Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 36:

Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom og virksomhedsskatteloven. (Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel).

Af Dennis Flydtkjær (DF), Louise Schack Elholm (V) og Ole Birk Olesen (LA).

(Fremsættelse 08.10.2019).

Forhandlingen er åbnet, og vi starter med skatteministeren, for det er nemlig et privat lovforslag. Værsgo.

Vi prøver at se, om vi kan klare det! Tusind tak for lejligheden til at komme først på den her gang. Da lovforslaget om indførelse af den såkaldte sælgerpantebrevsmodel, som vi jo behandler her i dag, er fremsat af Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, vil jeg – som man måske også allerede har fornemmet – lidt uvant for en skatteminister overlade det til de partier, som har fremsat lovforslaget, at takke for modtagelsen af lovforslaget. Lovforslaget er som bekendt en genfremsættelse af et tilsvarende forslag, som den tidligere VLAK-regering fremsatte før regeringsskiftet, og derfor har lovforslaget jo så også allerede inden folketingsvalget været behandlet her i salen.

Socialdemokratiet tilkendegav allerede dengang, da lovforslaget blev behandlet her første gang, grundlæggende sympati for det, og regeringen har ligeledes nu grundlæggende sympati for hensigten bag lovforslaget, der vil kunne lette købers muligheder for at rejse den fornødne finansiering og dermed styrke mulighederne for generationsskifte inden for bl.a. landbruget. Men af hensyn til at vi lige nu forhandler næste års finanslov, hvor bl.a. spørgsmålet om beskatning af generationsskifte indgår, vil jeg ikke stå her i Folketingssalen i dag og foregribe resultatet af de forhandlinger, og derfor kan jeg på nuværende tidspunkt ikke oplyse, om regeringen vil stemme for forslaget. Der er heller ikke taget stilling til, om der skal disponeres over merprovenuet på 70 mio. kr. på anden vis i 2020.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Det er jo en spændende situation, at vi kan føre sådan nogle decentrale forhandlinger her. Og jeg synes, det er meget spændende, at hvis det er sådan, at et flertal stemmer nej til dette lovforslag, er der jo omkring 70 mio. kr. i en reserve, som vi kan bruge på anden vis. Jeg synes, det er væsentligt at sætte fokus på de her yngre landmænd, i forhold til om ikke de har andre muligheder for at få startet op. Der er jo i Vækstfonden og i Den Europæiske Investeringsfond et samarbejde, som er målrettet yngre landmænd, og jeg kunne egentlig godt tænke mig i udvalgsbehandlingen at få foldet ud, hvilke andre økonomiske muligheder der er for, at landmænd kan få støtte til at starte op, for det synes jeg er væsentligt at få afklaret, og det kan vi måske ikke lige gøre på 2 dage, inden finansloven afsluttes. Så jeg ser frem til, at der bliver nogle gode muligheder for efterfølgende at få udmøntet denne reserve på 70 mio. kr., hvor Enhedslisten selvfølgelig har en god liste over, hvad de kunne gå til af gode gerninger.

Så jeg vil godt høre skatteministeren, om ikke der kan være nogle muligheder for at få afklaret, hvad det er for nogle andre løsninger økonomisk set, som yngre landmænd kan blive hjulpet med.

Ministeren.

Det kan spørgeren være helt sikker på at vi for vores vedkommende gerne vil bidrage med. Det er jo nok også et område, som ligger under en anden ministers ressort, altså det, som spørgeren spørger til, men vi hjælper i hvert fald gerne med at opklare det her spørgsmål.

Spørgeren.

Når det så kommer til, hvad pengene skal bruges til, og man kigger på, hvad der er indeholdt i finansloven, har vi faktisk et problem, i forhold til at der er en række tidligere puljer og nuværende puljer, hvor der er blevet færre midler til at støtte den økologiske udvikling, og her er regeringen og det parlamentariske grundlag enige om, at man skal fordoble økologien frem mod 2030.

Så jeg vil godt høre skatteministeren, om han ikke på regeringens vegne synes, at det ville være passende, at man fik opprioriteret økologien, når nu der lige pludselig kan være 70 mio. kr. at gøre gode gerninger med.

Ministeren.

Der er ikke truffet beslutning om, at der er 70 mio. kr. at gøre gode gerninger bedre med her. Det tror jeg er det vigtige at få sagt her.

Hvad man ellers må have af ideer, må man fremsætte dér, hvor de ideer hører til, og det kunne eksempelvis være i finanslovsforhandlingerne.

Den næste for en kort bemærkning er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak. Sidste gang vi behandlede lovforslaget, var Socialdemokratiet jo positivt stemt over for lovforslaget. Flere af mine kollegaer oplevede i valgkampen socialdemokratiske folketingskandidater, som markedsførte det her som en god idé, som man ville bakke op om. Derfor burde det jo ligge lige til højrebenet for regeringen nu, hvor der er en rent socialdemokratisk regering, at bakke op om det her forslag, som jo var en del af finansloven for 2019, så der var jo egentlig lagt penge til side til det. Så hvordan kan det være, at ministeren ikke vil bakke op om det?

Ministeren.

Fordi der lige i øjeblikket er finanslovsforhandlinger, og de er ikke afsluttet endnu, som jeg også ved at Venstres ordfører er meget opmærksom på. Så det er simpelt hen den grund, der er.

Spørgeren.

Men når det er noget, som ens partikolleger var ude at markedsføre i valgkampen, må man da forvente, at det også er noget, man ønsker at gennemføre bagefter, og derfor burde det jo være relativt enkelt at sige, at det var noget, man støttede.

Ministeren.

Som jeg startede med at sige, er Socialdemokratiet sympatisk indstillet over for det her forslag. Det tilkendegav vi også sidst.

Når ret skal være ret, tror jeg nu nok, at før man fremsatte det her forslag under den tidligere regering, altså VLAK-regeringen, havde man åbenbart en aftale om, at der skulle ske en lidt mere grundig analyse af landbrugets økonomi, og så kunne man efterfølgende se, hvad der skulle tages af initiativer. Så kom det her initiativ, og der var det jo, at vi fra Socialdemokratiets side sagde, at vi var sympatisk indstillet over for det. Nu er der ikke lavet en finanslovsaftale endnu, men det kommer forhåbentlig, og derfor er vi stadig væk sympatisk indstillet over for forslaget, og vores endelige stilling vil selvfølgelig afgøre det.

Tak. Og den næste med en kort bemærkning er hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Jeg er ligesom min kollega lidt forundret over, at man ikke kan støtte det her lovforslag. For før valget var man positiv over for det, og under valget og på alle vælgermøder, hvor det handlede om nogle af de her ting, syntes man, at det var en god idé. Det er ikke et spørgsmål, om pengene skal findes, for de blev fundet på den sidste finanslov. Så jeg er lidt uforstående over for, hvad det er, der gør, at man siger, at man skal afvente finanslovsforhandlingerne. Altså, det ser ud til, at der er et bredt flertal, hvis Socialdemokraterne ville være med på det her, som de jo har været tidligere.

Så hvorfor er det, at man ikke bare kan sige, at man støtter det her lovforslag, når man tidligere har sagt, at man støtter det?

Ministeren.

Vi har sagt, at vi er positive over for forslaget. Og som ethvert parti, der har været med til at lave og indgå finanslovsaftaler, ved, er man jo i en proces, og den proces ikke endeligt afsluttet endnu. Og det er derfor, at vi er sympatiske over for forslaget, men vi kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, om regeringen vil stemme for forslaget.

Spørgeren.

Det er jo korrekt, at den normale proces er, at man sidder i en finanslovsforhandling og skal finde finansiering til forskellige forslag. Men her er finansieringen jo fundet i sidste års finanslov. Det blev egentlig også førstebehandlet før valget – det er jo ikke et beslutningsforslag; det er et lovforslag, så det er lige til at stemme for. Finansieringen er på plads, lovgrundlaget er på plads, og man har tidligere sagt, at man støttede det – nu vil man så ikke helt sige, om man støtter det. Var det bare bluff, som man tidligere har sagt i en valgkamp, fordi det var populært? Når finansieringen er på plads, og når lovgrundlaget er på plads, og det bliver efterspurgt af erhvervslivet, så forstår jeg ikke, hvad det er, der er til hinder for, at man kan sige i dag, at man støtter det.

Ministeren.

Sådan er det, når der er finanslovsforhandlinger. De pågår nu. Og Socialdemokratiets sympati for forslaget er sådan set stadig gældende. Men også det her spørgsmål indgår selvfølgelig i den samlede finanslovsøvelse.

Tak. Den næste for en kort bemærkning er hr. Ole Birk Olesen.

Nu kan skatteministeren sige nok så mange gange, at regeringen er sympatisk – det synes jeg ikke den er. Jeg synes ikke, det er sympatisk, at man siger ét i valgkampen og bilder borgerne og vælgerne noget ind om, at man vil bakke op et bestemt tiltag, og man så efter valget slet ikke er sikker på, at man vil det alligevel. Det har man jo lovet at man ville.

Hvorfor kan vi ikke bare en gang imellem regne med, at når Socialdemokratiet siger et eller andet i en valgkamp, så binder det dem faktisk også efter valget?

Ministeren.

Det kan man sagtens. Socialdemokratiet er sympatiske over for forslaget, og hr. Ole Birk Olesen ved jo også fra sin tidligere gerning som minister, at når man har en finanslovsproces, bliver der på et eller tidspunkt slået to streger under facit, og sådan bliver den samlede bog gjort op. Det her forslag indgår i diskussionerne lige i øjeblikket.

Spørgeren.

Det virker altså bedst, når det er nogle andre, der siger, at man er sympatisk. Det virker ikke særlig godt, når man selv siger det, men det kan jo være, at skatteministeren ikke forstår, hvordan man skal bruge ordet.

Sagen er, at Socialdemokratiet, mens man ikke var i regering, har sagt at man bakkede op om det her. Det har Socialdemokratiet sagt her i Folketingssalen, det har Socialdemokratiet sagt i valgkampen, og pengene er sat af på finansloven for 2019 - for 2019. Og nu er regeringen i gang med at forhandle finanslov for 2020, men det er da ikke noget argument for, at man ikke skal gøre det, som der er sat penge af til i 2019-finansloven.

Tak. Ministeren.

Svaret det samme, og hr. Ole Birk Olesen kan komme med alle sine udtalelser og – apropos – bruge sine egne ord, som han nu engang selv vælger at gøre det. Den del af det har jeg ikke tænkt mig at gå ind i. Det her er et spørgsmål, som hører til under de forhandlinger om finansloven, der foregår lige i øjeblikket. Jeg håber på, at vi kan få lavet en bred aftale, og jeg håber på, at vi kan få lavet en aftale, som vil betyde, at vi får mere vækst og fremgang i Danmark. Det er det, som det her også handler om.

Der er en enkelt kort bemærkning mere, og den er fra fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Vi må forstå, at ministeren og Socialdemokratiet har sympati for det her forslag. Så jeg vil egentlig bare høre: Hvis det ender med, at man som resultat af de finanslovsforhandlinger, der er i gang, ikke kan give sin opbakning til det her lovforslag, kan vi så forvente, at man fra Socialdemokratiets side vil tage andre initiativer, der kan imødekomme de problemstillinger, der er i forhold til generationsskifte? Det må vi vel i så fald kunne forvente.

Ministeren.

Der var utrolig mange hvis'er i det spørgsmål. Det er helt fair, og jeg forstår det godt. Vi sidder som sagt i en finanslovsforhandling nu. Det her spørgsmål er en del af den samlede ramme, og derfor er det noget af det, der også indgår i drøftelserne. Det er det, jeg kan sige på nuværende tidspunkt.

Spørgeren.

Men anerkender ministeren, at der er et problem, der skal løses, og at det her er én løsningsmodel, og at man, såfremt man ikke vil gå den her vej, må fremlægge andre løsningsmodeller?

Ministeren.

Det er jo et spørgsmål, hvor vi kommer hen til svaret, når vi har set, hvad den her finanslovsøvelse resulterer i. Der er ingen tvivl om, at dansk landbrug på nogle områder er udfordret, og regeringen har et skarpt blik for de udfordringer, som dansk landbrug står over for. Derfor er vores sympati for det her forslag den samme, som da vi behandlede det sidst. Konklusionen på det kommer efter de drøftelser, som er i gang nu.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til skatteministeren, så vi går i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet.

Tak. Det her er lidt spøjst. I forlængelse af ministerens tale vil jeg blot konstatere, at Socialdemokratiet er positivt indstillet over for L 36, men at finansieringen jo indgår i de verserende finanslovsforhandlinger.

Det gav anledning til lidt korte bemærkninger, og den første er til hr. Søren Egge Rasmussen.

Det kan være, at mit spørgsmål bliver længere end ordførerens tale. Men jeg synes jo, at der er god grund til ligesom at se på, hvad man får for pengene, og det er jo i den sammenhæng, at jeg synes, det er væsentligt at se på, om ikke de etableringslån, der også findes, er noget, som kan løfte opgaven med at få flere yngre landmænd ind i landbrugserhvervet. Hvis det er tilfældet, er det da oplagt, at vi bruger den her reserve på 70 mio. kr. til andre gerninger. Og jeg noterer mig, at der er en række puljer i finanslovsforslaget, som vedrører økologi – puljer, som er ved at løbe ud, puljer, som bliver reduceret, og puljer, som er løbet ud for nogle år siden. Så når man ligesom kigger på, at Socialdemokratiet sammen med det parlamentariske grundlag har en vision om at fordoble det økologiske areal, fordoble eksporten, fordoble forbruget af økologiske varer på hjemmemarkedet, står vi over for en opgave, som sådan set skal hjælpes med noget.

Så jeg vil godt høre ordføreren, om ikke ordføreren kan se, at der er et behov for, at vi styrker støtten til økologien i Danmark?

Ordføreren.

Der var, som jeg kunne høre det, to ting, nemlig både finansiering af yngre landmænd og økologi. Nu er jeg jo selv landbrugsuddannet på samme måde, som ordføreren er, og har også på et tidspunkt selv etableret mig med landbrug og har sådan set den største forståelse for, at det kan være lidt svært en gang imellem at få finansieret sit landbrug, og jeg har en stor sympati for lige præcis det område.

Spørgsmålet vedrørende økologi mener jeg på samme måde som ministeren at ordførerens parti selvfølgelig har fået med ind i finanslovsforhandlingerne.

Spørgeren.

Jamen jeg har forståelse for, at ordføreren jo ikke kan folde de decentrale forhandlinger fuldstændigt ud på økologiområdet, men jeg synes, at alene det, at vi har debatten, er med til at synliggøre, at der er et problem i det finanslovsforslag, der er fremsat af regeringen, for der kommer jo ikke en fordobling af økologien, hvis ikke man gør noget. Man har jo en erfaring for, at da man understøttede f.eks. omlægningen i de offentlige køkkener til økologi, hvor der tidligere har været en pose med 28 mio. kr. om året, havde det en enorm effekt, men den støtte sluttede i 2016, og siden er der ikke sket noget ude i kommunerne. Kan ordføreren ikke se, at der er behov for mere?

Ordføreren.

Jeg er meget glad for ordførerens fokus på økologi. Jeg har også selv tidligere drevet økologisk landbrug og har jo, som jeg siger, en veneration for området. Jeg er rigtig glad for, at Enhedslisten selvfølgelig sørger for at få styrket den her sag i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, men jeg sidder der ikke selv, og jeg ved ikke, præcis hvor langt man er nået. Vi må afvente og se, hvad der sker.

Den næste til en kort bemærkning er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Ja, altså, jeg kan forstå på ordføreren og på ministeren, at det her er noget, der kommer an på finanslovsforhandlingerne. Derfor kunne det være relevant at få at vide, om det her er noget, som Socialdemokraterne selv bærer med ind til finanslovsforhandlingerne, for når man nu er positivt stemt over for modellen med sælgerpantebreve, ville det være naturligt, at man selv bar det ind til bordet. Så derfor spørger jeg Socialdemokraternes ordfører, hr. Malte Larsen, om Socialdemokraterne selv prøver på at fremme sælgerpantebrevsmodellen ved finanslovsforhandlingerne.

Ordføreren.

Det ved jeg simpelt hen ikke. Altså, jeg sidder ikke inde i finanslovsforhandlingslokalet. Jeg går ud fra, at det basisbudget, der er lagt frem og bliver båret fremad, er det, der er udgangspunktet for forhandlingerne. Udgangspunktet er, at vi gerne vil, men at det afgørende jo er de konkrete forhandlinger om de penge, altså om nogen eventuelt i de forhandlinger synes, de skal bruges på noget andet.

Spørgeren.

Men det lyder jo meget rart, at Socialdemokratiet er sympatisk indstillet over for lovforslaget, men er det så en del af jeres eget finanslovsudspil? For det kunne man jo så se på. Kan ordføreren oplyse: Er modellen med sælgerpantebreve en del af Socialdemokratiets eget finanslovsudspil, regeringens eget finanslovsudspil?

Ordføreren.

Beklager. Der må jeg blive dig svar skyldig. Jeg er ikke helt klar over, hvad der står i det finanslovsudspil. Det kan jeg ikke på rygraden.

Tak. Den næste for en kort bemærkning er hr. Dennis Flydtkjær.

Måske kan jeg hjælpe, for mig bekendt var det ikke en del af Socialdemokratiets finanslovsudspil, og det er derfor, at det klinger en smule hult mildest talt, når man står og siger, at man er sympatisk indstillet over for forslaget, at man selv er landmand, at man kender til problemstillingen, og at det er svært for unge landmænd at få generationsskiftet. Man er egentlig meget sympatisk indstillet over for det, men man ville ikke lige selv have det med i et finanslovsudspil. Man vil heller ikke genfremsætte lovforslaget efter valget. Stort set alle de lovforslag, der ikke nåede at blive færdigbehandlet, har man genfremsat, men lige det her har man valgt ikke at genfremsætte.

Så er det sådan noget sniksnak, man prøver på at komme med til vælgerne derude, når man siger: Vi står fast på det, vi faktisk lovede i valgkampen, og vi er sympatisk indstillet over for det, men det må jo så komme an på en test i forhandlingerne. Synes den socialdemokratiske ordfører ikke selv, at det klinger en smule hult, når man ikke selv har det med i et finanslovsudspil? Man sagde ja til det før valget og under valget, og efter valget siger man, at det er sympatisk, men man vil ikke have det med i sine egne finanslovsforhandlinger.

Ordføreren.

Som jeg siger, har jeg personligt stor sympati for, at landmændene og landbruget skal have finansieringsvilkår, der er ordentlige. Et af landbrugets allerstørste problemer er en meget høj gældsætning, som jeg også rigtig gerne vil være med til at se på. Det er ikke sikkert, at det skal være det her forslag, som måske også er fremsat for at drille i situationen – det kan man ikke vide – men jeg synes, at vi har været omkring nogle gange, at det kan være, at de penge, det her forslag vil koste, eventuelt skal bruges på noget andet. Den vej rundt må jeg sige, at det ligger i finanslovsforhandlingerne, og at dér ligger det så, indtil vi kender resultatet af dem.

Spørgeren.

Jeg kan sige helt oprigtigt, at det her forslag ikke er fremsat for at drille. Det er fremsat, fordi det er en god løsning på en reel problemstilling, nemlig at rigtig mange unge landmænd har svært ved at købe og finansiere et landbrug. I dag er der jo det problem, at rigtig mange landmænd, der ejer de her bedrifter, er kommet godt op i årene og faktisk gerne vil af med dem. Det er jo svært at finansiere de her ting, og det her giver faktisk en rigtig god mulighed, fordi man jo får den, der sælger, altså den ældre landmand, til at lægge hånden på kogepladen, ved at man laver et sælgerpantebrev. Finansieringen handler alene om, at man udskyder skatten. Den kommer senere, men man får lov til at betale den over 10 år, og det er jo egentlig en meget lempelig måde at hjælpe landbruget på vej på. Jeg undrer mig over, at man ikke kan sige oprigtigt ja til en rigtig god løsning, hvis man har sympati for den.

Tak. Ordføreren.

Som ordføreren også er inde på, er der jo ikke noget, der forhindrer, at vi fortsat bruger sælgerpantebrevet. Det var en model, der i høj grad blev brugt tidligere indtil for nogle år siden. I de senere år er det, som om det med, at man som sælger bruger et sælgerpantebrev for at støtte op om en ung landmand, der gerne vil ind, ligesom er ebbet ud. Der er jo ikke noget, der forhindrer, at man gør det, men jeg anerkender selvfølgelig, at her er det en skatteproblematik, vi forsøger at løse med en 10-årsmodel. Igen: Det er pakket ind i finanslovsforhandlingerne, og der må det ligge, til vi kender resultatet af dem.

Tak. Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Lars Boje Mathiesen.

Der var i Folketinget inden valget et flertal for det her forslag. Så kom der et folketingsvalg, og der er stadig væk et flertal blandt de partier, som ønsker at gennemføre det her. Det skulle man gå ud fra, og det er jeg også gået ud fra. Hvis det her lovforslag så bliver vedtaget, mangler der nogle penge, og man må gå ud fra, at regeringen vil udføre det, som Folketinget beslutter. Er det så ikke uansvarligt, at man nu sidder og budgetterer med nogle penge i nogle forhandlinger, vel vidende at der måske kommer et lovforslag her, som – hvis det bliver vedtaget – gør, at man mangler de penge?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, det er uansvarligt, at man ser på den samlede statsøkonomi, når man har finanslovsforhandlinger. Jeg synes faktisk, det er helt reelt.

Spørgeren.

Jamen så kan jeg jo spørge: Hvis det er således, at det her lovforslag bliver vedtaget, hvor vil Socialdemokratiet så pege på at man skal finde midlerne til det?

Ordføreren.

Det er vist ikke et særlig aktuelt spørgsmål. Det må jo være sådan, at hvis det indgår i finanslovsforhandlingerne og man vurderer, at man vil gå den ene eller den anden vej, så følger finansieringen selvfølgelig med.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Så vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Louise Schack Elholm fra Venstre.

Tak for ordet. Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes os at få genfremsat det her lovforslag, som blev fremsat allerede før valget, og hvor vi lægger op til at forbedre mulighederne for at lave ejerskifte for små erhvervsdrivende, herunder også for landbruget. Vi ved, at vi har en kæmpe udfordring, især inden for landbruget, med rigtig mange aldrende landmænd, som ikke har mulighed for at få generationsskiftet til næste generation. Det her er en billig måde at hjælpe dem på. Det er relativt omkostningslet at lave den her løsning – det er jo ikke et spørgsmål om, at man ikke skal betale skat, men det er bare et spørgsmål om hvornår. Og det giver en hjælpende hånd, så vi måske kan få hjulpet det her lidt mere på vej.

Sidste gang vi behandlede det her, var der jo et bredt flertal for det, og jeg havde faktisk forventet, at der i dag også ville være flertal for lovforslaget. For de partier, som støttede det sidste gang, har jo stadig væk flertallet i Folketinget. Så burde det da være sådan, at det, man sagde før valget, mener man også efter valget. Socialdemokratiske folketingskandidater har sågar i valgkampen været ude at markedsføre, at man støttede sælgerpantebreve, og så ville det jo være naturligt, at man også støttede lovforslaget nu. Men til vores undren kunne vi se, da vi så lovprogrammet, at der stod sælgerpantebreve ikke på. Og vi kunne også se, at det ikke var en del af finanslovsudspillet. Så tænkte vi, at det måtte være en fejl, men at så måtte vi jo fremsætte det.

Derfor gik Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre sammen om at genfremsætte lovforslaget, og det er jeg rigtig, rigtig glad for. Og jeg håber, at man vil støtte lovforslaget, ligesom man gjorde før valget. At det ikke nåede at blive vedtaget, er rigtig ærgerligt, men så kan man jo råde bod på det nu. Der blev afsat penge til det i vores finanslovsaftale for 2019, så der var jo sådan set fundet finansiering til det, og så var det bare at følge det.

Jeg håber i hvert fald, at det er noget, man vil tænke over, og at man vil bakke op om det her lovforslag, når vi kommer frem til tredje behandling. For der er ingen tvivl om, at det her er en nødvendig hjælp til at få det her til at fungere bedre. Og jeg synes, man skal leve op til de løfter, som man gav i valgkampen og før valgkampen.

Med de ord vil jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre. Og den næste ordfører er De Radikales ordfører, fru Kathrine Olldag.

Tak for det. Og tak for at have fremsat det her forslag. Vi er i Radikale Venstre jo også meget, meget positivt stemt for, at generationsskifte inden for særlig landbruget – det her forslag gælder jo i øvrigt også andre erhvervsvirksomheder – skal foregå lettere. For vi står jo over for en kæmpestor klimaudfordring, hvor landbruget er en vigtig spiller og en kæmpe sektor, som skal hjælpes i gang også med det. Og vi oplever faktisk, når vi er ude at snakke med især yngre landmænd, at viljen til grøn omstilling er enormt stor. Så den strukturelle mulighed for dem for at komme videre og overtage landbrug skal være på plads. Så vi kan jo som udgangspunkt rigtig godt lide det her forslag.

Men som vi allerede nu har talt om, er der jo også nogle finanslovsforhandlinger i gang, som vi er en del af. Så hvis vi siger ja til det her forslag, får jeg måske et forklaringsproblem over for de mennesker i min gruppe, der sidder ovre i Finansministeriet og forhandler finansloven, og det ønsker jeg sådan set ikke. Og hvis vi siger nej, siger vi nej til noget, som vi egentlig godt kan lide. Så vi står lidt i det her gode, radikale dilemma, som vi alle sammen kan mærke, tror jeg. Derfor vil jeg egentlig bare appellere til, at vi lige trækker vejret en gang og så finder ud af, hvor det lander i finanslovsforhandlingerne – og at vi i øvrigt faktisk holder os det her problem for øje, for jeg mener, at der er et reelt problem, en reel udfordring. Om den lige løses med det her lovforslag, eller om den løses i en handlingsplan i en klimalov, eller hvordan det skal være, bliver vi nødt til at kigge på.

Så eftersom beskatning af generationsskifte er en del af finansloven, som forhandles i disse dage, kommer vi ikke til lige nu at sige, om vi stemmer for eller imod.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Louise Schack Elholm.

Tak for den umiddelbart positive tilkendegivelse fra De Radikale. Jeg ville selvfølgelig ønske, at man kunne sige fuldstændigt »ja«. Men jeg kan ikke lade være med at prøve at spørge den Radikale ordfører om, hvad De Radikale mener om Socialdemokraternes halvvejs omfavnelse, altså at man siger, man er sympatisk over for lovforslaget, at det kommer an på finanslovsforhandlingerne, men man har det ikke med i sit eget finanslovsudspil. Hvordan lyder det for ordføreren?

Ordføreren.

For ordførerens egen regning – altså den ordfører, der står heroppe – vil jeg sige, at jeg ville have ønsket, at det her lovforslag var en del af lovkataloget. Jeg synes, det ville have været reelt, for jeg synes faktisk, det er et super konstruktivt forslag, som burde have været en del af finansloven, også den her omgang. Og som Venstres ordfører selv har fremført, er det ikke noget, hvor provenuet er overvældende eller til den ene eller den anden side. Det er jo en udskydelse af en skat, der alligevel kommer ind, så den finansielle del af det har jeg egentlig også svært ved at se vanskeligheden i. Så derfor ville jeg have ønsket, at Socialdemokratiet havde bidt til bolle.

Tak. Den næste for en kort bemærkning er hr. Dennis Flydtkjær.

Hvis finansieringen ikke er noget større problem og man er enig i retningen i det, så kunne man vel også bare sige, at man stemte for. Altså, finansieringen er jo fundet. Det er jo ikke noget med, at man skal finde en ny finansiering i en finanslov. Det er jo ikke sådan, at vi er uansvarlige og foreslår noget og siger: Så må I andre finde ud af i forhandlingerne, hvordan man finansierer det. Finansieringen er jo på plads.

Jeg har egentlig også bemærket, at ordføreren i, jeg tror, det var Landbrugsavisen sagde, at det syntes man var en god idé; det ville man godt støtte. Nu står man i Folketingssalen, og så vil man ikke helt støtte det. Altså, hvad er det, der er sket, fra man udtalte sig til medierne, hvor man syntes, det var en god idé, og så til nu?

Ordføreren.

På det tidspunkt Landbrugsavisen spurgte mig – inden vi overhovedet var kommet i gang med det her år i Folketinget – var jeg ikke klar over, at det her ville blive en del af finanslovsforhandlingerne, så derfor har jeg været nødt til ligesom at trække det gule kort på det her i første omgang.

Spørgeren.

Jamen det behøver jo reelt ikke være en del af forhandlingerne; finansieringen er jo fundet. Og hvis der er et flertal i Folketinget, der vil udmønte det her, så er det vel sådan, det er. Så der er vel reelt ikke noget at forhandle om. Socialdemokraterne synes, det er en god idé, siger de, men de ved så ikke helt, om de vil stemme for. I synes, det er en god idé, i De Radikale. Forslagsstillerne synes naturligvis, det er en god idé.

Altså, hvad er det, der forhindrer, at man bare stemmer for? Finansieringen er der, lovgrundlaget er der, og erhvervslivet efterspørger det; jeg synes, det er en god idé. Problemstillingen siger vi alle sammen er reel. Altså, hvad er det, problemet er? Kan man ikke bare støtte det her?

Ordføreren.

Jamen som ordføreren også selv påpeger, ser det ud, som om at det er et forslag, der sparker en åben dør ind. Men ordføreren kan jo også selv høre, bare på den debat, der har været indtil nu, at den kreds, der lige nu sidder og diskuterer finanslov, ikke nødvendigvis er helt enig i, om det her skal blive til noget eller ej. Så den her kommer jeg simpelt hen til at parkere ovre i Finansministeriet, og så må vi se, hvad der sker. Jeg håber, at vi ender med at stemme for.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet for en kort bemærkning, er hr. Ole Birk Olesen.

Jamen jeg forstår ikke rigtig det her. Altså, når det er, man indgår en finanslovsaftale, så forpligter man sig til efterfølgende ikke at stemme for udgiftskrævende forslag i Folketingssalen, for man jo er enig med et flertal om, hvilken finanslov der skal være. Men lige nu handler det jo om, at vi har den her debat og det her lovforslag, før der er lavet en finanslovsaftale.

De Radikale burde da bare kunne tage det her og sige: Nej, hvor glædeligt! Nu behøver vi ikke at kæmpe for det inde i forhandlingslokalet, fordi der er et flertal, der har pålagt regeringen at finde pengene til det, fordi regeringen tilsyneladende har pillet pengene af sit finanslovsforslag, som jo lå der. Det lå ellers i pipelinen i overslagsårene for finansloven for 2019, men regeringen har pillet det af. Så hvorfor ikke bare stemme for det her og så lægge det pres på regeringen, så man ikke behøver bruge kapital på det inde i forhandlingslokalet?

Ordføreren.

Der har ordføreren naturligvis en god taktisk pointe, men vi vælger altså i den her omgang også at være loyale over for de forhandlinger, der pågår lige nu, og må sige, at vi jo stadig forsøger at lande en finanslov sammen med Socialdemokratiet og de øvrige støttepartier. Derfor prøver vi i første omgang, om det ikke kan lykkes, men det sidste ord er nok ikke sagt i den her sag, og klaveret er jo ikke færdig med at spille endnu, så lad os lige vente til tredje runde, inden vi ser, hvordan det går.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Radikales ordfører, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Formålet med lovforslaget er at skabe bedre muligheder for generationsskifte særlig for unge landmænd ved køb og salg af erhvervsejendomme. Det ønsker oppositionen skal ske ved at indføre en såkaldt pantebrevsmodel. Helt konkret er der tale om, at man udskyder noget af skatten i stedet for at betale alt i salgsåret, så man ikke risikerer at betale skat af noget, som senere kunne give tab.

Der er ingen tvivl om, at vi her i salen er uenige om, hvordan landbruget bør se ud i fremtiden, men uagtet de uenigheder tror jeg sådan set, at vi alle sammen deler et ønske om at støtte unge landmænd og kvinder, som ønsker at komme ind i branchen, uanset om det er ved generationsskifte eller ej.

Det helt centrale for SF er dog, at vi ønsker et bæredygtigt landbrug, og med det mener vi ikke bare et bæredygtigt landbrug i klima- og miljøperspektiv, men også et økonomisk bæredygtigt landbrug, hvor landmænd ikke er på kanten af konkurs og drukner i uoverskuelig gæld. Når vi skal bruge penge på landbruget, som vi gør med landbrugsstøtten og diverse hjælpepakker eller f.eks. med det her lovforslag, så skal vi også sørge for at fremme den type landbrug, som vi ønsker i fremtiden.

I kender SF's synspunkt i den her sag. Vi er som udgangspunkt kritiske over for den her model, men som det også er blevet påpeget mange gange i den her debat allerede, så indgår det i de aktuelle drøftelser om finansloven, og vi kan derfor ikke sige endeligt, hvordan vi kommer til at stille os i forhold til det her.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. SF's ordfører lagde vægt på, at man går ind for bæredygtigt landbrug, og så vil jeg jo godt gøre opmærksom på, at vi i regeringens forståelsespapir har et mål om at fordoble det økologiske areal i Danmark, fordoble eksporten og fordoble, hvad der sådan set bruges af økologiske varer på hjemmemarkedet. Så jeg synes jo egentlig, at når der er nogle muligheder for at bruge penge målrettet til at fremme det her, så skal man i hvert fald forholde sig til det.

Så jeg vil egentlig godt spørge ordføreren, om ikke vi skulle bruge den her anledning til at få præget debatten omkring finanslovsforslaget og prøve at kigge på, om man i de forhandlinger, der ligger, om finanslovsforslaget i tilstrækkelig grad prioriterer økologien, og om det ikke ville være en oplagt mulighed, at denne reserve på ca. 70 mio. kr. kunne bruges til noget bedre. Så jeg vil egentlig opfordre ordføreren til at tage det budskab med tilbage, for jeg er godt klar over, at jeg ikke får sådan håndfaste tilkendegivelser her fra talerstolen, og jeg kan sådan set heller ikke selv forhandle på det her punkt, men jeg kan skabe debat. Jeg vil godt høre, om ordføreren vil bringe det videre.

Ordføreren.

Ja, selvfølgelig vil jeg bringe det videre – ikke fra Enhedslisten, men direkte videre fra SF ind i de forhandlinger, der er i gang nu, for det er meget, meget centralt for SF at få styrket økologien, også som det står i forståelsespapiret. Det er der ingen som helst tvivl om; det er selvfølgelig rigtig vigtigt for os.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til SF's ordfører, så vi går videre. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak. Enhedslistens skatteordfører og finanslovsordfører har andre opgaver i dag, så jeg har fået muligheden for at fremlægge vores holdning til det her lovforslag. Ligesom da det sidst var til en lovbehandling, er vi sådan set imod. Det her med sælgerpantebrevet kan jo foregå derude i landbruget, uden at vi vedtager det her lovforslag. Grunden til, at vi er imod det her lovforslag, er jo, at man med den udskydelse af skatten belaster den danske statskasse. Det synes vi ikke er rimeligt, og det er derfor, vi er imod det. Så er det jo spændende, når der lige pludselig er 90 mio. kr., der bliver til 70 mio. kr., når det er finansfolkene, der regner på det, og at der sådan set også er nogle penge i overslagsårene, som man så i forhandlingerne kunne vælge skulle benyttes til noget andet.

I Enhedslisten har vi stor forståelse for, at vi skal have fokus på, hvad det er for nogle etableringsvilkår, der er i landbruget, og det er tankevækkende, at det kun er 7 pct. af de erhvervsdrivende landmænd, der er under 40 år. Og hvis man ser på gennemsnitsalderen for en faglært landmænd, som driver erhverv, stiger den faktisk med mere end et år om året, og det er jo, fordi der bliver færre landmænd. Så vi har et problem. Vi har et problem med at få flere unge til at gå ind i landbrugserhvervet.

Derfor noterer jeg mig også, at der er aktører som f.eks. Vækstfonden, som har indgået et samarbejde med Den Europæiske Investeringsfond, som er med til at kunne give billigere lån til unge landmænd, der vil etablere sig. Og jeg vil meget gerne være med til at se på, hvordan vi kan fremme finansieringsmulighederne for unge landmænd, der gerne vil ind i erhvervet. Men vi er altså ikke for den her sælgerpantebrevsmodel, der er i det her lovforslag.

Hvis man så ser på, i hvilket omfang økologien er prioriteret i finanslovsforslaget og i de seneste finanslove, må man konstatere, at vi tidligere har haft nogle støtteordninger til at fremme økologien, som så vil være på et lavere niveau i de år, der kommer, hvis vi ikke gør noget. Og når vi så kan se i regeringens forståelsespapir, at der er en ambition om at fordoble det økologiske areal frem mod 2030, fordoble eksporten af økologiske varer og fordoble det økologiske hjemmemarked, er der et eller andet, der indikerer, at man burde gøre noget mere. Og hvis man ser på, hvad der tidligere har været, har der været en støtte til, at offentlige køkkener kunne få hjælp til at omlægge til økologi. Det var en ordning, som kørte frem til 2016, og som mange kommuner har benyttet sig af, og der er kommet rigtig mange gode resultater i forhold til at få flere økologiske varer ind i den fælles bespisning i skoler og på daginstitutioner og i offentlige kantiner generelt. Det har været en stor succes, men ordningen har altså ikke fungeret siden 2016. Den bør man indføre igen.

Så er der et behov for at udvikle økologien. Jeg er klar over, at med den landing af økologiforskningen er det blevet prioriteret, men der er også brug for mere innovation, og det er et oplagt emne at prioritere. Så er der et emne, der handler om økologisk eksportfremme og markedsvækst, hvor man har givet støtte til uddannelse til nye økologer. Der kan vi bare se i det her finanslovsforslag, at der i 2019 var afsat 30 mio. kr., men at der kun var afsat 20 mio. kr. i 2020, men vi lavede så en kvælstofaftale den anden dag, der bidrager med 10 mio. kr., så man kan køre videre på det samme niveau. Men vi kan jo se problemet i 2021, hvor der er for få penge.

Så der er al mulig grund til at se på, om økologistøtten er på et rimeligt niveau, og se på, om ikke disse 70 mio. kr. i 2020 kunne gå til et eller andet, som kunne være med til sikre en udvikling af økologien. Så vi ser muligheder i det her lovforslag. Det var jo slet ikke sikkert, at jeg havde opdaget den her mulighed, hvis lovforslaget ikke var kommet til behandling. Så jeg vil gerne takke ordførerne fra de tre partier, som har fremsat lovforslaget og dermed har været medvirkende til at gøre opmærksom på, at der i finanslovsforslaget er afsat midler til det her, men at det jo sådan set udestår, om der er et flertal, som vil udmønte det, eller om man vil finde andre løsninger.

Der er nogle, der ser undrende ud, men der står sådan set i et notat til den her sag, at pantebrevsmodellen er indbudgetteret i forbindelse med finanslovsforslaget for 2019 og 2020. Det står sådan set i et bilag, som jeg har. Og der står, at det vil medføre et merprovenu på 70 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd i 2020. Så falder beløbet til 15 mio. kr. i 2026. Så jeg mener sådan set, at som det ligger i finanslovsforslaget, er der de her spændende forhandlinger, som Enhedslisten deltager i, og det er jo spændende at se, hvor de lander.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak. Jeg bemærker med glæde, at hr. Søren Egge Rasmussen siger, at Vækstfonden kan hjælpe med til, at vi får yngre landmænd til at overtage gårde, og så er mit spørgsmål: Hvordan stiller hr. Søren Egge Rasmussen sig til, at man på en eller anden måde får indført en betingelse om, at man driver gårdene økologisk?

Ordføreren.

Jamen det har jeg sådan set stor sympati for. Nogle gange skal man så også ændre verden i det tempo, de mennesker, der bor på kloden, kan være med til. Jeg vil meget gerne have, at vi har nogle favorable vilkår for økologien. Økologien er jo på vej til at fylde 10 pct., og så er det selvfølgelig vigtigt at se på, hvordan vi får økologien til at vokse de sidste 90 pct. Og der er jeg ikke sikker på, at vi skal gå ind og være så hårde og ikke tillade, at der kan ske finansiering af traditionelle landbrug. Jeg vil sådan set hellere stramme de miljømæssige vilkår for landbruget generelt, sådan at kvælstofforureningen fra landbruget sættes ned, og sådan at vi kommer frem til at have bedre dyrevelfærd. Men jeg har sympati for tanken om, at man skulle gøre det. Jeg tror bare, det er lige lidt mere hårdhændet, end jeg har lyst til at være nu, men jeg kan godt forstå spørgeren.

Spørgeren.

Jeg tænker, at det selvfølgelig også handler om efterspørgslen efter økologiske produkter. Og når nu offentlige køkkener ikke længere er pålagt at indkøbe økologiske produkter, synes jeg, det her kunne være en vej, der gør, at vi fremskynder processen i forhold til at få mere økologisk brug.

Ordføreren.

Det er jo sådan lidt op til dem, der sidder i kommunalbestyrelserne rundtomkring, at prioritere økologien. Jeg kunne da godt tænke mig, at vi også nationalt havde nogle målsætninger om f.eks. 60 pct. økologi i den offentlige bespisning i løbet af få år. Der er kommuner, der har vist, at man inden for det samme budget kan komme op på at have 60 pct. økologiske råvarer, hvis man nedsætter kødforbruget lidt og bliver bedre til at reducere madspild og bruge sæsonens fødevarer. Så en omstilling til økologi er mulig, og vi synes, den her omlægningsstøtte til de offentlige køkkener er væsentlig at prioritere.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Enhedslistens ordfører, så vi går videre, og den næste i ordførerrækken er Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Jeg beklager, at jeg lige et kort øjeblik havde glemt, at der er ændret i rækkefølgen her efter valget. Man skal lige indstille sig på, at der er en anden rækkefølge i alting.

Jeg er standin i dag for vores ordfører i den her sag, som ellers er Rasmus Jarlov, som ikke har mulighed for at være her i dag. Der er jo meget fint redegjort for, at det lovforslag, vi behandler i dag, er en genfremsættelse af L 225, som blev fremsat under den tidligere regering, og hvor mit eget parti i sagens natur også var med til at være forslagsstiller, og det var en udmøntning af den finanslovsaftale, som blev lavet med Dansk Folkeparti.

Vi så dengang det her lovforslag, og det gør vi også nu, som en håndsrækning til yngre danske landmænd, som står med et ønske om at få et generationsskifte. Det kan være ganske svært, og der har været nævnt flere forskellige modeller for, hvordan man kan imødekomme den her udfordring, og der er den her pantebrevsmodel en af mulighederne. Derfor bakker vi også op om det lovforslag, der ligger her, om end vi har en generel bekymring, med hensyn til hvordan vi får forenklet vores danske skattesystem så meget som overhovedet muligt. Det tror jeg er en ambition, som vi alle sammen deler. Så står vi omvendt nogle gange i nogle situationer, hvor vi gerne vil løse nogle problemer og kan være nødt til at indføre nye ordninger og nye modeller.

Men vi mener, at det tjener et ædelt formålet i denne sag, og derfor bakker vi op om det lovforslag, som ligger her.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Mette Abildgaard. Den næste i ordførerrækken er Alternativets ordfører, fru Susanne Zimmer.

I Alternativet støtter vi ikke forslaget af to grunde, dels fordi det er med i finanslovsforhandlingerne, dels fordi der er nogle principielle ting deri, vi ikke bryder os så meget om. Det vil give skattelettelser til sælgere af de store gårde, når betalingen bliver spredt ud over 10 år, og det vil sige, at de går til det rigere segment i vores befolkning. Det fremgår af forslaget, at modellen primært vil blive anvendt ved salg af større gårde. Vi mener ikke, at det er den bedste måde at hjælpe unge landmænd på. De 70 mio. kr. kunne bruges bedre, og vi ønsker ikke nødvendigvis, at landbruget skal forblive i familieeje. Vi vil gerne have flere små landbrug, og derfor vil vi gerne arbejde for statsgaranterede lån til førstegangskøbere med en betingelse om, at der er økologisk drift. Så vi støtter ikke forslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Nye Borgerlige sad ikke i Folketinget, da det her lovforslag blev behandlet første gang, og vi sidder heller ikke med i finanslovsforhandlingerne, så vi kan med ro i stemmen sige, at vi vil kunne støtte det her forslag. Det ligger Nye Borgerlige på sinde at beskytte det danske landbrug – det konventionelle danske landbrug samt det økologiske landbrug – og hvis det her kan sikre bedre finansiering og bedre generationsskifter, så er vi absolut tilhængere af det.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Allerede i dag er det jo sådan ved et generationsskifte, f.eks. i et landbrug, at den afstående generation, altså dem, der sælger f.eks. gården, hvis de vil, kan vælge at yde et lån til køberen, som så kan være den næste generation, via et sælgerpantebrev. Problemet er dog, at man, når man f.eks. sælger en gård, så skal betale sin ejendomsavanceskat med det samme, og at man jo faktisk ikke har pengene fra den del af salgsprisen, som man har ladet blive i gården hos køberen sammen med sælgerpantebrevet, så derfor tvinges man altså til at lægge en skat af et beløb, som man endnu ikke har til rådighed. Det er derfor, at det med det her lovforslag foreslås, at man kan udskyde at betale skatten af den del af salgssummen, som bliver tilbage i virksomheden, i op til 10 år. Det synes vi er en rigtig god idé, og det vil vi meget gerne stemme for.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg havde egentlig forventet, at Liberal Alliance ville forholde sig lidt mere kritisk. Jeg synes jo ikke, det er særlig liberalt, at man vil indføre en lovgivning omkring sælgerpantebreve, som medfører, at det belaster statskassen. Hvorfor ikke bare have nogle vilkår ude i erhvervslivet, så erhvervslivet kunne klare sig selv? Hvorfor er det nødvendigt at komme frem til en model, hvor statskassen skal belastes med 70 mio. kr.? Kan ordføreren ikke se det? Hvor er det liberale i det her forslag?

Ordføreren.

Det har jeg svært ved at forstå hvorfor hr. Søren Egge Rasmussen ikke forstår. Det er jo helt generelt sådan, at det, når vi foreslår skattelettelser til folk, belaster det statskassen på den måde, at man jo så har et hul der, hvor der tidligere kom en skat ind. Så det er en helt generel problemstilling omkring det at ville sænke skatten i samfundet, at man skal finde noget finansiering, og det gør vi også gerne her. Vi har jo sådan set allerede fundet det en gang i finansloven for 2019, og så er der et udestående om, hvorvidt de penge stadig væk ligger i overslagsårene og dermed ligger i finanslovsforslaget fra regeringen i 2020. Det siger hr. Søren Egge Rasmussen at de gør. Jeg havde troet, at regeringen allerede havde sparet det i sit finanslovsforslag, men det må finanslovspartierne jo finde ud af.

Spørgeren.

Jeg håber da, at det er ret præcist, hvad der er i finanslovsforslaget. Der er i hvert fald udgivet sådan nogle tykke bøger, og der er jeg ret sikker på at det står. Jeg kan forstå på ordføreren, at det der med at lave huller i statskassen sådan er en disciplin, som Liberal Alliance dyrker, og det synes jeg ikke er særlig sympatisk. Nu vil de her besparelser jo så ramme andre, og ligesom at den der udbetalte regning på 300 mio. kr. efter sænkelse af registreringsafgifterne jo ligger og flyder rundt i de her finanslovsforhandlinger, synes jeg ikke, det er særlig sympatisk, at der er partier, der sådan går efter at lave flest mulige huller i statskassen.

Tak. Ordføreren.

Vi betragter det ikke sådan, at de penge, som folk får lov til at beholde, er et hul i statskassen. Jeg ved godt, at Enhedslisten har den tilgang til skattepolitikken, at alt det, der ikke opkræves i skat, i princippet er et hul, fordi det burde opkræves, fordi staten burde eje hele samfundet og alt, hvad der er, inklusive vores tandbørte – arh, vi kan vist få lov til at beholde vores tandbørste, tror jeg Enhedslisten har sagt på et tidspunkt. Men sådan er vores tilgang til politik bare ikke og slet ikke til skattepolitik.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Den sidste, der så runder debatten af, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og først og fremmest tak for debatten. Det har faktisk været en god og livlig debat. Det er jo ikke altid, der er det på skatteområdet, og også når forslaget drejer sig om sælgerpantebreve og udskydelse af beskatning – som måske sådan i folkemunde ikke er det nemmeste at forklare om – synes jeg faktisk, at der har været en positiv debat. Også tak til de partier, som har valgt at sige, at de vil støtte det. Det er selvfølgelig os, der er bag forslaget, men sådan set også Nye Borgerlige og Konservative, som har sagt, at de støttede. Så kan man jo også sige tak for, at der trods alt var sympati fra en del partier, men at de så ikke vil sige, om de vil stemme for eller ej, må vi jo holde dem op på senere, men trods alt tak for de positive tilkendegivelser om det.

Forslaget handler jo som sagt, og som folk ved, om sælgerpantebreve, en pantebrevsmodel, tror jeg man kalder det i lovforslaget, og det er jo et forslag, som var en del af finansloven for i år og derved er finansieret, et forslag, som vi har haft førstebehandling af før valget, og hvor der faktisk var et bredt flertal for det, og derfor undrer det mig jo så også nu, at der ikke er et flertal for det efter valget, og pengene er jo de samme, og forslaget er det samme. Det eneste, der er sket, er, at vi har haft et folketingsvalg.

Baggrunden for forslaget har vi egentlig været inde på i løbet af debatten, men det er jo, at der er en del landmænd, der er oppe i årene, og som faktisk gerne vil af med deres landbrug, men at det kan være rigtig svært for unge landmænd at få finansieret deres køb af bedriften, bl.a. fordi landbrugene f.eks. bliver større og de også er blevet dyrere. Der tror vi som forslagsstillere, at sælgerpantebreve kan være en god del af løsningen, altså hvor man for 10 pct. af salgssummen kan få lavet et sælgerpantebrev, hvor skatten så bliver udskudt i op til 10 år. Og jeg synes, det er vigtigt, at man har med i det, at det ikke bare er penge, man hiver op af kassen og bruger. Folk kommer jo stadig væk til at betale krone for krone, hvad de skal, i skat, men på et senere tidspunkt. Så det er altså ikke en kæmpe skattelettelse, men en skatteudskydelse, og for mig at se er der altså en væsentlig forskel i det.

Men jeg vil også sige, at der faktisk er en række andre positive ting, som man skal tage med i betragtning i sådan et forslag. For det, at flere af de yngre landmænd får mulighed for at overtage de her landbrug, gør faktisk også typisk, at produktiviteten stiger i landbrugene, lidt efter samme logik, som hvis et ungt ægtepar køber et hus. Så skifter de køkkenet ud og måske også badeværelset, altså bruger nogle penge på at investere i deres ejendom. Det samme vil nye landmænd typisk gøre. De vil investere i deres bedrifter. De har måske noget ny viden med fra landbrugsuddannelsen, og det vil faktisk gøre, at produktiviteten stiger ved sådan et tiltag, fordi de simpelt hen investerer mere end landmænd, som er på vej ud af virksomheden, gør.

Men der er også et godt argument i forhold til vores landdistrikter, som jo er pressede i dag. For kan man få nogle flere unge mennesker ud at overtage en bedrift, flytter der jo typisk en familie med, en kone og måske nogle børn, nogle børn, som går i den lokale daginstitution, som går til fritidsaktiviteter, og landmænd er jo typisk nogle ressourcestærke og aktive mennesker, som også deltager i foreningsliv og andre ting. Så det kan også være noget, der er med til at få gang i vores landdistrikter og holde hånden under en skole eller en daginstitution. Det synes vi egentlig også, selv om det nok ikke er hovedargumentet bag det her, trods alt er et sideargument og en sideeffekt, som er værd at tage med i betragtning. For det er jo helt uden tvivl et hovedargument, at vi gerne vil have nogle flere generationsskifter i landbruget. Det er der behov for, og vi synes, at det her er en god og mindelig og faktisk en ret mild måde, fordi det alene handler om en udskydelse af beskatning og ikke en eller anden skattelettelse, man giver til rige landmænd, som jeg kunne forstå at et parti syntes var problemet. Det er simpelt hen en udskydelse af beskatning, som gør, at man løser det problem, at det kan være rigtig svært for en ung landmand at finansiere købet af det landbrug, som man gerne vil overtage.

Så vi vil stærkt anbefale, at man – som vi også kan forstå af debatten at venstrefløjen vil – tager et nyt kig på det her i finanslovsforhandlingerne. For jeg synes i hvert fald, det virker som en god og mindelig løsning i forhold til at løse et reelt problem for rigtig mange unge landmænd. Tak for debatten.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)