Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 2. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 23.04.2020. 1. behandling 05.05.2020. Betænkning 11.06.2020).

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Så lykkedes det. Jeg vil prøve at gøre det kort. Vi Konservative mener ikke, at fængselsdømte kriminelle udlændinge skal have dansk statsborgerskab. Derfor har vi bedt om at få det her lovforslag delt, så de 15 personer, som vi har hørt her i Folketingssalen har en kriminel baggrund – de har fængselsdomme – bliver sat på et lovforslag, og at resten af de rundt regnet 1.800 kommer på et andet lovforslag. På den måde kan vi Konservative, og hvem der ellers har lyst, stemme ja eller nej til den ene del og ja eller nej til den anden del.

Det havde vi sådan glædet os til i Det Konservative Folkeparti, men vi kan desværre se, at i hvert fald V og S, og så er der jo flertal, stemmer imod at dele forslaget. Det synes jeg er rigtig trist, for man er jo ikke forpligtet til at stemme hverken for eller imod, bare fordi man deler lovforslaget. Det virker, som om der ikke rigtig er et ønske om at dele det op, således at man rent faktisk kan tage en beslutning om, hvad man har lyst til at stemme. Det synes vi er rigtig ærgerligt.

Derfor ser vi Konservative ikke anden udvej end at begære lovforslaget tilbage i udvalget til yderligere behandling, og her i den næste behandling vil vi så komme med et ændringsforslag, hvor vi beder om, at de 15 kriminelle fængselsdømte udlændinge bliver pillet af lovforslaget. Dermed kommer partierne her i Folketinget alligevel til at skulle tage stilling ved at sige ja eller nej til den del. Det havde været nemmere, at vi bare delte lovforslaget. Men vi begærer i hvert fald lovforslaget tilbage i udvalget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Stoklund, og det foregår heroppefra.

Tak. Jeg synes, man kan kritisere reglerne for at få statsborgerskab i Danmark for at være for lempelige. Sådan ser jeg selv på det som ny politiker her i Tinget, men det kan undre mig, at partier, der har været med til at vedtage reglerne, som de er, nu, hvor folk står ved målstregen, har levet op til en række objektive kriterier, har levet op til alt, hvad de skulle, så laver et benspænd, blot fordi man kan, men ikke fordi de har gjort noget forkert i forhold til de regler, de skulle leve op til. Det synes jeg ikke er en retsstat værdigt, og derfor afviser vi at bakke op om den her opdeling.

Tak. Hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg mener, vi er ved at være derhenne, hvor vi har sagt, hvad vores synspunkt er nok gange til, at vi kan stå ved et forslag om en deling. Vi har sagt det her igen og igen. Vi har sagt det i medierne, her i Folketingssalen, vi har anmodet udlændingeministeren om nye forhandlinger om dansk statsborgerskab, og de forhandlinger er jo ikke gået i gang endnu. Men vores synspunkt er, at kriminelle udlændinge ikke skal have dansk statsborgerskab. Så har vi også et synspunkt, der handler om, at man skal til en venskabelig samtale, vi har også et synspunkt, der handler om, at man skal op til danskprøve 3 uden nogen af de omveje, der er lige nu. De sidste dele kan man svært gå ind og lave på det her lovforslag – det kan man ikke vurdere – men vi ved, at der er 15 fængselsdømte kriminelle udlændinge på det her lovforslag, og dem ønsker vi ikke at stemme for.

Tak. Hr. Rasmus Stoklund.

Det er blot for en god ordens skyld: Udlændinge- og integrationsministeren har jo varslet forhandlinger om opstramninger af reglerne for at få indfødsret i Danmark, så på den måde er arbejdet jo på vej. Men der er forskel på det og så på at lave reglerne om med tilbagevirkende kraft for nogle mennesker, der har levet op til en række objektive kriterier, som står ved målstregen, og så spænde ben for dem der. Det er det, der gør, at vi er modstandere af forslaget. Men forhandlingerne kommer jo til vinter. Det er stillet i udsigt.

Tak. Hr. Marcus Knuth.

Jeg synes jo netop, at det, når det er sådan, at både Socialdemokratiet og Venstre har været ude at signalere, at man måske i hvert fald gerne noget ad vejen vil imødekomme os, i forhold til hvilke kriminelle udlændinge der skulle have dansk statsborgerskab, så er muligheden her for at gå ind og gøre det mere aktivt. Altså, det her har en stor betydning for det danske samfund. Giver vi 15 kriminelle udlændinge dansk statsborgerskab, ja eller nej? Det synes vi er vigtigt nok til at begære det her lovforslag delt. Det kan vi så ikke, men så får vi mulighed for at lave et nyt ændringsforslag, hvor vi beder om, at de 15 bliver pillet af.

Tak til hr. Marcus Knuth. Så har hr. Morten Messerschmidt bedt om ordet. Værsgo.

Jeg må indrømme, at hr. Rasmus Stoklunds begrundelse for afvisningen overrasker mig noget. Han taler om retsstaten. Det kunne være, hr. Stoklund skulle udrede lidt, hvad han mener med retsstaten. Er det virkelig retsstaten værdigt, at et flertal i Folketinget frarøver et mindretal i Folketinget det at stemme efter deres overbevisning? Det er jo det, der er sagen.

Vi står med et lovforslag, som man – javel – har fået placeret folk på efter reglerne, men hvor altså ganske mange i Folketinget ønsker at stemme nej til nogle specifikke, fordi vi ikke ønsker at tildele kriminelle den gave, det er at få dansk indfødsret. Så kommer hr. Stoklund op og siger, at det må vi ikke, fordi det krænker retsstaten. Jeg vil da tillade mig at sige, at det er hr. Stoklund, der krænker både retsstaten og retsbevidstheden og demokratiet og parlamentarismen ved at fratage et mindretal muligheden for at stemme efter deres overbevisning.

Jeg behøver jo ikke at minde hr. Stoklund om, at han har skrevet under på grundloven, og § 56 siger, at vi er bundet af vores overbevisning. Hr. Stoklund vil så fratage os muligheden for at stemme efter vores overbevisning, sådan at vi tvinges til at stemme imod dem, som vi egentlig gerne vil give indfødsretten, fordi de kan opføre sig ordentligt og respekterer Danmark og har taget Danmark og de danske værdier til sig. Det er, fordi hr. Stoklunds parti insisterer på at stemme for indfødsret til folk, der ikke har taget Danmark til sig, ikke overholder reglerne, ikke tager imod den gave, det er at få indfødsret. Det er godt nok et bizart retsstatsprincip, hr. Stoklund abonnerer på.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, men fru Mette Thiesen har også bedt om ordet.

Det var egentlig også bare en kommentar til hr. Rasmus Stoklund. Altså, hvor er retsstaten og retssikkerheden for alle de danskere, som nu skal lide under, at kriminelle udlændinge får dansk indfødsret? Det her handler jo sådan set udelukkende om at dele det her lovforslag op i to, og jeg kan godt afsløre, at Nye Borgerlige kommer til at stemme imod begge, i så fald det blev delt op.

Men det handler jo sådan set også om det, som hr. Morten Messerschmidt siger, om, at et mindretal selvfølgelig skal have mulighed for at få delt et lovforslag op, og det er én ting. Men den anden ting er også, hvordan man i ramme alvor kan mene, at kriminelle udlændinge skal have dansk statsborgerskab, den fineste gave, vi overhovedet kan give. Og begrundelsen for det er jo altid den her christiansborgfnidder, altså det her med, at vi har lavet en aftale, og at vi derfor er nødt til at stemme for alle dem her. Nej, det er man selvfølgelig ikke. For det er fuldstændig korrekt, som der er blevet sagt tidligere: Man er udelukkende bundet af sin overbevisning, og selvfølgelig skal kriminelle udlændinge ikke have dansk statsborgerskab. Tak.

Tak. Er det en kort bemærkning, eller er det som ordfører? En kort bemærkning. Værsgo til hr. Rasmus Stoklund.

Jeg synes, det bliver bragt op på et niveau, det ikke rigtig kan bære, både af hr. Morten Messerschmidt og af fru Mette Thiesen. Det drejer sig om, at et tidligere parlament, sammensat på en bestemt måde, Folketinget her, har vedtaget nogle regler for statsborgerskab, som der så er nogle partier, der er utilfredse med. Så er der nogle mennesker, der lever op til de her regler. De står ved målstregen, står til at få deres statsborgerskab. Og så vil man forsøge – og det bliver mest en symbolsk markering, det er vi alle sammen klar over – at signalere, at det skal de ikke have lov til. Det synes jeg ikke er i orden. Jeg synes, at det er et brud på grundlæggende retsstatsprincipper, og det ændrer den der patosladede tale, vi hørte tidligere fra hr. Morten Messerschmidt, ikke på. Og jeg synes, det er en uskik, hvis man tror, at man kan begynde at true folk i sidste øjeblik, lige inden de står til at få deres statsborgerskab, med så at ændre lovgivningen for dem, fordi man har muligheden via grundloven. Det er en uskik, og det er ikke en retsstat værdig. Det holder jeg fuldstændig fast i.

Nu var det her en kort bemærkning til fru Mette Thiesen, så fru Mette Thiesen får muligheden for at svare.

Jeg synes, det er en fuldstændig grotesk argumentation. Det her handler jo sådan set om, om man mener, at kriminelle udlændinge skal have et dansk statsborgerskab. Kriminelle udlændinge, der er dømt for kriminalitet, skal de have dansk statsborgerskab? Det er sådan set det, det her handler om. Og vi mener helt klart og tydeligt, at det skal de ikke – men det her kommer til at blive en mærkelig debat om alt mulig andet – og det er jo det, der er essensen i det: Selvfølgelig skal kriminelle udlændinge ikke have dansk statsborgerskab. Er man dømt for kriminalitet, som de her 15 er, så skal man selvfølgelig ikke have dansk statsborgerskab.

Så har hr. Peder Hvelplund bedt om en kort bemærkning til fru Mette Thiesen.

Tak for det. Jeg må give fru Mette Thiesen ret i en ting, og det er, at det her er en mærkelig debat. Vi står her i dag ved andenbehandlingen af L 180, der handler om en række borgere, der har opfyldt alle de kriterier, vi har stillet, for at kunne opnå statsborgerskab. Vi stiller en masse krav, som jeg i princippet synes er alt for strikse, men de opfylder dem. Det er sådan set bare det, det handler om i dag. Det er det, vi skal stemme om i dag.

Så kan man have alle mulige holdninger til, at det skal være anderledes. Det må man så forsøge at ændre på. Men når vi står her i dag med de her borgere på forslaget, som har opfyldt de betingelser, vi har stillet til dem, så synes jeg, at det er dybt urimeligt at begynde at sige, at der er nogle af dem, der ikke burde have haft statsborgerskab.

Så må man arbejde for at ændre reglerne. Jeg er sådan set villig til at se på, at vi skal have ændret reglerne, så det her ikke er et system, hvor vi i et indfødsretsudvalg skal sidde og give dispensationer, men hvor man kan få nogle helt klare regler for, hvad der skal til for at opnå statsborgerskab; altså så det kommer under forvaltningsmæssige principper.

Men at stå her og mistænkeliggøre en gruppe af borgere, som har opfyldt alle de betingelser, vi har stillet, synes jeg er dybt urimeligt.

Fru Mette Thiesen.

I alt for mange år har politikerne herinde – og bl.a. med Enhedslisten i spidsen – uddelt alt for mange statsborgerskaber. Og jeg vil egentlig bare slutte af med at sige: Jeg synes, det er dybt urimeligt, at folk, som overhovedet ikke fortjener det, dømte kriminelle udlændinge eksempelvis, skal have et dansk statsborgerskab. Og det skal de selvfølgelig ikke, hvis det står til Nye Borgerlige – uanset christiansborgfnidder. Det skal de ikke have.

Hr. Peder Hvelplund for sin anden korte bemærkning.

Nu er det jo sådan, at det ikke er Enhedslisten, der uddeler statsborgerskab. Det er sådan set noget, vi gør her i Folketinget. Det er grundlovsfæstet. Der sidder et indfødsretsudvalg og giver dispensationer.

Der er blevet lavet et naturalisationscirkulære, som beskriver de regler, der er; nogle regler, jeg synes er alt for rigide og stramme. Men det er ikke Enhedslisten, der har besluttet det. Det er noget, Folketinget har besluttet. Derfor synes jeg også, at det er dybt urimeligt, at vi her i dag skal så tvivl om, hvorvidt de mennesker, der har opfyldt de betingelser, vi har stillet, er berettiget til statsborgerskab. Selvfølgelig er de det.

Fru Mette Thiesen.

Nej, det er de ikke. Hvis man er dømt for kriminalitet, skal man selvfølgelig ikke have den største gave, vi kan give, nemlig det danske statsborgerskab. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Nye Borgerlige kommer til at stemme imod L 180. Hvis det bliver delt op i to lovforslag, som vi synes ville være fint at gøre – det har vi bakket op om – så ville vi også stemme imod begge to, fordi vi sådan set mener, at der er blevet uddelt alt for mange statsborgerskaber i alt for mange år til alt for mange, der aldrig nogen sinde burde have haft det. Men her taler vi konkret om dømte kriminelle udlændinge.

Jeg ved godt, at Enhedslisten allerhelst gerne ville give nærmest alle, der ønskede det, statsborgerskab. Det ønsker vi ikke – og slet ikke kriminelle udlændinge.

Så har hr. Morten Messerschmidt også bedt om en kort bemærkning til fru Mette Thiesen.

Tak, formand. Det er en kedelig åndelig symbiose, vi her ser udspinde sig imellem hr. Peder Hvelplund og hr. Rasmus Stoklund. Altså, det kan godt være, at det her begreb indfødsretten ender på en ret sådan semantisk, men det er jo ikke noget, man har en ret til. Det er en gave, man kan få tildelt, hvis det danske folk i sin generøsitet viser sig villig til det, og derfor er det jo det rene nonsens at tale om, at det er os, der skulle krænke retsstaten, retsbevidstheden, demokratiet eller andres rettigheder. Det er en gave, man får tildelt, og ingen kan på den måde gøre krav på en sådan imødekommenhed.

Derfor må jeg sige, at det er dybt afslørende at høre venstrefløjens floromvundne snak om indfødsret, som jeg tror egentlig grundlæggende handler om, at de ikke har forstået, hvor dybtfølt og indgroet dansk historie og kultur det her er, og at vi selvfølgelig har lige så stor ret til at stemme nej, som hr. Peder Hvelplund og Rasmus Stoklund har til at stemme ja.

Eftersom det skal være et spørgsmål, vil jeg spørge, om fru Mette Thiesen ikke er enig i det.

Snedigt nok! Fru Mette Thiesen.

Jo.

Tak. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (DF og NB), om, at lovforslaget deles i to lovforslag.

De medlemmer, der kan stemme for, bedes rejse sig.

Tak.

De medlemmer, der stemmer imod, bedes rejse sig.

Tak.

De medlemmer, der stemmer hverken for eller imod, bedes rejse sig.

Tak.

Afstemningen er afsluttet.

(Afstemningen foretaget på den i forretningsordenens § 35, stk. 3, angivne måde).

For stemte 20 (DF, KF, NB og LA), imod stemte 75 (S, V, RV, SF, EL, ALT og Susanne Zimmer (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes derefter om ændringsforslag til det udelte lovforslag.

Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 2-4, tiltrådt af et flertal (S, V, RV, SF og EL)?

De er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (V) som forkastet.

Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 6-11, tiltrådt af et flertal (S og V)?

De er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 12 af et mindretal (V) som forkastet.

Det er forkastet.

Der er stillet forslag om, at forslaget sendes til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.