L 180 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af: Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)

Udvalg: Indfødsretsudvalget

Samling: 2019-20

Status: Stadfæstet

1. behandling den 05-05-2020

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 23.04.2020).

Før vi går i gang med forhandlingen, skal jeg gøre opmærksom på, at Præsidiet har besluttet at ændre måden, hvorpå forhandlingen gennemføres.

Ændringen indebærer, at alle taler – det gælder både minister- og ordførertaler og korte bemærkninger – afvikles fra pladserne. Af hensyn til udarbejdelsen af referatet er det meget vigtigt, at I ikke begynder at tale, før den røde ring på mikrofonen lyser. I vil som normalt kunne se jeres resterende taletid nederst til højre i afstemningspanelet.

Hermed er forhandlingen åbnet, og vi går i gang med ordførerrækken. Den første er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Tak. Først og fremmest tillykke til de mange nye danskere, som vi i dag byder velkommen. Det er en stor beslutning at tage et nyt land til sig, men det har I gjort. I har lært sproget, sat jer ind i vores historie og kultur, bidraget på arbejdsmarkedet og vist, at I gerne vil være danske. Vi er på grund af covid-19 i en særlig situation, hvor håndtryk er suspenderet, men når alt en dag igen bliver normalt, bliver håndtryk fortsat en del af grundlovsceremonierne.

Tillykke til jer, der nu får statsborgerskab. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg vil gerne kvittere for, at Socialdemokraterne nu bakker op om, at vi midlertidigt suspenderer håndtrykskravet, men jeg vil i den forbindelse bare høre ordføreren, om man er villig til ligesom at gøre det mere permanent. For nu kan vi imødese, er der i hvert fald bliver en lang periode, hvor man ikke skal benytte sig af håndtryk, og det er jo muligt, at det aldrig vil blive brugt på samme måde igen. Kultur er jo dynamisk, så hvorfor ikke bare afskaffe det, og så kan man altid se, om det skulle være nødvendigt at indføre det igen?

Ordføreren.

Først og fremmest tak for kvitteringen. Men derudover synes jeg jo godt, jeg kan fornemme en forhåbning om, at vores kultur nu skal ændres som følge af den her krise. Det nærer jeg ikke noget ønske om. Jeg har en forhåbning om, at vi på et tidspunkt får løst den her udfordring med en vaccine eller andet, og at vi så kan vende tilbage til hverdagen, som vi kender den. Det har været skik og brug i Danmark i århundreder, at vi giver hinanden hånden som en gestus, når vi hilser på hinanden. Det synes jeg er en fuldstændig naturlig måde at hilse på hinanden på og også at afholde en højtidelighed på, i forbindelse med at man bliver noget så stort som dansk statsborger. Derfor synes jeg, det er helt naturligt, at det her er midlertidigt, og at vi vender tilbage til normalen igen.

Tak. Hr. Peder Hvelplund.

Nu kan jeg oplyse ordføreren om, at det også er det naturlige for mig at hilse med et håndtryk. Jeg glæder mig sådan set også til, at jeg kan komme til det igen en dag, men jeg kan konstatere, at det ikke er tilfældet for alle borgere her i landet, og det, der undrer mig, er bare, at det skulle gøre en forskel, i forhold til om man er et anerkendt statsborger her i landet. Vi kan vel godt respektere, at der findes andre måder at hilse på, især set i lyset af at vi nu alle sammen er med til at ændre kultur.

Ordføreren.

Men kernen i det her er jo: Hvad er det, der konstituerer at være dansk? Og det er en måde at leve på, det er en måde at se andre mennesker ligeværdigt på. Det er traditioner, skikke, en fælles kærlighed til Danmark, til vores kultur. Og det er håndtrykket så en del af. Det er i den her sammenhæng også et symbol; en måde, vi så hilser på hinanden på. Det er naturligt for os. Hvis man gerne vil være dansk, og det er det, man gerne vil, når man vil være dansk statsborger, så synes jeg også, det må være naturligt for en at hilse på den måde. Og jeg har ingen forståelse for det her med, at det skal gøres til så underlig en ting. Og jeg vil også minde om, at når håndtrykket bliver et problem, er det jo, fordi der er nogle, der mener, at de ud fra jeg ved ikke hvad, ikke må give hånd til folk af det modsatte køn. Det synes jeg er en underlig indstilling.

Så er det fru Marie Krarup.

Tak. Altså, vi er jo nogle, der med stor glæde har set, at Socialdemokratiet har skiftet kurs fra den fuldstændig katastrofale kurs i udlændingepolitikken, der var tale om i 90'erne og i en stor del af 00'erne og nu til noget, der er noget mere fornuftigt. Men hvordan kan Socialdemokratiet dog fremsætte en lov med 1.861 nye statsborgere – så mange og på så kort tid? Og vi må jo forvente, at der kommer en ny lov igen til efteråret. Det er et enormt antal, og så uden at de skal gennemgå den ceremoni, hvor man dog har en vis mulighed for at tjekke, at de har overtaget eller accepterer at underordne sig nogle danske kulturelle normer, der er væsentlige, nemlig håndtrykket. Jeg er faktisk ret rystet. Jeg er også rystet over den meget korte ordførertale. Det virker, som om det overhovedet ikke er væsentligt, hvad vi gør her i Folketingssalen i dag. Jeg nåede kun at trykke mig ind for en kort bemærkning, fordi Enhedslisten stillede et spørgsmål. Jeg var ved at falde ned af stolen over, at man kunne tale så kort om noget, som er så væsentligt, altså at vi giver så mange – og efter min mening alt for mange – statsborgerskaber på en gang.

Ordføreren.

Jamen altså, jeg synes, at det centrale i den her sammenhæng er, at de mennesker, vi nu gør til statsborgere, er uden skyld i den sundhedskrise, vi står i. Og for mange af dem, herunder den største gruppe, som jo er fra Storbritannien, kan det have store og vanskelige konsekvenser for deres privatliv, når de i øvrigt har gjort alt, hvad de kunne for at leve op til de krav, som jo er stramme, for at blive dansk statsborger, og som skal være stramme for at blive dansk statsborger. Når der så kommer en krise, som de er uden skyld i, og som så på ubestemt tid ville forhindre dem i at blive danske statsborgere, er det derfor vores synspunkt, at nu, hvor vi står i en ekstraordinær situation, som vi i alle mulige sammenhænge prøver at håndtere, så gør vi det også i den her sammenhæng ved at suspendere den her regel midlertidigt. Og så vender vi tilbage til den, når alt forhåbentlig igen bliver normalt.

Fru Marie Krarup.

Det drejer sig jo ikke om, om de er uden skyld i, at der er corona for øjeblikket. Det drejer sig jo om, at Socialdemokratiet åbenbart er ligeglade med, om der er nogle af dem, der får statsborgerskab på den her lov, som ikke er villige til at underordne sig danske kulturelle normer, hvor man skal kunne give hånd til en, som ikke er af den samme religion som en selv, og eventuelt er af det modsatte køn. Og det er Socialdemokratiet åbenbart ligeglade med. Og for øvrigt er der ikke nogen eksbriter, der dør af at skulle vente på at få et statsborgerskab. Det er ikke farligt. Der er faktisk dobbelt statsborgerskab i dag, det har man jo givet mulighed for, desværre. Så der er jo ikke noget med, at man bliver sendt bort eller bortvist.

Ordføreren.

Nej, det er ikke rigtigt at sige, at det er et spørgsmål om, at vi er ligeglade med, om der er nogle, der ikke vil give hånd. Hvis der står nogle på det her lovforslag, som ikke vil give hånd til andre, eller som på andre måder har nogle værdier eller normer, som er så langt fra dem, majoritetsbefolkningen betragter som deres, så skulle de jo ikke stå her. Og jeg kan jo ikke garantere, at der ikke er en eneste på den her liste, der ikke vil give hånd, eller at der på nogle af de tidligere lovforslag, der har været, ikke har været en eneste, men som måske så har gjort det alligevel og undertrykt det den ene gang, men dybest set inderst inde har haft nogle holdninger, der var anderledes.

Men jeg synes, det er ude af proportioner at forhindre alle de her mennesker – meget store forskellige grupper fra forskellige lande – der intet problem har med at give hånd, i at få et dansk statsborgerskab, når de har gjort alt, hvad de kunne for at leve op til det, vi forventer af dem, men er forhindret i det på grund af en sundhedskrise, som de ingen del har i.

Tak. Så er det hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg er jo glad for at høre, at ordføreren og Socialdemokratiet lovpriser vigtigheden af håndtrykket som en hjørnesten i dansk kultur, og som ordføreren også selv sagde, kommer der jo desværre nogle gange mennesker hertil, som nægter at give hånd, f.eks. til en kvinde. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor man vil suspendere det allerede nu. Hvorfor ikke vente til efteråret og sige, at hvis man stadig væk ikke kan give hånd til efteråret, kan vi se på at suspendere det? Vi beder jo allerede danskere om at vente med operationer, med kørekort og med eksamener. Ville det ikke være fair nok at sige: Prøv at høre, vi sparker det her til hjørne, og så ser vi på det til efteråret? Hvorfor vil man suspendere håndtrykket allerede nu, hvis det er så vigtig en del af ceremonien?

Ordføreren.

Jeg synes, at det centrale her er proportionerne. Håndtryksceremonien er stadig væk en relativt ny størrelse. Vi har her en stor gruppe mennesker, hvor den største gruppe er fra Storbritannien, Pakistan, Tyskland, Polen, Ukraine, USA, Indien, Rusland og Tyrkiet; altså en stor gruppe af mennesker. Den største af dem er briter, som har gjort alt, hvad de kunne for at leve op til de forventninger, vi har til en dansk statsborger. De ville på ubestemt tid ikke kunne blive danske statsborgere, hvis ikke vi nu suspenderede håndtryksreglen, og det er derfor, vi gør det. Det er en afvejning af proportioner og af, hvad det er, vi ville få ud af at gøre det modsatte. Vi synes, de har gjort, hvad de kunne, og de er uden skyld i den situation, vi lige nu står i.

Hr. Marcus Knuth.

I det tidligere lovforslag står der jo, at man skal give hånd inden for 2 år, så hvis man lavede et ændringsforslag, som vi agter at gøre, der siger, at vi gerne vil se tiden an til efteråret, så ville de jo have en vis form for forventning om, at der til den tid ville komme en afklaring enten af sundhedsmæssige årsager eller af politiske årsager; så det vil jo ikke være på ubestemt tid.

Så hvis jeg må spørge igen: Når nu vi beder danskerne vente på så mange ting i det danske samfund, ville det så ikke være fair at bede de her mennesker om at vente bare en lillebitte smule længere? Jeg er enig i, at forhåbentlig langt størstedelen med glæde vil give hånden, men der kan jo altså være nogle, som nægter at ville gøre det.

Ordføreren.

Jeg synes, parallellen til, hvad det er, vi i øvrigt beder befolkningen om at vente på af forskellige ting, er lidt misvisende i den her sammenhæng. For der, hvor vi jo beder befolkningen vente på nogle ting, er, hvor der er et hensyn til at undgå spredning af epidemien eller til at undgå kapacitetsbelastning, som gør, at man ikke kan følge med på sygehusene osv. Men den undtagelse, vi gør her, er en undtagelse, som ikke har nogen økonomiske konsekvenser for os, og der er ikke nogen, som, hvad skal man sige, må betale en regning for, at vi gør det her. Det her er noget, vi gør for at imødekomme de mennesker, der har levet op til de forventninger, vi havde til dem, men som på grund af udefrakommende årsager ikke er i stand til at blive statsborgere.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg synes, at hele den her udveksling afslører hr. Rasmus Stoklunds syn på selve begrebet indfødsret, og derfor kunne jeg tænke mig at spørge: Betragter hr. Rasmus Stoklund indfødsretten som en gave, man kan få, eller er det en rettighed, man har? Det er jo fuldstændig afgørende for at forstå, hvor Socialdemokratiet befinder sig i den her debat, at vi ved, om det er en gave, altså noget, det danske folk skylder de pågældende mennesker, eller det er noget, som de skal gøre sig fortjent til.

For mig at se er der ingen, der kan sige, at man har ret til dansk indfødsret. Det er noget, som man får som den fineste gestus, det danske folk igennem sine folkevalgte her på Christiansborg kan vise, men det lyder jo nærmest, som om hr. Rasmus Stoklund og Socialdemokratiet synes, at det er noget, den danske befolkning skylder disse mennesker, siden vi nu skal suspendere de rettigheder, som man udadtil jo gerne vil give indtryk af at vi er enige om.

Ordføreren.

Så har hr. Morten Messerschmidt ikke forstået mig rigtigt. Jeg er jo enig i det grundlæggende, nemlig at det er en gave, men det er samtidig sådan, at vi jo har indrettet lovgivningen på den måde, at man skal leve op til nogle objektive kriterier, fordi det er sådan, vi nu engang er nødt til at gøre det, fordi vi ikke her i Folketingssalen kan forholde os til hvert eneste individ, der kommer. Man lever op til nogle objektive kriterier. Det har de her mennesker gjort. Derfor synes vi, at de, mens vi står i den her krise, som vi ikke ved hvor lang tid tager, kan få muligheden for at få suspenderet håndtrykket under grundlovsceremonierne så længe.

Men det, der jo er centralt i det her, er, at de lever op til alt det andet, og at vi har nogle meget strenge krav for at få indfødsret, fordi det jo er den eneste måde, vi som nation kan kontrollere hvordan vores nation udvikler sig, og hvem den nation konstitueres af: hvem den består af, hvad det er for nogle individer, vi byder velkommen i den. Der har jeg tillid til, at man ud fra de ret stramme kriterier, vi har på sprog, kultur, historieforståelse, beskæftigelse osv., har sorteret dem fra, der ikke har fortjent at blive danske.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er selvfølgelig i et vist omfang beroligende. Jeg har også nu flere gange hørt hr. Rasmus Stoklund sige, at Storbritannien er det land, der er flest, der kommer fra, og det er jo rigtigt. Hvis man laver sådan en track and find, kan man se, at der er 5 fra Storbritannien. Det sjove er, at hvis man søger på Mohammed, er der 29. Så kan man sige, at hvis vi nu kigger på navnene her, får vi så ikke et mere sandfærdigt billede af, hvad det egentlig er for nogle typer, hr. Rasmus Stoklund giver dansk indfødsret her? Jeg mener, det er vel ikke et kernebritisk navn at være opkaldt efter profeten i islam.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvordan hr. Morten Messerschmidt har lavet sin søgning, men så vidt jeg har kunnet se, er det 218 briter, der nu bliver statsborgere. Hvis vi tager toptre, er det 126 pakistanere og 109 tyskere.

Jeg har tillid til, at de briter og tyskere og pakistanere, som nu er dem, der er i toptre, har levet op til alt det, vi forventer af dem, og derfor nu kan blive statsborgere.

Tak. Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at følge lidt op på det, som mine ordførerkolleger har spurgt ind til. Som det fremgår af selve fremsættelsesteksten, er det jo ikke udelukkende de nye udlændinge, som skal tildeles statsborgerskab, der bliver omfattet af den her lempelse; det er jo også alle dem, som var på det lovforslag fra december, og som endnu ikke har fået statsborgerskab, fordi de her grundlovsceremonier har været udskudt. Så vi bevæger os jo op over 6.000 personer, hvis man lægger de to tal sammen.

Ligesom hr. Morten Messerschmidt gjorde før, er jeg også nødt til at følge op på det her. Mener ordføreren for Socialdemokratiet reelt set, at det her er noget, der haster så meget, at det ikke kan vente, altså at de her mennesker har krav på et dansk statsborgerskab, så man ikke kan vente med at tildele statsborgerskab, til vi er ovre den her coronakrise?

Ordføreren.

Mig bekendt er det i den her omgang 1.861 personer, vi gør til danske statsborgere. Hvor mange der var på det tidligere forslag, tør jeg ikke sige – det tal har jeg ikke med her. Men det er rigtigt, at det jo også gælder for dem, der var på det tidligere lovforslag.

Min tilgang til det her er – og det kan være, at det er der, vi er uenige – at det vigtige, det principielt afgørende og substansen i det er, at man har levet op til alle de forventninger, vi har til folk, når det gælder sprog, kultur, historie, forsørgelse, at man har taget Danmark til sig. Når så vi står midt i en sundhedskrise, hvor vi i øjeblikket på alle mulige måder jo må gebærde os anderledes, end vi normalt ville gøre, så synes jeg, at det her er en pragmatisk løsning for de mennesker, som har et ønske om at blive danske, som har gjort en stor indsats igennem mange år for at kunne blive det, og som jo vil have en uvished om, hvornår de kunne blive det, hvis ikke vi suspenderede det her krav om håndtryk midlertidigt. Jeg synes, at det her er en pragmatisk løsning på den udfordring, og jeg synes ikke, det er så farligt, som det bliver gjort til.

Fru Mette Thiesen.

Altså, der skal jo ikke herske nogen tvivl om, at vi mener, at der bliver uddelt alt for mange statsborgerskaber. Vi stemte nej til det sidste lovforslag, og jeg kan også hurtigt afsløre, at vi kommer til at stemme nej til det her, L 180.

Men jeg synes sådan set ikke, ordføreren reelt svarer på spørgsmålet. Ordføreren siger selv, at det her er nogle mennesker, som måske har ventet mange år på det her, men der er altså også, som ordføreren for De Konservative sagde før, mange danskere, som skal vente på operationer og alt mulig andet, og alligevel mener den socialdemokratiske ordfører, at det er okay, at man haster de her ting igennem, at de her mennesker åbenbart har krav på at få et dansk statsborgerskab lige nu og her, midt under en coronakrise, i stedet for at man siger: Nu udskyder vi det, indtil man kan overholde de regler, som der er på nuværende tidspunkt, og ikke er nødt til at lempe dem.

Vil ordføreren ikke bekræfte, at ordføreren så – og det er jo fair nok, hvis ordføreren mener det – mener, at det haster så meget, at de her mennesker har krav på det, siden man haster det igennem på den her måde?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det er rimeligt at lave de her sammenligninger med f.eks. operationer, som ordføreren gør. Det ville være en anden sag, hvis det her skete på bekostning af en masse danskere, der på den ene eller den anden måde blev sat tilbage i den offentlige administration eller i et eller andet, som de havde behov for hjælp til, men det er ikke tilfældet. Det her er en lille justering, vi laver. Vi foretager en midlertidig suspension af den her håndtryksregel – den vender tilbage, når verden forhåbentlig igen bliver normal, og det synes jeg er en pragmatisk måde at håndtere det her spørgsmål på.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Så går vi videre til Venstres ordfører, og det er hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Tak for det, formand. At få dansk statsborgerskab er et stort privilegium. Det er ikke en ret, det er en gave, man får af det danske folk. Og når man bliver tildelt et privilegium, er det passende at sige tillykke, så det vil jeg også gøre her i dag, nemlig sige tillykke til alle jer, der har taget Danmark til jer, til jer, der vil Danmark, og til jer, der nu skal være danske statsborgere.

Men den her gave bliver jo ikke givet, uden at vi stiller en række betingelser. For vi stiller, og vi skal stille skrappe krav til dem, der vil kunne kalde sig danske. I Venstre anser vi det som naturligt, som retfærdigt, ja, faktisk som indlysende, at hvis man vil være en del af det fællesskab, må man også acceptere og respektere fællesskabets værdier - de danske værdier. Her i Danmark har vi folkestyre, her i Danmark har vi ytringsfrihed, her må vi sige, hvad vi vil, vi må tegne, hvem vi vil, her i Danmark har vi ligestilling, her i Danmark er mænd og kvinder lige, og derfor skal man trykke borgmesteren i hånden, uanset om borgmesteren hedder Pernille eller Per. Sådan har det i hvert fald været, men det lægger Socialdemokraterne nu op til at lave om, for med den her lov afskaffes kravet om, at man skal give hånd til borgmesteren, når man deltager i en grundlovsceremoni, og afskaffelsen er ikke engang bundet op på coronakrisen, nej, faktisk betyder det her lovforslag, at selv hvis sundhedsmyndighederne ændrer anbefaling lige om lidt, kan de omfattede personer stadig væk nægte at trykke borgmesteren på næven og alligevel blive danske statsborgere. Her må jeg bare være ærlig og sige, at det skuffer os i Venstre,

Vores holdning til den generelle indfødsretslov er kendt, den er vi for, men jeg kan også bare sige, at vi kommer til at stille et ændringsforslag om, at man skal fastholde håndtrykskravet. Jeg kan ikke forstå, hvorfor Socialdemokratiet ikke vil være med på at se, om man kan finde en løsning eller i det mindste vente til efteråret og se, hvad myndighedernes anbefaling er der. Det er i hvert fald det, vi i Venstre synes man skal gøre. Det synes vi, fordi vi mener, at det at hilse på den lokale borgmester er udtryk for respekt for Danmark og de danske værdier. Håndtrykket er nu engang den mest almindelige måde at hilse på, og når man modtager den gave, det er at blive tildelt dansk statsborgerskab, skal man trykke borgmesteren i hånden uanset borgmesterens køn.

Hele pointen med grundlovsceremonierne og årsagen til, at vi i sin tid indførte dem, er jo, at man skal vise, at man vil respektere og overholde dansk lovgivning, og at man har taget det danske værdisæt til sig, herunder ikke mindst ligestilling. Og af den grund er håndtryk jo et lige så centralt krav for at opnå statsborgerskab, som det er at være selvforsørgende eller at kunne tale dansk, og jeg har endnu ikke hørt – og det her skal ikke fungere som inspiration – Socialdemokraterne sige, at de vil dispensere fra krav om dansk eller selvforsørgelse, selv om der lige nu er rigtig mange, der har svært ved at modtage danskundervisning, og selv om der er mange, der mister deres arbejde.

Jeg vil gerne understrege, at jeg selvfølgelig har ekstremt stor sympati for de mennesker, for hvem det her måske kommer til at betyde, at der må gå lidt længere tid, inden de kan hente det rødbedefarvede pas nede på kommunen. Det er klart. Men det undrer os, at regeringen den ene dag lader tusindvis af danskere vente på alt fra vigtige operationer på hospitalerne over skoleundervisning til familiebesøg, mens man så den næste dag siger, at det eneste, der ikke kan vente i det her kongerige, er tildelingen af statsborgerskab. Ikke engang til efteråret vil man vente og se tiden an. Det er ikke en god balance, og derfor bliver det her forslag nødt til at blive set i en større sammenhæng, og det er en sammenhæng, hvor Socialdemokraternes holdning til håndtrykskravet lige fra starten har blæst i vinden.

Socialdemokratiet støttede ikke kravet fra starten, stemte ikke for det, og ministeren har kategorisk nægtet at sige, at han egentlig er for kravet, efter han har sat sig på bagsædet af ministerbilerne, indtil statsministeren dukker frem den 6. marts, hvorefter Socialdemokratiet lige pludselig siger, at man selvfølgelig skal give hånd. Det var nye toner, og det glædede vi os over, men det varede altså heller ikke mere end 2 måneder, for nu har Socialdemokraterne så givet efter for den yderste venstrefløjs pres og har lempet Danmarks udlændingepolitik igen. Det synes vi er ærgerligt, og det skriver sig ind i den historie om Socialdemokraterne, der bid for bid, stykke for stykke er i gang med at underminere den faste og stramme udlændingepolitik, der ellers i den grad er brug for.

Det er en skam, og derfor vil jeg da gerne – det kan jeg ikke gøre fra Folketingets talerstol, men det kan jeg gøre her fra min egen plads – appellere til, at Socialdemokraterne støtter det ændringsforslag, vi kommer til at stille, som handler om at fastholde håndtrykskravet og så som minimum vente til senere med at se, hvordan myndighedernes anbefalinger udvikler sig. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg kan huske det seneste indfødsretslovforslag, vi behandlede her; da citerede hr. Morten Dahlin Grundtvigs vers om danskheden fra »Folkeligheden«: »Til et folk de alle hører ...« osv. Og når nu hr. Morten Dahlin slår ind på den her nye linje, må man forstå – en god linje med at stille ændringsforslag og true og udfordre regeringen – så kunne jeg tænke mig at citere det første vers:

»Folkeligt skal alt nu være/trindt om land fra top til tå,/noget nyt der er i gære,/det selv tosser kan forstå;«

Nu er jeg jo så tossen, der bare gerne vil vide, om hr. Morten Dahlins linje så også betyder, at når nu det socialistiske flertal har stemt hr. Morten Dahlins ændringsforslag ned, så kan vi også regne med, at Venstre ligesom vi i Dansk Folkeparti stemmer nej til den endelige indfødsretslov. Det er vi mange tosser der gerne vil vide.

Ordføreren.

Jeg skal starte med at sige, at jeg ikke opfatter hr. Morten Messerschmidt som en tosse. Jeg ved, at man i Dansk Folkeparti har haft lidt udfordringer med det der med at kategorisere folk som tosser, og jeg skal ikke tale mig ind i den diskussion. Jeg har ekstremt stor respekt for hr. Morten Messerschmidt og er også glad for, at hr. Morten Messerschmidt kan huske min tale fra den sidste behandling, vi havde, af forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Altså, vi kommer til at stille et ændringsforslag om, at man skal fastholde kravet om håndtryk, men som jeg også sagde i min tale, har vi mig bekendt ikke en eneste gang i Venstres 150-årige historie stemt imod forslaget til lov om indfødsrets meddelelse, og det kommer vi heller ikke til at gøre den her gang. Men jeg vil nu sige, at jeg faktisk er mere optimistisk end hr. Morten Messerschmidt. Jeg er ikke overbevist om, at regeringen ikke kan støtte vores ændringsforslag, for jeg synes sådan set, at vi har argumenteret sagligt og fornuftigt for det, og jeg er overbevist om, at når man hører sådan en argumentation, så vil ministeren og regeringen selvfølgelig tage deres holdning op til genovervejelse og støtte vores ændringsforslag i det brede samarbejde og den sunde fornufts ånd. Så jeg er positivt stemt, og det er jeg overbevist om at ministeren også vil være.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at hr. Morten Dahlin har fremragende og overbevisende argumenter. Problemet er bare – og jeg har selv oplevet det mange gange – at når man sidder over for Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale og det der fragment, der engang var Alternativet, så er det ikke nok at have gode argumenter. Det er jo præcis det, regeringen oplever hver eneste dag. Der er jo rigtig mange medlemmer af den her regering, som faktisk er helt snusfornuftigt anlagt, men alligevel kommer ud med dårlige og dumme afgørelser hver eneste dag, fordi det er disse mennesker og partier, som de skal sidde og forhandle med.

Så derfor er det måske ikke for meget at bede om, at Venstre også tager konsekvensen af den parlamentariske situation, vi har, altså at man, hvis det ændringsforslag, som jeg tror jeg kan sige at DF vil støtte, ikke passerer igennem, selvfølgelig stemmer nej.

Ordføreren.

Nu fik jeg før sagt, at hr. Morten Messerschmidt opfattede jeg ikke som en tosse, men nu sagde hr. Morten Messerschmidt så, at der fandtes fornuftige medlemmer af regeringen, og det må stå for hr. Morten Messerschmidts egen regning. Nej, spøg til side, det gør der naturligvis.

Jeg har noteret mig, at den nuværende udlændinge- og integrationsminister på et tidspunkt har sagt, at han mener, at den væsentlige udlændingepolitik skal laves bredt hen over midten, og jeg stoler faktisk så meget på den nuværende udlændinge- og integrationsminister, at jeg selvfølgelig regner med, at han står ved sine ord og derfor støtter det ændringsforslag, som jeg kan høre Dansk Folkeparti også bakker op om, og som jeg før hørte De Konservative sige at de også havde planer om at stille – vi kan jo gøre det sammen. Og så har jeg sådan set forventningen om, at ministeren lever op til sine ord og fører udlændingepolitik bredt over midten i stedet for at lytte til den yderste venstrefløj.

Tak. Så er det hr. Rasmus Stoklund.

Hr. Morten Dahlin kalder det – efter min mening en smule polemisk måske – for en lempelig udlændingepolitik, at vi nu laver den her suspension. Der synes jeg bare, at det kunne være interessant at høre, om hr. Morten Dahlin ikke kan bekræfte, at den her suspension formodentlig ikke vil betyde, at der er en eneste mere, der får statsborgerskab, end der ellers ville have været. Derudover nævner hr. Morten Dahlin, at der ikke fremgår noget om covid-19, men det står jo direkte i lovforslaget.

Jeg vil også sige, at når hr. Morten Dahlin siger, at det at hilse med et håndtryk er et udtryk for almindelig respekt for den, man møder, er jeg da fuldstændig enig, men når jeg møder hr. Morten Dahlin i øjeblikket, hilser vi heller ikke med et håndtryk. Det betyder jo ikke, at jeg har fået mindre respekt for hr. Morten Dahlin af den grund. Det er, fordi vi står midt i en sundhedskrise, og der hilser vi ikke for øjeblikket på hinanden med et håndtryk. Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og det går ikke ud over nogen danskere, at vi midlertidigt suspenderer den her regel, nemlig indtil krisen er overstået. Det er forskellen på det her og det eksempel, der konstant bliver tegnet op, med at sammenligne det med ventetider på hospitalet, som jeg overhovedet ikke synes er relevant i den her situation.

Ordføreren.

For at svare på hr. Rasmus Stoklunds spørgsmål må jeg sige: Det ved jeg ikke. Hr. Rasmus Stoklund spørger, om det her vil betyde, at flere får statsborgerskab, eller at færre vil få statsborgerskab. Det ved jeg ikke, for vi ved jo ikke, hvem der havde lyst til at give hånd, eller hvem der ikke havde lyst til at give hånd. Det er jo det, Socialdemokratiet mener at man ikke skal finde ud af.

Så siger hr. Rasmus Stoklund, at covid-19 er nævnt i lovforslaget. Jo, jo, men hr. Rasmus Stoklunds parti lægger op til, at de mennesker, der er på det her lovforslag, og for dem, der er på det seneste lovforslag, men som ikke har nået at deltage i en grundlovsceremoni, i hele den periode, de har til at gå til en grundlovsceremoni, kan nægte at trykke borgmesteren i hånden. Det vil sige, at om 1 år og 11 måneder, for man har 2 år, vil man kunne nægte at give sin borgmester hånden og alligevel blive belønnet med et dansk statsborgerskab. Ikke engang på det punkt vil Socialdemokratiet komme os i møde – eller det lyder i hvert fald ikke sådan på ordføreren.

Jeg vil bare endnu en gang udtrykke håb om, at Socialdemokratiet holder deres ord og laver en bred og fornuftig udlændingepolitik over midten, stemmer for vores ændringsforslag og siger, at vi må kigge på det senere. Det ville altså være sund fornuft.

Hr. Rasmus Stoklund frafalder at få ordet. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til hr. Morten Dahlin for talen. Jeg vil lige starte med at sige, at jeg ikke føler nogen trang til at udbede mig hr. Morten Dahlins vurdering af, hvorvidt jeg er tosset eller ej. Det kan vi altid tage på et andet tidspunkt. Det gjorde han sig ligesom til dommer over nu her.

Men nu sagde hr. Morten Dahlin i sin ordførertale, at det her handlede om respekt. Derfor vil jeg bare gerne høre: Nu har vi en gruppe af borgere, for hvem vi opstiller en række betingelser, nogle kriterier, de skal opfylde, og hvis de opfylder dem, er de berettigede til at få et dansk statsborgerskab. Det er i hvert fald det, vi siger til dem. Så kan man kalde det en gave eller ej, men vi opstiller jo nogle kriterier, som vi siger, at de skal opfylde. Men i det her tilfælde beder vi nogle borgere om at opfylde nogle kriterier, og så vedtager vi efterfølgende en lov, som vi ved de ikke har nogen mulighed for at overholde. Er det ikke udtryk for mangel på respekt, at vi vedtager en lov, som vi ved borgerne ikke har mulighed for at overholde? De har ikke muligheden for at give hånd, sådan som det er lige nu. Det er en rettighed, vi fratager dem. Er det ikke mangel på respekt at vedtage lovgivning, som borgerne ikke kan overholde?

Ordføreren.

Tak til spørgeren for spørgsmålet. Spørgeren siger, at man skal leve op til en række krav for at blive dansk statsborger, og det har spørgeren jo fuldstændig ret i. Der er et krav om, at man skal kunne tale dansk; der er et krav om, at man ikke må have begået alvorlig kriminalitet; der er et krav om, at man skal være selvforsørgende; og der er et krav om, at man skal give den lokale borgmester hånden, uanset om borgmesteren hedder Per eller Pernille. Det synes vi er nogle fornuftige krav, og derfor kan vi simpelt hen ikke forstå det her behov for at suspendere dem. For det næste, der kommer – og det kommer jo fra hr. Peder Hvelplunds parti – er, at man siger: Der er også flere udlændinge, der er blevet arbejdsløse, så lad os suspendere beskæftigelseskravet; der er også flere, der har svært ved at lære dansk, fordi sprogskolerne har været lukket, så lad os suspendere danskkravet.

Det er der alligevel ikke nogen herinde der sidder og siger at vi skal gøre nu, og derfor appellerer jeg bare endnu en gang til – selv om det ikke er spørgerens parti, jeg appellerer til lige nu – at regeringen vil vælge den fornuftige løsning og føre en bredt forankret udlændingepolitik her i Folketinget sammen med Venstre og de øvrige blå partier. Det ville klæde regeringen.

Hr. Peder Hvelplund.

Nu nævner hr. Morten Dahlin en række krav, som borgere skal opfylde for at kunne få dansk statsborgerskab, herunder at man skal give hånd til borgmesteren, uanset om borgmesteren hedder Per eller Pernille. Men nu er det sådan, at de her borgere ikke kan give hånd til borgmesteren, uanset om borgmesteren hedder Per eller Pernille, fordi vi ikke giver hånd lige for tiden. Så hvordan kan man bede borgere om at opfylde et krav, som det er umuligt at opfylde? Altså, det er da til trods for den stramme udlændingelovgivning i Danmark et nybrud at sige, at nu stiller vi krav, som det er umuligt at opfylde. Er ordføreren ikke enig i, at det er en urimelighed at stille krav, der ikke kan opfyldes?

Ordføreren.

Nej, jeg tror, jeg har et andet perspektiv på det end spørgeren. Vi synes, det er meget tidligt, at regeringen har valgt at sige, at vi bare skal suspendere det her krav. Den ene dag står regeringen og siger: I tusindvis af danskere må vente på vigtige operationer i sundhedsvæsenet, i tusindvis af skoleelever må vente på undervisning i folkeskolen, i tusindvis af danskere må vente på at besøge deres familie. Det eneste, der ikke kan vente i det her kongerige, er tildeling af statsborgerskab. Det er en forkert balance, og det er derfor, vi bare appellerer til, at regeringen støtter vores ændringsforslag, og så kan vi kigge på det her senere. Det ville være sund fornuft, det ville være udtryk for den rette balance, og jeg håber bare, at når ministeren lige om lidt går på talerstolen – og det gør ministeren ikke, for han taler fra sin egen plads – så siger han, at han faktisk er villig til at lytte til, hvad der bliver sagt bredt i Folketinget.

Tak for det. Der kom lige til sidst en ekstra kort bemærkning, og den er fra hr. Nils Sjøberg. Værsgo.

Tak. Og tak for talen. Når jeg rejser mig for at stille et spørgsmål, er det, fordi jeg lidt synes, at hr. Morten Dahlin sammenligner æbler og pærer eller laver frugtsalat ud af det, vil jeg næsten sige, på den måde at forstå, at det vel ikke er rimeligt – og der vil jeg godt tage hr. Peder Hvelplunds bemærkning om det her op – at sammenligne de her ting med hinanden.

Her står vi i en situation, hvor der er nogle borgere, der umuligt kan give hånd, og de har, som hr. Morten Dahlin selv har været inde på, opfyldt rigtig, rigtig mange andre krav, og nu står de i en situation, hvor de skulle være blevet danske statsborgere, men det er blevet udskudt og udskudt. Det er jo ikke, fordi de ikke har opfyldt de andre krav. Vi har lavet et ekstra krav om, at disse nye danske statsborgere skal give hånd, og det er en fin ting, for jeg er enig med hr. Morten Dahlin i, at det er en stor ære og en gave at få lov til at blive dansk statsborger. Men jeg vil gerne spørge: Kan det virkelig være rigtigt, at man efter Venstres opfattelse skal udskyde det i 2 år?

Tak. Husk lige at tale ind i mikrofonen. Så er det ordføreren.

Nu bliver jeg da helt glad. Jeg hører den radikale ordfører sige, at det er fint, at man skal give hånd for at opnå dansk statsborgerskab. Det vil sige, at Det Radikale Venstre har ændret politik og nu støtter håndtrykskravet generelt. Velkommen! Det synes jeg er et fornuftigt synspunkt at indtage, og det er jeg kun glad for at man gør.

Så siger ordføreren, at man udskyder og udskyder, og at det vil blive om 2 år, men jeg synes, at jeg meget klart sagde i min tale, at vi stiller krav om at fastholde håndtrykskravet nu, og i forbindelse med det næste lovforslag skal det jo enten skrives ind igen eller ikke, og så må vi jo tage en diskussion om det på det tidspunkt, alt efter hvordan situationen er. Men som på alle andre områder står regeringens ministre og siger: Vi kan ikke give en dato, vi kan ikke komme med en plan osv. Så er det underligt, at det eneste sted, man kan gøre det, er på det her område.

Men jeg er glad for, at De Radikale nu er kommet over på fornuftens side i det her spørgsmål. Og til det andet spørgsmål kan jeg bare svare: Nej, og det har jeg heller aldrig sagt eller påstået at de skal.

Hr. Nils Sjøberg.

Jeg vil jo så kun sige, at jeg ikke rigtig får noget svar. Hr. Morten Dahlin bliver ved med at sammenligne nogle vilkår, hvor vi har sundhedsfolk placeret i en situation, for at de kan tage sig af resten af befolkningen, såfremt vi får coronavirus, med den her situation, hvor nogle mennesker skal være danske statsborgere.

Jeg vil gerne følge op på det her spørgsmål, for jeg syntes ikke, det er rimeligt at sammenligne de to ting med hinanden. Hvordan kan Venstre finde på at sammenligne sundhedsmyndighedernes forhold og et spørgsmål om at blive dansk statsborger med hinanden? Hvorfor sammenligner man de to ting?

Ordføreren.

Hvis jeg skal bruge en anden sammenligning, som måske giver mere mening for den radikale ordfører, vil jeg hellere sammenligne det at give hånd med det krav, vi stiller om at kunne dansk eller være selvforsørgende. Nu sagde ordføreren før, at det er et eller andet ekstrakrav, men i Venstres verden er det det samme at stille et krav om, at man skal deltage i en grundlovsceremoni og give hånd til den lokale repræsentant, som det er at stille krav om, at man skal kunne tale dansk eller være selvforsørgende. Og der er jo ikke nogen – i hvert fald ikke i regeringen, som jeg har hørt det indtil videre – der taler for at suspendere nogle af de andre krav. Derfor vil jeg bare advare mod, at man går ned ad det spor lige præcis med det her krav, for så gør man det jo, som den radikale ordfører nu gør, til et ekstrakrav eller et særligt krav. For os er det en del af pakken ligesom alle de andre krav, vi stiller.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger i denne runde. Tak til ordføreren. Og vi går videre i ordførerrækken, og det er til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Marie Krarup. Værsgo.

Tak for ordet. Indfødsretsudvalget er ikke det mest populære udvalg at sidde i. Det er som regel ikke der, man gør karriere som politiker. Jeg har fået fortalt, at der er nogle partier, hvor man spørger indfødsretsordføreren: Hvad er det, du har gjort galt, siden du er blevet placeret der? Men det er helt urimeligt, for Indfødsretsudvalget er faktisk Folketingets vigtigste, selv om der rigtigt nok er meget og kedeligt rugbrødsarbejde forbundet med ordførerposten. Men det er det arbejde, der har størst betydning for vores lands fremtid.

De love, vi behandler i Indfødsretsudvalget, har konsekvenser, der rækker langt ind i de kommende århundreder. Det er dem, der kan afgøre, om det danske folk og dermed Danmark eksisterer om 200 år, om 100 år eller om bare 50 år. Konsekvenserne af indfødsretslovene lever længere end en Storebæltsbro står, men konsekvenserne af indfødsretslovene kan være ødelæggende og knap så flotte som en Storebæltsbro: Indfødsretslovene kan være dem, der afgør, om det danske folk kan finde enighed om at bygge en Storebæltsbro – og få råd til den.

Det danske folk er i sig selv grundlaget for de ting, vi har og udretter i Danmark. Uden det danske folk intet Danmark, ingen frihed, intet demokrati, og det danske folks skæbne afhænger af statsborgerskabslovene. Statsborgerskabet er det danske folks sidste og vigtigste forsvarslinje. Vi skal byde dem velkommen, der virkelig vil og kan blive danske, men vi skal kun gøre det over for få og i langsomt tempo, for ellers opløser vi det danske folk, og vi skylder vores børn og børnebørn og oldebørn at forsvare det danske folk, så de også har en chance for at komme til at leve i frihed, demokrati og velstand. Og måske i fremtiden nå til enighed om at bygge imponerende bygningsværker i stil med Storebæltsbroen i stedet for at falde fra hinanden i parallelsamfund, som ingen broer kan forene.

Der er i den nære fortid blevet givet alt for mange statsborgerskaber til folk, der ikke ønsker eller kan blive danske. Det drejer sig først og fremmest om et stort antal folk fra Mellemøsten og Asien med muslimsk baggrund, som aldrig burde have haft dansk statsborgerskab. Det var en fatal fejl, som vi kommer til at lide under i mange år. I Dansk Folkeparti har vi stemt nej til langt de fleste love om indfødsret, som partiet har været præsenteret for, og vi har gang på gang skærpet kravene til at få indfødsret. Det har forbedret situationen betydeligt. Før fik man nærmest udleveret statsborgerskab uden modkrav, men i dag skal man trods alt leve op til en række krav, der gør det langt mere sandsynligt, at de personer, der modtager statsborgerskab, faktisk er blevet danske eller ønsker at blive det.

Men vi er ikke i mål. Der er stadig alt for mange, der får statsborgerskab, og reglerne er ikke skrappe nok. Vi mener i Dansk Folkeparti, at man bør indskrænke tildelingen af indfødsret til folk, der på alle måder ønsker at assimilere sig – folk, der gifter sig med en dansker, samt kræve, at folk har boet her i 20 år, før statsborgerskab kan komme på tale. Samtidig skal selve udformningen af lovene ændres, sådan at der skelnes mellem vestlige og ikkevestlige, og man skal kunne se, hvilken religion folk har, og der skal stemmes adskilt om de forskellige grupper. Der bør heller aldrig gives mere end maksimalt 1.000 statsborgerskaber om året. På denne lov er der 1.861 personer, der får statsborgerskab, og det er kun den ene af to love i 2019. Vi stemmer derfor nej til L 180.

Vi anerkender dog, at der er sket fremskridt på området. Det har været godt, at reglerne er blevet skærpet, og det har ført til store forbedringer. Senest er den nye grundlovsceremoni med afgivelse af håndtryk kommet til. Det er en god ordning med håndtrykket, fordi det giver ansøgerne om statsborgerskab mulighed for at vise, at de er i stand til at indordne sig under danske kulturelle normer ved at røre ved en person, der har en anden tro og eventuelt et andet køn. Folk, der ikke vil det, bør selvfølgelig ikke få statsborgerskab i Danmark.

Vi mener derfor, at det er forkert, at man med denne lov vil tildele statsborgerskab uden håndtryk. Man bør i stedet sætte sagerne i bero og vente, til håndtrykket kan gennemføres. Dansk Folkeparti ønsker derfor at fremsætte et ændringsforslag til loven, om at tildelingen sættes i bero og først genoptages, når man er i stand til at gennemføre håndtryksceremonierne. Men samlet set stemmer Dansk Folkeparti imod L 180.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og det er fra fru Halime Oguz fra SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg hørte ordføreren sige, at det var en fatal fejl, at folk med muslimsk baggrund har fået statsborgerskab. Det rystede mig lidt, for jeg troede, at det vigtigste var, at folk var integrerede, værnede om retsstatsprincipperne, ytringsfriheden og ligestillingen mellem kønnene. Jeg har selv en muslimsk baggrund og sidder her i et dansk parlament og kæmper for de selv samme værdier. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Var det en fejl, at jeg fik et statsborgerskab?

Ordføreren.

Jeg kan ikke udtale mig om ordføreren personligt, selvfølgelig ikke. Men det er en kæmpestor fejl, at en stor gruppe muslimer har fået statsborgerskab. Det er en kæmpestor fejl, fordi islam er en helt anden ideologi. Selvfølgelig er der enkeltindivider, der kan adskille sig fra hovedideologien og dermed have nogle andre synspunkter, men det er meget, meget svært. Der kan være et gruppepres, og jo flere der har en ideologi, der går komplet på tværs af den danske, jo sværere er det selvfølgelig for de enkeltindivider, der ønsker at adskille sig, rent faktisk at gøre det. Derfor har det været en kæmpe fejl, og det er bestemt noget, vi skal stoppe med. Det er jo det, vi ønsker. Vi ønsker ikke, at der er flere, der skal få statsborgerskab, særlig ikke fra den muslimske kultur – selv om der er enkeltindivider, der bestemt kan bryde med det, de er født ind i.

Fru Halime Oguz.

Jeg vil bare lige korrigere ordføreren: Islam er ikke bare en ideologi, islam er en tro. Det er en ideologi for nogle, men en tro for de fleste mennesker.

En anden ting, som jeg bemærker at Dansk Folkeparti går meget op i, er det her med håndtrykskravet. Jeg kan heller ikke forstå, at der er nogen, der modsætter sig det krav. Men der vil jeg gerne lige spørge Dansk Folkepartis ordfører, om man i ramme alvor tror, at det kan sortere islamister fra. Mon ikke en islamist i en større sags tjeneste ville finde ud af at give hånd for efterfølgende at angre inden for den religiøs-politiske overbevisning, som vedkommende har, vel vidende at han eller hun derved vil komme i besiddelse af det rødbedefarvede pas.

Ordføreren.

Islam adskiller sig fra kristendommen ved også at have en politisk side, hvorved den netop bliver meget mere ideologisk end kristendommen, som vi har som majoritetsreligion i Danmark, og som hele den danske kultur jo bygger på.

Håndtrykket kan selvfølgelig ikke sortere islamister fra. Det er jo rigtig. De kan altid snyde sig igennem, bide irritationen i sig og så gennemføre håndtrykket alligevel. Det er rigtigt. Men det har dog i hvert fald en betydning, i form af at det viser alle, også den danske befolkning, at vi stiller nogle fornuftige krav til dem, der kommer her. Men det er helt korrekt, at det ikke er nok. Det er jo også en af årsagerne til, at vi ikke kan støtte det her lovforslag, for der er så mange andre ting, man også skulle gennemføre for at være sikker på, at man kun giver det til nogle, som rent faktisk ønsker at blive assimileret i den danske kultur.

Så er det hr. Nils Sjøberg.

Tak. Jeg bemærker, at ordføreren skærer alle muslimer over én kam og siger: De er ens; alle kristne er ens, alle muslimer er ens, alle jøder er ens – sådan forstår jeg det. Jeg synes, det er meget voldsomt at generalisere i sådan en udstrækning. Jeg vil derfor gerne spørge ordføreren: Kan ordføreren, ja, hvordan skal jeg næsten formulere det, ikke anerkende, at der faktisk er temmelig mange muslimer, som gør en stor indsats for at holde det danske samfund i gang?

Ordføreren.

Jeg understregede jo lige præcis, at der er enkeltindivider, der sagtens kan bryde med den kultur eller ideologi, de er født ind i. Så dermed er det jo ikke rigtigt, at jeg har sagt, at alle er ens – det er de selvfølgelig ikke. Og selvfølgelig kan man anerkende, at der er folk, der tilhører den muslimske religion, som har arbejde i Danmark og betaler skat osv. Det er bare ikke det, jeg taler om her. Der er nu for øvrigt også en overrepræsentation af ikkevestlige indvandrere blandt dem, der ikke har arbejde.

Men det, jeg taler om, er, om man kulturelt kan føre Danmark videre. Kan man bygge videre på alt det, som Danmark i forvejen består af, når man har en kulturel baggrund, som modsiger alt det, som Danmark står for, altså hvor man ikke synes, at mænd og kvinder er lige meget værd, og hvor man ikke selv må bestemme, hvilken religion man vil tilhøre osv. – alle de forskellige traditioner, som islam jo desværre bærer med sig? Det er dér, problemet er.

Hr. Nils Sjøberg.

Tak. Vi har haft visionære konger igennem tiden, der har anlagt byer som Christiansfeld, Fredericia og andre byer, og som har gjort det ved at give plads til andre med andre religioner for at kunne få tilført deres kultur og for at få tilført deres værdier til vores samfund. Og det er det samfund, som vi har i dag. Det er et samfund, der bygger på mange forskellige kulturer på én gang og flere forskellige religioner. Så derfor synes jeg, at det er en meget voldsom generalisering. Jeg forstår så på ordføreren, at det ikke er alle, for der er enkelte undtagelser. Men jeg vil virkelig spørge ordføreren igen: Kan det virkelig være rigtigt, at den holdning, ordføreren og Dansk Folkeparti har, er, at vi ikke bør anerkende og respektere, at disse mange mennesker, som bidrager til det danske samfund hver dag, hvad enten de gør det som rengøringsfolk eller i alle mulige andre funktioner, er en del af danske samfund, og at de gør et stort stykke arbejde for det?

Tak. Ordføreren.

Jeg synes, det er mærkeligt, at ordføreren for Det Radikale Venstre ikke vil anerkende, at Danmark bygger på en dansk tradition, en kristen tradition. Vi bygger ikke på en multikultitradition. Det er rigtigt, at der er kommet fremmede hertil og også folk med fremmede religioner, men det er jo nede i promillestørrelsen – klogeligt nok. Det, vi har set i 1980'erne og 1990'erne, er noget helt andet; det er jo en folkevandring, og det kan slet, slet ikke sammenlignes. Og samtidig har de en baggrund, som er ganske anderledes og meget mere farlig for et vestligt samfund end f.eks. de huguenotter eller jøder, som vi har modtaget i historiens løb. Så det er to ting, der overhovedet ikke kan sammenlignes. Og det, vi står i i dag, er farligt, og det skal stoppes.

Tak for det. Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg synes, det er fuldstændig uhørt at skulle stå og høre på, at det er en fejl at give statsborgerskab til borgere, der er muslimer, og jeg vil bare sige, at fru Halime Oguz' ret til sit statsborgerskab, hendes ret til at sidde her i Folketinget, ikke afhænger af en personlig vurdering fra fru Marie Krarup. Selvfølgelig har hun den ret. Når vi opstiller kriterier for, at man kan få statsborgerskab, så opstiller vi jo en liste over krav, som borgere skal opfylde, og hvis de opfylder dem, er det tordnende ligegyldigt, om de tror på det ene eller på det andet. Hvad de i øvrigt spiser til aftensmad, hvem de foretrækker at snakke med eller gå i seng med, har intet med det at gøre. Det har intet med personlighed at gøre, og det har derfor heller intet med tro at gøre.

Jeg synes, det er fuldstændig uforståeligt, at man i en diskussion, hvor det handler om respekt – vi siger, at de skal vise respekt – skal stå og høre på, at det skulle være en fejl, at hundredtusindvis af borgere her i Danmark er statsborgere, fordi de har en bestemt tro. Jeg kan simpelt hen ikke forstå det, og jeg kan så i øvrigt heller ikke forstå, hvordan fru Marie Krarup kan sige, at det er en fejl at give dem statsborgerskab, men at der findes enkelte undtagelser.

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at ordføreren ikke kan forstå det, fordi ordføreren jo har en helt anden ideologi end undertegnede her, som har en konservativ overbevisning om, at vi har en forpligtelse til at føre Danmark videre i en nogenlunde forsvarlig forfatning, i stedet for at tro på alle mulige underlige abstrakte ideer, som jeg ved at socialisterne gør.

Men det afhænger faktisk af en personlig vurdering, hvem der skal have statsborgerskab. Det er lige præcis det, det gør, fordi statsborgerskab gives ved afstemning i Folketinget, hvor hvert enkelt folketingsmedlem stemmer efter sin overbevisning – altså deres personlige vurdering. Så det er lige præcis det, der er afgørende her, og det er faktisk det, vi vil så tæt på som overhovedet muligt ved at opdele lovene i undergrupper, sådan at man ikke bare skal stemme for 1.861 personer – bang – på en gang, men at man kunne sige, at man skulle stemme for dem, der kommer fra England, dem, der kommer fra Tyskland, dem, der kommer fra Egypten, og så eventuelt også underopdele dem i kristne flygtninge fra Egypten, muslimske flygtninge fra Egypten osv. Det ville give mening, for det er faktisk sådan, at vores grundlov er skruet sammen. Det er lige præcis en personlig vurdering, det drejer sig om, når der skal tildeles indfødsret.

Hr. Peder Hvelplund.

Det er jo lidt paradoksalt at høre på, når fru Marie Krarup netop har stået og påberåbt sig den kristne tro, at det er mig, der lider af at tro på abstrakte ideer, fordi hvis der er noget religion er, er det vel en tro på nogle abstrakte ideer.

Jeg vil sige til fru Marie Krarup, at det, jeg tror på, er menneskerettigheder, ligeværd, retfærdighed, og der ligger intet retfærdigt i at begynde at forskelsbehandle folk alt efter, hvad de tror på. Folk kan dømmes på deres handlinger, ikke på, hvad de tror på. I den forstand har fru Marie Krarup fuldstændig ret i, at der har vi et vidt forskelligt udgangspunkt, og at vi tror på noget helt forskelligt.

Ordføreren.

At tro på menneskerettigheder, ligeværd og retfærdighed er efter min mening absolut udtryk for en abstrakt ideologi og ikke et udtryk for, at man selvfølgelig er formet af den historie og den opvækst og den fortid, som man er plantet i. Det er det, som vi mener er helt afgørende.

Man kan ikke sige, at man har ret til at komme til Danmark og tro, at vi andre så skal kunne tro på, at vedkommende kan føre det videre, som vi har bygget op igennem generationer. Det kan man da ikke. Det er da sund fornuft. Men jeg ved godt, at når man skriver under på al den slags abstrakte ideologier, som Enhedslisten gør, har man rigtig svært ved at forstå sund fornuft. Men man skal tage højde for den kulturelle baggrund, den religiøse baggrund, og det er vanskeligere, i den grad vanskeligere, for folk, der kommer med en muslimsk baggrund at føre f.eks. et dansk demokrati med ligeværd videre ud i fremtiden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Nils Sjøberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Først et stort tillykke til de mange nye danske statsborgere. Jeg vil gerne sige tillykke til jer, den enkelte nye statsborger. Det er afgørende og nødvendigt, at vi får nogle gode, dygtige folk til Danmark. På hver sin måde har hver enkelt af jer skullet igennem en række prøver for at komme hertil, og det skal da heller ikke være let at blive dansk statsborger og få stemmeret. Alligevel har det været ekstra vanskeligt i år. Coronakrisen har gjort det endnu vanskeligere for jer. I har måttet vente ekstra længe på at blive danske statsborgere – og i usikkerhed. Udfordringen har været, at I efter at have taget en række andre prøver og opfyldt en stribe krav ikke har været i stand til at give borgmesteren et håndtryk ved en grundlovsceremoni – et håndtryk, en helt symbolsk handling, har været ved at ødelægge det hele. Jeg er derfor glad for, at regeringen efter lang tids pres og mange skriverier frem og tilbage har accepteret at give dispensation fra håndtrykket.

I har alle sammen valgt at blive danske statsborgere; I er velintegrerede; I er i beskæftigelse; I holder jer væk fra kriminalitet; I har bestået en indfødsretsprøve; og I har lært dansk. Det viser, at I er blevet danske og nu også har valgt at tage det sidste skridt og blive danske statsborgere og blive en fuldbyrdet del af Danmark.

Men jeg vil også benytte lejligheden til at nævne et par punkter, som vi som Radikale godt kunne ønske os at få lavet om på i forhold til at opnå indfødsret, dansk statsborgerskab. Et af kravene er selvforsørgelse. Ansøgere skal have været selvforsørgende de seneste 3½ af 4 år inden, og med de forhold, der gør sig gældende her med en coronakrise, bliver det ekstra svært at få statsborgerskab, da rigtig mange må frygte ledighed. Samtidig mener vi også som Radikale, at det bør være helt oplagt, at går man på en uddannelse, bør den tid, uddannelsestiden, også tælle med. Det gør den ikke i øjeblikket.

Så kan man søge dispensation, og det kommer så op i Folketinget, i Indfødsretsudvalget, hvor jeg som medlem af udvalget kan se, at langt de fleste får afvist deres ansøgning. Jeg synes, det er forkert, at især unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, som har boet her hele deres liv, ikke automatisk bliver danske statsborgere. De unge har taget folkeskolens afgangseksamen, og måske har de også taget en ungdomsuddannelse. Alligevel kan de ikke automatisk blive danske statsborgere, når de bliver 18 år, men skal bruge 3 år på først at søge permanent ophold og derefter søge statsborgerskab. De har gået i folkeskole i Danmark hele tiden, og alligevel skal de op til en prøve i at vide nok om Danmark. Derfor synes jeg, at man kunne give de unge indfødsret, hvis de er født og opvokset her og i øvrigt har holdt sig væk fra alvorlig kriminalitet. Derfor har Det Radikale Venstre fremsat et beslutningsforslag om, at mennesker, som er født her i Danmark og taget folkeskolens afgangseksamen, skal have lov til at blive danske statsborgere. De skal ikke igennem først at søge indfødsret og bruge mange penge og op til 3 år på det – det skal de have lov til at blive. Det kommer til behandling i Folketinget den 28. maj.

Når det så er sagt, støtter vi det lovforslag, som ligger på bordet her. Jeg vil derfor endnu en gang ønske jer tillykke med, at I får statsborgerskab og stemmeret. Tak for, at I har valgt at blive en del af Danmark. Stort tillykke.

Tak for det. Der er korte bemærkninger, og den første er fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Tak. Hørte jeg rigtigt, da jeg hørte ordføreren sige, at det efter mange skriverier var lykkedes partiet at få regeringen til at fremsætte et indfødsretslovforslag med suspension af håndtrykket?

Ordføreren.

Ja, vi har haft en del skriverier. Jeg har skrevet til ministeren, lavet tre § 20-spørgsmål til ministeren, og ministeren var i første omgang meget afvisende, og så viste det sig, efterhånden som alle kunne se, at den her krise ville vare længere og længere tid, at regeringen viste fleksibilitet og åbenhed på det her område, og det skal regeringen have tak for. Det er fint, og stor tak for den imødekommenhed, der er vist over for de her mange nye mennesker, de mange nye danske statsborgere, som har søgt statsborgerskab, og som har levet op til kravene på alle mulige andre områder. Ja, det hørte fru Marie Krarup.

Fru Marie Krarup.

Det er jo selvfølgelig, hvad skal man sige, en sejr for Det Radikale Venstre, men det er jo en katastrofe for os andre. Det er jo en katastrofe, at Det Radikale Venstre stadig væk har indflydelse på Socialdemokratiets udlændingepolitik i den grad, at et så afgørende moment kan blive taget ud af lovgivningen på baggrund af Det Radikale Venstres pres. Det er jeg godt nok meget ked af at høre, men på den anden side var det jo selvfølgelig også det, vi havde en mistanke om, altså at det nok ikke er så nemt at føre en stram udlændingepolitik, hvis man vil bygge sit flertal på et parti som Det Radikale Venstre og Enhedslisten og SF.

Ordføreren.

Tak. Det skal jeg jo ikke forholde mig til. Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg synes, at det er sund fornuft. Det er, synes jeg, rimeligt og demokratisk rigtigt at give mennesker, som kan leve op til alle andre krav, mulighed for at blive danske statsborgere uden at give det håndtryk, som vi i øvrigt forbyder dem at give. Så det synes jeg er en rigtig beslutning, som regeringen har taget, og jeg glæder mig over, at regeringen har taget den beslutning.

Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Jeg ville egentlig bare gøre den radikale ordfører opmærksom på, at det, som den radikale ordfører foreslår med hensyn til statsborgerskab, altså det her med, at det bare automatisk bliver tildelt, ud over at være fuldstændig vanvittigt, faktisk også er grundlovsstridigt. Er den radikale ordfører opmærksom på det?

Ordføreren.

Tak. Det er jo sin sag at få at vide, at man er vanvittig. Men jeg kan kun konstatere så meget, at jeg synes, at mennesker, som er født og opvokset i Danmark, som har gået i dansk folkeskole og i øvrigt indordner sig under danske vilkår og krav, ligesom alle andre bør have lov til at være danske statsborgere. Ja, det er min holdning.

Fru Mette Thiesen.

Det forslag, Det Radikale Venstre kommer med, er helt vanvittigt, altså at det bare er automatisk. Men som jeg også sagde, står der i grundlovens § 44, stk. 1: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«.

Er Det Radikale Venstre et parti, som vil ændre grundloven?

Ordføreren.

Med hensyn til at lave en decideret grundlovsændring vil jeg jo nok sige, at der er mange ting, der kunne justeres på. Så hvis vi nu tager det helt konkret, som det er her, kan vi tage den konkrete holdning og sige, at det, som det for vores vedkommende drejer sig om, er, at der her står nogle mennesker, som er født og opvokset i Danmark, som har gået i skole i Danmark, som kan det danske sprog, og som vi naturligvis mener skal have lov til at være danske statsborgere. Ja.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger i denne runde. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Halime Oguz. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige stort tillykke til de nye danskere, der netop har fået dansk statsborgerskab, og velkommen til. Danmark er et mangfoldigt land, man kan være dansk på mange måder og i mange farver. Vejen hertil har ikke været nem for jer, og det skal den nødvendigvis heller ikke være. For de mest betydningsfulde vendepunkter i ens liv er også noget, der kræver store anstrengelser. Jeres nye status er udtryk for en umærkelig forandring, der udgør frugten af jeres flid: I har lært dansk, I er kommet i arbejde, I har lært at deltage aktivt i samfundet, og så har I endelig bestået den svære indfødsretsprøve. Jeg vil i den forbindelse gerne fortælle jer, at Danmark er et dejligt land, og det er nu både mit og jeres. Det forpligter. Hvad der gør Danmark til noget særligt, er vores retsstatsprincipper, demokratiet, ligestillingen mellem kønnene og endelig ytringsfriheden. Det er grundsøjlerne i det fællesskab, som Danmark er. Det er I en del af nu. Ingen af de værdier, som disse søjler afspejler, kan fravælges. Fravælger man en af dem, skrider det hele, ja, de omtalte søjler er som bærende søjler, der holder hele vores samfund oppe. Jeg ønsker jer hermed alt muligt held og lykke i fremtiden og håber, I med jeres statsborgerskab vil deltage aktivt i det danske samfund og værdsætte vores dejlige land lige så meget, som vi selv gør, ja, at I vil bidrage til at styrke de grundlæggende værdier i samfundet. Endnu en gang stort tillykke til jer alle.

På den baggrund kan jeg meddele, at SF støtter forslaget. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Jeg kan bare ikke lade være med at bemærke, at SF altså mener, at danskhed er en eller anden form for ideologi, altså at man, hvis man skriver under på, at man støtter bestemte rettigheder, demokrati og ligeværd og sådan noget, så er dansker. Det forekommer mig meget mærkeligt. Hvad med hele den nedarvede kultur og historien og særpræget og også kristendommen? Skal vi pille korset ud af Dannebrog og skrive FN's menneskerettighedskonvention i stedet?

Ordføreren.

I SF mener vi, at man er dansker, når man føler det i hjertet, når man lever op til nogle bestemte regler, og så er vi i SF ikke så optaget af raceteori. For det synes jeg faktisk det lyder lidt som om i dit spørgsmål, hvor du snakker om historisk baggrund, kristendommen. Så er det også en form for raceteori.

Fru Marie Krarup.

Okay, den var mærkelig: raceteori. Så det vil sige, at kristendommen er en race, og at islam er en anden race, og at buddhismen er en tredje race, og at racer er vigtige. Det er jo det rene vrøvl. Hvor er det dog pinligt, virkelig pinligt.

Men derudover er Danmark jo meget mere end blot de rettigheder, som man har skrevet ind i grundloven, og som bestemt er glimrende, og som jeg støtter hundrede procent. Men der er jo da så meget mere i det end det. Der er jo også mange andre lande, der støtter demokrati og ligeværd – og gud ske tak og lov for det – men de er ikke danske. Så der er jo noget ekstra der, noget tradition, noget historie, noget kultur, som er nedarvet, hvoraf kristendommen også er en meget vigtig ting. Det virker, som om SF overhovedet ikke tillægger det vægt, men det er måske, fordi vedkommende ikke helt har forstået det, fordi man tror, det har noget med racisme at gøre.

Ordføreren.

Nu vil jeg sige, at der er rigtig, rigtig mange, der ikke nødvendigvis har en kristen baggrund, som føler sig danske. Der er også rigtig mange etniske danskere, der ikke forliger sig med kristne værdier. Når det er sagt, vil jeg da sige, at man sagtens kan overtage nogle traditioner og en kultur, selv om man ikke er indfødt dansker.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger indtegnet her, så jeg siger tak til ordføreren. Så går vi videre til den næste ordfører, og det er Enhedslistens ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det, formand. Lad mig starte med at sige tillykke til de 1.861 ansøgere, der er blevet optaget på det her lovforslag. I er nået meget langt i en årelang, alt for tung og omstændelig proces, hvor I har skullet bestå prøver og levere dokumentation for, at I lever op til de strenge krav, som et flertal i Folketinget stiller. I Enhedslisten så vi gerne, at kravene blev lempet på en række punkter. Præcis, hvordan vi vil gøre det, skal jeg ikke trætte forsamlingen med i dag, men henvise til vores grundlovsudspil fra 2008, der ligger på Enhedslistens hjemmeside.

I dag behandler vi så et lovforslag om indfødsrets meddelelse under usædvanlige omstændigheder. De er så usædvanlige, at regeringen i det her lovforslag lægger op til at fravige kravet om håndtryk ved de såkaldte grundlovsceremonier. Desværre sker det ikke, fordi regeringen har indset, at håndtrykskravet er tåbelig symbolpolitik, der bygger på den urimelige opfattelse, at mennesker, der foretrækker andre hilseformer end håndtrykket, ikke er værdige til at blive danske statsborgere. Det sker derimod, fordi regeringen efter nogle ugers tøven har indset, at det i den nuværende situation, hvor sundhedsmyndighederne advarer alle andre mod netop håndtryk, ville være absurd at kræve, at sagesløse ansøgere, borgmestre og andre kommunale repræsentanter skulle udsættes for smittefare.

Som vi kan se af de ændringsforslag, som Venstre og Konservative har bedt om teknisk bistand til, vil det meste af højrefløjen, coronakrise eller ej, stædigt holde fast i symbolpolitikken. Heldigvis har regeringen sit parlamentariske grundlag på plads, så der er flertal for at suspendere kravet om håndtryk, i hvert fald så længe coronakrisen truer. En meget lille del af de 1.861 ansøgere på lovforslaget er optaget med en dispensation fra Indfødsretsudvalget, fordi de mangler en eller flere af de prøver, der normalt kræves. Desværre har udvalgets flertal lagt en meget hård linje i de sager, der vedrører ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser, altså en sygdom eller et handicap, der forhindrer dem i at leve op til prøvekravene.

Lige før jul omtalte Politiken en sag om en psykisk syg irakisk kvinde, der to gange tidligere havde fået afslag, det sidste afslag i 2018, efter at Københavns Byret havde slået fast, at kvindens konventionsmæssige rettigheder var krænket, da hun fik afslag i 2016. Byretsdommen gjorde ikke det store indtryk på udvalgets flertal, der åbenbart igen ikke var bange for at overtræde Danmarks konventionsmæssige forpligtelser. Første da sagen var nået frem til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2019, ændrede flertallet opfattelse og gav hende dispensation, så hun nu kan blive dansk statsborger i overensstemmelse med vores forpligtelser efter handicapkonventionen. Men hvert år ser vi hundredvis af afslag i sager om alvorligt syge ansøgere – sager, hvor domstolene formentlig, hvis sagerne nåede så langt, på samme måde som ved sagen om den irakiske kvinde, ville nå frem til, at Danmark krænker handicapkonventionen. Men langt de fleste ansøgere har ikke penge eller kræfter til at føre sag ved domstolene. Selv om der efterhånden ligger flere domme, hvor danske domstole har slået fast, at et afslag udgør en krænkelse af handicapkonventionen, har det ikke ændret ved udvalgets praksis, hvor der gives afslag i ca. 99 pct. af de såkaldte sygdomssager, som det fremgik af en opgørelse i Information i november 2019.

51 ansøgere på det her lovforslag er statsløse, og når vi gør dem til statsborgere, yder vi vores beskedne bidrag til kampen mod statsløshed – en kamp, Danmark har forpligtet sig til på internationalt niveau, men hvor vi kunne gøre langt, langt mere. Institut for Menneskerettigheder kunne i 2018 fortælle, at der i Danmark på det tidspunkt boede godt 500 statsløse, som kunne få dansk statsborgerskab efter statsløsekonventionen eller efter børnekonventionen. Det er vel at mærke 500 personer, som myndighederne har navn og adresse på. Enhedslisten spurgte den daværende minister, om hun ville kontakte de 500 statsløse og gøre dem opmærksom på deres rettigheder. Og svaret fra den daværende minister var meget kort: Nej, jeg agter ikke at foretage mig noget i denne sag.

Jeg vil gerne benytte lejligheden i dag til at opfordre den nuværende minister til at yde sit bidrag til udryddelse af den statsløshed, som Danmark i konventioner og erklæringer har forpligtet sig til at bekæmpe, og kontakte de statsløse, der er beskyttet af de særlige konventionsmæssige rettigheder, for at gøre dem opmærksom på det.

Men for at opsummere vil jeg sige, at Enhedslisten er rigtig glad for med dette lovforslag at kunne reducere antallet af borgere, der lever her i landet uden fulde borgerrettigheder, herunder stemmeret til Folketinget, og vi er glade for, at vi i hvert fald for en tid kan suspendere pligten til håndtryk. Enhedslisten støtter forslaget og byder selvfølgelig hjertelig velkommen til de 1.861 nye statsborgere.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har tegnet sig ind for korte bemærkninger, så det er der ikke i denne runde. Tak til ordføreren. Og vi går videre til den næste ordfører, som er Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak, formand. Jeg synes jo, det er rigtig, rigtig ærgerligt, at Socialdemokratiet nu fremsætter det her lovforslag uden håndtrykket, for jeg er jo helt enig med ordføreren for Socialdemokratiet i, at håndtrykket er en vigtig del af dansk kultur. Og derfor synes jeg, det er overraskende, at Socialdemokratiet selv piller det her ud, altså når Socialdemokratiet synes, det er så vigtig en del af dansk kultur.

Vi mener, at man skal slå koldt vand i blodet og se på, hvordan situationen ser ud til efteråret. Selvfølgelig har vi fuld forståelse for, at der er en coronakrise, og hvis det betyder, at man ikke på forsvarlig vis kan give håndtryk, så respekterer vi selvfølgelig det. Så lad os se, hvordan situationen er til efteråret. Hvis det der ser ud til, at den situation vil blive ved i lang tid, så vil vi gerne se på at dispensere fra håndtrykket. Men at gøre det nu ser vi som et knæfald for de røde støttepartier.

Derfor forventer vi at stille et ændringsforslag, forventeligt sammen med Venstre, hvor vi lægger op til at se situationen an til efteråret. Det er jo det fornuftige, og det forventer vi selvfølgelig at Socialdemokratiet stemmer for. Og der er jeg jo helt enig med hr. Morten Dahlin; Socialdemokratiet har jo igen og igen sagt, at man vil føre en stram udlændingepolitik sammen med de blå partier, og hvis man så ikke stemmer for vores ændringsforslag, vil det jo være et klokkeklart brud på den hensigtserklæring, hvis jeg må kalde den det, fra Socialdemokratiet. Så vi ser frem til debatten om ændringsforslaget, og vi ser især frem til, at Socialdemokratiet stemmer for det.

Derudover vil jeg bare lige pointere, at selv om vi forventer at stemme for lovforslaget, selvfølgelig med vores ændringsforslag, mener vi jo overordnet, at for mange kriminelle får dansk statsborgerskab. Ordføreren for Enhedslisten siger: Velkommen til alle jer, der er jo ingen af jer, der er kriminelle. Til det vil jeg sige, at det måske ikke er sikkert, for lige nu ligger barren for, hvor meget kriminalitet man kan lave, ret højt. Vi Konservative mener, at hvis man overhovedet har fået en fængselsdom, skal man ikke have dansk statsborgerskab. Vi mener også, at kravene til danskprøve 3 skal være skrappere, således at det er et ufravigeligt krav; vi mener, at man skal til en samtale som en del af processen, og der er vi dog glade for, at regeringen i hvert fald delvis har imødekommet os med hensyn til at ville diskutere det. Så det ser vi også frem til. Men det er selvfølgelig nogle af de ting, vi forventer at forhandle næste gang, vi åbner op for forhandlinger om statsborgerskab.

Som det er lige nu, står vi selvfølgelig ved den aftale, som vi vedgik sidst, herunder også håndtrykket, og derfor ser vi frem til at stemme for lovforslaget – selvfølgelig med det ændringsforslag, som vi stiller. Tak.

Tak for det. Der er korte bemærkninger, og den første er fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak, formand. Jeg kan forstå på den konservative ordfører, at Konservative vil bakke op om det her lovforslag om indfødsret, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at stille hr. Marcus Knuth et spørgsmål. Det Konservative Folkeparti kom jo for ikke så længe siden med et ganske interessant forslag, som egentlig var ganske fornuftigt: Hvis man var dømt kriminel, skulle man ikke kunne få dansk indfødsret. Helt konkret udtalte hr. Søren Pape Poulsen faktisk til DR:

»Kort fortalt må man aldrig have fået en fængselsdom – hverken betinget eller ubetinget, hvis man vil have dansk statsborgerskab ... For os er et statsborgerskab noget helt unikt, noget helt særligt, og det skal ikke bare gives i flæng. Og slet ikke til kriminelle og folk, der ikke taler vores sprog.«

Det kan vi sådan set godt blive enige om. Så er jeg bare nødt til at høre den konservative ordfører: Hvis det viser sig, som der var på det tidligere lovforslag, som vi behandlede i december, at der også er dømte kriminelle på det her lovforslag, vil Det Konservative Folkeparti så stemme imod lovforslaget?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at de her statsborgerskaber bliver uddelt i en samlet pulje, og vores tilgang er, at de politiske aftaler, som vi har lavet hidtil, står vi selvfølgelig ved. Så det, vi lægger op til her, med at man ikke skal kunne få dansk statsborgerskab fremover, hvis det er sådan, at man har begået kriminalitet og har fået en fængselsdom, er, at det vil være det krav, som vi vil møde op til forhandlingerne med, når vi kigger på dansk statsborgerskab næste gang. Men vi står selvfølgelig ved den aftale.

Det er forskellen på os og Dansk Folkeparti: Dansk Folkeparti var mig bekendt med i den sidste aftale, men stemmer alligevel imod lovforslagene gang på gang. Det er bare ikke den holdning, vi har i Konservative. Vi står ved vores tidligere aftaler, men vi forventer at stille endnu højere krav fremadrettet.

Fru Mette Thiesen.

Det er altså noget værre politikersnak. Det er jeg altså ked af at sige, ordfører. Hr. Marcus Knuth står jo ellers for en meget fast udlændingepolitik, men det giver altså ikke rigtig nogen mening, hvis man går ud som formanden her og siger, at de i Det Konservative Folkeparti ikke vil give statsborgerskab til dømte kriminelle, at man så alligevel stemmer for, selv om der er dømte kriminelle på lovforslaget. Det virker altså meget mærkeligt. For selv om man har indgået en aftale om nogle generelle krav, kan man jo godt anerkende, at der på lovforslaget er nogle, som man ikke ønsker, og derfor stemmer imod det. Kommer Det Konservative Folkeparti til at holde ord i forhold til det her lovforslag? Hvis der er dømte kriminelle på, kommer Det Konservativt Folkeparti så til at stemme imod det her konkrete lovforslag?

Ordføreren.

Nu er det vist fru Mette Thiesen, der er ude i, jeg ved ikke, om jeg skal kalde det politikersnak, men i hvert fald meget populistisk snak. For situationen i Folketinget er, at man laver en aftale, og den står man selvfølgelig ved, og så arbejder man hen mod den næste aftale. Og jeg siger meget klart, at det, vi går ind med i forhandlingerne om den næste aftale, er: Hvis man har fået en fængselsdom, skal man ikke kunne blive dansk statsborger.

Jeg går ikke ud fra, at Nye Borgerlige bare siger, et par måneder efter at de har indgået en aftale: Det vil vi egentlig ikke alligevel. Nu vil vi noget helt tredje.

Vi står ved de aftaler, som vi har indgået, indtil vi indgår en ny aftale.

Så er det hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Indtil marts måned hilste hr. Marcus Knuth og mig på hinanden med hånden, når vi mødte hinanden. Det gør vi ikke i øjeblikket, fordi vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men det betyder jo ikke, at jeg agter ordføreren mindre af den grund. Det er, fordi vi er pragmatikere, og fordi vi forholder os til nogle rationelle anbefalinger, der skal bryde nogle smittekæder.

Så når nu ordføreren på sin vis anerkender det ved at sige, at det måske havde været en anden sag i efteråret, er det så ikke lidt ude af proportioner grænsende til det polemiske at kalde det for et knæfald fra regeringens side for de røde partier, at vi prøver at finde en pragmatisk løsning på en sundhedskrise for nogle mennesker, der har gjort en masse for at leve op til de ting, vi forventer af folk, der gerne vil være statsborgere i Danmark, og så laver en pragmatisk løsning her, hvor vi suspenderer håndtryksceremonien midlertidigt, men hvor der jo stadig væk er en ceremoni? Er det her mere polemik, end det er substans?

Ordføreren.

Nej, det er i høj grad substans. Nu kunne vi jo høre før fra de røde støttepartier, at man rent faktisk har lagt op til at forsøge at presse regeringen i den retning og sige: Jamen lad os droppe håndtrykket. For det er meget klart, hvad der foregår her. De røde støttepartier – Enhedslisten og Radikale Venstre osv. – vil have, at man skal droppe håndtrykket. De blå partier vil have, at man skal fastholde det, selvfølgelig inden for rimelighedens grænser. Hvis coronasituationen varer i flere år eller i længere tid i hvert fald, kan man se på at lave en fravigelse. Man nu er der gået 2 måneder, og vupti, sådan der, så går Socialdemokratiet ud og dropper håndtrykket – i hvert fald i forbindelse med det her lovforslag. Som jeg ser det, er det svært at læse det som andet, end at Socialdemokratiet lader sig presse af de røde partier og imødekommer dem og derved fraviger den hensigt, Socialdemokratiet i hvert fald har sagt de har, om at føre en stram udlændingepolitik med de blå partier.

Hr. Rasmus Stoklund.

Det er jo en meget naturlig konsekvens af at være en mindretalsregering, at man lytter til andre partier. Så sent som i dag blev der fremlagt en stor udligningsaftale, hvor også Venstre var en vigtig og bred garant for opbakningen. Så det med at lytte til andre er vel ikke så underligt.

Men det vil sige, at substansen i vores uenighed er, om snittet ligger nu, eller om det ligger nogle måneder fremme i efteråret, hvor ordføreren måske havde set anderledes på sagen.

Ordføreren.

Det er korrekt. Vi synes, vi skal se tiden an. Hvis man til efteråret med den situation, der nu er til den tid, med sundhedsmæssig forsvarlighed kan give håndtryk, synes jeg, man skal gøre det der. Men at fravige det allerede nu efter så kort tid, giver ikke nogen mening. Som fru Marie Krarup også sagde, så skal de mennesker, der står og venter på det danske pas, jo ikke forlade landet – og det kan de så heller ikke, fordi man ikke kan rejse nogen steder. De er her jo allerede, og de vil sikkert hjertens gerne vente de par måneder ekstra. Og når vi beder danskerne vente på så mange andre ting, har jeg svært ved at se det her som andet end et knæfald for de røde støttepartier.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Et knæfald for de røde støttepartier i udlændinge- og integrationspolitikken fra regeringens side ligger vi umådelig langt fra, vil jeg bare sige. Det er i hvert fald ikke vores opfattelse, at der her er tale om et knæfald. Det kunne jeg måske godt have ønsket det i højere grad ville være, men jeg vil selvfølgelig anerkende, at det i det her tilfælde er lykkedes at få regeringen til at tage imod helt almindelig sund fornuft. Og det er egentlig det, jeg godt vil spørge ordføreren om. For når nu hr. Marcus Knuth nævner, at der er nogle krav, og at hr. Marcus Knuth egentlig også gerne ville skærpe de krav, vil hr. Marcus Knuth så ikke også anerkende, at det trods alt er at trække den lige lovlig langt at begynde at stille krav til borgerne, som de ikke kan opfylde, for det er det, vi ville gøre i det her tilfælde? Vi ville stille et krav om, at man skulle gennemføre en håndtryksceremoni, som ikke lader sig gøre for tiden. Er det trods alt ikke at skærpe kravene lige lovlig meget, at man stiller et krav, som ikke kan opfyldes?

Ordføreren.

Lad os nu lige få tingene på det rene her. Jeg står ikke og siger, at man skal gennemføre en håndtryksceremoni nu, som ikke kan gennemføres. Jeg siger, at man ikke skal suspendere den nu. Jeg siger: Lad os vente til efteråret. Og hvis udsigten til, at man kan give håndtryk igen til den tid, er meget, meget langvarig, jamen så er vi åbne for at suspendere det, altså til den tid. Det er det, jeg siger. Jeg siger ikke, at man skal gå ud og gennemføre en håndtryksceremoni lige nu. Det ville jo være stik imod de anbefalinger, der kommer fra sundhedsmyndighederne.

Hr. Peder Hvelplund.

Men så betyder det jo, at man suspenderer retten til at få statsborgerskab, for så kan der ikke afholdes en statsborgerskabsceremoni, og så har de ikke muligheden for at få et statsborgerskab. Så det ville jo være det samme som at sige, at de borgere, som nu har opfyldt alle betingelser, ikke kan få deres statsborgerskab alligevel, hvilket jo også kan betyde, at deres børn, som står på lovforslaget som bipersoner, når at blive 18 år og derfor heller ikke længere kan stå som bipersoner. Det kan jo så også betyde en øget administrativ byrde for Indfødsretskontoret, når de skal til at gennemgå alle de sager igen.

Altså, er det ikke bare udtryk for almindelig rimelighed, at man siger, at nu er der så en del af de her ceremonier, som ikke kan gennemføres, men at det da ikke skal afholde de her borgere fra at opnå det statsborgerskab, som de opfylder alle betingelserne for at kunne få?

Ordføreren.

Som jeg ser det, bruger Enhedslisten og de røde støttepartier den her coronakrise som en løftestang til stille og roligt at prøve at få vippet håndtrykket helt ud ad døren og derved se stort på dansk kultur. Det er jo helt ude i hampen. Og det, at Socialdemokratiet går delvis med til det ved allerede nu efter så kort tid at tilsidesætte håndtrykket i forbindelse med det her lovforslag, synes jeg er rigtig, rigtig trist. Ja, jeg har svært ved at formulere det på anden vis, end at det jo ikke har noget at gøre med, at man mister retten til statsborgerskab, som ordføreren siger. Vi siger stille og roligt: Hvorfor ikke vente til efteråret og se, hvordan situationen er, i stedet for allerede nu bare at give slip på den vigtige del af ceremonien.

Så er det hr. Nils Sjøberg, Radikale Venstre.

Tak. Mener hr. Marcus Knuth ikke, at det ville være at vise respekt for de mennesker, som har opfyldt en hel række andre krav, at man netop giver dem mulighed for at blive statsborgere nu?

Ordføreren.

Jeg mener sådan set, at det ville være at vise respekt, hvis de mange mennesker, som er på det her lovforslag, sagde: Vi har været i Danmark i lang tid, vi har levet op til rigtig mange krav, der er en coronakrise, selvfølgelig vil vi gerne give det håndtryk. Det er vigtigt for et flertal i Folketinget, at man gennemfører det håndtryk, så vi vil gerne vise respekt ved med ro i sindet at vente til efteråret.

Hr. Nils Sjøberg.

Tak, men jeg synes ikke, jeg får svar på det, jeg spørger om. Mener hr. Marcus Knuth ikke, at det i forhold til personer, som har opfyldt de her forskellige krav inden for en række ting – blive selvforsørgende osv. osv. – ville være rigtigt at vise de mennesker den respekt at lade dem få lov til at blive statsborgere nu under de givne vilkår? Det her er jo en undtagelse, hvor vi ikke må give hinanden hånd.

Ordføreren.

Jeg mener, det ville være en glidebane hen imod de mange lempelser på indfødsretsområdet, som Radikale Venstre og de andre røde støttepartier ønsker, hvis det er sådan, at vi allerede nu begynder at slække på kravene.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere korte bemærkninger i denne runde. Vi går videre til næste ordfører, og det er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. I 1983 vedtog et stort flertal i Folketinget den skadelige udlændingelov, og hver dag ser vi det sørgelige resultat: Moskeer skyder op i flere byer; det kvindeundertrykkende muslimske tørklæde trives i institutioner, på skoler og på offentlige arbejdspladser; halalkød og kønsopdelt svømning accepteres uden videre; indvandrerbanderne skyder løs på åben gade; terrorsikring er blevet nutidens arkitektur; politi, redningsfolk og hjemmehjælpere mødes med vold og hærværk i udlændingetunge områder; kriminalitet begået af personer med mellemøstligt, udenlandsk eller arabisk udseende er dagligt læsestof i lokalmedierne.

Politikerne åbnede med udlændingeloven Danmarks døre og lod udlændingemasserne strømme ind. På 30 år har vi oplevet en vanvittig femdobling. I 2008 udarbejdede Danmarks Statistik en fremskrivning, der viste, at vi i Danmark kunne forvente 340.518 ikkevestlige indvandrere i år 2050. Men det tal har vi allerede på rystende vis overgået.

I dag forhandler vi, om 2.597 nye udlændinge skal have dansk statsborgerskab, endda på lempeligere vilkår end de allerede efter vores opfattelse lempelige vilkår. I Nye Borgerlige bruger vi vores sunde fornuft og stemmer nej. Det burde alle folketingsmedlemmer gøre. Vi er valgt til at beskytte danskerne og ikke til at svigte dem.

Siden den vanvittige udlændingelov af 1983 er der uddelt 241.555 danske statsborgerskaber til udlændinge. Og derudover kommer statsborgerskaber til udlændingenes børn, som ikke er regnet med i Danmarks Statistiks tal. Og det er altså hovedsagelig de uønskede udlændinge, der har fået dansk statsborgerskab. Det er udlændinge fra Tyrkiet, Irak, Somalia, Iran, Pakistan, Afghanistan, Marokko, Libanon og Syrien. I Nye Borgerlige mener vi ikke, at dansk statsborgerskab skal gives til indvandrere og efterkommere fra lande, hvor vi ud fra statistikken ved, at indvandrerne og deres efterkommere langt oftere begår kriminalitet end danskere, når de kommer hertil. Og derfor stemmer vi selvfølgelig nej til det her lovforslag.

Jeg vil også i udvalgsbehandlingen stille spørgsmål om, hvor mange kriminelle udlændinge der vil få dansk pas med dette lovforslag. Sidste år var det jo en hel del. Og jeg er en lille smule chokeret over, at man kan have den holdning, at kriminelle udlændinge skal have dansk statsborgerskab. Det mener vi bestemt ikke i Nye Borgerlige. At Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance stemmer for, undrer mig, for det er partier, der siger, at de ønsker en stram udlændingepolitik. Men samtidig smider de om sig med danske statsborgerskaber til udlændinge, der aldrig nogen sinde burde få det.

Dansk statsborgerskab er en stor gave. Det skal vi værne om, og derfor er det med stolthed i stemmen, at jeg siger, at vi i Nye Borgerlige ikke støtter dette forslag, for vi værner om denne store gave, som det danske statsborgerskab er. Vi passer på Danmark og på danskerne. Tak.

Tak. Og der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for ordførertalen til ordføreren. Det var bare, fordi jeg hørte, at der tidligere var en ordveksling omkring muligheden for at opnå statsborgerskab, hvor hr. Nils Sjøberg gjorde opmærksom på muligheden for, at unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, kunne få ret til statsborgerskab ved erklæring, hvortil fru Mette Thiesen erklærede, at det ville være grundlovsstridigt. Så skal jeg bare høre i forhold til den erklæringsadgang, der tidligere har været for unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, som kunne få statsborgerskab ved erklæring, om fru Mette Thiesen er af den opfattelse, at det er i strid med grundloven.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod, hvad det var, ordføreren spurgte ind til. Men er det korrekt forstået, at ordføreren spørger ind til, om der er forskel på det, som hr. Nils Sjøberg foreslog, og så det, som jeg foreslog, altså om det også skulle være grundlovsstridigt? Er det det, ordføreren spørger om? Ellers tror jeg sådan set ikke, at jeg lige forstod, hvad ordføreren sagde. Det, som jeg anfægtede tidligere, var, at ordføreren for Det Radikale Venstre klart og tydeligt sagde, at man automatisk skulle opnå indfødsret, hvis man var født i Danmark, og det er sådan set ikke sådan, at grundloven er skruet sammen. Grundloven er skruet sammen på den måde, at vi tildeler indfødsret ved lov. Og som ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Marie Krarup, sagde tidligere, er det jo op til det enkelte folketingsmedlems egen overbevisning at stemme for eller imod, at man tildeler statsborgerskaber.

Hr. Peder Hvelplund.

Jo, men det var, fordi der tidligere har været den mulighed for unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, som vel at mærke ikke har begået alvorlig kriminalitet, at de kunne få en erklæringsadgang, som betød, at man gik op på statsforvaltningen og underskrev en erklæring og dermed opnåede ret til dansk statsborgerskab. Og det er jo en erklæringsadgang, som tidligere har været praktiseret i Danmark, og derfor overrasker det mig bare noget, hvis det, som fru Mette Thiesen siger, er, at det, der blev foreslået, skulle være i strid med grundloven, for det er noget, vi tidligere har praktiseret i Danmark.

Ordføreren.

Det, jeg kan forholde mig til, er det, der konkret står i Danmarks Riges Grundlov, som vi alle sammen har skrevet under på, når vi kommer ind i det her meget, meget fine Ting. Der står klart og tydeligt i § 44, at »indfødsret tildeles ved lov«, og så giver det absolut ingen mening at komme med et forslag, hvor man bare tildeler statsborgerskaber, alt efter hvor lang tid man har gjort, for så vil det stadig væk være en eller anden form for lov. Det var bare ikke det, som den radikale ordfører fremviste i sin tale.

Den næste korte bemærkning er til hr. Nils Sjøberg. Værsgo.

Det er jo meget passende. Jeg kan kun henvise til det forslag, som Peder Hvelplund netop gør opmærksom på; det er det, der bliver genfremsat her i Folketinget, og det er ikke grundlovsstridigt – og det kan vi tale om den 28. maj, hvor det kommer frem. Det, jeg bemærkede i den tale, som jeg netop har hørt, er, at der er kriminalitet, der er skyderi, der er uønskede udlændinge – det er sådan en meget generaliserende opfattelse. Vi taler i dag om en gruppe mennesker, som har levet op til en hel stribe af krav, herunder bl.a., at de ikke er kriminelle. Altså, jeg undrer mig over det menneskesyn, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg er faktisk dybt rystet over det. Jeg vil bare spørge: Er det den gruppe mennesker, som vi i dag taler om skal have mulighed for at blive danske statsborgere, som ordføreren taler om?

Ordføreren.

Jeg synes altid, det er så morsomt, at venstrefløjen altid hiver det der kort med menneskesyn frem. Altså, jeg værner om Danmark og danskerne, og det er sådan set også et menneskesyn, altså at passe på det, som vi har, og det handler i høj grad også om det her. I forhold til det, som ordføreren nævner, vil jeg sige, at faktisk var der dømte kriminelle på det sidste lovforslag også, som ordførerens parti også stemte for. Der kommer givetvis også til at være dømte kriminelle på det her, for det er ikke med i de, hvad skal man sige, regler, der er, som man skal leve op til for at kunne komme i betragtning til at opnå dansk statsborgerskab. Så det vil der givetvis være.

Men der er jo også mange andre parametre. Det handler jo sådan set om, om man kan tilpasse sig Danmark. Det handler i høj grad om, at man ikke begår kriminalitet, at man forsørger sig selv, at man tilpasser sig det danske samfund. Og så har vi selvfølgelig et spørgsmål – altså jeg har da, når jeg sidder i Indfødsretsudvalget – angående dem, vi stemmer om; altså, hvis jeg stemmer for nogen, skal det udelukkende være, fordi det er nogen, jeg mener er til gavn for Danmark. Og der har vi bare en klar holdning om, at vi ikke ønsker at tildele statsborgerskab til dem, som vi kan se kommer fra de her muslimske lande, hvor de er langt mere kriminelle end danskerne, når de kommer hertil.

Tak. Hr. Nils Sjøberg.

Jeg synes igen, det er en grov generalisering, og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg faktisk også føler, at jeg værner om Danmark. Jeg er medlem af den danske folkekirke; jeg er troende – det har overhovedet intet med den her sag at gøre. Jeg undrer mig lidt over det menneskesyn, der bliver udtrykt i den her sammenhæng. For vi har åbenbart forskellige måder at forstå det her på. Derfor vil jeg gerne gøre opmærksom på – og det godt kan være, at ordføreren synes, det er morsomt – at vi altså her har en gruppe mennesker, som lever op til krav: De er selvforsørgende, de er ikke kriminelle, og de har mulighed for at kunne bidrage til det danske samfund. Er det virkelig ordførerens opfattelse, at de her mennesker overhovedet ikke vil kunne bidrage til det danske samfund?

Ordføreren.

Ja, der er alt for mange på det her lovforslag, som vi ikke mener på nogen som helst tænkelig måde skal i nærheden af at have et dansk statsborgerskab. Men jeg vil også dertil sige, at det jo er et generelt problem, fordi man igennem så mange årtier har smidt om sig med danske statsborgerskaber til folk, som aldrig nogen sinde burde have haft det. Og ordføreren for Dansk Folkeparti sagde faktisk tidligere – og det er jeg fuldstændig enig i – at det har lavet irreversibel skade på vores samfund, så selvfølgelig er det noget, vi skal være meget opmærksomme på. Og det har ikke noget som helst at gøre med menneskesyn; det er det der kort, venstrefløjen altid trækker, for at vi ser utrolig onde ud. Det handler om at passe på Danmark, det, som generationer før os har bygget op, og at kunne give det videre til de kommende generationer.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Vi mener, det er nødvendigt at være yderst kritisk, med hensyn til hvem man tildeler dansk statsborgerskab. Statsborgerskabet skal kun gives til personer, der bakker helhjertet op om Danmark; til personer, som forstår og behersker vores sprog; og til personer, som forstår vores historie og vores skikke og værdier.

I lyset af at man historisk har tildelt for mange statsborgerskaber, har Liberal Alliance været med til at stramme reglerne for netop tildelingen af dansk statsborgerskab. Vi så også gerne, at reglerne var endnu skrappere. Vi kan f.eks. ikke forstå, at man regnes for at være selvforsørgende, når man modtager su. Det er man ikke; tværtimod lever man i så fald af en overførselsindkomst og forsørges dermed af skatteborgerne. Men her ønskede vi at gå længere end flertallet i Folketinget, og det accepterer vi selvfølgelig.

Men efterhånden kan man helt overordnet sige, at reglerne ligger der, hvor de bør. Så er der alligevel som en sikkerhedsforanstaltning indført en grundlovsceremoni, og jeg har påpeget tidligere, at det er en lidt underlig ceremoni. Den er lidt forfatningsretsligt pudsig, fordi ansøgeren jo skal skrive under på, at vedkommende vil overholde grundloven, og det er meget, meget mærkeligt, for grundloven er jo ikke en lov, der skal overholdes af borgerne; det er en lov, der skal overholdes af politikerne. Der er ikke noget i grundloven, som borgerne skal rette sig efter. Og hvorfor har vi grundloven? Det er jo for at beskytte borgerne imod politikerne. Det skal man lige huske på. Så det er en lille smule overflødigt, at man har det her, men det er en slags sikkerhedsforanstaltning. Og som en ekstra sikkerhedsforanstaltning har vi så også indført håndtrykket.

Det vil altså sige, at vi har tre sikkerhedsforanstaltninger. Vi har et restriktivt cirkulære for at tildele statsborgerskaber. Så har vi en symbolsk underskrift på et dokument over noget, som politikerne skal overholde. Og så har vi håndtrykket. Det svarer jo ikke bare til at gå med livrem og seler; det svarer til at gå med elastiske benklæder, livrem og seler. Så det er tre ting på en gang, man har puttet ind her.

I lyset af covid-19 mener vi i LA godt, at man i en kortere periode kan undvære en af de tre ting, så vi altså helt undtagelsesvis kun stiller krav om elastiske benklæder og livrem og i en kort overgangsperiode dispenserer fra selerne. Det synes vi – set i lyset af situationen – er pragmatisk og udtryk for konduite.

Derfor bakker vi lovforslaget op. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så udlændinge- og integrationsministeren får mulighed for at runde debatten af. Værsgo.

Tak. Jeg vil også starte med at sige tak for dagens debat om lovforslaget. Det er jo et lovforslag om indfødsretsmeddelelse, hvor 1.861 personer meddeles dansk indfødsret, og det er en stor ting. Dansk statsborgerskab er ikke bare et stykke papir; det er noget mere og noget vigtigt. Som dansk statsborger har man et medansvar for at passe på vores fælles land og de demokratiske værdier og den grundlov, som landet bygger på.

Vi er i de her dage i en helt ekstraordinær situation, hvor mange ting er blevet vendt på hovedet. Det er åbenlyst for os alle sammen. Det, vi indrettede os efter, og de forventninger, vi havde, kan ikke nødvendigvis indfries. Situationen med coronavirus har blandt meget andet også givet anledning til overvejelser i forhold til kravet om håndtryk, som stilles til ansøgere om dansk indfødsret. Vi er i en situation, hvor lovgivningen på den ene side stiller krav om håndtryk for erhvervelse af indfødsret og sundhedsmyndighederne på den anden side på grund af risikoen for smittespredning anbefaler, at man ikke giver hånd og holder afstand.

Det har konkret haft den betydning, at kommunerne ikke har afholdt ellers planlagte grundlovsceremonier. Det var dem, der ellers var planlagt som opfølgning på vores seneste lovforslag. Der var omkring 1.000 borgere på det lovforslag, som ikke nåede at deltage i en grundlovsceremoni. På det her lovforslag er der også nogle, der er omfattet af kravet om at deltage i en grundlovsceremoni. Det giver sig selv.

I lyset af den nuværende situation er det regeringens opfattelse, at vi bør suspendere kravet om håndtryk midlertidigt. Kun på den måde sikrer vi, at de personer, som så brændende ønsker at blive danske statsborgere, og som opfylder de strenge krav i forhold til kriminalitet, sprog og ophold og alt muligt andet, ikke på grund af uforudsete udefrakommende omstændigheder får udskudt deres deltagelse i en grundlovsceremoni og dermed deres danske statsborgerskab på ubestemt tid.

Suspensionen af kravet om håndtryk foreslås også at gælde for de ansøgere, der er omfattet af den seneste lov om indfødsretsmeddelelse fra december, og som på grund af udskydelsen af grundlovsceremonierne ikke har haft mulighed for at blive danske statsborgere.

Vi ønsker ikke at tilbagerulle kravet om håndtryk ved ceremonierne, så håndtrykket bliver i lovgivningen, men vi vil i lyset af den ekstraordinære situation, vi er i, for en periode suspendere kravet. Det er også vigtigt for mig at sige, at det er kravet om håndtrykket, vi foreslår suspenderet, ikke selve grundlovsceremonierne. Vi foreslår fortsat, at man skal deltage i sådan en grundlovsceremoni, og at man i den forbindelse også skriver under på, at man vil overholde dansk lovgivning, herunder grundloven, og respektere de grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder demokratiet.

Årsagen til, at vi vil suspendere håndtrykket, er som nævnt, at sundhedsmyndighederne bl.a. anbefaler, at man ikke giver hånd, og at man holder afstand. Jeg synes ikke rigtig, vi kan forlange af nye statsborgere, at de skal give borgmesteren hånden, når borgmesteren ikke rækker hånden frem, fordi sundhedsmyndighederne anbefaler, at man slet ikke giver hånd, og at man holder afstand. Det er heller ikke rimeligt, at folk på grund af den nuværende ekstraordinære situation skal vente på ubestemt tid på at blive danske statsborgere. Det er vores holdning, og det synes vi er sund fornuft.

Med de ord vil jeg gerne takke ordførerne for en god debat. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget. Jeg kan høre, at der er et par ændringsforslag på vej, og det står vi selvfølgelig til rådighed for at hjælpe med alt det, vi kan. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Tirsdag den 25. februar var der en mand, som var til grundlovsceremonien på Københavns Rådhus, og han nægtede at give hånd, og derfor fik han ikke sit danske statsborgerskab. Vil han alligevel kunne få et dansk statsborgerskab nu uden at give hånd?

Ministeren.

Det er rigtigt. Jeg deltog selv i den ceremoni på Københavns Rådhus, og jeg synes i øvrigt, det var et rigtig godt arrangement, som Københavns Kommune havde stablet på benene. Der var kor fra Sankt Annæ Gymnasium, og der var en tale fra mig selv og borgmesteren, og der var familie oppe på balkonen, og der var rigtig højt humør. Der var seks køer, man kunne stille sig op for at komme hen og give hånd til forskellige repræsentanter for borgerrepræsentationen, og så vidt jeg er orienteret, var der en, som gik hen i køen og rakte hånden frem, men så trak den tilbage og sagde, at han ikke ville give hånd. Jeg er lidt i tvivl om, hvem det er, så jeg tør ikke lige lægge hovedet på blokken og sige, hvem det er, og om det er bekræftet og sådan noget. Hvis han ikke ville give hånd, så kunne han ikke få statsborgerskab der. Om han ville kunne deltage i en kommende grundlovsceremoni, må jeg lige vende tilbage til på skrift, for jeg ved ikke, om det er noteret, at han ikke ville give hånd, og jeg ved ikke, hvad de juridiske konsekvenser af det ville være. Men jeg synes, det er et relevant spørgsmål.

Fru Mette Thiesen.

Tak for svaret. Det vil jeg glæde mig til at få konkret og endeligt svar på.

Socialdemokratiets ordfører sagde før i sin tale, at man ikke kunne sammenligne det her med danskere, der står i kø til operationer på hospitalerne, med det at give håndtryk i forbindelse med grundlovsceremonien, altså det, at man får dansk statsborgerskab. Ordføreren nævnte også, at man ikke kan sammenligne det, fordi der ikke er nogen regning, der bliver betalt. Mener ministeren ikke, at hvis der bare er en, der får et dansk statsborgerskab, som ikke burde have haft det, så kommer det danske samfund til at betale en meget, meget stor regning på alle parametre i mange år fremadrettet?

Ministeren.

Jeg tror, at det, hr. Rasmus Stoklund nævner, er, at årsagen til, at der bliver udskudt operationer i sundhedsvæsenet, jo er, at vi ønsker, at sundhedsvæsenet skal være klar til at håndtere den aktuelle situation med covid-19. Det er jo en sundhedsmæssig afvejning, og det er rigtigt, at det har en pris for nogle, der f.eks. havde planlagte operationer, men der er jo ikke nogen danskere, der betaler prisen for, at vi gennemfører grundlovsceremonier uden håndtryk, og at der er nogle, der kan blive danske statsborgere. Og hvis der skulle være en enkelt, som ville nægte at give hånd, og som ved det her lovforslag ville få statsborgerskab, så er det jo den afvejning, vi har foretaget. Der er til gengæld et firecifret antal mennesker, som meget gerne vil give hånd og deltage i ceremonierne, og som ellers måtte vente på ubestemt tid.

Så er det fru Marie Krarup.

Tak. Den radikale ordfører røbede her tidligere i debatten, at det er pres fra Det Radikale Venstre, der har fået den socialdemokratiske regering til at lempe udlændingepolitikken ved at fremsætte det her lovforslag og dermed bedt om at suspendere håndtrykket. Er det noget, vi vil se i fremtiden? Vil vi se mere af det, altså at Det Radikale Venstre vil få den socialdemokratiske regering til yderligere at lempe udlændingepolitikken?

Ministeren.

Jeg er nok nødt til at skuffe Dansk Folkepartis ordfører lidt her. Det er ikke Det Radikale Venstre, der har besluttet regeringens politik på det her område. Det er såmænd så lavpraktisk og simpelt, at når de her lovforslag skal fremsættes, læser jeg dem selvfølgelig, og så læser jeg en tekst, hvori der stod, at man skulle give hånd for at kunne blive dansk statsborger, og så tænkte jeg jo, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke giver hånd. Borgmesteren kan ikke række hånden frem, så kan jeg virkelig stå her i Folketingssalen og fremsætte et lovforslag, hvor der står, at man skal give hånd for at blive dansker, mens regeringen samtidig anbefaler ikke at give hånd? Det gav ikke mening for mig, og derfor traf regeringen den beslutning, at vi midlertidigt skulle suspendere håndtrykket.

Men jeg er glad for alle de skriftlige spørgsmål fra alle Folketingets partier, også fra Det Radikale Venstre, og det er rigtigt, at man kan læse i besvarelserne, som vi gav, at det var vi umiddelbart ikke indstillet på, fordi vi til at starte med ikke kunne vide, hvor lang tid det her ville vare. Men nu har vi så fået at vide, at der ikke er nogen slutdato på, hvornår man ikke skal give hånd mere.

Fru Marie Krarup.

Det ville være slemt, hvis regeringen lå under for Det Radikale Venstre i udlændingepolitikken, men det er faktisk værre, hvis regeringen af sig selv lemper udlændingepolitikken, for så kan vi være helt sikre på at se mere af det i fremtiden. Det er ærgerligt.

Ministeren.

Vi har ingen planer om at skulle lempe udlændingepolitikken – faktisk overhovedet ikke.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Jeg vil selvfølgelig gerne kvittere for, at vi nu har fået suspenderet håndtrykskravet, og det gælder både for det lovforslag her og for oktoberlovforslaget, som blev vedtaget i december måned. For mig er det sådan set underordnet, hvem der har presset hvem til hvad, eller hvem der har fået ideen til det, for det afgørende er, at vi nu står i en situation, hvor vi heldigvis kan få rettet op på den urimelighed.

Jeg vil godt spørge ministeren om noget. Det er rigtig fint, at vi nu har fået det suspenderet; det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi gerne vil have det helt afskaffet, men nu er det i hvert fald suspenderet. Men de borgere, som fik deres statsborgerskab og var med på lovforslaget, der blev vedtaget i december måned, har jo i forvejen ventet længe. Nu skal vi behandle det her lovforslag, og det skal jo også både første-, anden- og tredjebehandles, og det skal offentliggøres, så kan ministeren sige, hvornår man vil kunne forvente at kunne afholde de første grundlovsceremonier uden håndtrykskrav, som gør, at de borgere, som har ventet siden december måned, nu kan få deres statsborgerskab? Og er ministeren enig i, at det er urimelig lang tid, de her borgere kommer til at vente, før de reelt får effektueret deres statsborgerskab?

Ministeren.

Det er rigtigt, at det her lovforslag skal tredjebehandles, inden kommunerne kan indkalde til ceremonier, men det kræver også, at kommunerne kan indkalde til ceremonier, og at der er nogen på arbejde i kommunerne, og at man er i stand til at afvikle ceremonierne inden for rammen af sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Jeg tør ikke garantere, at det kan ske på den her side af sommerferien. Jeg håber, at der kan blive afviklet nogle, men jeg tør simpelt hen ikke garantere det. Jeg har prøvet at sidde med kalenderen og prøvet at regne mig frem til, hvornår det tidligst vil kunne være, men jeg tør som sagt ikke garantere, at det vil være inden for den her side af sommerferien.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg har jo lavet den samme øvelse, og det kunne godt se ud, som om det måske bliver henne i slutningen af juni måned eller i starten af juli måned, hvor kommunerne så også typisk vil gå ind i en periode med sommerferie, så det reelt kan betyde, at der først kan blive afholdt ceremonier i august måned. Det synes jeg jo er lang tid for de her borgere at skulle vente på at kunne komme til en ceremoni, men det kunne man jo løse, ved at man lavede en hastelov, hvor man ligesom sagde, at det for de borgere, der stod på lovforslaget, der blev vedtaget i december, blev sikret, at de fik mulighed for det. Så jeg skal bare høre, om ministeren er villig til at lave sådan en hastelov.

Ministeren.

Jeg har selv været med til at fremsætte lovgivning, som vi bad Folketinget om at hastebehandle her i Folketingssalen, om fremmedkrigere, og regeringen har også på andre ministerområder i forbindelse med coronasituationen bedt Folketinget om at hastebehandle lovgivning, men det er, fordi vi mener, at der virkelig har været behov for at få noget lovgivning til at træde i kraft inden for ganske få dage. Jeg har lidt svært ved at se argumenterne for, at forskellen på at afholde en grundlovsceremoni i slutningen af juni og starten af august skal få Folketinget til at træde sammen og kortslutte vores normale forretningsorden og hastebehandle et lovforslag.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så giver vi lige plads til, at vi kan rokere lidt; udlændingeordførerne kan blive skiftet ud med skatteordførerne.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 23.04.2020).

Før vi går i gang med forhandlingen, skal jeg gøre opmærksom på, at Præsidiet har besluttet at ændre måden, hvorpå forhandlingen gennemføres.

Hermed er forhandlingen åbnet, og vi går i gang med ordførerrækken. Den første er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Tillykke til jer, der nu får statsborgerskab. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Ordføreren.

Tak. Hr. Peder Hvelplund.

Ordføreren.

Så er det fru Marie Krarup.

Ordføreren.

Fru Marie Krarup.

Ordføreren.

Tak. Så er det hr. Marcus Knuth.

Ordføreren.

Hr. Marcus Knuth.

Ordføreren.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ordføreren.

Jeg har tillid til, at de briter og tyskere og pakistanere, som nu er dem, der er i toptre, har levet op til alt det, vi forventer af dem, og derfor nu kan blive statsborgere.

Tak. Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Ordføreren.

Fru Mette Thiesen.

Ordføreren.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Så går vi videre til Venstres ordfører, og det er hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

»Folkeligt skal alt nu være/trindt om land fra top til tå,/noget nyt der er i gære,/det selv tosser kan forstå;«

Ordføreren.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ordføreren.

Tak. Så er det hr. Rasmus Stoklund.

Ordføreren.

Hr. Rasmus Stoklund frafalder at få ordet. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Ordføreren.

Hr. Peder Hvelplund.

Ordføreren.

Tak for det. Der kom lige til sidst en ekstra kort bemærkning, og den er fra hr. Nils Sjøberg. Værsgo.

Tak. Husk lige at tale ind i mikrofonen. Så er det ordføreren.

Hr. Nils Sjøberg.

Ordføreren.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og det er fra fru Halime Oguz fra SF. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Halime Oguz.

Jeg vil bare lige korrigere ordføreren: Islam er ikke bare en ideologi, islam er en tro. Det er en ideologi for nogle, men en tro for de fleste mennesker.

Ordføreren.

Så er det hr. Nils Sjøberg.

Ordføreren.

Hr. Nils Sjøberg.

Tak. Ordføreren.

Tak for det. Så er det hr. Peder Hvelplund.

Ordføreren.

Hr. Peder Hvelplund.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Nils Sjøberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Der er korte bemærkninger, og den første er fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Fru Marie Krarup.

Ordføreren.

Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Ordføreren.

Fru Mette Thiesen.

Er Det Radikale Venstre et parti, som vil ændre grundloven?

Ordføreren.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger i denne runde. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Halime Oguz. Værsgo.

På den baggrund kan jeg meddele, at SF støtter forslaget. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Fru Marie Krarup.

Ordføreren.

Tak for det. Der er korte bemærkninger, og den første er fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Ordføreren.

Fru Mette Thiesen.

Ordføreren.

Jeg går ikke ud fra, at Nye Borgerlige bare siger, et par måneder efter at de har indgået en aftale: Det vil vi egentlig ikke alligevel. Nu vil vi noget helt tredje.

Vi står ved de aftaler, som vi har indgået, indtil vi indgår en ny aftale.

Så er det hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Hr. Rasmus Stoklund.

Men det vil sige, at substansen i vores uenighed er, om snittet ligger nu, eller om det ligger nogle måneder fremme i efteråret, hvor ordføreren måske havde set anderledes på sagen.

Ordføreren.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Ordføreren.

Hr. Peder Hvelplund.

Ordføreren.

Så er det hr. Nils Sjøberg, Radikale Venstre.

Tak. Mener hr. Marcus Knuth ikke, at det ville være at vise respekt for de mennesker, som har opfyldt en hel række andre krav, at man netop giver dem mulighed for at blive statsborgere nu?

Ordføreren.

Hr. Nils Sjøberg.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere korte bemærkninger i denne runde. Vi går videre til næste ordfører, og det er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Og der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Peder Hvelplund.

Ordføreren.

Hr. Peder Hvelplund.

Ordføreren.

Den næste korte bemærkning er til hr. Nils Sjøberg. Værsgo.

Ordføreren.

Tak. Hr. Nils Sjøberg.

Ordføreren.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Derfor bakker vi lovforslaget op. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så udlændinge- og integrationsministeren får mulighed for at runde debatten af. Værsgo.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Mette Thiesen.

Ministeren.

Fru Mette Thiesen.

Tak for svaret. Det vil jeg glæde mig til at få konkret og endeligt svar på.

Ministeren.

Så er det fru Marie Krarup.

Ministeren.

Fru Marie Krarup.

Ministeren.

Vi har ingen planer om at skulle lempe udlændingepolitikken – faktisk overhovedet ikke.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund.

Ministeren.

Hr. Peder Hvelplund.

Ministeren.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så giver vi lige plads til, at vi kan rokere lidt; udlændingeordførerne kan blive skiftet ud med skatteordførerne.

Se video af alle taler

Tak for ordet.

Derfor bakker vi lovforslaget op. Tak for ordet.

EU-Oplysningen

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 180 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

1. behandling den 05-05-2020

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling