Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 18. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 28
(alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sikandar Siddique (ALT)
til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 28:
Vil ministeren redegøre for, hvilke ufravigelige standarder til informationens kvali-
tet ministeren vil anlægge i sin vurdering af, om en person er til fare for landets
vitale interesser?
Svar:
Der er lagt op til en proces, hvor der i hvert enkelt tilfælde vil skulle foretages en
konkret og individuel vurdering af, om der kan ske fratagelse af statsborgerskabet.
Afgørelsen om administrativ fratagelse vil være en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Det vil påhvile myndighederne at sørge for, at sagen er tilstrækkeligt
belyst, før der træffes afgørelse. Pågældende vil i den forbindelse som udgangs-
punkt være omfattet af de retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningslo-
ven og forvaltningsretten.
Hertil kommer, at de almindelige principper for forvaltningens vurdering af oplys-
ningernes rigtighed og troværdighed (bevisvurderinger) tillige finder anvendelse.
Som al anden forvaltningsvirksomhed skal også bevisbedømmelser være saglige
og konkrete. Da fratagelse af statsborgerskab udgør en indgribende foranstalt-
ning, vil kravene til bevissikkerhed alt andet lige være højere, end når forvaltnin-
gen træffer begunstigende afgørelser. Det kan eksempelvis betyde, at myndighe-
derne efter omstændighederne bør foretage mere omfattende undersøgelser,
inden der træffes afgørelse.
Det fremgår nærmere af det netop fremsatte lovforslags pkt. 2.2.3, hvilke oplys-
ninger en afgørelse om administrativ fratagelse ofte vil bero på. Det fremgår her-
af, at en sag om administrativ fratagelse ofte vil tage udgangspunkt i oplysninger
fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det er dog ikke udelukket, at en sag om
administrativ fratagelse kan blive indledt i anledning af oplysninger, Udlændinge-
og Integrationsministeriet modtager fra andre myndigheder eller personer. I så-
22. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 15436
1058444
Side
1/2