L 38 - 2019-20 - Bilag 10: Betænkning afgivet

Indfødsretsudvalget 2019-20
L 38 Bilag 10
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 38

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 23. oktober 2019

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven

(Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.)

[af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]

1. Ændringsforslag

Udlændinge- og integrationsministeren har stillet 4 æn-

dringsforslag til lovforslaget.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

flertal

i udvalget (S, V, DF, RV, SF og NB) indstiller,

at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forret-

ningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra of-

fentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til

2. behandling, fra bestemmelsen i § 12, stk. 1, således at 2.

behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 1. be-

handling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. be-

handling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behand-

ling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå

30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages

ved 3. behandling.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (S og V) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (DF og NB) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med de under nr. 1-3 stillede ændringsfor-

slag. Mindretallet stemmer imod det under nr. 4 stillede æn-

dringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (RV) vil ved 2. behandling

af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget. Min-

dretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (SF) vil ved 2. behandling

af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget. Min-

dretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for

de stillede ændringsforslag.

femte mindretal

i udvalget (KF) vil ved 2. behandling

af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og de

stillede ændringsforslag.

Alternativet, Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-

tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bakker op om lovforsla-

get, som er en udmøntning af den politiske aftale, som den

tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti indgik i for-

året 2019. Med lovforslaget bliver det muligt at fratage

statsborgerskabet administrativt fra fremmedkrigere, mens

de stadig opholder sig i udlandet. Det er helt afgørende for

Venstre, at mennesker, som har vendt Danmark ryggen og

kæmpet mod demokrati og frihedsrettigheder, ikke kommer

tilbage til Danmark. Samtidig står Venstre også vagt om

retssikkerheden, og derfor har det været vigtigt for Venstre

at finde den nødvendige balance, så der sikres en reel ad-

gang til domstolsprøvelse af afgørelsen om administrativt at

fratage statsborgerskabet. Vi mener, at der med muligheden

for, at Københavns Byret undtagelsesvis kan tillade, at afgø-

relsen indbringes for retten efter 4 uger, er fundet en fornuf-

tig balance.

Med den tilspidsede situation i Syrien er der behov for at

gennemføre lovgivningen hurtigt. Det betyder så samtidig,

at det er nødvendigt at fravige de almindelige processer for

en grundig lovbehandling, hvilket Venstre beklager, og der-

for har det været afgørende for Venstre, at lovforslaget inde-

holder en solnedgangsklausul, så Folketinget inden for en

kortere årrække får anledning til igen at drøfte spørgsmålet

grundigt. Vi er derfor tilfredse med, at ministeren under lov-

AX023736

L 38 - 2019-20 - Bilag 10: Betænkning afgivet

behandlingen har imødekommet ønsket om en solnedgangs-

klausul.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det

er nødvendigt at forsvare landet imod farlige fremmedkrige-

re ved at kunne tage statsborgerskabet fra dem. Derfor støt-

ter Dansk Folkeparti lovforslaget. Muligheden for fratagelse

af statsborgerskab bør dog kunne benyttes over for både

fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab og fremmed-

krigere med et enkelt statsborgerskab. Lovforslaget er derfor

ikke tilstrækkeligt, og Dansk Folkeparti agter derfor uden

for betænkningen at stille ændringsforslag til lovforslaget, så

det kommer til at omfatte alle fremmedkrigere. Det er prak-

tisk og hurtigt, at ministeren kan foretage fratagelsen af

statsborgerskabet administrativt. Men på længere sigt er det

vigtigt at arbejde videre på, at give Folketinget i form af

Indfødsretsudvalget mulighed for at fratage statsborgerska-

bet i bestemte situationer.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er grundlæg-

gende sympatisk indstillet over for det presserende rationale,

der ligger bag, at regeringen fremsætter dette forslag. Derfor

har SF også indvilliget i at hastebehandle lovforslaget, selv

om partiet mener, at det ikke er en praksis, som må danne

præcedens. De tidligere krigere i Islamisk Stats hær udgør

en direkte og betragtelig sikkerhedsrisiko for Danmark og

har endvidere bevist, at de ikke ønsker det tilhørsforhold til

Danmark, de hævdede at ønske, da de ansøgte om dobbelt

statsborgerskab. SF noterer sig, at der ifølge den uafhængige

juridiske tænketank Justitias direktør, Jacob Mchangama, er

tale om, at truslen fra såkaldte fremmedkrigere, der har

kæmpet for IS, er reel, konkret og overhængende grundet

den ustabile situation i Syrien. Forskning peger f.eks. på, at

fremmedkrigere er i stand til at udføre mere dødelige terro-

rangreb end personer, der ikke har kamperfaring. Den vur-

dering deler SF, men partiet noterer sig også Justitias og

Dommerforeningens ønsker til ændringer af regeringens

lovforslag, som vil sikre en bedre balance mellem beskyttel-

se af Danmark og beskyttelse af Danmarks retssikkerhed.

Det drejer sig for det første om en nøjere afgrænsning, der

tydeliggør, at loven ikke er beregnet på at ramme nød-

hjælpsarbejdere, journalister eller Danmarks allierede – her-

under selvfølgelig også kurdere. For det andet drejer det sig

om, at den mulighed for domstolsprøvelse, der eksisterer i

lovforslaget, bliver mere end blot illusorisk, og at der derfor

bliver indført en automatisk domstolsprøvelse eller en mar-

kant dispensationsordning eller udvidelse af fristen for at

indbringe sagen for domstolen. For det tredje drejer det sig

om, at loven vedtages med en såkaldt solnedgangsklausul,

der sikrer, at loven automatisk kommer til genovervejelse i

Folketinget efter en kort periode. SF vil aldrig acceptere, at

Danmark gør mennesker funktionelt statsløse. Regeringens

vilje til at imødekomme disse forslag vil være afgørende for

SF´s holdning til lovforslaget, og derfor tager partiet ende-

ligt stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovfor-

slaget og tager afstand fra, at et forslag, der bryder med af-

gørende retsprincipper, gennemføres ved en hasteprocedure

uden en ordentlig høringsfase og Folketingets normale fris-

ter for behandlingen af lovforslag.

At udstyre en minister med kompetence til administrativt

at frakende statsborgerskab i stedet for – som hidtil – at lade

spørgsmålet være op til en domstol rokker afgørende ved

magtens tredeling. Der forskydes magt fra den dømmende

til den udøvende magt – til skade for retssikkerheden.

Et statsborgerskab vil fremover kunne frakendes, uden at

der er ført bevis for skyld, og det vil kunne ske på baggrund

af oplysninger, der er så hemmelige, at hverken offentlighe-

den, den person, sagen vedrører, eller i særlige tilfælde ud-

lændinge- og integrationsministeren må kende dem. Det er

et brud med princippet om, at en anklaget er uskyldig, indtil

der ved en domstol er ført bevis for den pågældendes skyld.

Det princip ønsker Enhedslisten fastholdt.

Enhedslisten noterer sig, at der i lovforslaget er indbyg-

get en adgang til efterfølgende indbringelse af en frakendel-

se for en domstol, men denne adgang er begrænset af en

uacceptabelt snæver tidsfrist og omgærdet med retssikker-

hedsmæssigt problematiske regler om »særlige advokater«

og hemmelige oplysninger, som den person, som sagen ve-

drører, ikke må kende. Retssikkerheden i sådanne processer

er i sagens natur begrænset, og Enhedslisten ønsker ikke at

medvirke til deres indførelse.

Nye Borgerlige

For Nye Borgerliges medlem af udvalget er det afgøren-

de, at denne lov vil løse problemet, som er, at danskerne i

deres eget land trues på deres sikkerhed og tryghed af mus-

limske indvandrere og deres efterkommere, som Folketin-

gets politikere tidligere grundet grove fejlbedømmelser har

tildelt statsborgerskab efter gældende regler, men som har

vist sig overhovedet ikke at dele danske værdier, men tvært-

imod har vendt sig mod Danmark og tilsluttet sig en isla-

misk militant organisation baseret på islamiske værdier og

aktivt deltaget i kampe rettet mod danske soldater og Dan-

marks allierede.

Derfor har Nye Borgerlige ønsket, at loven giver mulig-

hed for fratagelse af et tildelt dansk statsborgerskab, selv om

vedkommende i så fald vil blive statsløs, og at loven med

sikkerhed vil omfatte alle tidligere IS-krigere med dansk

statsborgerskab, der allerede opholder sig her i landet, samt

at regeringen med lovens vedtagelse samtidig sikrer sig, at

de personer, der frakendes dansk statsborgerskab, kan og vil

blive fjernet fra dansk territorium, og indtil det sker, sikrer

sig, at de holdes afsondret fra samfundet.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

udlændinge- og integrationsministeren,

tiltrådt af et

fler-

tal

(udvalget med undtagelse af KF):

L 38 - 2019-20 - Bilag 10: Betænkning afgivet

Til § 1

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 8 B, stk. 4,

ændres i

pkt.

»udleveres« til: »videregives«.

[Lovteknik]

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 8 B, stk. 4,

indsættes i

pkt.

efter »anmodning«: »fra udlændinge- og integrationsmi-

nisteren«.

[Lovteknik]

I den under

nr. 3

foreslåede

§ 8 F

ændres i

stk. 10, 2.

pkt.,

»pågældende« til: »den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået

frataget sin danske indfødsret,«.

[Lovteknik]

udlændinge- og integrationsministeren,

tiltrådt af et

fler-

tal

(S, V, RV, SF og EL):

Til § 3

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Loven ophæves den 1. juli 2021, medmindre an-

det bestemmes inden denne dato.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Udløbsklausul]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget skyldes et ønske om at anvende en

ensartet sprogbrug og er således af lovteknisk karakter. Or-

det »videregives«, som vurderes at være mest retvisende,

anvendes allerede et andet sted i samme bestemmelse. Den

foreslåede ændring indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås det at tydeliggøre, at det

er udlændinge- og integrationsministeren, der i visse sager

kan anmode justitsministeren om at vurdere, om den pågæl-

dende efter stk. 3 må anses for at have udvist en handlemå-

de, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Den

foreslåede ændring indebærer ingen materielle ændringer og

er af lovteknisk karakter.

Til nr. 3

Ændringsforslaget skyldes et ønske om at anvende en

ensartet sprogbrug. Definitionen »den, der efter § 8 B, stk.

3, har fået frataget sin danske indfødsret« er konsekvent an-

vendt i resten af den foreslåede § 8 F. Den foreslåede æn-

dring indebærer ingen materielle ændringer og er af lovtek-

nisk karakter.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslaget ophæ-

ves automatisk den 1. juli 2021, medmindre andet bestem-

mes inden denne dato. Ændringsforslaget indebærer, at de i

§§ 1 og 2 indeholdte ændringer af lov om dansk indfødsret

og udlændingeloven og dermed muligheden for administra-

tivt at fratage statsborgerskab automatisk ophæves den 1. ju-

li 2021, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlæn-

ge reglernes gyldighedsperiode. Det forudsættes i den for-

bindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af lovæn-

dringerne skal foretages en vurdering af omfanget af lovens

anvendelse, lovens effektivitet, lovens konsekvenser for

retssikkerheden og andre landes erfaringer.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. oktober 2019 og var til

1. behandling den 23. oktober 2019. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren

sendte den 14. oktober 2019 dette udkast til udvalget, jf.

IFU alm. del – bilag 7. Den 22. oktober 2019 sendte udlæn-

dinge- og integrationsministeren høringssvarene og et hø-

ringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 30 spørgsmål

til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-

relse. Ministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-14, 17-20 og

22. De resterende spørgsmål forventes besvaret inden 2. be-

handling. Inden lovforslaget blev fremsat i Folketinget, blev

26 spørgsmål stillet på alm. del. Disse spørgsmål fremgår af

L 38 – bilag 2.

Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Malte Larsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S)

Rasmus Horn Langhoff (S) Andreas Steenberg (RV) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Jan E. Jørgensen (V)

nfmd.

Morten Dahlin (V) Marcus Knuth (V) Martin Geertsen (V) Marie Krarup (DF)

fmd.

Morten Messerschmidt (DF)

Rasmus Jarlov (KF) Mette Thiesen (NB)

L 38 - 2019-20 - Bilag 10: Betænkning afgivet

Alternativet, Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i

udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)