækker ned, så bliver vi nemmere syge.

Miljøzonerne bliver jo i dag håndhævet af politiet. Fremover vil det blive sådan, at kontrollen bliver baseret på automatisk aflæsning af nummerplader. Det der med gammeldags klistermærker i forruderne og den slags vil derfor blive historie, og det vil jo sige en lettelse af de administrative byrder for erhvervslivet og en langt bedre kontrol af miljøzonerne. Færre vil kunne se stort på reglerne, og det er jo til gavn for luftkvaliteten i vores byer, altså dem med miljøzoner.

Derudover vil vi jo også ensrette miljøkravene for tunge køretøjer. For da de blev skærpet i 2019, gik de fra at være reguleret efter Euronormen til at være reguleret efter en skæringsdato for registrering af biler, og på baggrund af den ændring rejste transportbranchen en kritik af, at ændringen ville betyde, at vognmænd, der tidligt havde investeret i en mere miljørigtig Euro-V-lastbil, ville komme i klemme. Det er jo ikke meningen, at der er nogen, der skal komme i klemme, hvis de er gået foran og har været miljøvenlige tidligere. Så faktisk betød det, at 900 lastbiler skulle leve op til nogle skærpede krav før de øvrige. Men den løsning, vi foreslår, sidestiller alle lastbiler, som opfylder Euro V- og EEV-normen, og det er alt sammen meget teknisk, men det er et spørgsmål om at sikre dem, der har investeret i partikelfiltre, og undgå, at de bliver straffet. Der er jo i forslaget også et hensyn til de vognmænd, så loven bliver fair.

Vi rykker også ikrafttrædelsesdatoen for kravet om partikelfiltre for lastbiler og busser registreret før 2014 frem med 6 måneder til den 1. januar 2022 i stedet for den 1. juli 2022. Så er vi sikre på, at der bliver en miljøeffekt af det her forslag.

Både skærpelsen og håndhævelsen af de gældende miljøkrav og fremrykningen af ikrafttrædelsesdatoen er vigtige instrumenter til at sikre en bedre luft, færre forurenende partikler i vores byer og bedre sundhed. Vi skal tage luftkvaliteten alvorligt. Derfor støtter vi naturligvis forslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Jacob Jensen, Venstre.

Tak til ministeren for at fremsætte forslaget, som jo er en opfølgning på en aftale, vi lavede før valget, da Venstre sad i regering. Jeg tror, at min formand næsten ville gå så vidt som til at sige, at det var hans opfindelse, men ikke desto mindre er vi selvfølgelig overordnet positive, om end jeg lige vil komme tilbage til en skepsis, vi også har.

Nu har jeg hørt, at flere ordførere har talt om egne erfaringer, og her tidligt i morges gik jeg en tur i skoven med vores hund, og i den forbindelse tænkte jeg over – jeg bor ude i det vestsjællandske, ude i det dejlige åbne land, synes jeg i hvert fald – at man er privilegeret, når man kan gå og trække noget frisk luft. Men det er jo ikke alle forundt, og specielt ikke i de større byer, og derfor er det også rigtig fint og godt, at vi har en god og bred aftale omkring netop det at skabe bedre luftkvalitet, herunder mindske CO₂-udledningen, med afsæt i miljøzonerne i de større byer.

Luftkvaliteten og danskernes helbred i al almindelighed betyder meget for os i Venstre, ligesom jeg også ved, at det gør det for alle andre her i salen, og det var som sagt også derfor, at vi i første omgang fik indført miljøzonerne og kravet om partikelfiltrene. I den her forbindelse har jeg også været i kontakt med brancheorganisationerne og vognmænd, og man kan også se i de forskellige høringssvar, hvordan deres opfattelse er, og at de faktisk er meget positive og imødekommende over for flere af elementerne. De er eksempelvis meget, meget positive omkring den digitaliserede håndhævelse, som betyder, at miljøzonemærkerne erstattes med en automatisk nummerpladegenkendelse. Det er jo et skoleeksempel på, hvordan man kan bruge teknologien til at gøre det lettere og mindre bureaukratisk, også for virksomhederne. Også elementet, som fru Mette Gjerskov også var inde på, omkring det at undtage de tunge lastbiler, der opfylder bl.a. de her Euro-V-normer – teknikken skal jeg ikke komme ind på, der er der andre, der er klogere end jeg – så kravene til de biler ikke desto mindre bliver ensartede for alle Euro-V-køretøjer, er vi også meget positive over for og glade for.

Men der, hvor vi så er lidt mindre tilfredse, er i forhold til den miljøzonelov, som den tidligere regering indførte. Der var der jo aftalt, at reglerne skulle strammes pr. 1. juli 2022, så lastbiler, der var indregistreret før den 1. januar 2014, skulle have monteret et partikelfilter for at kunne køre ind i miljøzonerne. Det er så den vej, man nu går videre ned ad, både i forhold til tidspunktet, hvor det skal gælde, altså 6 måneder tidligere, og at flere biler bliver omfattet, så det ikke længere er fra 2014, men 2015, det vil gælde. Jeg vurderer altså, at det ikke er lige nu, det er tiden til at lægge yderligere byrder på virksomhederne, som i forvejen qua den aktuelle situation er hårdt økonomisk spændt for.

Derfor tror vi heller ikke, at det er nu, man skal indføre det, som så vil ramme i omegnen af 3.400 lastbiler og busser, da det vil kunne få store konsekvenser for de her vognmænd, som det omfatter. Vi vil så i hvert fald gerne om ikke andet have en mere præcis beregning af både den økonomi, altså de omkostninger, der ligger bag, og om man eventuelt kunne finde nogle modeller, så man kunne hjælpe den type virksomheder, måske bare midlertidigt, igennem og hen på den anden side af den hurtigere indfasning, så de kan friholdes økonomisk, hvis man vælger at køre det her igennem, og selvfølgelig også nogle beregninger af, hvad det så er for en miljøeffekt, man får ud af at indføre den her stramning. For vi er meget optaget af, at man overalt får mest miljøeffekt for den indsats, man foretager, og her har vi vores tvivl. Selvfølgelig vil det alt andet lige have en miljøeffekt, men at stå mål med den økonomiske konsekvens og dermed også lige præcis nu, hvor vi kan se, at vi på alle mulige måder bliver nødt til at holde hånden under vores virksomheder og vores arbejdspladser, oplever vi ikke at lige præcis den del af forslaget gør.

Men som sagt: Vi er overordnet positive omkring de andre dele – det skulle også være mærkeligt andet, da det jo stammer fra en aftale, vi selv har været bannerførere for – men vi vil under udvalgsarbejdet godt spørge ind til de konsekvenser, miljømæssige såvel som økonomiske, som det har, og eventuelt vende tilbage med ændringsforslag, der kunne forbedre det samlet set. Det skulle være ordene.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Gjerskov.

Tak for tilkendegivelsen og for de pæne og positive ord, der også kom om lovforslaget. Jeg undrer mig lidt over noget. Jeg er sikker på, at ordføreren kan få alle de tal og beregninger, som han har lyst til, det kan vi sikkert nok finde ud af at få spurgt ind til. Men man må tage det sure med det søde. På den ene side laver vi noget, hvor vi hjælper nogle igennem, fordi de har investeret meget tidligt i miljøet, og på den anden side bliver vi ligesom nødt til at sørge for at have et positivt regnskab for luftforureningen her. Man kan jo ikke kun tage det søde og så ikke ville tage det sure. Tingene hænger sammen.

Værsgo til ordføreren.

Jo, men det kommer an på, hvilket udgangspunkt man har. Det, der lå fra den tidligere regerings side, har også et positivt regnskab. Man kunne spørge, hvorfor det kun fremrykkes med 6 måneder og ikke med 12 måneder, for så ville det jo også have givet et endnu mere positivt regnskab. Så der er jo en afvejning af, hvorfor man lægger snittet lige præcis der. Det har selvfølgelig nogle konsekvenser for de transportører, de vognmænd, som skal investere tidligere, end de ellers skulle have gjort det. Jeg anerkender, og det sagde jeg også i min tale, den del, som gør, at man ligestiller og dermed netop ikke skader dem, der var gået foran med nogle miljøtiltag. Det anerkender vi, og det er fint og godt. Men lige præcis i den her situation, hvor vi i alle andre sammenhænge er meget påpasselige og går ret meget den anden vej i forhold til at holde hånden under vores arbejdspladser og vores virksomheder, så undrer det mig så, at man lige præcis nu kommer med sådan et forslag. Det må jeg sige.

Værsgo.

Jeg tror, det er vigtigt at få understreget, at det her jo ikke er et forslag, der er opstået under coronasituationen og under coronakrisen, det er fra før. Men det ændrer jo ikke ved, at det er vigtigt, at der er et positivt resultat i forhold til luftforureningen i det forslag, og det kræver jo, at man har balancen i orden. Jeg vil måske bare understrege det ved at sige, at det er nødvendigt. Og så er jeg med på, at vi tager drøftelserne i udvalget, det vil jeg meget gerne, og jeg er glad for den udstrakte hånd, der ligger i det. Men det er vigtigt, at balancen er i orden.

Tak. Værsgo.

Det kvitterer jeg så for. Men det, mit budskab sådan set blot er, er, at vi er fuldstændig med på alle de dele, som jo sjovt nok er noget, der udsprang fra tidligere tider, da vi havde regeringsansvaret. Vi har bare en bekymring for den økonomiske konsekvens, som der bliver lagt ind i det her, altså om den står mål med den effekt, det miljømæssigt giver. Men vi kunne også finde en model, hvor man så kompenserer de vognmænd, som så skal ud og finansiere de her ting et halvt år tidligere, eller hvad man kunne forestille sig. Så vi opretholder den ekstra store miljøgevinst, som jeg er fuldstændig enig i vi skal have fuld fokus på. Som jeg startede med at sige, er det ikke alle i det her land forundt at trække frisk luft, og det skal det selvfølgelig være, så kan vi finde en model for det, er vi selvfølgelig også åbne over for det.

Tak for det. Vi går videre i ordførerrækken, og vi er kommet til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Så står vi her med et forslag, og man kan sige, at det bærende i det er, at vi skal gå fra klistermærker, som jeg tror den socialdemokratiske ordfører sagde, til elektronisk nummerpladegenkendelse. Og det er da sådan set noget af en landvinding, vi oplever her, fra manuelt at gå ud og kontrollere og kigge ind ad forruden som et menneske og til, at vi nu kan gøre det automatisk. Det er vi selvfølgelig fuldstændig for i Dansk Folkeparti, og det er faktisk også en aftale, der er sprunget ud af en finanslovsforhandling, som vi var en del af.

Jeg skal også sige, at vi har et par spørgsmål til det, som også indgik dengang, men jeg synes ikke, vi kan læse os til svarene. Det er jo Sund & Bælt, der skal stå for det her, og det er vi helt trygge ved, for de er dygtige til at lave de her løsninger, men nummerpladegenkendelse kan jo også bruges til kriminalitetsbekæmpelse, og der har vi selvfølgelig nogle spørgsmål til, om politiet også har mulighed for at kunne tilgå det her materiale. Hvis man ved, der er sket en forbrydelse, og hvis nogle biler er kørt forbi, kan det her nummerpladegenkendelse så også bruges af politiet, altså til andre formål end at tjekke, om man er i den rigtige miljøzone med den rigtige bil?

En anden ting, der ligger i det, er selvfølgelig det, som Venstre også var fremme med, nemlig det med at fremrykke til 1. januar i stedet for 1. juni – altså de 6 måneder, man rykker frem. Man kan tænke, om 6 måneder kan gøre noget fra eller til, og at det vel ikke betyder så meget, men det betyder faktisk ret meget, for investeringerne er ret store. Når man snakker busser og erhvervskøretøjer, snakker man investeringer i millionklassen, og derfor er vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti lidt kede af, at man har lagt det at fremrykke ind i det her ellers rigtig gode forslag. Så er det rigtigt, som fru Mette Gjerskov også sagde, nemlig at man er gået på kompromis andre steder i forhold til Euro V-normen, og vi er sådan set også glade for, at man har taget de erhvervsvenlige briller på der og har sagt, at dem, som er gået forrest og har vist det gode eksempel, skal vi jo ikke politisk straffe på et senere tidspunkt. Så det er vi rigtig glade for.

Men til det her med, at regnestykket skal gå lige op, vil jeg sige, at der jo er nogle, der får, og så er der nogle andre, der skal betale – det er ikke en til en. Det siger jeg i forbindelse med dem, der får glæde af en Euro V, og dem, der nu skal rykkes frem i forhold til Euro VI-normen. Så det er ikke, fordi man skal bruge corona som løftestang til alt muligt, men i den situation, vi står i lige nu, hvor erhvervslivet er presset, burde man kunne tage den her ting ud. Jeg vil også i forhold til luftforureningen sige, at det nok ikke er de 6 måneder, der gør det. Det er selvfølgelig et fint signal at sende i sådan et forslag, men vi vil i hvert fald se, om ikke vi i forbindelse med udvalgsarbejdet kan få en god dialog også med regeringen om, hvordan vi håndterer den her fremrykning på de 6 måneder.

Ellers kan vi selvfølgelig stemme for forslaget, og vi har et par spørgsmål om, om politiet kan bruge materialet.

Tak for det. Vi går videre til den næste ordfører, fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Vi bakker op om forslaget, men det her er jo et område, som vi har diskuteret i rigtig mange år, og som vi også har haft en løbende og udmærket diskussion om med regeringen – og Socialdemokratiet, hvis jeg må tillade mig også at sige det sådan, for det var jo faktisk sådan, at da den tidligere, borgerlige regering forberedte det her forslag, lavede vi jo faktisk en fælles betænkning, hvor vi var meget ambitiøse i forhold til at skabe bedre luftmiljø i byerne. Og vi havde jo sådan set håbet, at det fælles betænkningsbidrag, vi gav sammen med Socialdemokratiet, dengang Socialdemokratiet ikke var i regering, ville være det samme niveau, vi arbejdede efter, hvis Socialdemokratiet fik regeringsmagten og med os som støttepartier. Jeg vil da heller ikke afvise, at det ender der, men det er altså en forhandling og en drøftelse, vi har med Socialdemokratiet, der jo både handler om ambitioner, men også handler om økonomi.

Når jeg kommer med den her indledning, er det jo, fordi det her er et skridt i den rigtige retning, forstået på den måde, at det først og fremmest muliggør de her miljøzoner, altså selve implementeringen, udmøntningen af dem – altså selve teknologien.

Så skaber det jo også en vis forbedring, fordi der er krav om partikelfiltre på de her tunge køretøjer, men det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi samtidig gerne vil have miljøzoner, der også omfatter de mindre biler, altså personbiler; vi vil gerne sætte endnu højere standarder. Og der er i øvrigt også andre områder, vi gerne vil diskutere, f.eks. brændeovne, som fylder meget mere i det her regnskab, end jeg tror de fleste ved. Og på den måde er det her jo for os at se kun begyndelsen.

Hvis jeg så skal gå ned i teknikken i det her forslag, ligger der jo ud over den tekniske implementering af miljøzoner også to sådan substantielle ting. Den ene handler om, at de her 900 tunge køretøjer, som er Euro V-køretøjer, men som altså var Euro V-køretøjer før skæringsdatoen, bliver medtaget. Det har jo en miljøforringende effekt i forhold til det oprindelige forslag. Og det er jo noget, vi bestemt ikke bryder os om at skulle støtte regeringen i – og i det hele taget gør det nu, hvor vi har fået et nyt og et mere ambitiøs flertal, som vi mener det er, hvad angår luftforurening, jo en lillebitte smule ondt at sige ja til noget, som i virkeligheden har en miljøforringende effekt.

Omvendt kan vi sådan set godt forstå indvendingerne i de henvendelser, vi har fået – altså det, at man må ligestille de her vognmænd eller dem, der har de her køretøjer. Så hvis man har investeret i en mere miljørigtig euronorm, 2 år før det blev obligatorisk, så skal man ikke straffes for det. Men fordi vi jo gerne vil have, at regnskabet går op – for miljøet er jo ligeglad med ligebehandling, og jeg ved ikke hvad – så er vi rigtig glade for, at vi så i den anden ende laver den her stramning, hvor vi fremrykker implementeringen af de her partikelkrav med ½ år.

Så ja, vi skaber en kortsigtet miljøforringelse i forhold til det, der var udgangspunktet. Og det er vi kede af. Vi er også kede af det i forhold til de mennesker, der presser på i de store byer, og som virkelig er ved at miste tålmodigheden: Undskyld til jer, men vi bryder os ikke om at gå på kompromis med ligebehandlingsprincipper; til gengæld får vi den her hurtigere implementering af partikelkravene for hele den her vognpark. Så derfor mener vi sådan set, at det her samlet set er bedre end udgangspunktet, men det er også vigtigt for os at understrege, at det her for os først og fremmest er den teknologiske implementering af miljøzoner, og så kommer diskussionen om ambitionerne, og hvordan vi stiller kravene. Det kommer senere. Ja, vi har taget et skridt nu, men det forhindrer på ingen måde, at vi tager flere skridt i en mere ambitiøs retning. Det er i hvert fald vores intention, og det har vi også over for regeringen givet meget tydeligt udtryk for. Og vi har også den opfattelse, at regeringen lytter og også gerne vil være med til endnu mere, men der er jo så også noget, der hedder finansiering, så derfor er det en drøftelse, som vi forhåbentlig kan tage snart, men hvor der altså også er et spørgsmål om kroner og øre med.

Det ville da i øvrigt være fantastisk, hvis det var et emne, som vi kunne diskutere mere bredt i Folketinget, for lige præcis på det her område har jeg altså også en fornemmelse af, at det måske ikke er så partipolitisk, men hvor det i virkeligheden lige så meget handler om, hvor man har sin hverdag, hvor børnene vokser op. For jeg hører mig også frem til, at der er rigtig mange af dem, der er valgt i de store byer, fra de borgerlige partier, som jo også ønsker, at der skal fastsættes endnu større ambitioner på det her område – ja, ligefrem muligheden for nulemissionszoner. Det er vi også stærke fortalere for, og det er også noget af det, vi arbejder på sammen med regeringen og i øvrigt sammen med de store byer i Danmark.

Så ja tak til det her, men det er jo ikke den store fejring – den kommer forhåbentlig snart – og derfor vil jeg også sige til alle dem, der arbejder på det her i de store byer, at vi slet ikke er færdige. Vores mål er selvfølgelig, at vi får ren luft i byerne, så vi ikke får de her mange for tidlige dødsfald – det er jo knap 3.000 om året i Danmark – på grund af luftforurening. Det arbejde er vi slet ikke færdige med endnu med den her lov, men det er et vigtigt skridt på vejen.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, at tidligere ordførere, der har været heroppe, har argumenteret rigtig fint for vigtigheden af det her forslag og det gode i indholdet, så jeg tror egentlig bare, at jeg vil fortsætte der, hvor fru Zenia Stampe slap. Det her er jo nemlig ganske rigtigt et forslag, som justerer L 191, som Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og SF skrev et fælles betænkningsbidrag til den 30. april 2019. Det vil sige, at det er rimelig præcist et år siden i dag. Dengang lovede vi hinanden, som fru Zenia Stampe også sagde, at hvis vi fik flertal efter valget, ville vi gennemføre ambitiøse miljøzoner efter fire principper, som jeg gerne vil minde om.

For det første: Alle kommuner skal have mulighed for at indføre miljøzoner i bymæssige områder af en vis størrelse, så der bliver mulighed for at etablere betydelig flere miljøzoner end i dag, og ikke kun i de fem største byer.

For det andet: For lastbiler og busser og varebiler skal der stilles krav om overholdelse af Euro 6-normer. De nye Euro-krav skal gælde fuldt ud for både partikler og NOx, når de træder i kraft, og der skal således ikke være noget smuthul, hvor kørsel tillades, alene fordi man eftermonterer et partikelfilter.

For det tredje: For personbiler skal der stilles krav om Euro 5-normer eller bedre.

For det fjerde: Kommunerne skal kunne fastsætte normer for forureningen for arbejdsmaskiner i miljøzonen.

Vi har lovet hinanden, at stramningerne skulle gennemføres med virkning »så hurtigt som muligt«. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvornår det bliver muligt for alle kommuner at indføre egne miljøzoner i bymæssig bebyggelse af en vis størrelse. Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvad målet med indsatsen er. Jeg ved godt, at der er EU-krav til luftkvaliteten, og at der er WHO-krav der er skrappere. Og skiftende regeringer har forsøgt at overholde dem som det eneste mål i styringen af indsatsen. Men vil regeringen være med til en indsats, hvor vi sætter konkrete mål for, hvornår vi får nedsat antallet af dødsfald og luftvejslidelser som følge af luftforureningen? Det kunne være interessant at få svar på. Kunne vi f.eks. halvere antallet af dødsfald inden måske 2030? Har regeringen et bud på det? Vi har jo lignende målsætninger inden for trafikuheld og trafikdrab og i øvrigt på en lang række andre områder.

Jeg synes, at der er brug for en synliggørelse af problemet og ikke mindst af løsningen, og det mener vi en national målsætning kan medvirke til. Som fru Zenia Stampe også sagde, så medvirker luftforureningen til rigtig mange dødsfald om året i Danmark, hvor 1.200 af dem er på grund af dansk forurening. Og i øvrigt i den situation, vi er i lige nu, tyder alt jo faktisk på, at corona rammer folk med luftvejs- og lungelidelser hårdere end andre, og derfor er det altså ikke utænkeligt, at der sker tidlige dødsfald som en konsekvens af en blanding af corona og en for lille indsats mod luftforurening. Jeg synes altså, det er på tide, at vi får lidt mere fart på indsatsen her. Vi kan jo tage udgangspunkt i den fælles forståelse, som jeg fremlagde lige før, som vi lavede for et års tid siden i centrum-venstre, og vi kan inddrage brændeovne og luftforurening fra landbruget og meget andet, når vi skal diskutere virkemidler. Men det forudsætter altså, at regeringen vil være med til en samlet indsats, og at ministeren ikke nøjes med at lægge sig i slipstrømmen af det, som nu engang kommer ud af klimaforhandlingerne om renere biler.

SF støtter lovforslaget her. Vi mener bestemt, at det er et skridt på vejen, men der er også brug for meget mere end det. Tak.

Tak for det. Og så vidt jeg kan se, at der ikke nogen, der har indtegnet sig. Så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken til Enhedslistens ordfører, og det er fru Mai Villadsen. Værsgo.

Tak for det. Lige nu står vi jo som samfund midt i en coronakrise. Vores samfund er – på nogle måder i hvert fald – lukket ned, og rigtig mange mennesker er syge. Det er jo selvsagt skrækkeligt. Der er dog én ting, som vi faktisk ser forbedret i de her tider, og det er luftkvaliteten. Det er ikke længere kun ude på landet, som Venstres ordfører netop omtalte, at man føler den friske luft; i hvert fald er den blevet bedre, også i byerne. Og luftforurening er et enormt problem, som det også er blevet sagt fra talerstolen tidligere. Det er en usynlig dræber, som hvert år tager livet af alt, alt for mange mennesker – det skal vi selvfølgelig have forhindret. Det er vigtigt, at vi strammer op på miljøzoner, ikke bare for erhvervstransport, men også for personbiler, og jeg er helt enig med de ordførere, som har stået her, senest SF's Carl Valentin, der fortalte, hvordan vi jo i en gruppe af partier har tilkendegivet, at vi vil gå meget længere – det synes jeg er vigtigt sker snart.

Men det her forslag drejer sig jo om erhvervstransporten og er en justering af det, som vi besluttede sidste år, nemlig at det mærkat i vinduet erstattes af digital overvågning for at give en meget mere effektiv kontrol, hvilket jo i udgangspunktet er en god ting, men selvfølgelig heller ikke helt uden problemer – eller udfordringer, som jeg nok hellere må formulere det. For det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Enhedslisten altid er på tæerne, hver gang der er nye muligheder for overvågning i vores samfund, og derfor har jeg også kigget grundigt ned i de bemærkninger, der omtaler, hvordan man fra regeringens side har tænkt sig at udmønte det her. Jeg forstår til fulde baggrunden for det her lovforslag og kan sagtens se, hvordan det vil give en mere effektiv kontrol med de regler, som vi jo meget, meget gerne ser overholdt. Derfor håber jeg også, at ministeren er villig til at imødekomme en række små, men dog væsentlige ønsker fra Enhedslistens side i forhold til datasikkerheden. Det fremgår af høringsnotatet, at Datatilsynet havde en del bemærkninger, og der står i høringsnotatet, at de er taget til efterretning og rettet til og præciseret der, »hvor Datatilsynet har ønsket det«. Det kunne være rigtig dejligt, hvis ministeren inden andenbehandlingen ville udfolde det lidt mere og måske indhente en ny udtalelse fra Datatilsynet, hvor de bekræfter, at de føler sig imødekommet.

For Enhedslisten er det selvfølgelig også afgørende, at der er præcise rammer for, hvornår dataene slettes. Men når det handler om udenlandske køretøjer, og når der foretages manuel behandling, synes jeg, at formuleringerne er en smule tågede, så det er noget, som vi ønsker at få udboret i udvalgsbehandlingen. Hvad er slettefristerne? Og kan vi få nogle, der er lige så skarpe som dem, der er for indenlandske køretøjer? Det håber jeg at vi kan få præciseret.

Så står der i lovbemærkningerne også noget med, at nummerpladen ikke gemmes i køretøjsdatabasen. Jeg er lidt i tvivl om, hvorfor det fremhæves, for det kan jo tolkes, som om det så er ok at gemme den andre steder. Det går jeg bestemt ikke ud fra er det, der menes, men det kunne være rart også at få vished for.

En sidste ting i forhold til overvågningsaspektet er, at i de tilfælde, hvor der skal bruges billeder til bødeforelæg eller til en retssag, er det klart, at de skal bruges til en dokumentation – det må blive liggende – men det er lidt uklart, hvornår disse data så også skal slettes, når de er blevet brugt til dokumentation, så det kunne være rigtig rart for os i Enhedslisten, hvis det blev præciseret i lovgivningsarbejdet.

Så vil jeg komme ind på et andet aspekt af den her lovgivning, som flere også har berørt, nemlig justeringen af indfasningen. Jeg må indrømme, at jeg faktisk er en smule forvirret og håber, at ministeren kan gøre mig lidt klogere. For på den ene side har der været kritik fra nogle progressive vognmænd, som har været på forkant og investeret i miljørigtige lastbiler. De var kritiske over for, at de nu skulle straffes, fordi lovgivningen har nogle tidsfrister, som gør, at deres lastbiler altså ikke anses som miljørigtige nok, og at de derfor ikke kan få adgang til byerne. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, det er klart. Vi skal jo gerne anspore til, at vognmænd og folk generelt går foran med den grønne omstilling; det er klart, at de ikke skal straffes. Så langt, så godt. Men hvis jeg læser bemærkningerne rigtigt, indfries det, ved at man laver en mere generel lempelse, og det kunne jeg godt tænke mig at få udboret hvorfor og om jeg misforstår. Det kan være, at jeg læser bemærkningerne forkert. Jeg håber, at ministeren vil skære det ud i pap for mig og andre, hvem den her lempelse i virkeligheden indbefatter. For kunne man ikke bare give alle de gode, seje vognmænd en direkte dispensation og sige: Færdigt arbejde?

Men alt i alt vil jeg opsummere, at Enhedslisten selvfølgelig synes, at det er rigtig, rigtig godt, at vi strammer op i forhold til miljøzonelovgivningen, for vi skal værne om vores luftmiljø, og alternativet har alt, alt for store sundhedsmæssige konsekvenser. Men jeg ser frem til udvalgsarbejdet, hvor jeg, som det fremgår af talen, har en del spørgsmål. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Abildgaard. Værsgo.

Tak for det. Det, vi drøfter her i dag, berører jo vores fem største bykommuner og den miljøzoneregulering, der er dér, som er med til hen ad vejen at sikre, at vi får renere og renere luft at indånde i vores byer. Den her coronatid har jo først og fremmest ført en masse negativt med sig, men jeg tror også, det for mange har været lidt en øjenåbner i forhold til luftkvaliteten i byerne og hvad det betyder, når der lige pludselig er mindre transport, som der jo alt andet lige er i de her tider. Men det er jo selvfølgelig ikke løsningen fremadrettet, og derfor skal vi sikre, at de her miljøzoner hele tiden bliver strammet.

Det gjorde vi tilbage i foråret 2019, og det bakkede vi på alle mulige måder op om i Det Konservative Folkeparti. Vi skærpede de tekniske krav til dieseldrevne lastbiler og busser samt stillede nye krav til dieselvarebiler. Med det her lovforslag er der så et par elementer, som er nye ting. Der er den her digitale kontrol af nummerpladen, som populært sagt erstatter det her klistermærke, som flere andre også har været inde på tidligere. I starten sad jeg også med nogle overvejelser i forhold til sådan noget overvågning og alt muligt andet, men jeg kunne egentlig også se på høringssvaret, at de fleste berørte af det her tager det meget stille og roligt og siger: For os er det sådan set en lempelse i forhold til bøvl og bureaukrati, at vi ikke skal anskaffe os det her klistermærke, men at det kører automatisk. Langt de fleste var sådan set begejstrede for det, og så kan jeg også godt som politiker leve med det. Jeg synes, at det, fru Mai Villadsen fik nævnt før i forhold til Datatilsynet, var meget fint. Jeg synes, det er en rigtig god idé at indhente sådan en opdateret vurdering derfra i forhold til de indvendinger, de havde.

Så er der også et andet element, som ikke rigtig har været diskuteret så meget i salen i dag, men som jeg bare lige vil nævne, for det synes jeg også er en overvejelse værd. Det er det her med, at hvis man kan se, der kører et køretøj i byen, der ikke har lov til at være der, og der bliver udstedt en bøde, går den til ejeren af køretøjet automatisk, og det er der et par stykker, der sådan stiller spørgsmålstegn ved i høringsmaterialet i forhold til retssikkerhed osv.: Er det fair, at det går til ejeren af køretøjet, og ikke den, der har kørt køretøjet? Det er jo lidt en tilsvarende diskussion, vi har haft i forhold til personkørsel og i forhold til fartbøder og andet, som jo også er begyndt at gå direkte til ejeren. Der tror jeg bare, man må sige, at hvis man ejer en bus eller andet, må man også stå ansvaret til ende, også i forhold til hvem der kører rundt i byerne og andre steder, de eventuelt ikke må være. Det synes jeg sådan set også der kan argumenteres vel for.

Så får man løst det her problem i forhold til de 900 lastbiler, som der også er andre, der har været inde på. Det vil jeg gerne kvittere for; det er rigtig fint.

Så er der det her trin 2, som man ønsker at fremrykke med ½ år. Det er jeg godt nok meget i tvivl om, må jeg indrømme, og jeg synes, den er sådan lidt svær, for når jeg hører fra branchen, siger de nærmere: Åh nej, ryk det ½ år den anden vej; vi har svært nok ved at leve op til det her i forvejen. Og alt andet lige må man sige, at coronakrisen har ramt den her branche rigtig hårdt. Jeg fik nogle tal fra Dansk Persontransport, hvortil de sagde: Jamen vores turistbusser er hundrede procent nede lige nu; de kører overhovedet ikke, hverken til udlandet eller rundt i landet, eftersom vi ikke må forsamles, og den blandede kørsel, som f.eks. tidligere har løst en masse opgaver for børnehaver og andet, har i en lang periode været fuldstændig nede, men den er lidt i gang nu. De siger, at et sted mellem 70 og 85 pct. af aktiviteten er nede der også. Det er bare for at sige, at det er en branche, som er rigtig hårdt ramt, og jeg er i tvivl om, om det er lige nu, vi skal komme med det her pålæg til dem og fremrykke med ½ år.

Så har jeg nogle input fra vores transportordfører, som jo er meget mere nørdet i forhold til de her normer, end jeg er. Han siger – og det er min gode kollega Niels Flemming Hansen, der gør mig opmærksom på de her ting – at i branchen er der sådan set et ønske om at investere i nyt materiel, der lever op til de her regler, i stedet for at eftermontere et filter. Han peger så på, at det her med at eftermontere et filter kan være en løsning, de kan blive presset til, men han siger, at f.eks. Scania og Volvo går ind og fraråder det meget direkte. Han peger på, at Codan går ind og siger, at eftermontering af et partikelfilter er at betragte som en konstruktionsændring i motoren, og det kan betyde, at de ikke har forsikringsdækning mere. Det er meget transportspecifikt, men det synes jeg da er noget, vi er nødt til på en eller anden måde at lytte til, og det kan også være, jeg kommer til at stille nogle skriftlige spørgsmål til ministeren i forhold til det, for i min verden har vi da en interesse i at få dem til at investere i nyt udstyr i stedet for de her partikelløsninger. Men det bliver som sagt meget transportspecifikt.

Men for at være helt ærlig bakker vi op om langt størstedelen af det her lovforslag, og jeg tror da også, jeg ser os stemme for det i sidste ende, men vi kunne godt finde på at stille ændringsforslag omkring det her med fremrykningen af trin 2, fordi vi simpelt hen er bekymrede for, om det er en beslutning, vi skal træffe lige nu, og om det kommer til at ramme branchen for hårdt og føre til nogle forkerte investeringer. Så det kunne være interessant at høre ministeren, om man eventuelt kunne dele lovforslaget op, og ellers bliver det nok et ændringsforslag fra vores side.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Jeg har noteret mig den generelle tilfredshed i høringssvarene med overgangen til et digitalt kontrolsystem, når det drejer sig om miljøzoner. Håndhævelsen af miljøzonerne skal styrkes gennem digitalisering, og digitaliseringen nødvendiggør derfor et mere sikkert registreringsgrundlag. Lovforslaget vurderes desuden at spare erhvervet for i størrelsesordenen 65 mio. kr. Så det er vi meget positive over for. Der er flere af ordførerne, der har nævnt det her problem med fremrykning af trinkrav nr. 2, og hvis der bliver stillet ændringsforslag om at tage det ud af lovforslaget, vil vi bakke op. Men som udgangspunkt er vi positivt indstillet over for lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her går jo tilbage til VLAK-regeringens tid, og alene ud fra det kan man jo slutte sig til, at det ikke kan være helt dårligt. Der er jo bygget det problem ind i forslaget, at det laver om på budgetteringen for ejere af erhvervskøretøjer, fordi trinkrav nr. 2 bliver rykket 6 måneder frem. Det er vi selvfølgelig kritiske over for, for det er jo i det hele taget en uskik at lave rammebetingelserne om, men det er også, fordi vi er i en økonomisk presset periode. Så det håber vi at man undervejs i lovbehandlingen kan se nærmere på. Men de helbredsproblemer og dødsfald, der er relateret til luftforurening, er jo et stort problem, som vi skal tage alvorligt. Derfor bakker vi grundlæggende op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Jeg er sidste mand, der lukker og slukker efter en rigtig, rigtig fin dag i salen med fire rigtig gode lovforslag fra miljøministeren. Så det har været en fornøjelse at bruge tiden sammen med jer.

I Alternativet er vi selvfølgelig tilhængere af at forbedre luftkvaliteten i de store byer, så vi går naturligvis også ind for digital håndhævelse af miljøzonerne. Lige nu får vi meldinger om, at luften i de store byer er renere end sjældent set, og det er jo, fordi vi har nedlagt dele af samfundet i den her coronakrise. Men så snart vi får hjulene i gang igen, bliver vi nødt til at lovgive for at forhindre både dræbende og sygdomsfremkaldende luftforurening.

Så vi glæder os til at støtte det her forslag, og vi er klar til at gå langt videre i kampen for frisk luft – på landet, men også i de store byer.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er vi igennem ordførerrækken, og jeg giver ordet til miljøministeren. Værsgo.

Tak for det. Alt for mange danskere dør for tidligt eller bliver syge som følge af luftforurening, særlig i de største byer, hvor flest mennesker færdes og udsættes for forureningen. En trafikeret gade er i transportsektoren typisk den dominerende kilde til luftforurening, særlig i myldretiden. WHO har erklæret, at sod fra dieselkøretøjer er kræftfremkaldende, og derfor giver det rigtig god mening netop at sikre mindre partikelforurening fra dieselkøretøjer i de største danske byer.

Med vores forståelsespapir er sporene lagt til at omstille transportsektoren i en mere grøn retning til gavn for både klimaet og miljøet. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er et skridt i retning af renere luft til danskerne. Som opfølgning på det miljøzonelovforslag, som Folketinget vedtog i maj sidste år, foreslår regeringen at stramme håndhævelsen af reglerne for miljøzoner. Med en automatiseret og digital håndhævelse styrkes effekten af miljøzonerne med det klare formål at forbedre luftkvaliteten. Det skal komme danskerne til gavn og sikre bedre miljø og sundhed.

Vi tildeler med lovforslaget opgaven med at indsamle data til brug for kontrol til det statsejede Sund & Bælt-selskab. De vil opsætte 15 faste kameraer til kontrollen kombineret med 5 mobile kameraer. De faste kameraer vil sidde ved store hovedfærdselsårer og sættes op i samarbejde med den enkelte kommune. De mobile kameraer skal så anvendes som supplement, og anvendelsen kan varieres efter behov og efter aftale med Miljøstyrelsen og kommunerne. Kameraerne vil tage billeder, når køretøjerne kører ind og ud af zonen, og Sund & Bælt vil på baggrund af nummerpladen kunne se bilens registreringsdata. Derved vil det kunne kontrolleres, om bilen opfylder miljøzonekravene. Miljøstyrelsen vil få ansvaret for håndhævelsen og for at udstede administrative bødeforelæg på grundlag af de data, som Sund & Bælt indsamler.

Indførelsen af den digitale kontrol træder så i stedet for det krav, der jo har været indtil nu, nemlig om det her miljøzonemærke i forruden. Og det gør det altså lettere og giver mindre administration for erhvervslivet. Med den digitale kontrol sikrer regeringen en god og effektiv håndhævelse af miljøzonereglerne til gavn for en fortsat forbedring af luftkvaliteten.

Med lovforslaget ønsker regeringen også at fremrykke kravet om partikelfiltre for lastbiler og busser, som det også er blevet nævnt, så det træder i kraft ½ år før det, der tidligere blev lagt op til. Det betyder, at ca. 3.200 lastbiler og busser vil skulle indrette sig på kravene 6 måneder før den dato, de hidtidige regler lagde op til. Trinkravet vil altså indebære, når vi har vedtaget det, at færre kræftfremkaldende partikler udledes, og det styrker således effekten af miljøzonerne. Og så sikrer fremrykningen – og det er jo den kobling, som flere af jer har været inde på – en miljømæssig balance, når alle Euro V-lastbiler og -busser reguleres ens fremadrettet. For lovforslaget indeholder også en ligebehandling af Euro V-lastbiler og busser, uanset hvornår køretøjerne er købt. Det vil sige, at vognmænd, der har investeret i at være på forkant med den grønne dagsorden, ikke skal komme i klemme i forhold til en datoregel, når lastbiler, der er solgt før og efter skæringsdatoen, opfylder de samme miljøkrav. Det drejer sig om ca. 900 lastbiler og busser, som derfor reguleres sammen med de øvrige Euro V-køretøjer, som skal have partikelfiltre på senest den 1. januar 2022. Lovforslaget indeholder altså både en fremrykning af trinkravet og en undtagelse for Euro V-lastbiler og -busser. Samlet set skønner Miljøministeriet, at lovforslaget har en mindre, men positiv miljøeffekt.

Der indføres med lovforslaget et betinget objektivt ansvar, og det betyder, at det i udgangspunktet er ejeren af et køretøj, der er ansvarlig for overtrædelse af reglerne, men der bliver også mulighed for, at føreren kan vedkende sig at have ført køretøjet på det tidspunkt, hvor overtrædelsen fandt sted.

Reglerne træder i kraft den 1. juli 2020, dvs. om ganske kort tid. Indtil den 1. oktober vil køretøjer, som bliver fotograferet og ikke overholder miljøzonekravene, få besked i deres e-Boks. Beskeden vil oplyse om, at deres køretøj er blevet fotograferet i en miljøzone, og at køretøjet ikke overholder miljøzonereglerne. Fra den 1. oktober vil Miljøstyrelsen så udstede de her administrative bødeforelæg på henholdsvis 12.500 kr. til ejeren eller 5.000 kr. til føreren af lastbiler og busser. For varebiler foreslås et bødeniveau på 1.500 kr. Politiet vil dog kunne håndhæve reglerne allerede pr. 1. juli, hvor de træder i kraft.

Jeg synes, det har været en god debat i dag, og der var også forskellige skriftlige spørgsmål, som blev rejst allerede i debatten, og dem vil jeg selvfølgelig meget gerne svare på.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Abildgaard. Værsgo.

Jeg skal gøre det ganske kort, og jeg har fuld respekt for det, hvis ministeren beder om et skriftligt spørgsmål. Men det drejer sig om noget, jeg er blevet gjort opmærksom på i forhold til at tage partikelfiltre i anvendelse, nemlig at det bliver frarådet af producenterne, bl.a. af Scania og Volvo, og så det her med, at Codan går ind og siger, at forsikringsmæssigt dækker de ikke, når der bliver eftermonteret sådan et filter. Og det er jo egentlig det, vi går ind og beder de her om, hvilket jo stiller dem som virksomheder i et frygteligt dilemma og en frygtelig situation. Er ministeren eller ministeriet blevet gjort bekendt med den problematik?

Ministeren.

Jeg skal ikke kunne svare på, om ministeriet er blevet gjort bekendt med det. Det er ikke en af de udfordringer, som erhvervet har henvendt sig til mig med. Det har været spørgsmålet omkring de her Euro V-lastbiler, der kom i klemme i forhold til en datoregel, og hvor vi jo har sagt, at det lytter vi til. Omvendt er det også rigtig vigtigt for regeringen, at vi sikrer ren luft, og at vi sørger for at tage nogle nye skridt i forhold til at bekæmpe luftforureningen. Så det er det, der har været formålet – dels at få håndteret en bedre håndhævelse af miljøzonerne, at få lyttet til den kritik, men jo omvendt også at sikre, at vi kommer videre i forhold til at sikre en renere luft for alle danskere.

Fru Mette Abildgaard.

Mange tak for svaret, og jeg vil gå tilbage til dem, der har peget på den her problematik over for mig og mit parti, og bede dem om at rette henvendelse til ministeriet, for at vi kan få de her ting klarlagt lidt grundigere. Så tak for besvarelsen.

Ministeren.

Vi svarer meget gerne på det og kigger selvfølgelig på det. Det, jeg kan sige, er, at hvis der er lastbiler eller varebiler, hvor det ikke kan lade sig gøre at påmontere et partikelfilter, kan der jo så være mulighed for dispensation. Så der kan jo godt være noget teknisk i forhold til nogle typer af biler eller busser, som kan gøre, at det simpelt hen ikke fysisk kan lade sig gøre, eller at der ikke findes partikelfiltre, og det er der taget højde for. Om der også er blevet set på den anden problematik, kigger vi meget gerne på i udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.