Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 179 stillet af udvalget den 12. maj 2020
efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V)
Spørgsmål:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger (side 70, spalte 1, afsnit 5), at
også en anmeldelse af et produkt kan give anledning til udtagning af pro-
dukter til kontrol. Vil ministeren redegøre for, hvordan man undgår par-
tiskhed ved anmeldelser, så anmeldelser ikke kan bruges til chikane mod
en enkelt virksomhed?
Svar:
Et væsentlig formål med forslaget til lov om produkter og markedsover-
vågning er at sikre en effektiv kontrol af de produkter, som lovforslaget
omfatter. Det indebærer, som det allerede er tilfældet i dag, at et produkt
skal kunne udtages til kontrol med henblik på en vurdering af, om produktet
er i overensstemmelse med reglerne.
Såkaldt reaktiv kontrol på baggrund af anmeldelser eller andre henvendel-
ser til kontrolmyndigheden er ét af flere elementer i en effektiv kontrolind-
sats.
Kontrolmyndigheden tager alle anmeldelser alvorligt. Mange anmeldelser
af samme virksomhed vil derfor skærpe myndighedens interesse for både
den anmeldte virksomhed og for anmelderen. Ved hver enkelt anmeldelse
vil der blive foretaget en vurdering af, om det er nødvendigt at reagere, og
hvordan der i givet fald skal reageres. Kontrolmyndigheden er således for-
pligtet til at oplyse enhver sag tilstrækkeligt og til at inddrage alle saglige
hensyn, før der kan træffes en afgørelse.
Flere anmeldelser mod den samme virksomhed betyder derfor ikke nød-
vendigvis og automatisk, at der vil blive udtaget flere produkter til kontrol
hos den anmeldte virksomhed, eller at der overhovedet sker en kontrolind-
sats over for virksomheden. Det afhænger af den konkrete anmeldelse og
sagens øvrige omstændigheder. Med dette dæmmes der op for, at anmel-
delser anvendes til chikane.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup