Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9616
Doknr.
259461
Dato
09-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 13 (L 173) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
”Vil
ministeren oplyse, om det konkret betyder, at børn, der møder op med far på et
mandecenter, ikke er berettiget til psykologhjælp, mens børn, der møder op med mor
på et krisecenter, er berettiget til psykologhjælp, og mener minister, at der er tale om
forskelsbehandling af børn, der oplever f.eks. vold i familien, afhængig af, om det er
mor eller far der er voldsramt, idet der henvises til ministerens svar på spørgsmål 11 og
spørgsmål 9?”
Svar:
Som det fremgår af svar på spørgsmål nr. 9 og svar på spørgsmål nr. 11 til L 173, skal
kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 109, stk. 8, tilbyde børn, som ledsager de-
res mor under et ophold på et krisecenter, psykologbehandling. Børn, der sammen
med deres far tager ophold på et tilbud efter servicelovens § 110, har ikke en tilsvaren-
de ret til psykologbehandling.
Kommunen er altid forpligtet til at reagere og undersøge forholdene nærmere, hvis
den får en formodning om, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, fx
hvis kommunen modtager en underretning om, at et barn eller en ung oplever vold i
hjemmet. Det gælder uanset, hvem eller hvad der er årsag til barnets eller den unges
mistrivsel.
Kommunens undersøgelse skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, om der skal
iværksættes særlig støtte efter serviceloven til barnet eller den unge. Kommunen kan
herefter træffe afgørelse om iværksættelse af en social støtteforanstaltning efter § 52,
stk. 3, som kan spænde fra praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, behand-
ling af barnets eller den unges problemer til en anbringelse uden for hjemmet. Støtten
tilrettelægges ud fra en konkret vurdering af det enkelte barn eller den unges og fami-
liens forhold og behov. Der skal som udgangspunkt være udarbejdet en børnefaglig
undersøgelse, inden der kan sættes en foranstaltning om særlig støtte i gang. Desuden
kan der efter § 52, stk. 2, når særlige forhold taler for det, iværksættes foreløbig eller
akut støtte fx psykologbehandling sideløbende med, at den børnefaglige undersøgelse
foretages.