Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20
L 179 , L 179 A , L 179 B
Offentligt
2193288_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 179 stillet af udvalget den 12. maj 2020
stillet efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V)
Spørgsmål:
Lovforslaget indeholder ikke mange bemærkninger om antallet af prøver,
som kan udtages, og det fremgår således alene, at kontrolmyndigheden kun
udtage de produkter, som er nødvendige for en effektiv kontrol (side 70,
spalte 1, afsnit 2). Vil ministeren redegøre for, hvad der gør prøveudtagning
nødvendig samt hvilke kriterier, der anvendes i forhold til antal og propor-
tionalitet?
Svar:
Et væsentlig formål med forslaget til lov om produkter og markedsover-
vågning er at sikre en effektiv kontrol af de produkter, som lovforslaget
omfatter. Det indebærer, som det allerede er tilfældet i dag, at et produkt
skal kunne udtages til kontrol med henblik på en vurdering af, om produktet
er i overensstemmelse med reglerne.
En effektiv kontrol indebærer også, at kontrollen kan ske på forskellige
måder, alt efter situationen. Her er prøveudtagning et nødvendigt redskab,
der giver kontrolmyndigheden mulighed for at foretage en mere dybdegå-
ende vurdering af produktet, f.eks. i form af en ekstern teknisk undersø-
gelse.
Det følger af EU’s forordning om markedsovervågning og produktoverens-
stemmelse artikel 11, at markedsovervågningen skal være effektiv, herun-
der at der skal være passende kontrol af produkternes egenskaber, både i
form af dokumentbaseret kontrol, fysisk kontrol og laboratorieundersøgel-
ser baseret på et passende antal prøver, hvis det er relevant. På den bag-
grund er det påkrævet efter forordningens artikel 14, at myndighederne
bl.a. får beføjelse til at erhverve produktprøver.
Ligeledes følger det af forordningens artikel 15, at kontrolmyndigheden
kan opkræve alle omkostninger forbundet med kontrolaktiviteterne fra den
relevante erhvervsdrivende i tilfælde af manglende overensstemmelse.
Lovforslagets bestemmelse om udtagning af produkter er i overensstem-
melse med de nævnte artikler.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 179 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvad der gør prøveudtagning nødvendig, til erhvervsministeren
2/2
Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at den skal udgøre en byrde for
regelrette virksomheder. Det betyder også, at virksomhederne med visse
undtagelser kan få produktet tilbage efter endt kontrol.
Hvornår det er nødvendigt at udtage et produkt beror altid på en konkret og
individuel vurdering. I nogle situationer vil det være nødvendigt at udtage
mere end ét produkt, f.eks. hvis der skal ske destruktive tests af mobilopla-
dere for at undersøge brandsikkerheden, eller hvis der er en formodning om
en fejl af generel karakter ved en gasregulator.
I andre situationer kan det være tilstrækkeligt at udtage et enkelt produkt.
Dette gælder f.eks. hvor et enkelt produkt udgør et tilstrækkeligt grundlag
for at vurdere, om produktet generelt er i overensstemmelse med reglerne,
eller hvor hensynet til den erhvervsdrivende og produktets værdi overstiger
kontrolmyndighedens behov for at udtage mere end ét produkt.
Endelig vil det for nogle produkter ikke være hensigtsmæssigt at udtage
produktet, f.eks. hvor produktet har en størrelse eller karakter, der gør, at
det vil være uforholdsmæssigt omkostningsfuldt at udtage produktet. Vur-
deringen vil således altid bero på en proportionalitetsvurdering, hvor det
skal overvejes, om der findes andre og mindre indgribende måder at kon-
trollere, om det pågældende produkt er i overensstemmelse med reglerne.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup