Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20
L 179 Bilag 1, L 179 A Bilag 1, L 179 B Bilag 1
Offentligt
2180403_0001.png
NOTAT
6. april 2020
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om produkter og markeds-
overvågning
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at styrke beskyttelsen af danske forbrugere
og andre brugere mod ulovlige produkter. Lovforslaget skaber en ny, stærk
ramme for håndhævelse af kravene til produkters sikkerhed og overens-
stemmelse på tværs af en række produktområder, herunder legetøj, børne-
omsorgsprodukter, fyrværkeri, el-apparater, maskiner mv. Lovforslaget
supplerer EU-forordning 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervåg-
ning og produktoverensstemmelse.
Formålet med lovforslaget er desuden konkret at standse den farlige ten-
dens, særligt blandt unge, hvor lattergas anvendes til rusmiddelformål.
Lovforslaget er sendt i høring den 12. november 2019 med høringsfrist den
10. december 2019. Lovforslaget er sendt i fornyet høring vedr. reglerne
for salg lattergas den 22. januar 2020 med høringsfrist den 18. februar
2020. Der er i alt modtaget høringssvar fra 11 eksterne høringsparter. Heraf
har 9 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
Derudover har visse høringssvar givet anledning til redaktionelle ændrin-
ger og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne.
2. Generelle bemærkninger
Høringen viser, at lovforslaget overordnet er positivt modtaget, og at der
er opbakning til intentionen om at skabe en samlet ramme for kontrolind-
satsen på tværs af produktområder, ensarte og udvide kontrolbeføjelserne
og skærpe straffen for at overtræde reglerne.
Samtidig udtrykker flere høringsparter dog tvivl om, hvorvidt lovforslagets
ambitioner kan indfries, uden at der tilføres yderligere ressourcer til kon-
trolindsatsen og uden endnu mere vidtgående skærpelser af kontrol og
sanktionering, herunder ikke mindst i forhold til at kunne dæmme op for
salget af farlige produkter fra globale platforme.
Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Forbrugerrådet TÆNK (FT) og
TEKNIQ Arbejdsgiverne (TA) er generelt positive over for ønsket om at
ensrette markedsovervågningen på tværs af produkter og myndigheder.
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0002.png
FT finder det positivt, at lovforslaget skal dække både harmoniserede og
ikke-harmoniserede produktregler, og at der lægges op til at afprøve nye
metoder i markedsovervågningen.
Både DI og DE efterspørger dog også mere ensartethed på EU-niveau, og
særligt DI ville foretrække, at ensretningen af regler skete på EU niveau.
Både DI, DE og FT gør opmærksom på, at det er en kompliceret øvelse (at
samle regler på tværs af mange forskellige produktområder), og at det på
nuværende tidspunkt er vanskeligt at vurdere konsekvenserne.
DE tvivler stærkt på, at lovforslaget i sin nuværende form vil sikre, at der
kan sættes mere effektivt ind over for overtrædelser på området. DE fore-
slår i den forbindelse, at lovforslaget evalueres efter et år.
FT vurderer, at de foreslåede sanktionsniveauer er markant for lave, og at
det bør have endnu større konsekvenser at overtræde reglerne og udsætte
forbrugerne for alvorlige risici. FT og DE udtrykte på interessentmøder, at
det foreslåede bødeniveau ikke vil opnå den tilsigtede præventive virkning
og at bødeniveauet bør hæves. Fyrværkeribranchen foreslår, at samme
sanktionsniveau bør gælde alle produkter, herunder også fængselsstraf.
DE foreslår desuden, at samarbejdet mellem myndigheder og organisatio-
ner styrkes. DI foreslår, at der nedsættes et udvalg for at få en bedre forstå-
else for lovforslagets konsekvenser.
Teleindustrien (TI) udtrykker overordnet forståelse for, at man politisk øn-
sker at beskytte forbrugerne mod farlige produkter. Grundlæggende ser TI
dog med bekymring på udviklingen, hvor der på flere og flere områder
anvendes blokering af forbrugernes adgang til dele af internettet som red-
skab til regulering og indgreb, jf. særligt lovforslagets §22-23.
Vedr. lattergas er der modtaget enkelte høringssvar. FT hilser forslaget me-
get velkomment, mens både DE, Foreningen for Dansk Internethandlende
(FDIH) og ISI Culinary også er positive over for hensigten med forslaget,
men udtrykker bekymring for de erhvervsmæssige konsekvenser af flere
af de konkrete tiltag. ISI Culinary vurderer, at de foreslåede stramninger
vedr. salget af lattergaspatroner vil få den konsekvens, at producenter af
N2O patroner vil være tvunget til at indstille deres salg til forbrugere i
Danmark.
Kommentar
Danskere skal kunne have tillid til, at produkter er sikre og opfylder de
egenskaber, de lover. Det gælder uanset, hvilken type produkt, der er tale
om, samt hvor og hvordan det pågældende produkt i øvrigt er reguleret.
2
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Dette lovforslag skal skabe den overordnede ramme for kontrolmyndighe-
dens håndhævelse af kravene til produkters sikkerhed og overensstem-
melse, og dermed sikre, at mulighederne for at føre kontrol og sanktionere
eventuelle overtrædelser er ens på tværs af produktområder.
Mens de overordnede krav til sikkerhed og overensstemmelse fastlægges i
lovforslaget, vil lovforslaget blive suppleret af bekendtgørelser, som udste-
des inden for hvert enkelt produktområde, med de særlige krav, der gør sig
gældende for de pågældende produkter.
Det er et mål i sig selv, at reglerne præsenteres på en letforståelig måde,
så borgere og erhvervsdrivende kan få et klart overblik over gældende ret.
I forlængelse af lovforslaget vil Sikkerhedsstyrelsen, som ét element i en
sammenhængende kommunikationsindsats om loven, blandt andet udar-
bejde en hjemmeside, som samler alle relevante regler om produktsikker-
hed og markedsovervågning ét sted, og formidler dem på en lettilgængelig
og brugervenlig måde. Sikkerhedsstyrelsen vil involvere de relevante or-
ganisationer i arbejdet.
Et væsentligt formål med lovforslaget er at sikre, at det får en mærkbar
konsekvens at overtræde reglerne. Sanktionerne skal være effektive og
have en præventiv effekt, men de skal samtidig være proportionale. Med
lovforslaget hæves de vejledende bødeniveauer markant i forhold til gæl-
dende praksis, ligesom det foreslås at udvide muligheden for fængselsstraf,
som i dag alene gælder på fyrværkeriområdet, til andre områder, hvor pro-
dukterne i særlig grad kan indebære en alvorlig risiko, herunder på områ-
derne for maskiner, trykbærende udstyr og el- og gasprodukter. Det fore-
slås, at imødekomme høringssvarene, så bødeniveauets udgangspunkt bli-
ver 50.000 kr. frem for de 25.000, 50.000 og 75.000 kr. som fremgår af
høringen. Udgangspunktet hæves således samtidig med at bødefastsættel-
sen forenkles. Derudover foreslås det at imødekomme muligheden for at
idømme fængselsstraf op til 2 år under skærpende omstændigheder vil
gælde alle områder, hvor der er tale om alvorlig risici.
Da der er tale om en ny hovedlov, der i væsentligt omfang bygger på flere
eksisterende love, men som samtidig rummer en række nye, og ikke tidligere
afprøvede kontrolbeføjelser, vurderes det at være relevant at gennemføre en
evaluering. Ét år vurderes dog at være for lidt til at vurdere, om loven og
anvendelsen af denne lever op til formålet, hvorfor det foreslås, at der gen-
nemføres en evaluering af loven efter to år. Det foreslås, at evalueringen gen-
nemføres af Sikkerhedsstyrelsen med forankring i det rådgivende organ, jf.
lovforslagets § 38.
Vedrørende lattergas er det afgørende for regeringen og et bredt flertal af
folketingets partier hurtigst muligt at få stoppet den livsfarlige tendens, hvor
3
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
unge anvender lattergaspatronerne til rusmiddelformål. Det kræver, at vi ta-
ger ekstraordinære midler i brug.
Regeringen anerkender, at der eksisterer et mindre privat marked for latter-
gaspatroner til flødeskum mv., men det er vurderingen, at hovedparten af de
lattergaspatroner, der sælges til privatpersoner i dag, reelt sælges til et andet
formål end det, de er tiltænkt. Med lovforslaget bevares muligheden for, at
kageentusiaster og andre kan købe de patroner, de har brug for, relevante
steder og under bestemte betingelser.
3. Bemærkninger til de konkrete elementer i lovforslaget
Kommenteringen af høringssvarene er sket med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling. Det bemærkes, at der er tilføjet og justeret i række-
følgen på bestemmelserne. Der henvises derfor til bestemmelserne, som de
fremgår af lovforslaget og ikke bestemmelserne, som de var i høring.
3.1.Lovforslagets anvendelsesområde (kap. 1)
3.2. De erhvervsdrivendes forpligtelser (kap. 2)
3.3. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige, herunder
tilførsel af ressourcer
3.4.Salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (§§ 9-13)
3.5. Kontrol og markedsovervågningsbeføjelser
3.5.1. Indledende om kontrol
3.5.2. Underretningspligt til kontrolmyndigheden (§ 5, stk. 3)
3.5.3. Krav til borgere og virksomheder, når produkter stilles til rådighed
for andre (§ 7)
3.5.4. Adgang til at indhente oplysninger (§ 15)
3.5.5. Udtagning af produkter (§ 17)
3.5.6. Påbud om fjernelse af indhold fra onlinegrænseflader (§ 22)
3.5.7. Blokering af onlinegrænseflader (§ 23)
3.5.8. Kontrol med produkter fra tredjelande (§ 30)
3.6. Henvisninger til standarder som ikke indføres i Lovtidende (§ 37)
3.7. Forslag om et rådgivende organ om produkter og markedsovervågning
og det øvrige samarbejde mellem myndigheder og organisationer m.v.
(§ 38)
3.8. Klageadgang (§ 39)
3.9. Sanktioner (§ 43)
3.10 Lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt (§ 44)
3.1. Lovforslagets anvendelsesområde (kap. 1)
4
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0005.png
DE, DI og FT ser overordnet positivt på, at alle Sikkerhedsstyrelses pro-
duktområder er omfattet af lovforslaget, og vurderer, at det vil få en positiv
betydning for Sikkerhedsstyrelsens kontrol.
DE vurderer, at metoder og kontrolhjemler så vidt muligt bør ensartes på
tværs af myndigheder, da det er ineffektivt for virksomheder at skulle for-
holde sig til forskellige kontrolprocesser og hjemler.
DI bemærker dog, at den nationale ensretning begrænses af, at anvendel-
sesområdet i udgangspunktet er afgrænset til produkter under Sikkerheds-
styrelsens ressort, hvorfor andre myndigheder fortsat har muligheden for
at udarbejde forskellige regler og beføjelser. DI forstår samtidig, at lov-
forslaget skal lette arbejdet for andre myndigheder, der vælger at imple-
mentere EU's markedsovervågningsforordning på samme måde som Sik-
kerhedsstyrelsen, hvilket kan være praktisk for myndighederne, men det er
svært for DI og andre at overskue konsekvenserne heraf.
FT bemærker i den forbindelse, at der fra kontrolmyndighedernes side bør
være fokus på et stærkt samarbejde, hvor reglerne fortolkes i en helheds-
orienteret retning, så forbrugerbeskyttelsen bliver så høj som muligt.
FT efterspørger, at lovforslagets anvendelsesområde dækker sikkerheden
ved internetforbundne produkter (IoT), jf. kontrolmyndighedens adgang til
bl.a. indlejret software efter lovforslagets § 15, da hacking i praksis kan
udløse fysiske faremomenter.
Kommentar
Lovforslagets anvendelsesområde skal afspejle det overordnede ønske om
at ensrette håndhævelsen af regler på produktområdet. Det bemærkes, at
produktspecifikke (materielle) krav ikke umiddelbart berøres af lovforsla-
get, og at de pågældende krav vil følge af bekendtgørelser. Lovforslaget
skal derfor ses som et værktøj, der først og fremmest gør det nemmere for
kontrolmyndigheden at føre kontrol, og som samtidig gør det lettere for de
erhvervsdrivende at få et overblik over kontrolmyndighedens beføjelser.
Uanset lovforslaget gælder EU's markedsovervågningsforordning umid-
delbart, og det vil under alle omstændigheder
–
som i dag - være nødven-
digt at kigge flere steder for at få overblik over reglerne. Regeringen ser
derfor en synergieffekt i at samle de overordnede regler på Sikkerhedssty-
relsens område i lovforslaget, herunder særligt for erhvervsdrivende, der
beskæftiger sig med forskellige produkter. Samtidig vil der kunne udføres
kontrolindsatser efter samme regler på tværs af flere produktområder,
hvilket forventeligt giver en bredere og mere effektiv kontrol for pengene.
I Danmark er ansvaret for markedsovervågningen af produkter spredt på
en række forskellige myndigheder med udgangspunkt i først og fremmest
5
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0006.png
faglige hensyn. Sikkerhedsstyrelsen har ansvaret for de fleste produktom-
råder. Lovforslaget har haft til intention at ensarte håndhævelsen på alle
Sikkerhedsstyrelsens områder.
Sikkerhedsstyrelsen vil desuden blive udpeget som
såkaldt ”centralt
for-
bindelseskontor”
i Danmark
efter markedsovervågningsforordningens ar-
tikel 10. I den henseende er det Sikkerhedsstyrelsens opgave at sikre et
stærkt samarbejde med de øvrige markedsovervågningsmyndigheder, her-
under også at implementeringen af forordningen og håndhævelsen af pro-
duktreglerne i øvrigt sker så ensartet som muligt på tværs af produktom-
råder.
IoT-produkter omfattes ikke af lovforslaget i den forstand, at selve it-sik-
kerheden ved produkter ikke er omfattet. IoT-produkter er dog omfattet,
hvis den fysiske sikkerhed ved produktet påvirkes af en it-fejl. Det bemær-
kes, at EU-Kommissionen i øjeblikket arbejder på at imødekomme nogle
af udfordringerne med den hurtige, teknologiske udvikling ved i første om-
gang at efterse gældende EU-lovgivning. Det vurderes hensigtsmæssigt, at
afvente dette arbejde fremfor at lave nationale særregler på området.
3.2. De erhvervsdrivendes forpligtelser
DI ønsker oplyst, hvordan forholdet er mellem de erhvervsdrivendes for-
pligtelser i medfør af lovforslaget og forpligtelserne i medfør af EU-retten,
herunder ny EU-regulering.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at det giver anledning til uklar-
hed, at udkastet indeholder bestemmelser, f.eks. i § 5, stk. 2, der regulerer
produkters anvendelse. DA bemærker, at det følger af lovforslagets kap. 1,
at lovens anvendelsesområde vedrører produkter, deres egenskaber og de-
res markedsføring, men ikke deres anvendelse.
DE bemærker, at det er sandsynligt, at virksomheder vil anvende lovforsla-
get til at søge oplysning om deres forpligtelser, og at virksomhederne vil
opleve en konflikt mellem forskellig lovgivning, når de læser § 5. DE fo-
reslår derfor, at § 6 ikke gælder for erhvervsdrivendes forpligtelser, der
fremgår af harmoniseret EU-regulering.
Fyrværkeribrancheforeningen (F) anfører, at der er store forskelle på de
erhvervsdrivendes forpligtelser, når reguleringen af fyrværkeriområdet
sammenlignes med lovforslaget, herunder § 5.
Kommentar
Høringssvarene tydeliggør behovet for at lovforslaget belyser forholdet
imellem de erhvervsdrivendes forpligtigelser i forhold til bl.a. EU-retten
og nærværende lovforslag.
6
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0007.png
Det bemærkes, at § 5 skal gælde for alle produkter, der er omfattet af lov-
forslagets anvendelsesområde. De erhvervsdrivendes forpligtelser skal im-
plementeres, medmindre der er tale om forordninger. Forpligtelserne im-
plementeres delvist i lovforslaget og delvist i produktspecifikke bekendtgø-
relser.
Lovforslaget vil således alene indeholde et overordnet og mere generelt
krav i §5, som forpligter alle erhvervsdrivende. Bestemmelsen er formule-
ret på en sådan måde, at den kan rumme de forskelle, der følger af EU-
reguleringen, idet denne er udarbejdet over en lang årrække og i øvrigt
implementeret på forskellige måder. Dette sker netop for at undgå, at der
opstår en konflikt mellem lovforslaget og mere specifik produktregulering.
Det betyder, at loven vil blive suppleret af bekendtgørelser, hvor specifikke
krav til hvert enkelt produktområde og særlige forpligtelser for de er-
hvervsdrivende vil fremgå.
Det er vurderingen, at det er nødvendigt at præcisere denne struktur i lov-
forslaget. Der bør derfor indsættes et nyt punkt i lovforslagets almindelige
bemærkninger, så det klart fremgår, hvad lovforslaget indebærer.
Derudover bemærkes det, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser,
der regulerer produktets anvendelse. § 5, stk. 2, er således krav til den
måde, hvorpå produktet er fremstillet og indrettet.
3.3. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige, herun-
der tilførsel af ressourcer til kontrolindsatsen
Både DE, DI og FT udtrykker tvivl om, hvorvidt lovforslagets ambitioner,
herunder målet om en mere effektiv kontrol med produkter fra 3. lande,
kan indfris uden tilførsel af yderligere ressourcer til kontrol og opfølgning.
DI bemærker i den forbindelse, at skærpede sanktioner og flere kontrolbe-
føjelser, jf. nedenfor, kun udgør en mindre del af en effektiv markedsover-
vågning. Det samlede kontroltryk er afgørende. DI erfarer, at det nuvæ-
rende kontroltryk er for lavt til at sikre fair konkurrence og minimere risi-
koen for, at der findes usikre sikre produkter på markedet.
DI, DE og FT mener, at det er nødvendigt at øge kontroltrykket via flere
ressourcer, for at markedsovervågningen i Danmark bliver mere effektiv.
FT bemærker, at idet lovforslaget forudsætter (og tilsigter) flere straffesa-
ger på området, vil der skulle afsættes ressourcer til at løfte den opgave.
Kommentar
Kontrollen med produkters overensstemmelse med gældende ret skal være
effektiv. Lovforslaget danner grundlag for mere risikobaseret kontrol, som
7
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0008.png
giver mulighed for at målrette kontrollen og bruge ressourcerne på en
måde, som tjener både erhvervslivet og det offentlige bedst.
Sideløbende med dette lovforslag udvikler Sikkerhedsstyrelsen, med bag-
grund i - og støtte fra regeringens vækstplan for handel og logistik samt
finansiering fra EU Kommissionen, et digitalt værktøj til markedsovervåg-
ning baseret på kunstig intelligens. Værktøjet screener nettet effektivt for
farlige og ulovlige produkter og vil dermed styrke kontrolindsatsen mar-
kant. Der er ligeledes i regi af vækstplanen for handel og logistik afsat
ressourcer til håndhævelsen for at sikre, at der kan følges op med relevante
tiltag og eventuelle sanktioner i forhold til den større mængde ulovlige
produkter, som forventes at blive opdaget fremover.
Derudover er det vurderingen, at de offentlige økonomiske konsekvenser
kan rummes af de i forvejen fastsatte økonomiske rammer på myndighe-
dernes områder. Lovforslaget vurderes kun i begrænset omfang at have
økonomiske konsekvenser for politiet, anklagemyndigheden og domsto-
lene, hvilket vil fremgå af lovforslaget.
3.4. Salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (§§ 9-13)
Alle indkomne høringssvar udtrykker opbakning til intentionerne bag den
foreslåede regulering.
FT hilser reguleringen af salget af lattergaspatroner meget velkommen.
ISI Culinary (ISI) foreslår, at definitionerne i lovforslaget tilpasses, så de
stemmer overens med, at N20 i EU og på verdensplan er anerkendt som
fødevaretilsætningsstof og som udgangspunkt egnet til indtagelse.
Vedr. mængdebegrænsningen (2 patroner) vurderer både DE, FDIH og ISI,
at denne vil pålægge de erhvervsdrivende byrder. I dag sælges patronerne
typisk i pakninger på mindst 10 patroner. På den korte bane vurderer DE,
at der bør være en overgangsperiode på tre måneder, hvor virksomheder
kan udskifte deres varelagre. ISI mener, at mængdebegrænsningen ikke gi-
ver mening økonomisk eller produktionsteknisk, og at den udgør en urime-
lig handelshindring. ISI mener desuden, at sammenligningen med smerte-
stillende midler ikke er hensigtsmæssig, da lægemidler indtages direkte,
mens N2O ikke er bestemt til inhalation. ISI mener, at det (i stedet for en
mængdebegrænsning mv.) kunne overvejes at kræve endnu tydeligere ad-
varsler mod menneskelig indtagelse på emballagen. ISI samt en række for-
handlere af lattergaspatroner har desuden oplyst Erhvervsministeriet, at lat-
tergaspatronerne indeholder 8,4 gram, hvorfor grammængden bør ændres,
så det passer med to små patroner.
Vedr. forbuddet mod at sælge lattergaspatroner på udsalgssteder, hvor der
i forvejen sælges alkohol, tobak mv., vurderer FDIH, at dette ikke giver
8
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0009.png
mening i forhold til internethandlen, særligt i lyset af det sideløbende krav
om et alderskontrolsystem. Det er, ifølge FDIH, netop forhandlerne af al-
kohol, tobak mv., der i forvejen har et effektiv alderskontrolsystem, som
også vil kunne tilpasses og anvendes i forhold til lattergas, hvorfor disse
forhandlere ville være i stand til at kontrollere og dokumentere et lovligt
salg. Øvrige forhandlere, eksempelvis isenkræmmere, som gerne må sæl-
ges lattergaspatroner, har ikke erfaring med alderskontrolsystemer, og vur-
deres ikke at ville bruge ressourcer på at anskaffe/udvikle det. ISI vurderer
derfor, at forbuddet kombineret med kravet om et alderskontrolsystem vil
betyde at detailhandlens salg med lattergaspatroner til private vil ophøre
helt. ISI foreslår, at forbuddet alene kommer til at omfatte kiosker og ikke
fx supermarkeder. ISI efterspørger desuden en klar præcisering af, at salgs-
steder der ikke sælger til forbrugere, ikke er omfattet af forbuddet.
Vedr. kravet om et effektivt alderskontrolsystem ved salg online påpeger
DE og FDIH en række uhensigtsmæssigheder ved dette. Organisationerne
påpeger, at der er tekniske, fysiske og økonomiske barrierer, som ikke
umiddelbart kan løses på den korte tid, som er til rådighed, inden lovforsla-
get træder i kraft. Begrænsningerne vedrører særligt muligheden for at al-
derskontrollen kan kobles op på betalingsmidlet, hvor der så vidt organisa-
tionerne er informerede, endnu ikke er indgået aftaler med bankerne. Det
er således ikke på nuværende tidspunkt muligt at lave den påkrævede løs-
ning. DE henviser i den forbindelse til det aktuelle lovudkast på tobaks-
området, hvor der lægges op til at indføre et tilsvarende krav, men hvor
lovudkastet anerkender de tekniske udfordringer med alderskontrolsyste-
met og lægger op til, at løsningen bør være på plads, inden kravet kan ef-
fektueres. DE opfordrer til en tilsvarende model vedr. lattergas og i øvrigt,
at der sikres koordination på tværs af områderne.
Kommentar
Med lovforslaget ønsker regeringen at sende et tydeligt signal om, at lat-
tergas er farligt, når det bruges til andre formål, end det er fremstillet til,
og at stoppe anvendelsen af lattergas som et rusmiddel. De foreslåede til-
tag er fastsat for at sikre, at lattergaspatroner ikke fremover kan sælges til
rusmiddelformål, og at det særligt for unge bliver særdeles svært at få ad-
gang til patronerne.
Reglerne for salg af lattergaspatroner vedrører alene salg til privatperso-
ner. Dette vurderes at fremgå tydeligt både af lovforslaget og bemærknin-
gerne.
Det er vurderingen, at markedet for lattergaspatroner til privatpersoners
lovlige formål, eksempelvis flødeskum, ikke er ret stort. Den foreslåede
mængdebegrænsning på 17 gram lattergas er fastsat ud fra, at det fortsat
skal være muligt for voksne over 18 år at købe lattergaspatroner i et om-
fang, som er tilstrækkeligt i forhold til fremstilling af flødeskum til kager
9
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0010.png
mv. Det vurderes, at lattergaspatroner der sælges i pakninger af 10 patro-
ner eller mere, kan misbruges til andre formål. Derfor bør salg af så store
mængder stoppes hurtigst muligt. Der er i øvrigt intet til hinder for, at ek-
sempelvis isenkræmmere sælger patronerne enkeltvis, så det undgår ud-
fordringen med ikke at kunne komme af med de indkøbte lagre. Gram-
mængden foreslås dog justeret fra 16 til 17 gram, så det passer med to små
lattergaspatroner.
Forbuddet mod at sælge lattergas på udsalgssteder, der også sælger tobak,
alkohol mv., skal gøre lattergas så utilgængeligt som muligt for personer,
der ikke ønsker at anvende patronerne til flødeskum og tilsvarende lovlige
formål, og sende et klart signal om, at lattergas ikke er et rusmiddel. Det
har været et klart politisk ønske, at lattergas skal væk fra kioskerne, fordi
kontrolindsatser har afsløret, at der er foregået ulovligt salg her, og fordi
der er indikationer på, at det ulovlige salg fortsat sker, herunder til unge i
nattelivet. Det er samtidig ikke juridisk muligt at skelne mellem kiosker og
eksempelvis købmænd og supermarkeder.
Vedr. kravet om et effektivt alderskontrolsystem anerkendes udfordrin-
gerne med at finde den rette tilgængelige løsning, som ikke medfører unød-
vendige byrder for hverken sælgere eller forbruger. Det er vurderingen, at
en sådan teknologisk løsning ikke i øjeblikket findes. På den baggrund bør
bestemmelsen om alderskontrolsystemet træde i kraft på et senere tids-
punkt end resten af lovforslag.
Regeringen vurderer dog, at hensynet til unges sikkerhed og sundhed, her-
under risikoen for dødsfald og alvorlige skader, er særdeles tungtvejende,
og at de resterende regler for lattergas og ikrafttrædelsesdatoen derfor bør
fastholdes.
3.5. Kontrol og markedsovervågningsbeføjelser
3.5.1. Indledende om kontrol
DE, DI og FT støtter overordnet indførelsen af nye og mere effektive kon-
trolbeføjelser.
DE understreger, at der er alvorligt behov for øgede kontrolredskaber med
henblik på at sikre forbruger- og produktsikkerheden, da nogle aktører på
markedet ikke har den fornødne respekt for overholdelsen af den EU-ret-
lige regulering for produktsikkerhed. DE vurderer, at selvom visse af be-
stemmelserne kan virke indgribende over for de berørte virksomheder, vil
den kontrol, som udøves gennem de foreslåede bestemmelser, kunne ske
uden krænkelse af retssikkerheden, dog under forudsætning af, at myndig-
hederne udøver deres kontrol i overensstemmelse med gældende dansk ret,
herunder forvaltningsretten, og retssikkerhedsmæssige principper.
10
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0011.png
DI støtter intentionen om at udnytte data og nye teknologier for at styrke
den risikobaserede tilgang til markedsovervågningen. Samtidig er DI op-
taget af at sikre virksomhedernes retssikkerhed ved anvendelse af disse
data. DI efterspørger en nærmere beskrivelse af virksomhedernes retssik-
kerhed. Endelig påpeger DI, at adgangen til privat ejendom uden retsken-
delse er for bred og begrænses til absolut nødvendige tilfælde eller tilfælde
med begrundet mistanke. Adgangen skal altid begrundes.
FT støtter risikobaseret kontrol, men mener, at der samtidig bør være ge-
nerel markedsovervågning på alle områder, hvor alle kan risikere at få pro-
dukter udtaget til kontrol, da dette kan have en præventiv effekt.
Kommentar
Regeringen ønsker at tildele Sikkerhedsstyrelsen nye redskaber for at opnå
en mere effektiv kontrol. Samtidig er regeringen meget optaget af, at rets-
sikkerheden bevares for alle, herunder at både retssikkerhedsloven, data-
beskyttelsesreglerne og forvaltningsretten i øvrigt overholdes.
Der er fortsat et behov for, at kontrolmyndighederne
–
ligesom det er til-
fældet i dag
–
kan få adgang til lokaliteter uden retskendelse i de særlige
tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt. Om det er nødvendigt afhænger så-
ledes af, om det er proportionalt at opnå adgang, herunder om formålet
med adgangen kan opnås på anden vis. Der vil i alle tilfælde blive foretaget
en vurdering af, om indgrebet er nødvendigt. Adgangen kan omfatte er-
hvervsmæssige lokaliteter og visse nærmere angivne private lokaliteter. De
private lokaliteter er begrænset til dem, som vurderes at være absolut nød-
vendige.
Det er samtidig et grundlæggende princip, at regelrette borgere og virk-
somheder i mindst muligt omfang bør generes af kontrol. Derudover er det
væsentligt at bemærke, at det er den erhvervsdrivendes ansvar at sikre, at
produkter, der gøres tilgængelige på markedet, er i overensstemmelse med
gældende ret.
Lovforslaget danner grundlag for en datadrevet kontrolmodel, som tager
udgangspunkt i risiko. Med en risikobaseret kontrol baseret på valide data
om kontrolobjekterne, markedet mv., kan kontrolindsatsen kanaliseres der-
hen, hvor risikoen for lovovertrædelser og sikkerhedsmæssige problemer
er størst. Dermed kan ressourcerne, jf. ovenfor, blive anvendt så effektivt
som muligt. Inden for lovforslagets anvendelsesområde vil der dog forsat
blive udført stikprøvebaseret kontrol, som også anvendes til at verificere
den anvendte model. Der vil også fortsat blive fulgt op på reaktive sager.
3.5.2. Underretningspligt til kontrolmyndigheden (§ 5, stk. 3)
11
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0012.png
Fyrværkeribrancheforeningen (F) undrer sig over, at lovforslaget lægger
op til, at kontrolmyndigheden skal kontaktes ved enhver afvigelse. F be-
mærker, at de nuværende regler på fyrværkeriområdet alene stiller krav
om, at kontrolmyndigheden skal kontaktes vedrørende produkter, der ud-
gør en risiko.
Kommentar
Det er vurderingen, at det vil være et uforholdsmæssigt krav at stille over
for de erhvervsdrivende, at kontrolmyndigheden skal underrettes ved en-
hver afvigelse. Samtidig vurderes det alene er nødvendigt for kontrolmyn-
digheden at modtage underretning om produkter, der udgør en alvorlig
risiko.
3.5.3 Krav til borgere og virksomheder, når produkter stilles til rådig-
hed for andre (§ 7)
DE, DI og TA efterlyser mere klarhed om, hvordan denne bestemmelse
skal anvendes og håndhæves.
DI forstår hensigten om at beskytte borgere og fabrikanter i nye deleøko-
nomiordninger. DI mener dog, at bestemmelsen i § 7, stk. 1 udgør et pro-
blem, fordi den tillægger almindelige borgere et ansvar for produkters re-
gelefterlevelse, og fordi borgere ikke bør kunne stilles til ansvar for, hvor-
dan andre borgere benytter et produkt, de har lånt eller lejet ud.
DE vurderer, at bestemmelsen vil kunne få vidtrækkende konsekvenser
for de involverede personer og virksomheder, og at bestemmelsen og an-
vendelsen af den samtidig kan få afsmittende effekt på retsforhold inden
for erstatnings- og forsikringsretten. DE opfordrer til, at Sikkerhedsstyrel-
sen i samarbejde med Justitsministeriet udarbejder en vejledning til bor-
gere, virksomheder og forsikringsselskaber om bestemmelsen.
3.5.4. Adgang til at indhente oplysninger (§ 15)
DI og TA mener overordnet, at virksomhedernes forpligtelse til at udlevere
forretningshemmeligheder bør begrænses.
DI er enig i, at
”forretningshemmeligheder” ikke må kunne benyttes
til at
omgå kravet om samarbejde i forbindelse med afdækning af, om et produkt
udgør en risiko. Men DI foreslår, at virksomheder kun kan pålægges at
udlevere forretningshemmeligheder under skærpede omstændigheder og
med garanti for fortrolighed. DI mener, at det bør fremgå, at alle og enhver
ikke skal kunne indhente oplysninger hos en erhvervsdrivende.
TA mener ikke, at kontrolmyndigheden bør kunne få udleveret forretnings-
hemmelige recepter eller konstruktionstegninger. TA ønsker desuden op-
12
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0013.png
lyst, hvordan forretningshemmeligheder sikres, hvis de udleveres til kon-
trolmyndigheden, og hvordan fabrikanten stilles, hvis der er tale om hem-
melighedsstemplede produkter.
Kommentar
Det er centralt for vurderingen af produkters overensstemmelse med reg-
lerne, at kontrolmyndighederne har adgang til alle relevante oplysninger,
hvilket også kan omfatte forretningshemmeligheder. Derfor har Sikker-
hedsstyrelsen allerede i dag adgang til at få udleveret forretningshemme-
ligheder på alle områder omfattet af lovforslaget. Denne adgang foreslås
videreført for den relevante kontrolmyndighed i lovforslaget. Det følger
samtidig af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a
og b, at kontrolmyndigheden skal kunne indhente relevante oplysninger og
specifikationer m.v.
Kontrolmyndigheder er underlagt en række forvaltningsretlige og retssik-
kerhedsmæssige principper. Det indebærer, at forretningshemmeligheder
skal behandles forsvarligt og kan undtages ved en eventuel aktindsigt. Der-
udover er forretningshemmeligheder yderligere beskyttet mod offentliggø-
relse efter lovforslagets § 27, stk. 2, medmindre der er tale om hensyn til
menneskers sikkerhed eller sundhed. Endelig følger det af markedsover-
vågningsforordningens artikel 17, at forretningshemmeligheder skal re-
spekteres. Da det principielt er irrelevant for kontrolmyndigheden, om en
oplysning har karakter af forretningshemmelighed, er det vurderingen, at
bestemmelsen i § 15, stk. 2, allerede er indeholdt i § 150, stk. 1, hvorfor
den med fordel kan slettes og bemærkningerne til § 15, stk. 1 præciseres i
overensstemmelse hermed.
3.5.5. Udtagning af produkter (§ 17)
Både DE og DI gør opmærksom på, at udtagning af produkter i forbindelse
med kontrolindsatsen kan have store konsekvenser for virksomhederne.
DE fremhæver særligt, at udgifterne til fragt af omfangsrige produkter kan
være store, og at myndighederne derfor bør benytte sig af den billigste re-
levante transportform og transportør, når myndigheden viderefakturerer
omkostningerne til en virksomhed.
DI fremhæver, at kontrolmyndigheden må kunne begrunde prøveudtagelse
af produkter, behovet for tests og sagkyndige erklæringer. DI mener, at
betaling for tests kun bør opkræves af kontrolmyndigheden for den del af
kontrollen, der vedrører manglende regelefterlevelse, ligesom mindre for-
melle fejl ikke skal kunne medføre tilbagebetaling. Derudover henviser DI
til den foreslåede § 17, stk. 4, om indhentelse af erklæringer fra sagkyndige
og foreslår, at henvisningen til § 13 om midlertidige forbud slettes, da et
13
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0014.png
midlertidigt forbud ikke nødvendigvis resulterer i en vurdering af, at pro-
duktet er ulovligt. Endelig mener DI, at § 17, stk. 5, er et unødigt indgreb
i aftalefriheden imellem private virksomheder.
Kommentar
Det bør være et naturligt vilkår for at gøre produkter tilgængelige på mar-
kedet, at produkterne kan udtages med henblik på vurdering af overens-
stemmelse med reglerne. Det vurderes derfor at være rimeligt, at erhvervs-
drivende bidrager til nogle af udgifterne forbundet med vurderingen, her-
under eventuel fragt til det sted, hvor vurderingen skal foretages. Samtidig
skal kontrolmyndigheden altid tage hensyn til de erhvervsdrivende og de
gener, som kontrolforanstaltninger kan medføre.
Det er nødvendigt, at den fulde betaling for tests og erklæringer kan op-
kræves fra den erhvervsdrivende i tilfælde af uoverensstemmelse, da det er
den erhvervsdrivendes ansvar at sikre overensstemmelse. Tests foretages
på baggrund af en konkret vurdering efter produkttype eller overvågnings-
indsats. Ligeledes vil der blive foretaget en konkret vurdering af, om der
skal ske fuld omkostningsdækning, hvilket f.eks. ikke findes rimeligt i en
sag om midlertidigt forbud, hvor en sagkyndig erklæring underkender et
forbud, eller hvis erklæringen har vist sig utilstrækkelig. Det vurderes, at
dette med fordel kan præciseres i bemærkningerne til § 72, stk. 4.
3.5.6 Påbud om ændring eller fjernelse af indhold fra onlinegrænse-
flader (§ 22)
DI mener, at § 22 om kontrolmyndighedens mulighed for at påbyde æn-
dring eller fjernelse af indhold er et nødvendigt skridt i at sikre effektiv
fjernelse af farlige produkter på tværs af onlinegrænseflader. DI mener dog
ikke, at andre forhold end salg af ulovlige produkter skal kunne begrunde
et påbud om en advarsel på online grænsefladen, da dette vil være at gå
længere end markedsovervågningsforordningen.
Kommentar
Det er vurderingen, at det er nødvendigt at kunne udstede påbud vedr. an-
dre forhold end salg, f.eks. anprisninger af eller reklame for ulovlige pro-
dukter. Netop anprisninger ansporer forbrugerne til at søge det pågæl-
dende produkt af andre kanaler og skal derfor fjernes fra blogs, profiler
eller andre platforme.
Det er også vurderingen, at bestemmelsen om påbud ikke bør begrænses
til tilfælde, hvor produktet udgør en alvorlig risiko, men at bestemmelsen
også skal kunne anvendes i tilfælde, hvor der er tale om et ulovligt produkt.
I begge henseender går § 22 videre end markedsovervågningsforordnin-
gens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1. Det skal bemærkes, at markedsover-
vågningsforordningens beføjelser er minimusbeføjelser, som det er op til
14
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0015.png
det enkelte medlemsland at fortolke og implementere i overensstemmelse
med national praksis og nationale prioriteter. Regeringen er optaget af, at
det skal kunne betale sig at overholde gældende regler. Det går ud over
den fair konkurrence og kan få alvorlige konsekvenser for de virksomhe-
der, som faktisk overholder reglerne, hvis andre virksomheder kan få lov
til at sende ulovlige produkter på markedet, uden at det har mærkbare kon-
sekvenser.
3.5.7. Blokering af onlinegrænseflader (§ 23)
Både DE, DI og FT oplever, at der er betydelige problemer med de pro-
dukter, som danske forbrugere køber via platforme mv. uden for EU. Flere
af de populære platforme formidler salg af varer, der ikke lever op til EU-
krav, selvom de har europæiske og danske forbrugere som målgruppe, og
forbrugerne kan ikke regne med, at produkterne er sikre. FT anfører i den
forbindelse, at den
frivillige aftale (”Safety Pledge”) mellem de store on-
line platforme og EU-Kommissionen ikke er tilstrækkelig, og finder det
positivt, at der foreslås nye metoder.
DE, DI og FT vurderer generelt, at bestemmelsen i lovforslaget vedrørende
blokering, ikke er vidtgående nok.
DE bemærker, at bestemmelsen er baseret på markedsovervågningsforord-
ningens art. 14, stk. 4, litra k, nr. 2., men at der ikke er noget til hinder for
at indføre flere beføjelser end fastlagt i forordningen, så længe det ikke
krænker anden EU-ret. DE mener, at § 23 er utilstrækkelig, da den kun kan
anvendes i relation til et specifikt produkt, som kontrolmyndigheden har
truffet afgørelse om. DE bemærker, at en platform som Wish typisk vil
fjerne det pågældende produkt og dermed undgå en blokering, men at Wish
har over 2 mia. andre produkter til salg, og at henimod 90-100 pct. af va-
rerne på denne og andre platforme kan være ulovlige.
DE foreslår på den baggrund, at kontrolmyndighederne (via teleselska-
berne) bør kunne blokere for adgangen til onlinegrænseflader, der
overve-
jende
sælger ulovlige produkter. FT foreslår en tilsvarende bredere hjem-
mel til blokering af onlinegrænseflader, der overvejende sælger ulovlige
produkter.
Alternativt foreslår DE, at blokering kan ske på bagrund af gentagende
overtrædelser af produktsikkerhedslovgivningen, hvor der er solgt varer,
der udgør en alvorlig risiko. Det bør ifølge DE ikke være relevant, om den
pågældende tjeneste fjerner produkterne efter at have modtaget påbud om
fjernelse, idet nogle onlinegrænseflader driver forretning under mottoet
”hellere få tilgivelse end tilladelse”. DE anbefaler
i den forbindelse, at kon-
trolmyndigheden benytter sig af adgangen til at få dokumentation gennem
15
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0016.png
den bemyndigede repræsentant på områder, hvor det er et krav efter mar-
kedsovervågningsforordningen. I en del tilfælde kan overtrædelser i så fald
hurtigt konstateres.
DI anser også §§ 22-23 som uhensigtsmæssige i forhold til erhvervsdri-
vende, som gentagne gange overtræder reglerne. DI mener, at der er behov
for en større hammer, som skal være effektiv mod brodne kar, der speku-
lerer i, at kontrollen er begrænset i forhold til produktudbuddet, og som
kalkulerer med, hvor meget myndighederne kan kontrollere. Samtidig skal
virksomhedernes retssikkerhed sikres. DI anbefaler derfor en model, hvor
der via domstolsafgørelse kan blokeres for en onlinegrænseflade, der gen-
tagne gange har formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko.
I forhold til at få ophævet en blokering igen foreslår båd DI og DE, at dette
skal kunne ske, hvis den pågældende platform/virksomhed kan dokumen-
tere tilstrækkelige kvalitetssikringsprocedurer, herunder f.eks. at virksom-
heden har ændret sin compliance-politik og styrket kontrollen med sine le-
verandører.
DI støtter DNS-blokering, men påpeger, at det medfører blokering af hele
domæner, hvilket skal indgå i en proportionalitetsvurdering. DI efterspør-
ger en model som Spillemyndighedens, hvor alene en enkelt internetudby-
der indkaldes i en retssag om blokering, og at alle øvrige internetudbydere
i givet fald solidarisk følger op, hvilket kan aftales med Teleindustrien.
Teleindustrien (TI) er bekymret over tendensen til, at politikerne ønsker at
kunne blokere hjemmesider på flere og flere områder. TI anfører, at det
strider mod internettets grænseoverskridende og åbne natur, at man politisk
afskærer brugerne fra dele af nettet og i praksis skaber en dansk version af
internettet afgrænset af danske regler. En væsentlig del af løsningen er efter
TI’s opfattelse at styrke brugernes kompetencer
og evne til kritisk at tilgå
digitale tjenester og indhold på internettet. TI finder det dog positivt, at den
foreslåede model baseres på afgørelser fra domstolene. TI ønsker det præ-
ciseret, hvordan en blokering kan ophæves, og foreslår, at kontrolmyndig-
heden bør gennemgå blokerede hjemmesider for at sikre, at der ikke blo-
keres unødvendigt.
Derudover bekymrer TI sig for, at omfanget af blokeringer kan blive stort,
hvilket kan medføre store administrative byrder. DI efterspørger derfor
klare kriterier, der kan lægges til grund for en afgørelse om blokering af
domstolene.
Både DI og TI foreslår, at blokeringsordningen evalueres, f.eks. efter 2 år.
Kommentar
16
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0017.png
Den stigende e-handel betyder, at det er nødvendigt med nye tiltag for at
sætte effektivt ind over for onlinegrænseflader, hvor der sælges ulovlige
produkter. Samtidig er blokering af hjemmesider dog et meget indgribende
tiltag, der svarer til midlertidigt at lukke en fysisk butik. Indgrebet bør der-
for alene anvendes i særlige tilfælde, og bør prøves ved domstolene. Der
bør være helt klare kriterier for, hvornår blokering kan ske, og hvornår
blokeringen kan ophæves. Samtidig skal der ved hver blokering foretages
en proportionalitetsvurdering.
Når blokering vurderes at være det mest egnede middel i visse tilfælde,
skyldes det, at nogle onlinegrænseflader gentagende gange og i stort om-
fang sælger ulovlige produkter. Det er uhensigtsmæssigt, hvis onlinegræn-
seflader kan indordne sig efter kontrolmyndighedens påbud efter §22 og
dermed undgå en blokering for derefter at sælge andre ulovlige produkter.
På den baggrund og som følge af høringssvarene vurderes det, at § 23 er
utilstrækkelig, og at bestemmelsen med fordel kan udvides. Dette medfører,
at bestemmelsen går videre end minimumskravet i markedsovervågnings-
forordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2. Konkret vurderes det, at § 23
skal ændres, så der kan blokeres for onlinegrænseflader, hvor der gen-
tagne gange er solgt produkter, som udgør en alvorlig risiko. Der skal så-
ledes opstilles nogle kriterier, som domstolene efterfølgende kan afveje,
herunder hvor mange produkter, der er solgt, og over hvilken periode.
Det skal bemærkes, at der ikke vil kunne laves en bestemmelse og en prak-
sis, som svarer til andre umiddelbart sammenlignelige retsområder, idet
der på disse områder typisk er tale om onlinegrænseflader, der i sig selv
er ulovlige. Det gælder f.eks. blokering efter spilleloven, hvor det er objek-
tivt konstaterbart, hvornår der kan blokeres. På samme måde på området
vedrørende krænkelser af ophavsretten, hvor Rettigheds Alliancen alene
forfølger muligheden for blokering efter retsplejeloven og ophavsretsloven
i det omfang, der er tale om onlinegrænseflade med kriminelle intentioner.
Det er vurderingen, at der skal foretages en yderligere præcisering af be-
mærkningerne til § 18, så det fremgår, hvad der konkret skal til for at op-
hævelse kan ske. Det vurderes, at ophævelse skal kunne ske, når online-
grænsefladen dokumenterer, at den har truffet forholdsregler for at undgå
farlige produkter i fremtiden f.eks. ved kvalitetsprocedurer eller lignende.
3.5.8. Kontrol med produkter fra tredjelande (§ 30)
Både DE, DI og FT er overordnet positive over for, at kontrolmyndigheden
i samarbejde med Toldstyrelsen skal kunne tilbageholde farlige og ulovlige
produkter købt af forbrugerne via platforme mv. i 3. lande.
17
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0018.png
FT understreger dog, at forbrugerens retssikkerhed skal være på plads. FT
mener, at forbrugere er uden skyld i, at visse erhvervsdrivende sælger far-
lige produkter, at mange forbrugere ikke er bekendte med de risici, der kan
være ved at importere visse produkter fra tredjelande, og at det ikke kan
lægges til grund, at forbrugere ikke tillægger sikkerhed betydning.
Både FT og TA savner afklaring af, om forbrugeren selv skal afholde ud-
giften, hvis det indkøbte produkt tilbageholdes og kræves konfiskeres og
destrueret. FT efterspørger en gennemskuelig proces, hvor forbrugerne
bl.a. kan få penge refunderet og blive vejledt.
FT havde gerne set, at lovforslaget allerede nu indeholdt tydelige hjemler
til den pågældende kontrol frem for en foreløbig bemyndigelse. Både FT
og DE ser frem til, at erhvervsministeren og skatteministeren hurtigt får
forhandlet en løsning, så det bliver tydeligt, hvad forbrugerne kan forvente,
og så Toldstyrelsen reelt kan komme i gang med arbejdet. DE gør dog sam-
tidig opmærksom på, at det vil være umuligt for de danske toldmyndighe-
der at foretage en så omfangsrig kontrol ved grænsen, at forbrugernes sik-
kerhed sikres alene herigennem.
DI anfører i den forbindelse, at der kommer et meget stort antal produkter
fra tredjelande ind i Danmark, og at der derfor også er et behov for fore-
byggelse. DI vurderer, at der er større potentialer i at samarbejde om hånd-
hævelse på WTO niveau, i frivillige aftaler med e-handelsportaler, plat-
forme mv. om forhindring af salg af ulovlige produkter, i samarbejde og
koordination med tredjelandlandes myndigheder samt internt i EU samt i
intensiveret forbrugeroplysning.
Kommentar
Bemyndigelsen i § 30 skal imødekomme den aktuelle problemstilling på
produktområdet om danskeres køb af produkter direkte fra tredjelande. En
række tests har vist, at disse produkter i et stort omfang ikke lever op til
gældende krav til sikkerhed og overensstemmelse.
De gældende regler giver alene myndighederne mulighed for at kontrollere
erhvervspakker. Hvis kontrollen skal udvides til også at omfatte de pakker,
som forbrugerne selv importerer fra tredjelande, vil der således være tale
om ny type indsats, hvor der skal sikres en passende balance mellem en
effektiv kontrol og forbrugernes rettigheder. Der kan efter dialog med in-
teressenterne på området udformes en bekendtgørelse, som fastlægger de
nærmere rammer for denne kontrol.
Det vurderes, at det med fordel kan præciseres i lovforslaget, at visse pro-
dukter ikke nødvendigvis konfiskeres og destrueres, men at der i visse til-
fælde bør være mulighed for, at det ulovlige produkt returneres til den er-
hvervsdrivende, så forbrugeren kan forsøge at få sine penge tilbage.
18
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0019.png
Det vigtigt at understrege, at bestemmelsen ikke kan stå alene, og at det er
nødvendigt med en stor indsats på tværs af myndigheder og lande for at
komme ovennævnte problemstilling til livs. I den forbindelse finder rege-
ringen det positivt, at der på EU-niveau arbejdes med et nyt momsafreg-
ningssystem, hvorefter de billigste produkter ikke længere vil være moms-
fritaget. Fremover vil det heller ikke være muligt at få sendt små pakker
fra eksempelvis Kina til Danmark til en uforholdsmæssig lav porto, fordi
der for nyligt er landet en aftale i verdenspostsamarbejdet frem mod 2025.
3.6. Henvisninger til standarder, der ikke indføres i Lovtidende (§ 37)
TA foreslår, at der ikke skal accepteres standarder på andre sprog end
dansk og engelsk, hvis der i bekendtgørelser fastsat i medfør af lovforslaget
henvises til standarder, som ikke indføres i Lovtidende.
Kommentar
Det skal være let for erhvervsdrivende at læse og anvende standarder.
Standarder skal derfor skrives på et sprog, som de erhvervsdrivende kan
forstå. På mange områder er det vurderingen, at aktørerne er vant til at
anvende internationale standarder, herunder standarder på engelsk. Sam-
tidig er det ikke alle standarder, der nødvendigvis oversættes af Dansk
Standard til dansk. På den baggrund vurderes det, at det skal være muligt
at henvise til standarder, som ikke findes på dansk. Da lovforslaget omfat-
ter en lang række forskellige produktområder kan det undtagelsesvist være
nødvendigt at henvise til standarder, der ikke er skrevet på dansk eller en-
gelsk. Det altovervejende udgangspunkt vil dog være dansk eller engelsk
eller som minimum et sprog, der er letforståeligt, f.eks. svensk eller norsk.
3.7. Forslag om et rådgivende organ og det øvrige samarbejde mellem
myndigheder og organisationer m.v. (§ 36)
DE, DI og FT hilser etableringen af et rådgivende organ bestående af re-
præsentanter fra erhvervs- og forbrugerorganisationer velkomment og stil-
ler sig til rådighed for arbejdet.
FT ønsker samtidig, at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed fastholdes.
DE mener, at der sideløbende med et rådgivende organ bør nedsættes en
fast dialog- og følgegruppe på tværs af ansvarlige myndigheder og organi-
sationer m.v. Ifølge DE vil det være relevant at nedsætte dialoggrupper for
enkelte produktkategorier, så særinteresser varetages.
Dansk Industri (DI) mener, at det er nødvendigt at øge kontroltrykket for
at sikre en mere effektiv markedsovervågning, og at dette blandt andet kan
ske gennem samarbejde med industrien mv, jf. markedsovervågningsfor-
ordningens artikel 9. DI opfordrer Sikkerhedsstyrelsen til at tage initiativ
til et sådant samarbejde, som kan indgå i arbejdet i det rådgivende organ.
19
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0020.png
Kommentar
Det rådgivende organ skal bestå af interessenter organisationer, der re-
præsenterer forbrugerinteresser og erhvervslivet bredt på tværs af pro-
duktområder. Organet skal rådgive om produkter og markedsovervågning.
Herigennem skal organet bl.a. bidrage til at sikre danske virksomheders
konkurrencevilkår og beskytte de danske forbrugere.
Der eksisterer derudover et Markedsovervågningsudvalg, bestående af
alle danske myndigheder med ansvar for markedsovervågning af produk-
ter. Med markedsovervågningsforordningen er der lagt op til yderligere at
styrke koordinationen mellem nationale kontrolmyndigheder.
Det er på den baggrund vurderingen, at der ikke er grundlag for yderligere
dialog eller følgegrupper.
Det er oplagt at anvende det rådgivende organ som forum for markeds-
overvågningsforordningens artikel 9 om fælles aktiviteter til fremme af
overensstemmelse. Dette kan med fordel fremgå af bemærkningerne.
3.8. Klageadgang (§ 39)
DI mener, at der bør være adgang til et klagenævn eller lignende før en
egentlige domstolsprøvelse. DI er enig i, at der ikke umiddelbart er et be-
hov på Sikkerhedsstyrelsens område, men bemærker, at der findes klage-
adgange på andre produktområder, som er omfattet af markedsovervåg-
ningsforordningen. Derfor mener DI, at hjemlen bør sikres allerede nu. DI
foreslår, at hjemlen også giver mulighed for at få efterprøvet afgørelser,
som er truffet af andre landes markedsovervågningsmyndigheder med hen-
blik på at undgå uberettiget automatisk non-compliance i EU.
FT foreslår, at § 30 om bemyndigelsen til at fastsætte regler om kontrol
med produkter importeret fra tredjelande undtages fra § 39 om afskæring
af klageafgang, eller som minimum muliggør indførelse af administrativ
rekurs i sager, hvor produkter tilbageholdes med hjemmel i § 30 og den
dertilhørende påtænkte bekendtgørelse.
Kommentar
Det er vurderingen, at de eksisterende EU-procedurer for at anfægte afgø-
relser truffet af andre landes markedsovervågningsmyndigheder bør an-
vendes. Erhvervsdrivende har mulighed for at få hjælp gennem SOLVIT,
der i Danmark er funderet hos Erhvervsstyrelsen, eller ved at kontakte den
relevante danske kontrolmyndighed.
På nuværende tidspunkt er antallet af klager eller potentielle klager meget
lavt, hvorfor det vil være særdeles administrativt tungt og dyrt at etablere
et selvstændigt klagenævn eller lign. Der har ikke tidligere været efter-
20
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0021.png
spørgsel efter noget tilsvarende. Det kan dog vise sig at blive en konse-
kvens af den nye lovgivning, at der træffes væsentligt flere afgørelser og
dermed også opstår et større potentiale for klagesager. Det vil i forbin-
delse med ovennævnte evaluering af lovforslaget efter to år være relevant
at følge op på antallet at (potentielle) klager og revurdere behovet for en
særskilt klageinstans på produktområdet.
Regeringen vurderer, at det vil være relevant at kunne fastsætte en særlig
klageadgang for forbrugere, hvis produkter tilbageholdes i tolden i medfør
af § 30.
3.9. Sanktioner (§ 42)
DI og FT bakker op om at skærpe sanktionerne på området.
FT, DI og DE vurderer dog, at de foreslåede strafbestemmelser vil blive
svære at håndtere i praksis, og at bemærkninger vedrørende strafudmåling
bør præciseres væsentligt. DE anbefaler et mere gennemsigtigt og enkelt
system, der er nemmere for både kontrolmyndigheden og anklagemyndig-
heden at håndtere og gør det muligt hurtigt og effektivt at få ført sagerne
gennem det strafferetlige system.
FT mener, at det foreslåede bødeniveau er markant for lavt. Virksomhe-
dernes omsætning bør ifølge FT være et af de vigtigste kriterier, når bøde-
størrelsen fastsættes. FT sammenligner desuden bødeniveauet med kon-
kurrenceområdet, hvor forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser kan
straffes med bøder op til 4 mio. kr. for mindre alvorlige overtrædelser og
op til over 20 mio. kr. for meget alvorlige overtrædelser. FT mener, at bø-
derne på produktsikkerhedsområdet ved den sammenligning er insignifi-
kante, når mange af de samme hensyn gør sig gældende, og når overtræ-
delse af produktsikkerhedsreglerne kan medføre legemsskader, nogle
gange med døden til følge.
FT foreslår, at det på sigt overvejes at give Sikkerhedsstyrelsen adgang til
at fastsætte administrative bøder ved overtrædelse af produktlovgivningen.
FT støtter den foreslåede ændring af tilegnelseskravet fra forsæt/grov uagt-
somhed til simpel uagtsomhed med henvisning til, at produktsikkerheds-
området ikke bør fravige særlovgivningens udgangspunkt.
FT og DI støtter absolut kumulation, dvs. sammenlægning af straffene for
enkelte overtrædelser, så der ikke ”gives rabat” ved flere overtrædelser.
DI sætter spørgsmålstegn ved, om sanktionerne kan håndhæves over for
aktører i tredjelande, da det kan medføre en yderligere skævvridning, hvor
virksomheder i Danmark og EU i praksis reguleres hårdere. DI er ligeledes
21
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0022.png
i tvivl om, hvorvidt en bemyndiget repræsentant kan overtage ansvaret for
så vidt angår sanktioner.
DI er endelig optaget af proportionaliteten i sanktioneringen. DI mener
ikke, at der bør være forskel på længden af den maksimale fængselsstraf
på de forskellige områder, men at straffen altid skal være proportional med
den risiko, som påføres.
Fyrværkeribrancheforeningen undrer sig i den forbindelse også over, at
overtrædelser på området for pyrotekniske artikler og fyrværkeri under
skærpende omstændigheder kan straffes med indtil 2 års fængsel, når straf-
ferammen for samtlige øvrige overtrædelser under skærpende omstændig-
heder er indtil 1 års fængsel.
Kommentar
Et væsentligt formål med lovforslaget er stramningen af sanktioner. Det er
nødvendigt, at sanktionerne både er effektive og har en præventiv effekt,
men det er samtidig nødvendigt, at de er proportionale.
Det er vurderingen, at bødestørrelserne bør hæves, samtidig med at be-
mærkningerne forenkles. Det foreslås derfor, at det er en bøde på minimum
50.000 kr., som danner udgangspunktet for bødefastsættelsen. Det tilsig-
tes, at virksomheder med stor omsætning bør ifalde betydeligt større bøder.
Bøden kan ved formildende omstændigheder nedsættes. Bødens størrelse
påvirkes i udgangspunktet af fire forskellige parametre: tilregnelse (gra-
den af uagtsomhed eller forsæt), mulig konsekvens, sandsynlighed for at
konsekvensen indtræffer og virksomhedens omsætning. Det foreslås altså
således præciseret, at der ved fastsættelsen af bødestørrelser skal tages
højde for virksomhedens omsætning, således at bøderne på den ene side
for store virksomheder kan mærkes, men samtidig skal det også sikres, at
små virksomheder ikke risikerer at lukke på grund af mindre fejl.
Muligheden for fængselsstraf indtil 2 år findes allerede i dag på fyrværke-
riområdet. Som noget nyt er det foreslået at indføre fængselsstraf på lovens
anvendelsesområde. På baggrund af høringen er anvendelsen af fængsels-
straf genovervejet, og det vurderes, at der er et behov for at kunne idømme
samme fængselsstraf på flere af produktområderne, som omfattes af lov-
forslaget. Det skal således være muligt at idømme fængselsstraf på de om-
råder, hvor produkterne i særlig grad kan indebære en alvorlig risiko, her-
under på områderne for maskiner, trykbærende udstyr og el- og gaspro-
dukter. Forslaget bør derfor ændres, så det fremover vil være muligt at
idømme fængsel op til 2 år på områder, hvor der ikke i dag er mulighed
for fængselsstraf, og der i høringen var lagt op til et år for alle andre pro-
dukter end fyrværkeri. Det bemærkes, at der er tale om en markant forhø-
jelse af strafferammen, men denne forventes kun anvendt i helt særlige og
22
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2180403_0023.png
sjældne tilfælde, og strafudmålingen vil være underlagt domstolenes kom-
petence.
Det er vurderingen, at det kan være hensigtsmæssigt, at der kan udstedes
administrative bødeforlæg af kontrolmyndigheden. Samtidig er det dog
vurderingen, at vedtagelse af en bødeforelægsordning bør afvente lov-
forslagets ikrafttræden og en efterfølgende periode, hvor lovforslaget an-
vendes. På den baggrund kan der foretages en vurdering af, om der findes
et tilstrækkeligt antal overtrædelser på området, som er ensartede, ukom-
plicerede og uden bevismæssig tvivl, hvilket vil være kriterierne for at ind-
føre ordningen. Det vil derfor være oplagt, at spørgsmålet om administra-
tive bødeforlæg genovervejes i forbindelse med en evaluering af loven, som
indledningsvist er omtalt ovenfor.
I forhold til aktører fra tredjelande er der i Danmark og EU generelt ud-
fordringer forbundet med at gennemtvinge afgørelser og sanktionere over-
trædelser. Det er bl.a. derfor, at der med lovforslaget foreslås en række
kontrolbeføjelser, som skal supplere lovforslagets sanktionsbestemmelser,
så det er muligt at sætte ind over for ulovlige produkter i Danmark, uanset
hvor den relevant erhvervsdrivende befinder sig. Lovforslaget indeholder
beføjelser til f.eks. at udtage produkter til tests, forbyde ulovlige produkter
og i sidste ende at blokere for onlinegrænseflader. Beføjelserne skal alle
bidrage til at sikre, at der ikke sker en skævvridning af vilkår for danske
virksomheder.
Endelig vurderes det, at bemærkningerne til § 42 om straf er for upræcise.
Bemærkningerne skal anvendes af kontrolmyndigheden til fortolkning, og
anklagemyndigheden og domstolene har behov for klare bestemmelser og
bemærkninger, når en straf skal udmåles. Bemærkningerne bør derfor
præciseres og omformuleres. Samtidig bør der med udgangspunkt i hø-
ringssvarene lægges op til en mere enkel og gennemsigtig strafudmåling.
3.10. Lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt (§ 43)
DI bemærker, at markedsovervågningsforordningen først træder i kraft til
juni 2021 og forstår på den baggrund ikke, at lovforslaget skal træde i kraft
den 1. juli 2020. DI ønsker bedre tid og mulighed for at analysere lovforsla-
gets konsekvenser. Der bør
efter DI’s opfattelse
desuden søges større op-
bakning på tværs af de relevante myndigheder for at opnå bedre og mere
ensartet implementering af markedsovervågningsforordningen.
Kommentar
Regeringen finder det absolut nødvendigt, at der føres en effektiv markeds-
overvågning af produkter. Online handel er større end nogensinde, og pro-
dukter kan købes fra hele verden. Det vurderes derfor, at der er et behov
for at indføre nye beføjelser til kontrolmyndighederne, og at der ligeledes
kan følges op på overtrædelser med hårdere sanktioner. I den henseende
23
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
er det positivt, at markedsovervågningsforordningen stiller krav om en
række minimumsbeføjelser til myndighederne. Det er vigtigt for forbrugere
og andre slutbrugere, at de trygt kan købe og anvende produkter, uanset
hvor produkterne er købt. Regeringen vurderer derfor, at det er hensigts-
mæssigt, at Sikkerhedsstyrelsens kontrolbeføjelser i lovforslaget kan an-
vendes ca. 1 år før markedsovervågningsforordningen finder endelig an-
vendelse.
Derudover er det vigtigt, at de relevante myndigheder indbyrdes og i fæl-
lesskab arbejder på at sikre, at markedsovervågningsforordningen så vidt
muligt implementeres på en ensartet måde på tværs af myndigheder. Et
sådant arbejde pågår allerede, herunder i Markedsovervågningsudvalget,
og det vil fortsætte også efter forordningen endelige anvendelse den 16.
juli 2021.
På baggrund af interessenternes behov for klarlæggelse af konsekvenserne
for de erhvervsdrivende er det vurderingen, at det er nødvendigt at fore-
tage en uddybning af lovforslagets struktur i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget. Det bør således tydeligt fremgå hvad konsekvenserne med
lovforslaget er. Der henvises til kommentaren under punkt 3.2.
4. Oversigt over hørte organisationer og myndigheder o.l.
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aerosol Industriens Brancheforening,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmiljørådet, Børns Vilkår, Cam-
pingbranchen, Certificeringsorganernes Forum, DANAK
–
Den Danske
Akkrediteringsfond, Danmarks Aktive Forbrugere, Dansk Brand- og sik-
ringsteknisk Institut, Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk El-
tavle Forening, Dansk Erhverv, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri,
Dansk Standard, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Ma-
skinstationer og Entreprenører, Drivkraft Danmark, Evida, FABA, Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation, Forbrugerlaboratoriet, Forbrugerombuds-
manden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, For-
eningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Forenin-
gen for Dansk Internethandel, Forsikring & Pension, Frederiksberg Forsy-
ning, Fyrværkeribrancheforeningen, Giftlinjen, HOFOR, Ingeniørforenin-
gen i Danmark, KL, Kosmetik- og Hygiejnebranchen, Landbrug & Føde-
varer, Legetøjsbranchen LEG, Offshoresikkerhedsrådet, SMVdanmark,
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Teleindustrien, TÜV Nord
Danmark ApS, UL International Demko A/S, Ulykkesanalysegruppen,
VELTEK, Videncenter for Allergi, Aalborg Gas
5. Følgende organisationer, foreninger m.v. har haft bemærkninger til
lovforslaget (9)
24
 L 179b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Forbruger-
rådet Tænk, Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Fyrværkeri-
brancheforeningen, ISI Culinary, TEKNIQ Arbejdsgiverne og Teleindu-
strien.
25