Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 173
Offentligt
2199044_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9616
Doknr.
251252
Dato
28-05-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 10 (L 173) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til udformningen af et ændringsforslag, der har til
formål at ligestille mænd og kvinder ift. til behandlingstilbuddet om 10 timers psyko-
logbehandling, således at det sikres, at mænd, der har ophold på et mandecenter/i et
botilbud efter servicelovens § 110, og som har været udsat for vold, trusler om vold,
eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, tilbydes 10 samtaler
med psykolog på lige fod med kvinder?”
Svar:
Med forbehold for den begrænsede tid, der har været til rådighed, vedlægges som øn-
sket udkast til et ændringsforslag med det anmodede indhold.
Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt, at lovforslaget ændres som forslået.
Med ændringsforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at tilbyde 10 timers psyko-
logbehandling til mænd, der grundet vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i rela-
tion til familie- eller samlivsforhold, får ophold i boformer efter servicelovens § 110,
stk. 1.
L 173 er, i overensstemmelse med den politiske aftale som det udmønter (Aftale om
finansloven for 2020), målrettet kvinder, der får ophold på krisecenter efter servicelo-
vens § 109. Ændringsforslaget må forventes at medføre betydelige merudgifter, som
der ikke er anvist finansiering til.
Servicelovens § 110 vedrører boformer til midlertidigt ophold for personer med særlige
sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, hvorfor det i
høj grad ikke kun er voldsramte, som tager ophold.
Ændringsforslaget synes at være af sådan en omfang og karakter, at det efter min me-
ning bør gennemgå tre behandlinger i Folketinget.
Jeg kan af overnævnte grunde ikke støtte ændringsforslaget.
Nedenfor er anført et ændringsforslag med det indhold, som spøgeren beder om.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
L 173 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om at ligestille mænd og kvinder i forhold til behandlingstilbuddet om 10 timers psykologbehandling, til social- og indenrigsministeren
2199044_0002.png
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Lov om ændring af lov om social service
(Psykologbehandling til kvinder, der får ophold på krisecenter)
Til titlen
1)
I
undertitlen
ændres »kvinder« til: »personer«.
[Konsekvensændring]
Til § 1
2)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 110, stk. 6,
ændres »henholdsvis optagelsen og« til: »optagelsen, herunder om
der er tale om en mand udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation
til familie- eller samlivsforhold, og begrundelse for«
02.
I
§ 110
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ti timers psykologbehandling til mænd,
der grundet vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller sam-
livsforhold får ophold i boformer efter stk. 1. Behandlingen skal udføres af en autorise-
ret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varig-
hed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse
heraf.««
[Ligestilling af mænd og kvinder i forhold til behandlingstilbuddet om 10 timers psy-
kologbehandling]
Til § 2
3)
I
stk. 2
ændres »Loven« til: »§ 1, nr. 1,«
[Konsekvensændring]
4)
Efter stk. 2 indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk.
3.
§1, nr. 02, finder tillige anvendelse for mænd, der grundet vold, trusler om
vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold inden lovens
ikrafttræden har fået ophold på en boform efter § 110, stk. 1, i lov om social service, og
som fortsat har ophold på boformen efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
Har en mand inden lovens ikrafttræden fået ophold på en boform efter § 110,
stk. 1, i lov om social service grundet vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i rela-
tion til familie- eller samlivsforhold, og har han fortsat ophold på boformen efter lo-
vens ikrafttræden, skal boformen sende en ny orientering, jf. § 110, stk. 4, i lov om
social service, til kommunalbestyrelsen.«
[Nye overgangsbestemmelser]
2
L 173 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om at ligestille mænd og kvinder i forhold til behandlingstilbuddet om 10 timers psykologbehandling, til social- og indenrigsministeren
2199044_0003.png
Bemærkninger
Til nr. 1
Da der med ændringsforslagene bl.a. foreslås indsat et nyt stk. 7 i § 110 i lov om social
service (herefter serviceloven) om, at kommunen også til mænd skal give det tilbud om
psykologbehandling, som med lovforslaget foreslås indført til kvinder, vil det som en
konsekvens heraf være nødvendigt at ændre lovforslagets undertitel.
Til nr. 2
Efter servicelovens § 110, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold
i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan
opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende
støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Personerne kan være ledsaget af børn, og de
modtager under opholdet omsorg og støtte.
Optagelse på boformer efter stk. 1, kan efter servicelovens § 110, stk. 2, ske ved egen
henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Det er lederen af bofor-
men, der træffer afgørelse om optag og udskrivning, jf. § 110, stk. 3.
Boformer efter servicelovens § 110, stk. 1, har efter lovens § 110, stk. 4, orienterings-
pligt om optagelse af personer og evt. ledsagende børn til den kommune, der har pligt
til at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven. Efter lovens § 110,
stk. 6 skal orienteringen efter stk. 4 som minimum indeholde personens navn og cpr-
nummer samt dato og begrundelse for optagelsen.
Med den forslåede ændring af § 110, stk. 6, i serviceloven vil boformer efter servicelo-
vens § 110, stk. 1, som noget nyt også skulle orientere kommunen om, hvorvidt der er
tale om en mand udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til
familie- eller samlivsforhold. Formålet hermed er at sikre, at kommunen modtager
oplysninger om optagelse i boformen med henblik på at iværksætte de indsatser, som
kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgeren, herunder det foreslåede nye tilbud om
psykologbehandling.
Med henblik på at sikre, at mænd, der får ophold på boformer efter servicelovens §
110, stk. 1, og som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i
relation til familie- eller samlivsforhold, hurtigt får den hjælp, de har brug for, vil
kommunalbestyrelsen med det foreslåede § 110, stk. 7,
1. pkt.,
i serviceloven som noget
nyt skulle tilbyde ti timers psykologbehandling til mænd, der får ophold i boformer
efter § 110, stk. 1.
Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af psykologbehandlingen vil ske under hensyn
til det forventede forløb, herunder i forhold til hvor de forventes at opholde sig under
forløbet. Psykologbehandling til manden vil så vidt muligt skulle koordineres med den
øvrige indsats for manden på boformen samt andre indsatser efter serviceloven og
anden relevant lovgivning.
Ved en times psykologbehandling forstås konsultationer, der varer 45-60 minutter, og
honoraret herfor inkluderer de opgaver, som er relateret til den konkrete konsultation,
herunder forberedelse, afregning, tidsbestilling, føre optegnelse m.v.
Den foreslåede ordning vil ikke ændre målgruppen for optag på boformer efter ser-
vicelovens § 110, stk. 1, som lederen af boformen efter en konkret og individuel vurde-
ring træffer afgørelse om.
Med det foreslåede § 110, stk. 7,
2. pkt.,
vil psykologbehandlingen skulle forestås af en
autoriseret psykolog. Af hensyn til at sikre den fornødne faglighed i behandlingen bør
kommunalbestyrelsen i videst muligt omfang anvende psykologer, der har relevant
3
L 173 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om at ligestille mænd og kvinder i forhold til behandlingstilbuddet om 10 timers psykologbehandling, til social- og indenrigsministeren
2199044_0004.png
fagligt kendskab til og behandlingsmæssig erfaring med de særlige problematikker, det
vedrører, herunder f.eks. vold i nære relationer, social kontrol m.v.
Med det foreslåede § 110, stk. 7,
3. pkt.,
vil pligten til at tilbyde psykologbehandling
gælde uanset opholdets varighed. Imidlertid vil ophold, hvor manden og evt. ledsa-
gende børn f.eks. af sikkerhedsmæssige hensyn overflyttes til en anden boform efter
servicelovens § 110, stk. 1, ikke i denne forbindelse være at betragte som et nyt ophold
med yderligere tilbud om ti timers psykologbehandling. Tilsvarende vil det gælde for
mænd med gentagne ophold inden for en kort tidsperiode, og som allerede er i gang
med et forløb hos en psykolog efter denne ordning, at der som udgangspunkt ikke vil
bevilges yderligere psykologbehandling.
Med det foreslåede § 110, stk. 7,
4. pkt.,
skal tilbuddet iværksættes under selve ophol-
det eller i umiddelbar forlængelse heraf. Kommunalbestyrelsen vil snarest muligt ef-
ter, de har modtaget orientering efter § 110, stk. 4, om mandens ophold, fremsætte
tilbuddet til mandens med henblik på, at et forløbet kan iværksættes. Forløbet kan
fortsætte, efter manden er etableret i egen bolig.
Hvis manden indledningsvis takker nej til tilbuddet om psykologbehandling, vil han
under opholdet på boformer efter servicelovens § 110, stk. 1, eller i umiddelbar forlæn-
gelse heraf kunne genoptage tilbuddet ved at rette henvendelse til kommunen herom.
En mand vil således kunne genoptage tilbuddet efter flytning til egen bolig, så længe
det sker i tilknytning til overgangen hertil. Kommunen er ikke forpligtet til at genfrem-
sætte tilbuddet.
Til nr. 3
Da der med ændringsforslagene bl.a. foreslås indsat et nyt stk. 7 i § 110 i serviceloven
om, at kommunen også til mænd skal give det tilbud om psykologbehandling, som
med lovforslaget foreslås indført til kvinder, og da der med ændringsforslagene også
foreslås indsat en tilhørende overgangsbestemmelse til det nye § 110, stk. 7, i service-
loven, vil det som en konsekvens heraf være nødvendigt at præcisere i lovforslagets §
2, stk. 2, at den foreslåede overgangsbestemmelse alene vedrører lovforslagets § 1, nr.
1.
Til nr. 4
Det foreslås med lovforslagets § 2, stk. 1, at loven skal træde i kraft 1. juli 2020. Det vil
betyde, at kommunalbestyrelsen fra dette tidspunkt vil skulle tilbyde ti timers psyko-
logbehandling til mænd, der efter lovens ikrafttræden får ophold på boformer efter
servicelovens § 110, stk. 1, når dette skyldes, at manden har været udsat for vold, trus-
ler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Dette vil
også medføre, at boformer efter servicelovens § 110, der efter lovens ikrafttræden skal
give en orientering om optagelse efter servicelovens § 110, stk. 6, vil skulle oplyse, om
opholdet skyldes, at manden har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende
krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Dette vil også gælde for situationer,
hvor opholdet, jf. fristen på 3 hverdage i servicelovens § 110, stk. 6, er indledt før lo-
vens ikrafttræden.
Med ændringsforslaget vil kommunalbestyrelsen også skulle tilbyde ti timers psyko-
logbehandling til mænd, der før lovens ikrafttræden har fået ophold på boformer efter
servicelovens § 110, stk. 1, og fortsat har ophold der efter lovens ikrafttræden
,
hvis
kommunalbestyrelsen, på tidspunktet for mandens optagelse på boformen, var orien-
teret om, at der var tale om en mand udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende
krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Boformer efter servicelovens § 110, stk.
1, har ikke forud for lovens ikrafttræden været forpligtet til, at orientere kommunalbe-
styrelsen om, hvorvidt der er tale om en mand udsat for vold, trusler om vold eller
tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kommunalbestyrelsen vil
derfor ikke nødvendigvis have information om, hvorvidt manden er berettiget til psy-
kologhjælp efter servicelovens § 110, stk. 7.
4
L 173 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om at ligestille mænd og kvinder i forhold til behandlingstilbuddet om 10 timers psykologbehandling, til social- og indenrigsministeren
2199044_0005.png
Med ændringsforslaget foreslås der i lovforslagets § 2, at kommunalbestyrelsen for-
pligtes til at give en orientering efter stk. 4, til kommunalbestyrelsen, såfremt en mand
inden lovens ikrafttræden har fået ophold på en boform efter § 110, stk. 1, i lov om
social service, grundet vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-
eller samlivsforhold, og han fortsat har ophold på boformen efter lovens ikrafttræden.
Formålet hermed er at sikre, at kommunen modtager oplysninger om optagelse i bo-
formen med henblik på at iværksætte de indsatser, som kommunalbestyrelsen skal
tilbyde borgeren, herunder det foreslåede nye tilbud om psykologbehandling.
5