L 198 - 2019-20 - Bilag 4: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 2. juni 2020

Erhvervsudvalget 2019-20
L 198 Bilag 4
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 198

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 2. juni 2020

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme

(Etablering af en whistleblowerordning for de erhvervsrettede covid-19-kompensationsordninger, som administreres af

Erhvervsstyrelsen, samt indførelse af særlig tavshedspligt)

[af erhvervsministeren (Simon Kollerup)]

1. Ændringsforslag

Erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lov‐

forslaget.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i

Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. be‐

handling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behand‐

ling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå

30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages

ved 3. behandling.

3. Indstillinger

Udvalget

indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det

stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐

tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer med

glæde, at der er opbakning til whistleblowerordningen og

yderligere beskyttelse af medarbejderne udover selve whist‐

leblowerordningen. Det gælder f.eks. medarbejdere, der bli‐

ver bedt om at vidne mod deres arbejdsgiver. Det er et vig‐

tigt retsprincip for Enhedslisten, at man som anklaget ved,

hvad man er anklaget for, og i videst muligt omfang ved,

hvilket vidneudsagn man forsvarer sig imod. Det ændrer

dog ikke ved, at det stiller medarbejderen i en sårbar posi‐

tion, hvorfor der er behov for yderlige beskyttelse, hvis man

som medarbejder oplever efterfølgende chikane eller f.eks.

fyring. I Enhedslisten håber vi på, at vi fremadrettet kan se

på den beskyttelse, der er, for medarbejdere i sådanne situa‐

tioner, evaluere dette og arbejde på fremadrettet at få stillet

medarbejderne bedre.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

erhvervsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 22 a

indsættes som

stk.

7-9:

»Stk. 7.

En virksomhed må ikke udsætte ansatte eller tidli‐

gere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige

følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte

har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle

overtrædelse af reglerne for de erhvervsrettede covid-19-

kompensationsordninger, som administreres af Erhvervssty‐

relsen. Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og ud‐

betaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.

Stk. 8.

Ansatte eller tidligere ansatte, hvis rettigheder er

krænket ved overtrædelse af stk. 7, kan tilkendes en godtgø‐

relse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebe‐

handling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse

m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes

eller den tidligere ansattes ansættelsestid og sagens omstæn‐

digheder i øvrigt.

Stk. 9.

Stk. 7 og 8 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst

for den ansatte eller den tidligere ansatte.«

AX024690

L 198 - 2019-20 - Bilag 4: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 2. juni 2020

[Indførelse af beskyttelse til ansatte eller tidligere ansatte,

som har benyttet sig af whistleblowerordningen for de er‐

hvervsrettede covid-19-kompensationsordninger, som admi‐

nistreres af Erhvervsstyrelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der foreslås en tilpasning af den foreslåede bestemmelse

til erhvervsfremmelovens § 22 a, således at der indføres en

beskyttelse af ansatte, der har benyttet sig af den whistleblo‐

werordning, der etableres med lovens § 22 a. En helt tilsva‐

rende beskyttelse af ansatte eller tidligere ansatte, der benyt‐

ter sig af en lovfæstet whistleblowerordning, findes i lov om

finansiel virksomhed § 75 b, som blev indsat ved lov nr. 268

af 25. marts 2014. Lovbemærkningerne til den bestemmelse

svarer derfor i vid udstrækning til nedenstående bemærknin‐

ger med de tilpasninger, der har været nødvendige.

Det foreslås således i § 22 a, stk. 7, at en virksomhed ik‐

ke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufor‐

delagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet

virksomhedens, herunder en ansat eller et bestyrelsesmed‐

lems, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af reglerne

for de erhvervsrettede covid-19-kompensationsordninger,

som administreres af Erhvervsstyrelsen.

Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig be‐

handling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden af‐

skedigelse f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane

el.lign.

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses‐

område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller

en potentiel overtrædelse af reglerne for de erhvervsrettede

covid-19-kompensationsordninger, som administreres af Er‐

hvervsstyrelsen, og det er en forudsætning, at der er årsags‐

sammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller

ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indbe‐

rettet en overtrædelse til Erhvervsstyrelsens whistleblower‐

ordning.

Ansatte, der foretager indberetning af oplysninger om

overtrædelse eller potentiel overtrædelse af reglerne for de

erhvervsrettede covid-19-kompensationsordninger, som ad‐

ministreres af Erhvervsstyrelsen, anses ikke for at have tilsi‐

desat en eventuel tavshedspligt og ifalder ikke nogen form

for ansvar for en sådan indberetning, forudsat at de havde ri‐

melig grund til at antage, at indberetningen af sådanne op‐

lysninger var nødvendig for at afsløre en overtrædelse af

reglerne for de erhvervsrettede covid-19-kompensationsord‐

ninger.

Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig be‐

handling eller ufordelagtige følger omfattet. At der skal fo‐

religge årsagssammenhæng medfører bl.a., at bestemmelsen

alene finder anvendelse i forbindelse med ufordelagtig be‐

handling eller ufordelagtige følger, som besluttes, efter den

ansatte har indberettet en virksomheds overtrædelse eller

potentielle overtrædelse til Erhvervsstyrelsens whistleblo‐

werordning.

Videre foreslås det i § 22 a, stk. 8, at den ansatte i tilfæl‐

de af overtrædelse af § 22 a, stk. 7, kan tilkendes en godtgø‐

relse i overensstemmelse med principperne i ligebehand‐

lingsloven.

Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat‐

ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for løn‐

modtageren. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørel‐

sen, men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne

med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en‐

kelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det

EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække

den ikkeøkonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved

princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel

godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta‐

ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelser‐

ne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er

opfyldt.

Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af fle‐

re forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør

sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørel‐

se i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige afta‐

ler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal dom‐

stolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i lige‐

behandlingsloven.

En ansat, der mener at have været udsat for repressalier

m.v. som følge af en indberetning om overtrædelse eller

potentiel overtrædelse af reglerne for de erhvervsrettede co‐

vid-19-kompensationsordninger, som administreres af Er‐

hvervsstyrelsen, skal gøre krav på godtgørelse gældende

over for virksomheden ved de almindelige domstole, som på

baggrund af sagens omstændigheder vil kunne tilkende den

ansatte en godtgørelse. Uoverensstemmelser efter bestem‐

melsen kan for det overenskomstdækkede områdes

vedkommende også behandles i det fagretlige system, f.eks.

voldgift.

Det er den ansatte, der som led i sagens anlæggelse mod

virksomheden har bevisbyrden for, at den ufordelagtige be‐

handling eller ufordelagtige følge m.v., som den ansatte er

blevet udsat for, skyldes den ansattes indberetning af virk‐

somheden gennem Erhvervsstyrelsens whistleblowerord‐

ning.

Det foreslås i § 22 a, stk. 9, at bestemmelsen ikke ved

forudgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst

for den ansatte. Det foreslåede stk. 9 er ikke til hinder for af‐

taler, der stiller den ansatte bedre, end den ansatte er stillet

efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke

være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig

afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere, end be‐

stemmelsen tilsiger.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. maj 2020 og var til 1.

behandling den 28. maj 2020. Lovforslaget blev efter 1. be‐

handling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

L 198 - 2019-20 - Bilag 4: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 2. juni 2020

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand‐

les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med

fremsættelsen.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforsla‐

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 14 spørgsmål

til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret med undtagelse af 1 spørgsmål, som forventes

besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Henrik Møller (S)

Kasper Roug (S)

nfmd.

Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Rasmus Stoklund (S) Katrine Robsøe (RV) Ruben Kidde (RV)

Theresa Berg Andersen (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Victoria Velasquez (EL) Rune Lund (EL) Uffe Elbæk (UFG)

Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V)

fmd.

Anne Honoré Østergaard (V)

Christoffer Aagaard Melson (V) Peter Juel-Jensen (V) Tommy Ahlers (V) Hans Kristian Skibby (DF)

Mette Hjermind Dencker (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Alex Vanopslagh (LA)

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i

udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)