Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 179 stillet af udvalget den 12. maj 2020
efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V)
Spørgsmål:
Er ministeren, givet de øgede beføjelser på det harmoniserede produktom-
råde, villig til at etablere en hjemmel til oprettelse af et klageorgan, som
virksomheder kan benytte, hvis de mener en afgørelse er urimelig?
Svar:
Med forslaget til lov om produkter og markedsovervågning ønsker regerin-
gen at give kontrolmyndighederne bedre betingelser for at sikre, at produk-
ter, der markedsføres mod danske forbrugere, lever op til gældende krav
om sikkerhed og overensstemmelse. Den globale online-handel har ændret
vilkårene for kontrollen og skabt en række udfordringer, hvor de eksiste-
rende redskaber ikke slår til. Derfor rummer lovforslaget en række nye be-
føjelser, der særligt retter sig mod disse udfordringer.
Jeg er meget bevidst om, at nye kontrolbeføjelser skaber et særligt ansvar
for samtidig at værne om virksomhedernes retssikkerhed. Det har været en
gennemgående præmis for lovforslaget, at retssikkerheden ikke må kom-
promitteres.
Jeg mener imidlertid ikke, at der på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt
grundlag for at etablere et særskilt nyt klageorgan for danske virksomheder.
Indtil nu har der således kun været enkelte klager årligt over Sikkerheds-
styrelsens afgørelser på tværs af alle de produktområder, som lovforslaget
omfatter. I 2020 har der foreløbigt været 0 klager, i 2019 var der 2 klager
og i 2018 var der 0 klager.
Det ville blive særdeles omfattende og dyrt at etablere og understøtte et nyt
organ med tilstrækkelig teknisk indsigt til at favne hele lovens brede an-
vendelsesområde. Når der er tale om 0-2 klager årligt, mener jeg ikke der
er grundlag for, at prioritere ressourcer til dette.
Dertil kommer, at der fortsat er mulighed for, at en virksomhed kan få prø-
vet en afgørelse ved domstolene, ligesom virksomheder, der opererer på
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk