Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 179 stillet af udvalget den 12. maj 2020
stillet efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V)
Spørgsmål:
Lovforslaget indeholder ikke mange bemærkninger om antallet af prøver,
som kan udtages, og det fremgår således alene, at kontrolmyndigheden kun
udtage de produkter, som er nødvendige for en effektiv kontrol (side 70,
spalte 1, afsnit 2). Vil ministeren redegøre for, hvad der gør prøveudtagning
nødvendig samt hvilke kriterier, der anvendes i forhold til antal og propor-
tionalitet?
Svar:
Et væsentlig formål med forslaget til lov om produkter og markedsover-
vågning er at sikre en effektiv kontrol af de produkter, som lovforslaget
omfatter. Det indebærer, som det allerede er tilfældet i dag, at et produkt
skal kunne udtages til kontrol med henblik på en vurdering af, om produktet
er i overensstemmelse med reglerne.
En effektiv kontrol indebærer også, at kontrollen kan ske på forskellige
måder, alt efter situationen. Her er prøveudtagning et nødvendigt redskab,
der giver kontrolmyndigheden mulighed for at foretage en mere dybdegå-
ende vurdering af produktet, f.eks. i form af en ekstern teknisk undersø-
gelse.
Det følger af EU’s forordning om markedsovervågning og produktoverens-
stemmelse artikel 11, at markedsovervågningen skal være effektiv, herun-
der at der skal være passende kontrol af produkternes egenskaber, både i
form af dokumentbaseret kontrol, fysisk kontrol og laboratorieundersøgel-
ser baseret på et passende antal prøver, hvis det er relevant. På den bag-
grund er det påkrævet efter forordningens artikel 14, at myndighederne
bl.a. får beføjelse til at erhverve produktprøver.
Ligeledes følger det af forordningens artikel 15, at kontrolmyndigheden
kan opkræve alle omkostninger forbundet med kontrolaktiviteterne fra den
relevante erhvervsdrivende i tilfælde af manglende overensstemmelse.
Lovforslagets bestemmelse om udtagning af produkter er i overensstem-
melse med de nævnte artikler.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk