Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 189 , L 189 A , L 189 B
Offentligt
2195806_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. maj 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til L 189 efter ønske fra Carl Valentin (SF) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5 til L 189:
Mener ministeren, at der er foretaget en tilstrækkelig menneskeretlig vurdering af
lovforslaget og kan ministeren bekræfte, at børnekonventionen gælder for alle
børn i Danmark
uanset om de har lovligt ophold eller ej, jf. høringssvar fra Insti-
tut for Menneskerettigheder?
Svar:
1.
Som det fremgår af bemærkningerne til L 189 er formålet med det fremsatte
lovforslag bl.a. at tilvejebringe en tydelig lovhjemmel til at iværksætte visse socia-
le foranstaltninger over for mindreårige udlændinge og unge udlændinge i alde-
ren fra 18 til 22 år uden lovligt ophold, idet iværksættelse af sociale foranstaltnin-
ger over for disse børn og unge i dag bliver ydet med henvisning til principperne i
serviceloven.
Med den foreslåede ordning er der alene tale om en kodificering af eksisterende
praksis. Der tilsigtes således ikke en ændret adgang til hjælp eller støtte i forhold
til, hvad der allerede efter gældende praksis iværksættes med henvisning til prin-
cipperne i serviceloven.
Nærværende spørgsmål giver mig derfor mulighed for endnu en gang at under-
strege, at der med lovforslaget forudsættes, at Danmark som hidtil skal overholde
sine internationale forpligtelser, herunder FN's konvention om barnets rettighe-
der af 20. november 1989 (FN's børnekonvention).
2.
Jeg kan hertil fremhæve, at det følger af artikel 2, stk. 1,
i FN’s børnekonventi-
on, at deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i
denne konvention, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion
uanset opholds-
grundlag
uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller
dettes forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller
22. maj 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 8416
1267740
Side
1/2
L 189 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om der er foretaget en tilstrækkelig menneskeretlig vurdering af lovforslaget, og om børnekonventionen gælder for alle børn i Danmark – uanset om de har lovligt ophold eller ej, til udlændinge- og integrationsministeren
anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold, handicap,
fødsel eller anden stilling.
Efter artikel 3, stk. 2,
i FN’s børnekonvention
gælder der endvidere en forpligtelse
til at sikre børn
uanset opholdsgrundlag
den beskyttelse og omsorg, der er
nødvendig for deres trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der
gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for
barnet.
Der henvises i øvrigt til side 30f i den kommenterede høringsoversigt, bilag 1 til L
189.
Mattias Tesfaye
/
Kenny Rasmussen
Side
2/2