L 38 - 2019-20 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2019-20
L 38 Bilag 5
Offentligt

Notat

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og udlæn-

dingeloven (Ændring af reglerne for fratagelse af fremmedkrigeres statsborger-

skab)

22. oktober 2019

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Børnerådet, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Dan-

marks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,

Datatilsynet, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY

–

Dansk

Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-

tion, Domstolsstyrelsen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands

Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,

Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrations-

tjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga

for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption & Samfund,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre

(LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed

(Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvo-

katen, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter,

SOS Racisme, Work-live-stay southern denmark, Ældresagen, Ægteskab uden

grænser, Aarhus Erhverv / International Community, 3 F.

UNHCR er også efterfølgende blevet hørt.

Sagsbehandler

Allan Dyrlund Parbst

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 36 56

[email protected]

2018 - 9948

546245

Side

1/14

L 38 - 2019-20 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatsamfundet, Amnesty International, Børnerådet, Danes Worldwide, Dansk

Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Red Barnet, Refugees Welcome, Rigsadvo-

katen, Røde Kors og samtlige byretter.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Dansk Arbejdsgiverforening og Rigsadvokaten.

Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret har ikke øn-

sket at udtale sig om lovudkastet.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar opdelt efter emner. Under hvert

emneområde angives de enkelte myndigheders og organisationers hovedsyns-

punkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

II. Høringssvarene

1. Generelle bemærkninger

Datatilsynet

har anført, at reglerne om databeskyttelse ikke ses omtalt i udkastet

til lovforslag, men at Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personop-

lysninger, som foranlediges af lovforslaget, sker i overensstemmelse med gælden-

de databeskyttelseslovgivning, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen,

databeskyttelsesloven og retshåndhævelsesloven.

Den Danske Dommerforening

har anført, at det fremgår af de specielle bemærk-

ninger til lovforslaget, at det alene forventes at medføre marginale merudgifter,

der finansieres inden for de eksisterende rammer. Den Danske Dommerforening

bemærker hertil, at der er tale om et nyt sagsområde og alene den omstændig-

hed, at der i afgørelsen deltager 3 dommere, må alt andet lige føre til et betyde-

ligt ressourcepres på Københavns Byret.

Samtlige byretter

har henvist til høringssvaret fra Den Danske Dommerforening

og har ikke i øvrigt ønsket at udtale sig.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at de foreslåede regler vil blive

administreret i overensstemmelse med øvrig gældende ret, herunder reglerne i

databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og retshåndhævelsesloven.

Side

2/14

L 38 - 2019-20 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det er Justitsministeriets vurdering, at de foreslåede regler ikke forventes at med-

føre et betydeligt øget ressourcepres på domstolene.

2. Indførelse af administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab

Retspolitisk Forening

har den opfattelse, at såfremt indehavere af dansk indføds-

ret har overtrådt dansk lovgivning, så skal retsforfølgning finde sted i Danmark

med de retssikkerhedsgarantier, der er indeholdt i retsplejeloven og Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention. Foreningen anbefaler, at lovforslaget træk-

kes tilbage. Retspolitisk Forening tvivler på, om forslaget er i overensstemmelse

med artikel 7, stk. 1, litra b, i Europarådets Konvention om Statsborgerret.

Danes Worldwide

har anført, at foreningen principielt er betænkelig ved, at man i

forslaget lægger op til at tildele et ministerium domstolslignende beføjelser, og at

det er yderst bekymrende, at den administrative afgørelse om fratagelse af stats-

borgerskabet ifølge forslaget kan blive offentliggjort i Statstidende, således at

enhver borger kan se afgørelsen.

Advokatrådet

finder det yderst retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at det af-

hænger af myndighedens skøn, hvad der skal til, for at borgeren anses for at have

foretaget en eller flere handlinger, der falder ind under gerningsbeskrivelsen i

straffelovens kapitel 12 og 13, eller udvist en handlemåde, der på anden vis vil

være til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Ligeledes er det betænke-

ligt, at det afhænger af myndighedens skøn, hvordan begrebet vitale interesser

skal forstås, når personen har opholdt eller opholder sig i udlandet, ligesom det er

uklart, hvad der skal forstås ved de forhold, som ligger uden for kapitel 12- eller

13-situationen. Desuden må en sag omfattet af lovforslaget efter Advokatrådets

opfattelse antages reelt at indeholde en stillingtagen til en anklage om et strafbart

forhold, hvorfor sagen må antages at være omfattet af Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention (EMRK) artikel 6 og de retsgarantier, der følger heraf. I

sager omfattet af forslaget må det være relevant, at borgeren automatisk får en

partrepræsentant beskikket til at varetage dennes interesser i forbindelse med

myndighedernes behandling af sagen. Advokatrådet anfører videre, at lovforsla-

get angiver, at afgørelsen om administrativ frakendelse vil være en afgørelse i

forvaltningslovens forstand. Dette må som udgangspunkt betyde, at den er omfat-

tet af Folketingets Ombudsmands kompetencer. Dette er dog reelt illusorisk, idet

afgørelsen om frakendelse får øjeblikkelig virkning og skal indbringes for domsto-

lene indenfor en frist på 4 uger. Endelig anses det for retssikkerhedsmæssigt be-

tænkeligt, at borgerens e-boks anvendes til partshøring mv., idet borgeren kan

være i områder uden internet, sidde i flygtningelejr eller være tilbageholdt i en

anden stat og være uvidende om sagen.

Justitia

har anført, at uanset om lovforslaget er foreneligt med EMRK eller ej, må

det konkluderes, at lovforslaget på væsentlige punkter er i strid med grundlæg-

gende retssikkerhedsmæssige og magtfordelingsmæssige principper, som normalt

karakteriserer en demokratisk retsstat. Justitia henviser til, at det ud fra en nød-

retsbetragtning kan være nødvendigt at indskrænke frihedsrettigheder og fravige

Side

3/14

L 38 - 2019-20 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

normale retssikkerhedsgarantier. Sådanne tiltag bør dog defineres så snævert og

afgrænset som muligt, ligesom de bør være tidsbegrænsede og dermed afspejle

den ekstraordinære situation, som truslen fra ISIL og den ustabile situation i Syri-

en udgør, hvilket udkastet til lovforslag efter Justitias opfattelse ikke gør. Det an-

befales, at der indføres en solnedgangsklausul.

Refugees Welcome

har anført, at hvis en person med dansk statsborgerskab be-

går noget kriminelt, bør vedkommende dømmes og straffes for det

–

på lige vilkår,

uanset om man er 25. generationsdansker eller 1. generations. Man bør ikke kun-

ne udvises for kriminalitet, og man bør ikke kunne miste sit danske pas (undtagen

hvis det viser sig at være opnået under falske præmisser).

Amnesty International

har anført, at det vil være i strid med EMRK artikel 7, hvis

en person kendes skyldig i en strafbar lovovertrædelse på grund af en handling

eller undladelse, der ikke udgjorde en strafbar overtrædelse af national eller in-

ternational ret på det tidspunkt, da den blev begået. Amnesty International henvi-

ser til lovforslagets for uleri g ”ha dle åde, so er til alvorlig skade

for den

ko trahere de stats vitale i teresser” og a fører, at A esty I ter atio al er af

den opfattelse, at det er stærkt problematisk at indføre en ordning, hvor man har

vanskeligt ved at sige noget om den fremtidige retspraksis. Amnesty International

er endvidere ikke enig i, at sager om fratagelse af statsborgerskab ikke er straffe-

sager i

EMRK’s

forstand.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det fremgår af lovudkastet, at

også handlinger, som ikke er omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i straffeloven,

kan føre til administrativ frakendelse, hvis den udviste handlemåde er til alvorlig

skade for landets vitale interesser. Det er efter instituttets opfattelse svært at

forestille sig, hvad der på den ene side ikke er omfattet af nogen gerningsbeskri-

velse i straffeloven, men som på den anden side er så alvorligt, at det kan føre til

frakendelse af statsborgerskab. Instituttet finder, at der er risiko for vilkårlig rets-

anvendelse, såfremt frakendelse finder sted i situationer, der falder uden for en

gerningsbeskrivelse i straffeloven. Instituttet har videre anført, at det forudsættes

i lovudkastet, at bevissta darde ”ri elig sa dsy liggørelse” skal gælde ved fra-

kendelse af statsborgerskab, og anbefaler, at det præciseres, at bevisstandarden

bør være mindst almindeligt sandsynlighedsbevis. Instituttet anfører endvidere

under henvisning til lovforslagets beskrivelse af EU-Domstolens dom i sagen C-

221/17, Tjebbes, at ministeriet bør forholde sig nærmere til den EU-retlige pro-

blemstilling af betydning for proportionalitetsvurderinger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker for så vidt angår retssikker-

hedsgarantier, at som det fremgår af pkt. 2.2.3 i bemærkningerne til udkastet til

lovforslaget, vil afgørelser om administrativ fratagelse være en afgørelse i forvalt-

ningslovens forstand. Der er således ikke tale om, at ministeriet tillægges dom-

stolslignende beføjelser. Pågældende vil som udgangspunkt være omfattet af de

retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsretten.

Hertil kommer, at de almindelige principper for forvaltningens vurdering af oplys-

ningernes rigtighed og troværdighed (bevisvurderinger) tillige finder anvendelse.

Side

4/14

L 38 - 2019-20 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Som al anden forvaltningsvirksomhed skal også bevisbedømmelser være saglige

og konkrete. Da fratagelse af statsborgerskab udgør en indgribende foranstalt-

ning, vil kravene til bevissikkerhed alt andet lige være højere, end når forvaltnin-

gen træffer begunstigende afgørelser. Det kan eksempelvis betyde, at myndighe-

derne efter omstændighederne bør foretage mere omfattende undersøgelser,

inden der træffes afgørelse. Endelig bemærkes det, at administrative afgørelser

om fratagelse af statsborgerskab vil kunne indbringes for domstolene i medfør af

grundlovens § 63.

Om spørgsmålet om, hvorvidt administrativ fratagelse af statsborgerskab er en

straf, kan der henvises til udkastet til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.

3.1.3.1 om lovforslagets overensstemmelse med

EMRK’s

artikel 6 og 7, hvoraf det

fremgår, at der ikke vurderes at være tale om en straf.

Vedrørende lovforslagets overensstemmelse med Europarådets Konvention om

Statsborgerret kan Udlændinge- og Integrationsministeriet henvise til udkastet til

lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.

For så vidt angår handlinger, som ikke er omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i

straffeloven, bemærkes, at det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, i

udkastet til lovforslag, at det ikke vil være udelukket, at handlinger, som ikke er

omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i straffeloven, kan føre til administrativ

fratagelse, hvis den udviste handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale inte-

resser. Formuleringen skyldes, at det ikke kan udelukkes, at en person udviser en

handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser uden at være

omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven.

I det lovforslag, som fremsættes, er det blevet præciseret, at der skal være tale om

ha dli ger, so er af ”lig e de karakter”,

og at det forudsættes, at fratagelsen

sker inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder stats-

borgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra d, hvilket bl.a. indebærer, at almin-

delig kriminalitet ikke kan føre til administrativ fratagelse, hvor alvorlig denne

kriminalitet end måtte være.

For så vidt angår spørgsmålet om, at den administrative afgørelse om fratagelse

af statsborgerskabet ifølge forslaget kan blive offentliggjort i Statstidende, således

at enhver borger kan se afgørelsen, kan der henvises til pkt. 2.2.3 i bemærkninger

til udkastet til lovforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at det af den optagne medde-

lelse i Statstidende ikke vil fremgå, hvad baggrunden for fratagelsen er. I Statsti-

dende optages officielle informationer, som er relevante for borgerne. Det bemær-

kes i øvrigt, at Statstidende er elektronisk og tilgængelig via internettet.

Vedrørende EU-Domstolens dom i sagen C-221/17, Tjebbes, bemærkes, at denne

dom er nærmere beskrevet i det lovudkast om ændring af indfødsretsloven, som

ministeriet sendte i høring den 15. oktober 2019. Endvidere er Folketinget blevet

orienteret om dommen og dens konsekvenser ved brev af 11. oktober 2019.

Side

5/14

L 38 - 2019-20 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår betænkelighederne ved, at borgerens e-boks anvendes til parts-

høring mv., henvises der til Udlændinge- og Integrationsministeriets bemærknin-

ger nedenfor under afsnit 3.

For så vidt angår spørgsmålet om en solnedgangsklausul, bemærkes det, at lov-

forslaget på nuværende tidspunkt navnlig er relevant i forhold til den aktuelle si-

tuation i Syrien, der løbende udvikler sig. Men efter regeringens opfattelse er det

også godt at have muligheden for administrativ fratagelse liggende som et red-

skab i værktøjskassen, hvis nu en tilsvarende situation måtte opstå et andet sted.

Som følge heraf er der ikke indsat en solnedgangsklausul i udkastet til lovforslaget.

På baggrund af høringssvarene, og idet der i Folketinget synes at være bred op-

bakning til indførelse af en solnedgangsklausul

–

bl.a. henset til at det har været

nødvendigt at hastebehandle lovforslaget

–

vil der blive fremsat et ændringsfor-

slag til lovforslaget, hvormed der foreslås indført en solnedgangsklausul i lov-

forslaget. Den foreslåede solnedgangsklausul vil medføre, at de foreslåede §§ 1 og

2 automatisk vil blive ophævet ved udgangen af folketingsåret 2020/2021, med-

mindre Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedsperiode.

3. Bemærkninger vedrørende indbringelse af afgørelser om fratagelse for dom-

stolene

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

bemærker, at det er en særdeles be-

grænset mulighed for domstolsprøvelse, som under alle omstændigheder først

kan foregå efter, at de pågældende allerede har fortabt deres danske statsborger-

skab administrativt. Den administrative fratagelse af de pågældendes danske

statsborgerskaber er efter foreningens opfattelse ikke forenelig med Grundloven,

som hjemler domsstolsprøvelse. Lovforslaget bør efter foreningens opfattelse ikke

fremmes.

Røde Kors

forholder sig kritisk til risikoen for de facto manglende domstolsprøvel-

se ved den administrative fratagelse af statsborgerskab. Det er et brud med rets-

sikkerheden, at en så fundamental rettighed som statsborgerskab kan frakendes

administrativt. Røde Kors er videre bekymret for, at den foreslåede praksis kan

medføre, at borgere kan frakendes statsborgerskab uden at være bekendt med

afgørelsen. Denne praksis kan i værste tilfælde medføre, at det kan blive yderst

vanskeligt at udøve retten til efterfølgende domstolsprøvelse og dermed mulig-

heden for at få omstødt afgørelsen, såfremt pågældende ikke er bekendt med

afgørelsen inden for den foreslåede korte tidsfrist på fire uger. Det er væsentligt,

at der sikres en individuel prøvelse ved domstolene (access to court) med respekt

for proportionalitetsprincippet, samt at vilkårlighed undgås.

Danes Worldwide

har anført, at borgeren ikke har adgang til bevismaterialet mod

sig, da ministeriet kan nægte udlevering af relevant materiale med henvisning til

en evt. sikkerhedsvurdering. Endvidere indskrænkes domstolens adgang til rele-

vante fakta i sagen bl.a. med mulighed for henvisning til statens sikkerhedsmæssi-

ge interesser. Desuden har borgeren reelt set kun mulighed for repræsentation

gennem en særlig sagfører, som bliver udpeget af staten, formodentligt med ud-

gangspunkt i en særlig sikkerhedsgodkendelsesprocedure. Endelig har borgeren

kun 4 uger til at kræve en domstolsbehandling af sin sag. Fristen skal ses i lyset af

Side

6/14

L 38 - 2019-20 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

evt. kommunikationsmæssige vanskeligheder i forbindelse med ophold i udsatte

områder.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har anført, at foreningen finder det meget

betænkeligt, at der lægges op til administrativ frakendelse af statsborgerskab og

endda samtidigt med, at en klage inden for en kort 4 ugers frist ikke tillægges op-

sættende virkning. Foreningen mener, at frakendelse af statsborgerskab ikke bør

kunne ske administrativt, men udelukkende ved dom, idet frakendelse af stats-

borgerskab alene må henhøre under domstolenes kompetence. Ved hovedfor-

handlingen skal den pågældende efter foreningens opfattelse være til stede og

sammen med sin advokat gives adgang til fuld aktindsigt og kontradiktion i forhold

til det materiale, som påstanden om frakendelse baseres på jf. EMRK art. 6.

Advokatrådet

har anført, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en

eventuel prøvelse af myndighedens afgørelse afhænger af, om den pågældende

person får indbragt spørgsmålet for retten inden 4-ugers-fristens udløb. Der bør

være en reel ret til individuel prøvelse ved domstolene. Advokatrådet har videre

anført, at en øjeblikkelig frakendelse af statsborgerskabet betyder, at borgeren

heller ikke har ret til at komme til Danmark, hvorfor det praktisk kan være vanske-

ligt at gennemføre hovedforhandlingen med deltagelse af borgeren.

Retspolitisk Forening

har anført, at indbringes sagen for retten, gælder reglerne i

udlændingelovens kapitel 7b. Foreningen har den 30. marts 2009 afgivet hørings-

svar i forbindelse med den betænkning, der ligger til grund for dette kapitel i ud-

lændingeloven, og foreningen henviser til dette høringssvar, herunder navnlig

kritikken af sagernes opdeling i lukkede og åbne. Foreningen henviser til dommen

U.2011.269 H og anfører, at denne afgørelse indebærer, at der ikke under den

”he

elige” del af e sag o ad i istrativ fratagelse af da sk statsborgerskab

kan fremføres afgørende argumenter for fratagelse, såfremt disse ikke er fremført

under sagens åbne del.

Amnesty International

har anført, at det kan frygtes, at en person, der fratages sit

statsborgerskab efter de foreslåede bestemmelser, ikke bliver sikret et reelt bille-

de af sin sag, hvis der bliver tilbageholdt oplysninger fra den pågældende. Amne-

sty International anfører endvidere, at det med den foreslåede ordning formentlig

vil betyde, at den 4 ugers klagefrist ikke eller kun vanskeligt vil kunne overholdes.

Endelig har Amnesty International anført, at den foreslåede procedure ved dom-

stolene, hvor den pågældende ikke nødvendigvis har adgang til alle oplysninger,

er en markant svækkelse af den pågældendes retssikkerhed.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at der lægges op til en ordning, hvor

der gælder en frist på fire uger for indbringelse af en administrativ afgørelse om

frakendelse af statsborgerskab for domstolene. Det gælder også i sager, hvor af-

gørelsen er truffet uden partshøring og med efterfølgende meddelelse i Statsti-

dende. Instituttet finder, at der er betydelig risiko for, at berørte statsborgere kan

stå uden nogen reel mulighed for at anfægte frakendelsen af deres statsborger-

skab, når de får kendskab til frakendelsen. Instituttet anbefaler, at lovudkastet

revideres, således at enhver administrativ beslutning om frakendelse af dansk

statsborgerskab automatisk indbringes for domstolene.

Side

7/14

L 38 - 2019-20 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors

har anført, at det er et afgørende princip i den humanitære folkeret, at

brud på krigens regler retsforfølges. I tilfælde af at en dansk statsborger har

krænket krigens regler, er Danmark forpligtet til at retsforfølge pågældende.

Myndighederne bør derfor være opmærksomme på ikke at handle i strid med

dette princip i tilfælde af fratagelse af statsborgerskab for borgere, der bør rets-

forfølges i henhold til folkeretten for krigsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser

mod menneskeheden og krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder som

fx tortur og umenneskelig behandling.

Den Danske Dommerforening

har anført, at henset til at de personer, der får

frakendt deres statsborgerskab efter den foreslåede bestemmelse, formentlig

befinder sig i udlandet under meget primitive vilkår, synes en frist og en forkyn-

delsesmåde som den foreslåede retssikkerhedsmæssig betænkelig. Dommerfor-

eningen foreslår derfor , at der i det mindste fastsættes regler svarende til retsple-

jelovens regler om admittering af anker.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af høringssvarene æn-

dret den foreslåede § 8 F i udkastet til lovforslag, således at Københavns Byret

undtagelsesvis kan tillade en indbringelse efter 4 uger. Det er endvidere præciseret

i bestemmelsen, at sagen skal være indbragt inden 4 uger

”efter

afgørelsens med-

delelse”.

Om muligheden for at retsforfølge personer for brud på krigens regler bemærkes,

at fratagelse af den pågældendes danske statsborgerskab ikke udelukker, at den

pågældende vil kunne blive retsforfulgt i Danmark, hvis den pågældende kommer

til landet, ligesom den pågældende evt. vil kunne blive retsforfulgt i det land, hvor

den pågældende har begået handlingerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke anledning til at ændre lov-

forslaget, således at der sker automatisk indbringelse af afgørelsen for domstole-

ne. Der kan i den forbindelse henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-

gets § 1, nr. 2, hvor det anføres, at baggrunden for den valgte ordning er, at det er

ministeriets vurdering, at den pågældende vil have mulighed for at varetage sine

interesser under behandlingen af den administrative sag, herunder i forbindelse

med partshøring, hvorfor afgørelsen ikke vil have en sådan karakter, at der er

behov for en automatisk efterprøvelse af afgørelsen.

Det kan endvidere bemærkes, at det forhold, at man har bragt sig selv i en situati-

on, hvor man ikke kan tilgå partshøringer eller lignende, ikke kan medføre, at sta-

ten bør sørge for, at afgørelser automatisk indbringes for domstolene. Hertil

kommer, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en forvalt-

ningsmyndighed bl.a. har pligt til at genoptage en afgørelse, hvis nye væsentlige

faktiske omstændigheder kommer for dagen, efter at afgørelsen blev truffet, og

det ikke kan udelukkes, at myndigheden på baggrund af disse nye forhold ville

have truffet en anden afgørelse.

Side

8/14

L 38 - 2019-20 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår henvisningen til U.2011.269 H og bemærkningen om, at borge-

ren ikke har adgang til bevismaterialet mod sig, kan ministeriet henvise til pkt.

2.2.5 i bemærkninger til udkastet til lovforslag. Det fremgår heraf, at det i de und-

tagelsesvise tilfælde, hvor der sker fremlæggelse af dele af sagens materiale i luk-

kede retsmøder, er forudsat, at der i den åbne del af domstolsbehandlingen vil

blive fremlagt tilstrækkeligt materiale til, at pågældende og dennes advokat har

mulighed for kontradiktion, jf. også Højesterets kendelser af 2. juli 2008, hvoraf

den ene er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2008.2394 H. Det fremgår således af

lovforslagets pkt. 2.2.5, at i sager, hvor det er vurderet, at pågældende har udvist

en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, forudsættes

det, at der er en rimelig sandsynliggørelse af, at der har været et sådant faktuelt

grundlag for vurderingen af den udviste handlemåde, og at denne sandsynliggø-

relse sker ved, at myndighederne for retten fremlægger de i så henseende fornød-

ne oplysninger med passende adgang til kontradiktion.

4. Tilbagevirkende kraft

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har anført, at lovforslaget er problematisk,

idet der er spørgsmål om tilbagevirkende kraft og foreningen har her noteret sig

følge

de for uleri g u der pu ktet ” . . . EMRK artikel ”:

”Der

vurderes på den baggrund at være en vis mindre procesrisiko for-

bundet med ordningen, navnlig idet der ikke ses at foreligge praksis fra

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende spørgsmålet

om, hvorvidt et statsborgerskab inden for rammerne af artikel 8 kan fra-

tages administrativt, selvom dette ikke var muligt på det tidspunkt, hvor

handlingen blev foretaget.”

Foreningen foreslår derfor, at lovforslaget udsættes, og at der nedsættes en ar-

bejdsgruppe, hvor bl.a. eksperter med indsigt i menneskeretlige og straffeproces-

suelle forhold deltager.

Advokatrådet

har anført, at lovforslaget lægger op til, at en borger kan miste sit

statsborgerskab på grundlag af handlinger udøvet før lovens ikrafttræden. Det kan

være på kant med Danmarks internationale forpligtelser om forbud mod tilbage-

virkende kraft, såfremt en borger fratages sit statsborgerskab baseret på handlin-

ger begået forud for love s vedtagelse (jf. EMRK artikel og FN’s ko ve tio

civile og politiske rettigheder artikel 15, der vedrører straf for forhold, der ikke var

strafbare på gerningstidspunktet, og der må ikke idømmes hårdere straf, end den

der var hjemlet på gerningstidspunktet). Det må også antages at være et alminde-

ligt anerkendt princip i Danmark, at bebyrdende love ikke bør have tilbagevirken-

de kraft.

Danes Worldwide

mener, at det er bekymrende, at forslaget åbner op for frata-

gelse af det danske statsborgerskab med tilbagevirkende kraft.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at lovudkastet forudsætter, at ad-

ministrativ frakendelse af statsborgerskab bl.a. skal kunne finde sted på grundlag

Side

9/14

L 38 - 2019-20 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

af adfærd i tiden før reglernes ikrafttræden. Der er efter instituttets opfattelse en

vis risiko for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil nå frem til, at en

frakendelse af statsborgerskab som foreslået skal sidestilles med en straf. I så fald

vil tilbagevirkende kraft udgøre en krænkelse af EMRK artikel 7. Instituttet anbefa-

ler, at en ordning med tilbagevirkende gyldighed modsvares af stærke retssikker-

hedsgarantier ikke mindst i form af automatisk domstolsprøvelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt

administrativ fratagelse af statsborgerskab er en straf, henvise til udkastet til lov-

forslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.1 om lovforslagets overensstem-

melse med EMRK artikel 6 og 7, hvoraf det fremgår, at det er Udlændinge- og In-

tegrationsministeriets vurdering, at administrativ fratagelse af statsborgerskab er

en administrativ afgørelse i forvaltningslovens forstand og ikke udgør en straf i

konventionens forstand.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vedrørende spørgsmålet om handlin-

ger foretaget forud for lovens ikrafttræden henvise til udkastet til lovforslagets

almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.2 om lovforslagets overensstemmelse med

EMRK artikel 8, hvoraf det fremgår, at det er Udlændinge- og Integrationsministe-

riets vurdering, at forslaget kan gennemføres inden for rammerne af konventio-

nens artikel 8. I forbindelse med denne vurdering har ministeriet bl.a. lagt vægt

på, at der for så vidt angår handlinger foretaget forud for lovens ikrafttræden

alene kan lægges vægt på forhold, som allerede på tidspunktet for handlingernes

foretagelse kunne føre til frakendelse af statsborgerskab.

5. Statsløshed

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at det efter foreningens op-

fattelse ikke er tilstrækkeligt, at en person, der frakendes statsborgerskabet, ikke

bliver statsløs, blot personen kan erhverve statsborgerskab ved at lade sig regi-

strere, da der ikke er sikkerhed for, at personen virkelig opnår statsborgerskabet.

Danes Worldwide

har anført, at værnet mod statsløshed virker illusorisk, da mini-

steriet kan bygge en evt. afgørelse på en formodning om, at et andet statsborger-

skab ka erhverves ved ”blot e registreri g”.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet vurderer, at hvis en person har ret til et andet statsborgerskab ved den

blotte registrering hos et andet lands myndigheder, vil personen ikke kunne påbe-

råbe sig beskyttelse efter international ret mod at blive frakendt statsborgerskab

med statsløshed til følge. Instituttet finder, at frakendelse i disse situationer ikke

vil være i overensstemmelse med den internationale beskyttelse mod statsløshed.

Instituttet henviser i den forbindelse til den forklarende rapport til statsborger-

retskonventionen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse henvise til udkastet

til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3 om lovforslagets overensstem-

melse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig pkt. 3.1.2 og

Side

10/14

L 38 - 2019-20 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.1.3.2. Det afsnit i den forklarende rapport til statsborgerretskonventionen, der

henvises til, omhandler i hvilke situationer personer kan fratages deres statsbor-

gerskab til statsløshed. Hertil bemærkes, at det er ministeriets vurdering, at en

person ikke bliver frataget sit statsborgerskab til statsløshed, hvis den pågældende

har mulighed for at opnå et andet statsborgerskab ved den blotte registrering hos

et andet lands myndigheder, uden at der er efterladt et skøn til disse myndigheder,

og at personen i en sådan situation derfor ikke vil kunne påberåbe sig konventio-

nernes beskyttelse mod at blive frataget sit statsborgerskab.

6. Børn

Røde Kors

bemærker, at myndige borgere, som lovforslaget er rettet mod, kan

have børn med dansk statsborgerskab, der befinder sig med dem i en krigszone.

Børnene udgør en særlig sårbar gruppe, og de danske myndigheder bør over for

denne gruppe tage de fornødne initiativer for at bringe dem i sikkerhed uanset

eventuelle tiltag i forhold til deres forældre.

Børnerådet

har anført, at udkastet til lovforslaget vil medføre, at børn med dansk

statsborgerskab bliver efterladt i voldsomme, potentielt livstruende og skadende

situationer. Børn, som impliceres af lovforslaget, lever under forhold, der skader

deres udvikling og trivsel. Selvom børnene opholder sig i udlandet på nuværende

tidspunkt, bør de som danske statsborgere være omfattet af den beskyttelse, som

også gives herboende børn. Når forældrene frakendes deres danske statsborger-

skab og afholdes fra at komme tilbage til Danmark, betyder det i praksis, at bør-

nene heller ikke kan komme tilbage til Danmark. Dermed fastholder man børnene

i en skadelig og udsat livssituation. Derfor mener Børnerådet, at forældrene skal

beholde deres danske statsborgerskab, så børnene har mulighed for at komme til

Danmark sammen med den ene eller begge forældre. Det vil øge muligheden for

at bryde den negative sociale arv og sikre børnenes udvikling og trivsel. Hvis bør-

nene skulle begive sig ud på rejsen til Danmark alene eller sammen med foræl-

der/forældre uden dansk statsborgerskab, er der stor risiko for, at børnene vil

blive udnyttet og udsat for menneskehandel. Børn er i særlig risiko herfor. De

danske myndigheder har et ansvar for at få børn ud af krigszoner. Med dette lov-

forslag fastholder myndighederne børn i krigszoner og afskærer børnene fra at få

hjælp og støtte i Danmark. Børnerådet har endvidere henvist til Børnekonventio-

nen. Børnerådet mener, det er helt afgørende, at de børn, der bliver påvirket af

dette lovforslag, betragtes som ofre, ikke som gerningsmænd.

Det er Børnerådets opfattelse, at omstændighederne og betingelserne for forsla-

get ikke er tilstrækkeligt oplyst. Børnerådet så gerne, at følgende tydeligt var op-

lyst:

- De implicerede børn er danske statsborgere, og derfor bør ministeriet som en

del af lovforslaget foretage en grundig vurdering af, hvordan de implicerede børns

rettigheder påvirkes.

- Hvor mange personer og børn (direkte eller indirekte) forventes at blive påvirket

af forslaget?

- Hvilken personkreds er omfattet af forslaget? Gælder det for eksempel også

mødre, som ikke har udført krigshandlinger selv, men har sympatiseret med per-

soner, der har?

Side

11/14

L 38 - 2019-20 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

- Kan 15-17-årige med dobbelt statsborgerskab frakendes deres danske statsbor-

gerskab, såfremt deres handlinger er omfattet af § 8 B, stk. 3?

- Hvordan vil ministeriet forholde sig til børn med dansk statsborgerskab, der an-

kommer til landet med en forælder/forældre, der er blevet frataget statsborger-

skab?

Red Barnet

har anført, at bemærkningerne til lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad

belyser lovforslagets konsekvenser for børn af fremmedkrigere. Red Barnet op-

fordrer til, at det blandt andet belyses:

- Hvor mange personer der forventes at være omfattet af lovforslaget, og hvor

mange af dem, der har børn, der vil blive påvirket af forslaget?

- Hvilke konsekvenser det kan have for børnenes rettigheder

–

også i praksis

–

hvis deres forældre får frataget dansk statsborgerskab?

- Vil børnene risikere, at deres forældre nægtes adgang, hvis de ankommer til

landet med en forælder, der har fået frataget statsborgerskab? Det bør belyses,

hvorvidt forældre, der er børnenes primære omsorgsgivere, har en afledt ret til

ophold med deres børn her i landet grundet børnenes danske statsborgerskab.

- Hvordan vil forældre, der har fået frakendt dansk statsborgerskab kunne ledsage

deres børn til Danmark? Vil børnene kunne blive fanget i en situation, hvor de i

praksis ikke kan komme til Danmark, medmindre de rejser illegalt - alene eller

sammen med deres forælder? I så fald ved vi, hvilke risici det medfører for udnyt-

telse og overgreb.

- Som nævnt fremgår det, at børn under 18 år ikke er omfattet af forslaget. Red

Barnet forudsætter, at 15-17-årige, som er over den kriminelle lavalder, dermed

ikke kan blive omfattet af forslaget, selv hvis de har udvist en handlemåde, der er

til alvorlig skade for landets vitale interesser (jf. § 8b, stk. 3)?

- Endelig mener Red Barnet, at det bør belyses grundigere, hvilken personkreds

der vil være omfattet af § 8b, stk. 3.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det er instituttets opfattelse, at

børn

–

navnlig større børn

–

efter omstændighederne vil kunne udgøre en reel

sikkerhedsrisiko, men at lovudkastets beskrivelse ikke er tilstrækkelig nuanceret til

at beskytte børn, der kan anses som ofre for voksnes adfærd, herunder ved at

være presset ud i de pågældende handlinger. Instituttet anbefaler, ministeriet i

lovforslaget nuancerer bemærkningerne om administrativ frakendelse af børns

statsborgerskab og sikrer børns automatiske adgang til domstolsprøvelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at udkastet til lovforslaget ikke

udelukker, at en mindreårig kan få frataget sit statsborgerskab efter de foreslåede

bestemmelser. Den foreslåede ordning omfatter som udgangspunkt alle danske

statsborgere, uanset hvordan de har erhvervet dansk indfødsret. Den omfatter

således f.eks. både personer, som har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, ved

adoption, ved erklæring og ved naturalisation. Det er dog en betingelse for frata-

gelse af dansk indfødsret, at den pågældende ikke derved bliver statsløs.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i udkastet til lovforslaget, vil

fratagelsen af en forælders statsborgerskab ikke medføre, at den pågældendes

børn under 18 år fratages deres statsborgerskab.

Side

12/14

L 38 - 2019-20 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Som det videre fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i udkastet til lovforslaget,

skal der i forbindelse med udlændinge- og integrationsministerens afgørelse om

fratagelse af dansk indfødsret foretages en konkret proportionalitetsafvejning af

fratagelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens

grovhed. Proportionalitetsvurderingen vil være på linje med den proportionalitets-

afvejning, der skal foretages ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter

den nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven, som omhandler frakendelse af

dansk indfødsret for personer, der er dømt for overtrædelse af straffelovens kapi-

tel 12 og 13. Den betydning, som fratagelse af dansk indfødsret har for en person,

må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved denne vurde-

ring bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til ud-

landet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der

kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakteren af en persons

ophold i Danmark og i udlandet samt en persons aktuelle familiemæssige forhold

her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om familien

har en langvarig tilknytning til Danmark. Den pågældendes alder og omstændig-

hederne omkring den pågældendes handlemåde vil indgå i proportionalitetsvurde-

ringen.

Såfremt et barn med dansk statsborgerskab ankommer til Danmark med en foræl-

der, der er frataget sit statsborgerskab, har barnet ret til at opholde sig i Danmark.

Såfremt forælderen, der er blevet frataget sit statsborgerskab, indgiver en ansøg-

ning om opholdstilladelse vil udlændingemyndighederne vurdere, om der forelig-

ger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der gør, at der skal meddeles

opholdstilladelse i Danmark under henvisning til Danmarks internationale forplig-

telser, f.eks. EMRK artikel 8. Sådanne omstændigheder kunne muligvis tænkes at

forekomme i en sag hvor den, der får frataget sit danske statsborgerskab, har et

barn i Danmark, der er dansk statsborger, og som ellers ikke vil have nogen fast

omsorgsperson hos sig her i landet.

III. Lovforslaget

Der er foretaget en række lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle juste-

ringer og præciseringer af lovudkastet.

Lovudkastet adskiller sig herudover fra det lovforslag, der har været sendt i hø-

ring, på følgende punkter:

- Der er ændret i den foreslåede § 8 F i udkastet til lovforslaget, således at Køben-

havns Byret undtagelsesvis kan tillade en indbringelse efter 4 uger.

- Det er fastsat, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, og at

lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

- Det er blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger, at den pågældende i for-

bindelse med en eventuel fratagelse af statsborgerskabet

i helt ekstraordinære

Side

13/14

L 38 - 2019-20 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

tilfælde

vil kunne have ret til en opholdstilladelse i Danmark under henvisning til

EMRK artikel 8.

- Der er sket en præcisering af, hvilke handlemåder der ikke falder inden for ger-

ningsbeskrivelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, som kan føre til administrativ

fratagelse af statsborgerskabet.

Side

14/14