Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 173 Bilag 1
Offentligt
2177470_0001.png
Enhed
Udsatte Voksne og
Civilsamfund
Sagsbehandler
Sara
Rasmussen/Jens
Hjenner
Rasmussen
Koordineret med
Høringsnotat over lovforslag til lov om ændring af lov om
social service (psykologbehandling til kvinder, der får ophold
på krisecenter)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag blev den 20. januar 2020 sendt i høring hos:
3F
Fagligt Fællesforbund, Ankestyrelsen, BDO Kommunernes Revision, Bedre
Psykiatri, Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Brugernes Akademi, Bryd
Tavsheden, Børnehus Hovedstaden, Børnehus Midt, Børnehus Nord, Børnehus
Sjælland, Børnehus Syd, Børnerådet, Center for Voldsramte (Region Hovedstaden),
Danmarks Statistik, Danner, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicapforbund,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Psykosocial
Rehabilitering, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalkingcenter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Sociale Udviklingsfond
(SUF), Det Centrale Handicapråd, Dialog Mod Vold, Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), Foreningen af Kommunale Sociale- Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn
Hovedstaden), Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), Gadejuristen, Hjørring
Kommune (Socialtilsyn Nord), HK/kommunal, Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst),
KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK),
Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder (LVS),
Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb (SPOR), Livslinjen,
Lev Uden Vold, LOS
de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Mødrehjælpen,
Offerrådgivningen i Danmark, PLO, Psykiatrifonden, Red Barnet, Reden Vesterbro,
Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte,
Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH), SAND, Selveje Danmark,
Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), SIND, Socialpædagogerne, Socialt
Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS), VIVE og Q-værk.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
Børnerådet, Danner, Dansk Handicapforbund, Dansk Socialrådgiverforening,
Datatilsynet, Dialog Mod Vold, Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden),
KL, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Lev Uden
Vold, LOS
de private sociale tilbud, Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK),
Mødrehjælpen, Offerrådgivningen i Danmark, Psykiatrifonden, Red Barnet, Røde
Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Selveje
Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Socialpædagogerne og Q-værk.
Følgende høringsparter er fremkommet med høringssvar, men havde ingen
kommentarer:
Ankestyrelsen, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), Lægeforeningen.
Sagsnr.
2019 - 9616
Doknr.
209314
Dato
16-04-2020
L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2177470_0002.png
Social- og Indenrigsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra Institut for
Menneskerettigheder og KFUKs Sociale Arbejde.
Under punkt 3 er gengivet de væsentligste punkter fra høringssvarene.
2. Ændringer på baggrund af høringen
Der er foretaget følgende ændringer efter høringsrunden.
I lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2 og 2.3 er tilføjet et afsnit
om opholdskommune og betalingsforpligtelse.
I lovforslagets afsnit 2.3 er det præciseret, at den foreslåede psykologordning
ikke er finansieret over krisecentrets takst.
I lovforslagets afsnit 2.3 er det præciseret, at kommunalbestyrelsen ved valg af
psykolog skal lægge vægt på at understøtte kontinuiteten i forløbet hos
psykologen samt eventuelle sikkerhedsmæssige forhold for kvinden.
I lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3 er VISOs rådgivning om
særlige forhold for kvinder med handicap indføjet.
I lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3 er det indføjet i
ligestillingsvurderingen, at mænd, der har været udsat for vold, trusler om
vold eller tilsvarende krise i nære relationer, med lovforslaget ikke får adgang
til samme behandling.
Det databeskyttelsesretlige grundlag er præciseret i lovforslagets almindelige
bemærkninger i afsnit 4.
I lovforslagets afsnit 5 er de økonomiske konsekvenser opdateret som følge af
forhandlinger med KL.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, er det præciseret, at
kommunalbestyrelsen snarest muligt efter, de har modtaget orientering om
kvindens ophold på krisecenter vil fremsætte tilbuddet om
psykologbehandling til kvinden med henblik på, at et forløb iværksættes, samt
at forløbet kan fortsætte, efter at kvinden er etableret i egen bolig.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, er det præciseret, at hvis kvinden
indledningsvis takker nej til tilbuddet om psykologbehandling, kan hun under
opholdet på krisecentret eller i umiddelbar forlængelse heraf genoptage
tilbuddet ved at rette henvendelse til kommunen herom. Formålet er at sikre,
at det ikke er et spørgsmål om
timing
for tilbuddet om psykologbehandling,
der afgør, om kvinden kan gøre brug af tilbuddet.
3. Høringssvarene
3.1. Overordnet holdning til lovforslaget og yderligere ønsker
Der er generelt positive tilbagemeldinger på lovforslaget. Høringssvarene afspejler
bred opbakning til at indføre psykologbehandling til kvinder, der får ophold på
krisecenter.
Danner
og
Børnerådet
fremhæver desuden, at psykologbehandling til
kvinder, der får ophold på krisecenter, også kan gavne eventuelle børn, herunder kan
forstærke psykologbehandlingen til børn, der ledsager deres mor på krisecenter.
Rådet for Socialt Udsatte, Offerrådgivningen i Danmark, Dialog Mod Vold
bemærker, at mænd, der er udsat for vold i nære relationer, også kan have behov for
psykologbehandling.
2
L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2177470_0003.png
Dialog Mod Vold, Lev Uden Vold
og
Institut for Menneskerettigheder
mener, at den foreslåede ordning også bør omfatte psykologbehandling til mænd, der
har ophold på tilbud efter servicelovens § 110 (herberger, forsorgshjem og
mandecentre) og har været udsat for vold i nære relationer eller trusler herom.
SAND
mener, at der bør gives samme ret til psykologbehandling til hjemløse med ophold på
forsorgshjem efter servicelovens § 110 med henvisning til, at der er stort sammenfald
mellem målgrupperne i forhold til at have komplekse og sammensatte problemer.
Lev Uden Vold
mener i forlængelse heraf, at servicelovens § 109 (kvindekrisecentre)
også bør omfatte mænd, og at lovforslaget ikke har positive ligestillingsmæssige
konsekvenser, men negative ligestillingsmæssige konsekvenser for mænd.
Lev Uden
Vold
og
Red Barnet
peger på, at i situationer, hvor børn ledsager faren på
krisecenter, vil det ske efter servicelovens § 110, og dermed har hverken børnene eller
faderen det samme krav på psykologbehandling, som vil gælde kvinder og evt.
ledsagende børn på kvindekrisecentre.
Q-værk, Røde Kors
og
Mødrehjælpen
fremhæver behovet for psykologbehandling
til kvinder, der er udsat for vold i nære relationer, der ikke tager ophold på
kvindekrisecenter, men i stedet bør kunne få psykologbehandling som et ambulant
tilbud.
Q-værk
bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at volden skal være eskaleret
med behov for ophold på krisecenter for at få tilbud om psykologbehandling.
Mødrehjælpen
peger desuden på, at børn skal sikres hjælp, selvom moderen ikke
tager ophold på krisecenter.
Røde Kors
ønsker, at der samles op på erfaringerne fra
implementering af ordningen med henblik på at vurdere, hvilke fordele der vil være
ved at give kvinder i ambulant behandling samme rettighed.
LAP
pointerer i ligestillingens navn, at alle uanset køn og alder bør kunne få tildelt
gratis psykologhjælp, ikke kun kvinder.
KFUKs Sociale Arbejde,
der driver Reden Internationals krisecentre til ofre for
menneskehandel, ønsker, at kvinderne på krisecentret får adgang til
psykologbehandling, selvom krisecentret ikke er et tilbud efter servicelovens § 109.
Dialog Mod Vold
anbefaler, at kommunen forpligtes til at tage kontakt til den
partner/ekspartner, der er voldudøver, når en kvinde tager ophold på et krisecenter på
grund af vold med henblik på at vurdere sikkerheden i hjemmet for eventuelle børn,
der har samvær med denne samt for at vurdere sikkerheden i tilfælde af, at den
voldsudsatte kvinde vælger at flytte tilbage til udøver. Dialog Mod Vold anbefaler
videre, at kommunen forpligtes til at vurdere, om der er behov for en særskilt indsats
til udøveren.
Socialpædagogerne
mener, at der bør være opmærksomhed på, at krisecentret
sammen med kommunen sikrer, at kvinden og eventuelle børn også efter endt ophold
får tilbudt relevant socialfaglig støtte med henblik på at komme på fode igen.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at der generelt er opbakning til, at kvinder,
der får ophold på kvindekrisecenter, vil få tilbudt 10 timers psykologbehandling.
Ministeriet noterer sig desuden, at der i forhold til lovforslagets målgruppe og
anvendelsesområde er ønsker til, at psykologbehandling tilbydes en bredere
målgruppe.
3
L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2177470_0004.png
Ministeriet bemærker, at lovforslaget i overensstemmelse med den politiske aftale,
som det udmønter (Aftale om finansloven for 2020) er målrettet kvinder, der får
ophold på krisecenter efter servicelovens § 109. Ministeriet finder således, at ønsker
om psykologbehandling til andre målgrupper går ud over det specifikke formål med
lovforslaget, som er, at kvinder, der får ophold på krisecenter hurtigt og
ubureaukratisk får den hjælp, de har brug for.
Social- og Indenrigsministeriet har i bemærkningerne til lovforslaget under
ligestillingsvurderingen fremhævet, at mænd, der har været udsat for vold, trusler om
vold eller tilsvarende krise i nære relationer, ikke får adgang til samme behandling.
Det bemærkes, at der med aftale om finansloven for 2020 er afsat 13,6 mio. kr. i 2020,
4,5 mio. kr. i 2021, 11,2 mio. kr. i 2022 og 18,7 mio. kr. i 2023 og årligt herefter til en
styrket ambulant voldsrådgivning. Blandt andet gives varig driftsstøtte til
Mødrehjælpens
indsats ”Ud af voldens skygge”, Danners indsats ”Sig det til nogen”
samt Dialog Mod Volds ambulante behandlingstilbud
Ministeriet bemærker, at kommunen har pligt til at reagere, når den får kendskab til
tilfælde, hvor der må antages, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, fx når
de får kendskab til et barn, der lever i hjem med vold
uanset om volden er rettet
direkte mod dem eller ej. I disse tilfælde skal kommunen undersøge barnets forhold
nærmere og vurdere, om det må antages, at barnet eller den unge trænger til særlig
støtte efter lov om social service. I så fald skal kommunen iværksætte en børnefaglig
undersøgelse og på baggrund af den nærmere afdækning af barnets forhold tage
stilling til behovet for støtteforanstaltninger til barnet eller den unge.
Endelig bemærker ministeriet, at der findes en skærpet pligt for fagpersoner, herunder
personer der er beskæftiget ved kvindekrisecentre, til at underrette
kommunalbestyrelsen, hvis de får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller
en ung kan have behov for særlig støtte, eller at et barn eller en ung har været udsat for
overgreb.
I forbindelse med et ophold på krisecenter skal kommunalbestyrelsen tilbyde
indledende og koordinerende støtte og vejledning til kvinden. Den indledende
rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i
boformen og skal introducere kvinden til den koordinerende rådgivning og skabe
kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der varetager den koordinerende
rådgivning. Den koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi,
arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de
enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes senest,
når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og gives, indtil kvinden og
eventuelle børn er etableret i egen bolig.
3.2) Faglig kompetence hos psykologerne
Børnerådet
understreger betydningen af, at de behandlende psykologer besidder
den erfaring og ekspertise, som følgerne af vold i familien og i forældrerelationen
kræver.
Danner, Socialpædagogerne og LOS
understreger vigtigheden af, at der
stilles krav om, at kun psykologer med indsigt i og erfaring med vold varetager
opgaven.
Socialtilsyn Midt
foreslår, at kravene til psykologens faglighed præciseres, og at det
kan overvejes, at psykologen samarbejder med andre fagpersoner, fx en specialiseret
4
L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2177470_0005.png
socialrådgiver med henblik på viden om henvisnings- og behandlingsmuligheder samt
juridisk indsigt i familieret og forvaltningsret.
Dansk Handicap Forbund
ønsker, at det i lovbemærkningerne tydeliggøres, at der
kan være tale om kvinder med meget forskellige baggrunde og behov, og at der skal
være adgang til specialiseret viden om de særlige forhold vedr. kvinder med handicap,
evt. gennem VISO.
Psykiatrifonden
håber med henvisning til kvindernes ofte komplicerede sociale
forhold, eventuelle komorbide problemstillinger samt behov for elementer af
krisepsykologi og/eller psykotraumatologi, at Socialstyrelsen evt. i samarbejde med
Sundhedsstyrelsen og relevante forskningsmiljøer udarbejder en vejledning/klinisk
retningslinje for psykologbehandling af voldsramte kvinder på krisecentre.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at høringssvarene afspejler, at spørgsmålet
om psykologernes faglige kvalifikationer er væsentligt for en række af
organisationerne.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget stiller krav om, at der anvendes autoriserede
psykologer, hvilket sikrer, at psykologen har en grundlæggende erfaring med såvel
udredning som konfrontationstimer, og at psykologen har modtaget den påkrævede
supervision forud for autorisationen. Det fremgår af de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen af hensyn til at sikre den fornødne
faglighed i behandlingen i videst mulige omfang bør anvende psykologer, der har
relevant fagligt kendskab til og behandlingsmæssig erfaring med de særlige
problematikker, det vedrører, herunder f.eks. vold i nære relationer, social kontrol
mv., og at det kan være psykologer med tilknytning til et krisecenter eller lignende. Det
fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen for at sikre god praktisk tilrettelæggelse
af hjælpen under kvindens ophold på krisecentret kan indgå aftale med et konkret
krisecenter om at benytte en psykolog, der er tilknyttet krisecentret.
Ministeriet vurderer imidlertid, at det ikke er hensigtsmæssigt at lovgive om yderligere
objektive kriterier for den valgte psykologs erfaring og kvalifikationer. Det skyldes
bl.a., at der ikke findes relevante objektive kriterier, som gælder målgruppen samlet
set, hvorfor valget af psykolog beror på en konkret og individuel vurdering i den
enkelte sag. Desuden kan der være andre forhold, der spiller ind i valget af psykolog i
den enkelte sag som fx ventetid på at påbegynde behandling, eventuelle tidligere
psykologforløb for kvinden, hvor det kan være hensigtsmæssigt at fortsætte med den
samme psykolog mv. Der henvises i øvrigt til ministeriets bemærkninger til
høringsnotatets afsnit 4.3 om tilrettelæggelse af psykologbehandlingen.
Ministeriet bemærker, at psykologen vil varetage psykologisk behandling og
rådgivning af kvinden, og at øvrig rådgivning om henvisnings- og
behandlingsmuligheder, forvaltningsret mv. som udgangspunkt ikke er psykologens
opgave. Rådgivning herom vil blive varetaget af krisecentret og kvindens kommune.
For så vidt angår rådgivning om særlige forhold af relevans for kvinder med handicap,
som får ophold på kvindekrisecenter, tilbyder VISO rådgivning til kommuner og
sociale tilbud efter serviceloven. VISO kan bl.a. rådgive om, hvad kommunen bør have
for øje i forbindelse med valg af psykolog, ligesom krisecentre og kommunalt ansatte
psykologer kan få rådgivning hos VISO om særlige forhold vedr. fx vold og
indgribende handicap. Såfremt en kvinde er i behandling hos en privatpraktiserende
5
L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2177470_0006.png
psykolog, vil evt. rådgivning fra VISO skulle ske via kommunen og i samarbejde med
borgeren. Dette tilføjes bemærkningerne til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.3.
Ministeriet oplyser, at der ikke er aktuelle planer om udarbejdelse af
vejledning/klinisk retningslinje for psykologbehandling af voldsramte kvinder, der får
ophold på krisecenter.
3.3) Tilrettelæggelse af psykologbehandlingen
KL
bakker op om, at det er kvindens hjemkommune, der skal tilbyde kvinden
psykologhjælpen, og at denne ikke skal indgå som en del af krisecentrets indsats. KL er
videre af den opfattelse, at det giver god mening, at hjælpen ydes i kvindens
hjemkommune og i nærmiljøet, idet mere end 25 pct. af opholdene har en varighed på
max en uge, og andre 40 pct. har en varighed på 3 uger.
Dansk Socialrådgiverforening
mener, at det bør være krisecentrene, der etablerer
et samarbejde med kliniske psykologer, der har voldsfaglig kompetence.
LOKK
mener, at ordningen bør være forankret på krisecentrene og være takstfinansieret.
LOS
anbefaler, at udgangspunktet bør være, at kommunalbestyrelsen anvender
psykologer, som er tilknyttet krisecentret frem for andre psykologer, og at det uagtet
heraf skal være kommunalbestyrelsens forpligtigelse at skaffe den nødvendige
autoriserede psykolog, såfremt krisecentret ikke kan tilvejebringe en relevant
psykolog.
KFUKs Sociale Arbejde
foreslår, at kvinden selv får mulighed for at
vælge mellem flere psykologer under forudsætning af, at de er godkendte og
autoriserede, så kvinden kan vælge en psykolog med tilknytning til et krisecenter.
Socialtilsyn Hovedstaden
bemærker, at kommunernes forpligtigelse til at tilbyde
autoriseret psykologbehandling til kvinder kan medføre, at nogle kvindekrisecentre vil
vælge at ansætte egen autoriseret psykolog. Derfor forventer Socialtilsyn Hovedstaden,
at krisecentre, der ansætter egen autoristeret psykolog, skal indsende et nyt og
retvisende budget, der herefter skal godkendes af Socialtilsynet.
LOS
og
Lev Uden Vold
peger på, at det er væsentligt at iværksætte tilbuddet om
psykologbehandling så hurtigt som muligt.
Lev Uden Vold
anbefaler, at
bestemmelsen i lovforslagets § 1 formuleres således, at tilbuddet om
psykologbehandling skal iværksættes
”… hurtigst muligt efter indskrivningen, og
senest når forberedelsen til udflytningen påbegyndes.”
Danner
skriver, at længden
af behandlingen bør være tilstrækkelig elastisk, således at evt. resterende samtaler, der
afholdes i forlængelse af kvindens ophold på krisecenteret, kan hjælpe hende i den
svære overgang fra krisecenter til egen bolig. Danner lægger derfor op til en
pragmatisk tilgang til ordlyden
”i umiddelbar forlængelse af”,
således at samtalerne
kan fortsætte over en periode, hvor kvinden etableres i egen bolig.
Selveje Danmark
foreslår, at det præciseres i forslaget, at psykologbehandlingen kan bruges fleksibelt,
så behandlingen kan vær en del af efterforsorgen for at forhindre tilbagefald.
LOS
mener desuden, at det faktum, at kvinden har modtaget tilbuddet delvist, afbrudt
eller afvist tilbuddet ikke bør medføre, at kvinden ikke efterfølgende bør tilbydes
tilbuddet igen. LOS mener videre, at det bør fastslås, at anvendelse af tilbuddet efter
forslagets § 109, stk. 9, ikke begrænser kvindens mulighed for at anvende de
eksisterende muligheder for psykologbehandling. LOS angiver endelig, at det ikke
fremgår af lovforslaget, at de ti timer er for hvert nyt ophold på et krisecenter, hvorfor
6
L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2177470_0007.png
LOS antager, at samme kvinde tilbydes ti timer ved hver optagelse på et
kvindekrisecenter.
KL
bemærker, at der allerede eksisterer en tilskudsbaseret psykologordning for
kvinder, der er udsat for vold i nære relationer. Da psykologhjælpen skal tilbydes
straks ved indskrivning, og forsætter efter udskrivningen, skal der følges op for at
sikre, at det er den rette målgruppe, der modtager psykologhjælpen.
Dansk Socialrådgiverforening
ønsker sikkerhed for, at psykologsamtalerne kan
afholdes på kvindekrisecentret, og at kommunen ikke kan stille krav om, at det sker i
kvindens hjemkommune. Endvidere bemærker Dansk Socialrådgiverforening, at et
psykologforløb ikke må sætte pres på opholdets længde.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at det er
kommunalbestyrelsen, der vil få pligt til at tilbyde kvinden psykologbehandling frem
for, at hjælpen bliver en del af krisecentrets tilbud og dermed bliver takstfinansieret.
Det skyldes blandt andet, at der er stor forskel på, hvor lang tid kvinderne har ophold
på krisecentrene. Blandt de ophold, der blev påbegyndt i løbet af de første tre kvartaler
i 2017, blev omkring 25 pct. afsluttet inden for en uge, og lidt over 40 pct. af opholdene
blev afsluttet inden for tre uger. Lidt under 30 pct. af opholdene varede mere end 3
måneder (mindst 14 uger). For mange kvinders vedkommende vil det således i højere
grad understøtte kontinuitet for kvinden i forløbet, at det er kommunen, der har
forpligtelsen til at sikre tilbud om psykologbehandling, frem for krisecentret. Det
bemærkes endvidere, at det er kommunalbestyrelsen, der efter servicelovens § 109,
stk. 8, har pligt til at tilbyde psykologbehandling til børn, der ledsager deres mor på
krisecenter.
Det er med lovforslaget kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at finde en egnet
psykolog til at varetage behandlingsforløbet. Det er i den forbindelse væsentligt så vidt
muligt at understøtte kontinuitet i forløbet for kvinden. Der er tale om kvinder i en
meget sårbar situation, og valg af psykolog skal således ske med udgangspunkt i,
hvordan kvinden får mest muligt udbytte af psykologbehandlingen, og at hun har
mulighed for at benytte sig af tilbuddet, herunder at der er taget hensyn til eventuelle
sikkerhedsmæssige forhold for kvinden. Det præciseres i lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.3.
Krisecentret kan enten selv have en psykolog ansat eller kan typisk formidle kontakt til
en psykolog, som de er vant til at samarbejde med, og vil dermed ofte kunne være
leverandør af psykologbehandlingen. Dette vil imidlertid ikke nødvendigvis være
muligt eller hensigtsmæssigt, f.eks. hvis kvinden kun har kort ophold på krisecentret
eller lignende.
Det tydeliggøres i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3, at den foreslåede
ordning om psykologbehandling til kvinder, der får ophold på krisecenter, ikke vil
være finansieret over krisecentrets takst for ophold på krisecentret.
Kommunalbestyrelsen kan tilkøbe psykologbehandling hos krisecentret, hvis
krisecentret har en psykolog tilknyttet, som kan varetage behandlingsforløbet.
Eventuelle ændringer i budgetter for krisecentre følger ikke direkte af lovforslaget, og
ministeriet finder det ikke nødvendigt at adressere dette i lovforslaget.
Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af psykologbehandlingen vil ske under hensyn
til det forventede forløb for henholdsvis kvinden og hendes evt. børn, herunder i
7
L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2177470_0008.png
forhold til hvor de forventes at opholde sig under forløbet. Psykologbehandling til
kvinden vil så vidt muligt koordineres med den øvrige indsats for kvinden på
krisecentret samt andre indsatser efter serviceloven og anden relevant lovgivning.
Det tydeliggøres i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen
snarest muligt, efter de modtager orientering efter servicelovens § 109, stk. 4, om
kvindens ophold, fremsætter tilbuddet om ti timers psykologbehandling med henblik
på, at forløbet kan iværksættes. Det tydeliggøres desuden, at forløbet kan fortsætte,
efter kvinden er etableret i egen bolig. Ministeriet bemærker, at servicelovens § 109
om kvindekrisecentre ikke indeholder tilsvarende bestemmelser om efterfølgende
hjælp (efterforsorg), som det er tilfældet for servicelovens § 110 (herberger og
forsorgshjem).
Det præciseres desuden i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at hvis kvinden
indledningsvis takker nej til tilbuddet om psykologbehandling, kan hun under
opholdet på krisecentret eller i umiddelbar forlængelse heraf genoptage tilbuddet ved
at rette henvendelse til kommunen herom. Formålet er at sikre, at det ikke er et
spørgsmål om uheldig timing for kommunalbestyrelsens tilbud om
psykologbehandling, der afgør, om kvinden kan gøre brug af tilbuddet. Af hensyn til
kommunalbestyrelsens administration pålægges det imidlertid ikke denne gentagne
gange at fremsætte tilbuddet til kvinden.
Der henvises endvidere til, at det i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at pligten
til at tilbyde psykologbehandling vil gælde uanset opholdets varighed. Imidlertid vil
ophold, hvor kvinden og evt. ledsagende børn f.eks. af sikkerhedsmæssige hensyn
overflyttes til et andet krisecenter, ikke i denne forbindelse være at betragte som et nyt
ophold med yderligere tilbud om ti timers psykologbehandling. Tilsvarende vil det
gælde for kvinder med gentagne ophold inden for en kort tidsperiode, og som allerede
er i gang med et forløb hos en psykolog efter denne ordning, at der som udgangspunkt
ikke vil bevilges yderligere psykologbehandling.
Ministeriet vurderer ikke, at det er nødvendigt i lovforslaget at uddybe forholdet til
andre former for psykologbehandling.
3.4) Persondatabeskyttelse
Datatilsynet
opfordrer til, at det beskrives i lovbemærkningerne på hvilket
databeskyttelsesretligt grundlag, behandlingen af oplysninger vil ske. Datatilsynet
fremhæver vigtigheden af at afklare dataansvaret mellem de enkelte aktører samt
iagttagelse af oplysningspligten med henblik på at give den enkelte registrerede
mulighed for at udøve sine øvrige rettigheder efter databeskyttelsesreglerne.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det databeskyttelsesretlige grundlag er præciseret i lovforslaget almindelige
bemærkninger i afsnit 4.
3.5) Øvrige bemærkninger
KL
er bekymret over den hastighed, ordningen implementeres i, og bemærker, at det
er de færreste kommuner, der har ansat psykologer, som har ledig kapacitet til at
tilbyde op til 10 timers psykologhjælp.
Lev Uden Vold
bemærker, at kvinden bør kunne opretholde anonymitet i forhold til
kommunen og krisecentret, selvom kvinden ikke i forhold til psykologen er anonym.
8
L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2177470_0009.png
LOKK
fremfører, at kvinder, som modtager behandling med brug af tolk, får tildelt
behandling på op til 20 timer. Begrundelsen herfor er den formindskede effektive tid
med psykolog grundet tolkning. LOKK anbefaler videre, at alle udgifter til tolk til
psykologbehandling dækkes som en del af ordningen, og at finansieringen af
tolkeudgifterne nævnes specifikt i loven. Tilsvarende bemærker
Rådet for Etniske
Minoriteter,
at tolkebistand kan være nødvendig for de kvinder, der ellers ikke kan
få udbytte af psykologbehandlingen.
Lev Uden Vold
og
LOKK
foreslår, at betalingsansvaret for tilbuddet om
psykologbehandling under og efter krisecenteropholdet præciseres i lovforslaget.
Dansk Socialrådgiverforening
mener, at formuleringer om, at kvinden skal have
hjælp til at bryde voldsspiralen,
utilsigtet kan signalere ”victimblaming”.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet anerkender, at der vil være tale om en kort
implementeringsperiode for kommunerne. Ministeriet bemærker, at den foreslåede
ordning ikke forudsætter, at de valgte psykologer er kommunalt ansatte, og at der kan
indgås aftale med private psykologer mv.
Social- og Indenrigsministeriet bemærker for så vidt angår spørgsmålet om
opretholdelse af anonymitet, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
anonymt ophold ikke i sig selv vil kunne være en hindring for, at kvinden tilbydes
psykologbehandling, og at kommunen skal søge at overkomme eventuelle
udfordringer i tilrettelæggelsen heraf i samarbejde med det pågældende krisecenter.
Det vurderes, at det som udgangspunkt vil være muligt at opretholde anonymiteten i
forhold til den kommunale forvaltning, mens kvinden ikke over for psykologen kan
opretholde anonymiteten.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke omfatter bestemmelser om tolkebistand, og
mulighederne for tolkebistand følger de almindelige regler herom. Det fremgår af
vejledning om forvaltningslovens pkt. 32, at det må antages at følge af bestemmelsen i
forvaltningslovens § 7, stk. 1, om vejledningspligten og den almindelige
forvaltningsretlige grundsætning om forvaltningens undersøgelsespligt, at
forvaltningsmyndighederne i almindelighed må sikre sig, at de er i stand til at forstå og
blive forstået af udlændinge, der retter henvendelse til myndighederne om sager, der
skal tages under behandling af myndighederne. Efter omstændighederne må
myndighederne således om fornødent stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed
for den pågældende. Ministeriet finder ikke anledning til at præcisere lovforslaget.
Ret til psykologbehandling i forbindelse med et ophold på et kvindekrisecenter er en
ydelse efter serviceloven, hvorfor de almindelige regler om handlekommune vil finde
anvendelse i forhold til at fastslå, hvilken kommune, der har pligt til at yde hjælp og
finansiere hjælpen. Dette præciseres i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.2 og 2.3.
Ministeriet bemærker, at
”voldsspiralen”
er en måde at betegne dynamikker, der ofte
karakteriserer en voldelig relation, bl.a. at volden ofte eskalerer over tid, og at
konsekvenserne ofte fører til stadig mere psykisk og social nedbrydelse. Spørgsmålet
om at hjælpe kvinden til at bryde voldsspiralen refererer således til at hjælpe den
voldsudsatte kvinde til at få blik for nogle aspekter af voldens dynamikker med henblik
på at kunne bryde ud af dem og etablere sig i et liv, der er fri af volden og voldens
dynamikker.
9